Forfærdeligt jurastudenterjob
Jeg ved ikke, hvor jeg skal skrive mine frustrationer ned henne, men jeg er jurastuderende og har lige været igennem et forfærdelig forløb på min tidligere arbejdsplads hos den såkaldte Borgerrådgiveren i Københavns Kommune.
Efter 4 måneder blev jeg beskyldt for at have talt nedladende til en borger, hvilket viste sig at være forkert. Jeg blev beskyldt af chefen for at have et forkert menneskesyn, fordi jeg havde omtalt, at en borger var gal. Derudover beskyldte en medarbejder mig for aldrig at lytte efter. Klare overdrivelser af de fejl, jeg havde begået og som blev perspektiveret med "har du ingen respekt for institutionen?". Dette fik jeg en "samlet" advarsel for.
Jeg anede dog ikke, hvad jeg skulle ændre på konkret, for den pågældende jurist, der havde set sig sur på mig, var ikke til at få noget fornuftigt og konkret ud af. Stemningen på arbejdspladsen var samtidig elendig da andre medarbejdere også sygemeldte sig pga. mobning/stress, som mest af alt skyldes den totalt fraværende chef/ledelse. I stedet for at løse en konflikt gav chefen de studerende hele skylden, hvis en studerende og en jurist havde en konfrontation. Nogen medarbejdere gik til chefen og bagtalte andre medarbejdere for den mindste fejl, uden at den fejlende medarbejder var blevet informeret forinden. Og her var resultatet mindst to gange: en samtale mellem chefen og den fejlende medarbejder, der var så hård i tonen, at den fejlende medarbejder sygmeldte sig i op til en uge. Dette syntes chefen dog var ganske uproblematisk.
Ingen medarbejdere blev rost. Udskiftningen af medarbejdere var endvidere usædvanlig høj. På et enkelt år blev der foretaget en udskiftning af 10 ud af 14 medarbejdere. Denne frekvens har været nogenlunde jævn siden oprettelsen af institutionen. Når man hører de andre tidligere medarbejdere om en begrundelse for deres opsigelse, blev man ofte henvist til den fraværende chef på stedet. Ingen gjorde dog oprør, for ingen ville miste deres levebrød, selvom mange medarbejdere var åbenlyst utilfredse. Og de opsigende medarbejdere ønskede jo en anbefaling fra chefen.
Og så problemet med eksamerne. Da vi alle studerende var fra samme årgang, bad vi om eksamensfri på samme tidspunkt. Men eftersom ingen af de andre medarbejdere gad at overtage vores arbejde, afviste chefen at give os eksamensfri samtidig. Dette resulterede i adskillige dumpekarakterer og reeksamener til os og mere stress. Problemet gentog sig, da vi alle skulle til reeksamenen.
Efter at jeg besluttede mig for at der skulle gøres noget ved den dårlige stemning, lavede jeg et notat, som skulle bruges som mødeindkaldelse. En medarbejder opsnappede dette notat inden og viste det til chefen. Inden jeg nåede at konfrontere chefen med dette, blev jeg af chefen bedt om at gå pga. samarbejdsvanskeligheder, selvom jeg var mere produktiv end de andre to studerende til sammen! Men vi aftalte at kalde det en opsigelse, hvor jeg dog fik 4½ mdrs. løn udbetalt (ved udgangen af året), selvom jeg ikke mødte op på arbejde.
Jeg blev igen beskyldt for at have et forkert menneskesyn. Noget der endda fremgår af det notat, der blev udarbejdet i forbindelse med min advarsel og som jeg sidder med.
En anden studerende fik også en advarsel og har været igennem det samme show som mig - bare lige uden at blive fyret. Men chefen besluttede at alle 3 studerende skulle opsiges fra udgangen af året. Dog kun mig der ikke behøvede at dukke op, hvilket jeg stadig undrer mig over.
Både som borger i Københavns Kommune og som tidligere medarbejder, kan jeg ikke fatte, at en virksomhed har råd til at have så uduelig en ledelse ansat. Flere måneders oplæring går tabt og en masse sygedage koster penge. Og så den gratis 4½-mdrs-løn jeg fik, jeg slet ikke havde krav på. Og dette cirkus betaler Københavns borgere for.
Det eneste der skal til er almindelig menneskelig behandling. Det er så lidt, men nogen folk magter det tilsyneladende bare ikke.
Nu hvor kommunerne sparer og sparer på børnehaver, så kan de imidlertid stadig fastholde en så åbenlys elendig chef.
Perioden har fået mig til at holde pause fra jurastudier i ½ år, men jeg sidder dog i et andet studierelevant job nu, hvor stemningen er TOTALT anderledes og virkelig god.
Hvad gør man efter sådan en oplevelse? Bør man gå til chefens chef? Jeg kan få minimum 2 andre tidligere medarbejdere med på en klage over chefen, men er det smart? Ingen af de andre nuværende medarbejdere ønsker dog dette, da de ikke vil blive fyret. Men jeg har stadig kontakt til nogen af medarbejderne, der har hjulpet mig, og som er utrolig søde derinde. Jeg har lidt ondt af dem.
Hvor kan jeg advare andre mod dette?
Mange stud.jur er dog desperat efter et studierelateret job, da det ser godt ud på CV'et. Men de skal passe på og aldrig miste respekten for dem selv i søgen efter et.
Efter 4 måneder blev jeg beskyldt for at have talt nedladende til en borger, hvilket viste sig at være forkert. Jeg blev beskyldt af chefen for at have et forkert menneskesyn, fordi jeg havde omtalt, at en borger var gal. Derudover beskyldte en medarbejder mig for aldrig at lytte efter. Klare overdrivelser af de fejl, jeg havde begået og som blev perspektiveret med "har du ingen respekt for institutionen?". Dette fik jeg en "samlet" advarsel for.
Jeg anede dog ikke, hvad jeg skulle ændre på konkret, for den pågældende jurist, der havde set sig sur på mig, var ikke til at få noget fornuftigt og konkret ud af. Stemningen på arbejdspladsen var samtidig elendig da andre medarbejdere også sygemeldte sig pga. mobning/stress, som mest af alt skyldes den totalt fraværende chef/ledelse. I stedet for at løse en konflikt gav chefen de studerende hele skylden, hvis en studerende og en jurist havde en konfrontation. Nogen medarbejdere gik til chefen og bagtalte andre medarbejdere for den mindste fejl, uden at den fejlende medarbejder var blevet informeret forinden. Og her var resultatet mindst to gange: en samtale mellem chefen og den fejlende medarbejder, der var så hård i tonen, at den fejlende medarbejder sygmeldte sig i op til en uge. Dette syntes chefen dog var ganske uproblematisk.
Ingen medarbejdere blev rost. Udskiftningen af medarbejdere var endvidere usædvanlig høj. På et enkelt år blev der foretaget en udskiftning af 10 ud af 14 medarbejdere. Denne frekvens har været nogenlunde jævn siden oprettelsen af institutionen. Når man hører de andre tidligere medarbejdere om en begrundelse for deres opsigelse, blev man ofte henvist til den fraværende chef på stedet. Ingen gjorde dog oprør, for ingen ville miste deres levebrød, selvom mange medarbejdere var åbenlyst utilfredse. Og de opsigende medarbejdere ønskede jo en anbefaling fra chefen.
Og så problemet med eksamerne. Da vi alle studerende var fra samme årgang, bad vi om eksamensfri på samme tidspunkt. Men eftersom ingen af de andre medarbejdere gad at overtage vores arbejde, afviste chefen at give os eksamensfri samtidig. Dette resulterede i adskillige dumpekarakterer og reeksamener til os og mere stress. Problemet gentog sig, da vi alle skulle til reeksamenen.
Efter at jeg besluttede mig for at der skulle gøres noget ved den dårlige stemning, lavede jeg et notat, som skulle bruges som mødeindkaldelse. En medarbejder opsnappede dette notat inden og viste det til chefen. Inden jeg nåede at konfrontere chefen med dette, blev jeg af chefen bedt om at gå pga. samarbejdsvanskeligheder, selvom jeg var mere produktiv end de andre to studerende til sammen! Men vi aftalte at kalde det en opsigelse, hvor jeg dog fik 4½ mdrs. løn udbetalt (ved udgangen af året), selvom jeg ikke mødte op på arbejde.
Jeg blev igen beskyldt for at have et forkert menneskesyn. Noget der endda fremgår af det notat, der blev udarbejdet i forbindelse med min advarsel og som jeg sidder med.
En anden studerende fik også en advarsel og har været igennem det samme show som mig - bare lige uden at blive fyret. Men chefen besluttede at alle 3 studerende skulle opsiges fra udgangen af året. Dog kun mig der ikke behøvede at dukke op, hvilket jeg stadig undrer mig over.
Både som borger i Københavns Kommune og som tidligere medarbejder, kan jeg ikke fatte, at en virksomhed har råd til at have så uduelig en ledelse ansat. Flere måneders oplæring går tabt og en masse sygedage koster penge. Og så den gratis 4½-mdrs-løn jeg fik, jeg slet ikke havde krav på. Og dette cirkus betaler Københavns borgere for.
Det eneste der skal til er almindelig menneskelig behandling. Det er så lidt, men nogen folk magter det tilsyneladende bare ikke.
Nu hvor kommunerne sparer og sparer på børnehaver, så kan de imidlertid stadig fastholde en så åbenlys elendig chef.
Perioden har fået mig til at holde pause fra jurastudier i ½ år, men jeg sidder dog i et andet studierelevant job nu, hvor stemningen er TOTALT anderledes og virkelig god.
Hvad gør man efter sådan en oplevelse? Bør man gå til chefens chef? Jeg kan få minimum 2 andre tidligere medarbejdere med på en klage over chefen, men er det smart? Ingen af de andre nuværende medarbejdere ønsker dog dette, da de ikke vil blive fyret. Men jeg har stadig kontakt til nogen af medarbejderne, der har hjulpet mig, og som er utrolig søde derinde. Jeg har lidt ondt af dem.
Hvor kan jeg advare andre mod dette?
Mange stud.jur er dog desperat efter et studierelateret job, da det ser godt ud på CV'et. Men de skal passe på og aldrig miste respekten for dem selv i søgen efter et.