utroskab er naturligt

Mænd kan ikke leve med én kone hele livet det er simpelthen mod vores natur. Vi skal jage og derfor er troskab noget vrøvl. Dem der siger de er tro kæmper i virkeligheden mod naturens gang.
Det må de jo så om men jeg gider ikke høre om hvor ondt i røven de har over os andre der lever livet lidt. Det er ikke andet en ren og skær misundelse.

Her må jeg give dig ret,o)
Vi manipulerer, i fællesskab, og med ansvar.
vh
Tom

at dit forrygende, intellektuelle budskab er sivet ind hos de fleste af os. Og vi tror helt sikkert også på din uimodståelige charme, som især de unge piger falder for.
Lige et godt råd før redaktionen lukker, Clausen: prøv at erstatte "naturens gang" med "naturens orden", prøv at sætte r i slutningen af navneord i flertal, eks. hejreR.
God jagt, du gamle!

I forlængelse af den spændende debat omkring ”Leve i utroskab og hvornår er det nok!” under hovedtema parforhold, spørger jeg mig selv om, om vi alle ikke på et eller andet tidspunkt har flirtet med nogen og for nogens vedkommende blive forført ud i noget, som man egentlig ikke kendte konsekvenserne af.
Men hvad skete der egentlig forud - lige inden man blev forført? Og hvordan kan det lade sig gøre, at den forførende kan manipulere så meget med en, at man mister alt selvkontrol og fornuft. Er utroskab i disse tilfælde selvforskyldt eller uforskyldt?

som også er lidt svær at svare på men....
Starter lige med sidste spørgsmål. Efter min mening er utroskab noget som er selvforskyldt. Du kan ikke drange andre til ansvar for at man er utro. Alle de her dumme svar om hvorfor det skete: jeg var fuld, jeg får ikke noget sex der hjemme osv er en stor gang vås. Der er helt klart ingen undskyldning for at man er utro.
De fleste har da helt sikkert oplevet den her med at en viser noget interesse for en på en anden måde end ens partner og man syntes det vildt dejligt. Ja det jo på sin vis helt okay, så længe man ikke går vidre i den lille leg. Vi flirter alle på en eller anden måde uanset om vi er i forhold eller singler.
Men det jo klart at hjerne ikke fungere optimalt når man kommer så langt ud at man lige frem sætter utro på sit visitkort. Og jeg tror ikke der mange som tænker på konsekvenserne af det. Men der ingen undskyldning for det.

det er en person med manglende selvværd der skal bekræftes hele tiden.
Og er behovet for skiftende partnere så stort,bør man være single.
Der er KUN en der kan stilles til ansvar for sin adfærd den utro.
Ingen menneske kan lokkes til noget de ikke syntes er i orden,længere er den ikke.

- men jeg kan bedyre at jeg aldrig har være utro uforskyldt. Der var altid flere timer inden, hvor man kunne have valgt at "hæve mødet".
Er du ret meget over 17, kender du nok så meget til "den gode gamle leg" at det ikke kan siges at være ren manipulation i en udstrækning, så du frikendes for meddelagtighed. - hva´?

Ikke at måtte skide på gulvene, men noget har vi dog vænnet Jer af med. Og hvordan kan det nu være?

= du er blevet voldtaget.
Ellers: nej! Der er altid et tidspunkt hvor man kan sige fra,

Udmærket pointer….aikon..:-)..
Jeg synes fortsat der er forskel på at blive forført og lade sig forført.
Det jeg er fokuseret på er, at man kan være uforskyldt, hvis man er blevet ført eller forført. Hvis man drømmer efter en urealiseret kærlighed, som man ikke får i sit ægteskab, er man selvfølgelig let bytte for forførende tilnærmelser. Jeg kan godt forestille mig, at ens opmærksomhed i sådan tilfælde også kan blive tryllebundet til noget, man ikke kan få hos ens partner. Det afgørende er, som du siger, om man er i stand til at slippe ud af den forførendes samspilsmagt eller om man fortsætter med at spille med på melodien/ legen til det ender i utroskab… Men har man altid kontrol over sådanne situationer!

men ikke alle forstå budskaben.
vh
Tom

det ligger i mandens natur at jage. lol
Og jeg er nærmest ekspert i at lokke tøserne til,men det bliver hurtigt kedeligt. lol
Så det er uforskyldt,det er naturens gang. lol

bare ikke gamle hejre lol lol

eller lade sig forføre er noget vi bliver af kæresten. Ikke af en fremmet.
At en fremmet viser dig tilnæremelse er jo kun ind i en drømmeverden. Det jo ikke den virkelig verden du ser i den anden person. En dag vågner du op og ser at du er tilbage igen i den verden som du kom fra. Personen har bare lige besat en del af din hjerne som gør dig blind for alt andet og du kan ikke tænke klart.
Så længe din hjerne er besat at den her onde demon, som hedder utro, så kan du ikke kontrolere din situration. Men hvordan man stopper den situration man er kommet i der kan jeg ikke sige. Men man vågner op igen en dag, og så det måske for sent.

ikke
har nemlig altid sagt nej tak, uanset tilbud, når jeg har haft lovet min troskab væk, for mit tilfælde hele mit liv, og så det ikke engang løgn.
Har omvendt prøvet at blive holdt for nar, og tro mig det kan godt nok skabe distance til det med at acceptere kærligheden igen.
Vil til min død aldrig kunne forstå det fede i at snyde et andet menneske for egen manglende manddoms skyld.
Kort sagt er mit bud, det drejer sig vel dybest set om at sige nej tak i tide, så vidt jeg ved er alle mennesker istand til det.
Eller ???
pånær steroide dyr og mænd i panikalderen, mænd og der hænger i mors skørter, ex koners skørter osv.
Eller nærmere mænd generelt, tror jeg er problemet :-)
Lige pånær min men det siger jo sig selv .....

De fleste former for tiltrækning er nok meget nemme at få ind under den katagpri, hvor man selv er en styrende person hele vejen igennem.
Men der KAN opstå situationer, hvor to mennesker drives mod hinanden af en bølge de simpelthen ikke kan afvise uden at blive vanvittige, hvilket jo også er at lade sig påvirke..bare negativt.
Utroskab kan godt sidestilles med en form for vanvid, hvis man altså dybest set slet ikke er indstillet på at være sin partner utro...noget andet er det, hvis man selv går efter det, eller ønsker det fordi man vil ud af sit parforhold. Bevidst eller ubevidst...

Men vi er jo ikke ens, nogle mennesker styres udelukkende af fornuft, og har derfor heller ikke de helt store følelsesmæssige oplevelser. Så de vil vel være de første til at fordømme de utro, der "falder i" og derfor helt uforstående overfor stærke følelsesmæssige påvirkninger, hvor kontrolapparatet i en periode svigter.
Andre mennesker lever i (nogle også v.h.a.) deres følelser, SÅ meget at andre menneskers følelser i en given situation, kan påvirke dem så stærkt, at det styrer deres handlinger. Det er os "usle utro" jeg bl.a. her hentyder til.
Men følelsesmennesket kan også have positive egenskaber, som en høj udviklet empati for andre, f.eks.ved at gribe ind og turde (ikke kunne lade være med at) hjælpe andre i nød!
Fornuftsmennesket er anderledes under selvkontrol..og beskytter sig sig først og fremmest.Tænk bare på situationen med den lille pige fra Hellerup, der skreg FORGÆVES om hjælp i tunnelen. Jamen:
Hvordan kunne en kvinde (et vidne interview i News) OVERHØRE pigens skrig, og bare skynde sig væk for at gå OVER tunnelen i stedet..??????
Og så gå videre da hun hørte en mand true pigen!!!!!!
Sikkert FORNUFTIGT set ud fra kvindens egen sikkerhed, men følelsesmæssigt komplet afstumpet, at hendes naturlige instinkt og empati for et barn i NØD, ikke fik hende til at reagere følelsesmæssigt og HANDLE dvs. komme pigen til hjælp. Min forargelse og fordømmelse af denne kvinde (fornuftsmennesket) er følelsesmæssig så stærk, at jeg har lyst til at anmelde hende, og stille hende til ansvar for IKKE at have grebet ind og have hjulpet pigen.
Nej fornuftmennesket handler ikke altid fornuftigt.. set ud fra fællesskabets bedste.
Men jeg tror følelsesmennesket (desværre) også kan forføres nemmere end fornuftsmennesket. Så fornuften er også vigtig at få med og bør være det redskab, vi skal styres af EFTER vores naturlige følelsesmæssige reaktion, men nok ikke FØR når det gælder empatien for andre frem for sig selv!
Under nazismen blev mange forført. Det (udelukkende) af følelser styrede menneske, gik jo helt amok i en periode af politisk forførelse. Men en anden side var så det kolde fornuftsmenneske. Jvf. Gôring og andre naziforbrydere, som var skrækeksempel på det bureaukratiske fornuftmenneske, med hans snusfornuftige henholden sig til regler og forordninger, som langt vigtigere at overholde end alm. medmenneskelig MEDFØLELSE. :-(
Fornuft og følelse skal gå hånd i hånd, men hvad der kommer først? Det må vel være følelserne men ikke unden et kontrolapparet i form af fornuft. Men kontrolapparatet KAN altså i visse situationer svigte..det ved vi utro jo alt om!
Men jeg synes selv, jeg har ladet fornuften sejre - over en ellers følelsesmæssig katastrofal deroute...

kan man ikke .... det er en offermentalitet at udtrykke noget sådan. Mennesket har selv (modsat dyr) tankevirksomhed og ligegyldig hvor meget man tænder på en og bliver forført så holder hjernen aldrig op med at virke. Det er en dårlig undskyldning at sige at man blev forført for det kan ikke lade sig gøre uden at man selv går med på legen. På et eller andet tidspunkt i agten vil man blive klar over at man er igang med at være utro og så vælger man selv. Derfor kan man selvfølgelig blive fristet men man kan aldrig være utro uden ens egen vilje til at være det.

Jeg styrers ikke af den ene eller den anden del. Jeg har temlig god kontakt til mine følelser og betegnes som ret følsom af min omgangskreds ... men du ved også (hvis du har læst andre indlæg fra mig) at jeg i høj grad også styrers af min fornuft. Det afhængiger af sagen og du kan ikke sige at nogle mennesker styrers af det ene eller det andet. Det er en blanding hvorfor tror du der er ord som moral, ansvar, ideologi osv.

jo du vil sikkert høre fra nogen der er blevet forført,uden at tænke over konsekvensen.Men det er ansvarsfralæggelse.
Men dem der har respekt for sin partner slår også bremsen i inden det udvikler sig til mere.Det er der som jeg kan læse ikke behov for i dårlige forhold, og derfor er utroskab med på sidelinien.
Hvis man lader sig manipulere til at blive den utro,så er der noget galt et sted.
Det kan aldrig være uforskyldt,det er i høj grad en meget bevist handling.
Så svaret må være selvforskyldt.

formuleret. Er ganske ening.

- endnu et pletskud fra Dulkis.
Gud ved, om lige Knud Jensen er vænnet af med at skide på gulvet - eller følger han også "naturens gang" i det stykke?

at udgyde blod fra underlivet men det har I jo også fundet ud af at undgå .. lol
Nej søster du er ude og svømme

Og alt andet lige, så er det altså skønt at lade sig forføre..;-)

Men det er stadig forbudt at stjæle den. Læs: copyright®

Jeg tror ikke altid selv man kan gøre for det, eksempelvis hvis partneren ikke er særlig beskræftende og selvtilliden er i laser, og så møder man en der giver alt hvad man i virkeligheden har brug i form af alverdens søde ord, og det er næsten ikke til at stå for.
Trods man siger til vedkommende at du må ikke kontakte mig, så er der bare nogle typer der er perfekt at se hvornår de skal satse på en dårlig dag, ja og så kan det være du hænger på den...

- og så selvfølgelig ikke, lige som du, fuldstændig i sine følelsers vold, men det bringer mig nu tilbage til de 17. Det er ikke altid dåbsattesten, der er afgørende for beslutningsdygtigheden.

Det vil sige at dem der begår utroskab er usikre(kan ikke finde ud af hvad de vil), bekræftelsessyg( skal have andre til at blåstemple dem) og dårligere begavet(bliver i et dårligt forhold) end resten af befolkningen?
Det er mennesker uden fri vilje og grænser.
Konklusion - forkommer KUN der hvor der i forvejen er noget galt.
tak for det du, nu bekræftesde du noget jeg havde færden af i forvejen

Tillykke med din konklusion, men hvor mange promille af den danske befolkning over 30 år tror du kan sige:
- jeg har aldrig været usikker!
- jeg har aldrig brug for bekræftigelse!
- jeg har aldrig følt mig låst fast i et dårligt forhold! (medmindre de aldrig har haft et forhold)

fænomenet Dulkis for at være i sine "følelsers vold"..nok nærmere i sin kedsomheds vold..;-))

Enten har du stjålet profilen, eller også har du stjålet den..
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=742071

gaaabbbbbbbbbbbbbb.

svar jo.

-Næ du, men jeg har aldrig undskyldt mine dumheder med at jeg "ikke ku´ gøre for´et"

kan der da umuligt herske harmoni endsige kærlighed i dit forhold.(?)
Nok snarere en kedsommelig trummerum, som man har behov for at pådutte andre, for det truer jo ens ægteskab lidt, når andre åbenbart kan trives i deres ægteskab MED utroskab, for TÆNK NU HVIS ENS EGEN PARTNER TÆNKTE ELLER GJORDE DET SAMME!!!
Det er nok mere det, som trykker jer...
Var du nr.87 (af mange andre forargede)virkelig i et lykkeligt forhold, ville du/I da værebedøvende ligeglade og lykkelige for jeres liv, ja måske ved en indsigtsfuld debat også reklamere lidt for dette "lykkelige liv" , snarere end at kose andre for IKKE at leve efter jeres regler. Lyder da temmelig frustrerende at man i den grad har brug for at fordømme andres levevis.
I er bare så utroværdige, at det skriger til himlem..måske derfor I har brug for nogle "lykkevidner" der kan bekræfte jer i, at alt er såre godt, bare moralen efterleves..så skidt med man er dybt kedsommelig i sit ægteskab..;o)
Pus..der siger godnat og sov nu sødt alle lykkelige... som ulykkelige her på sol:-)

jeg har skrevet alle dem der hedder knud jensen❓.. tror du også anonym er den samme ?
Jeg søgte lidt på dig du har skrevet 1056 indlæg ... det er 1,4 om dagen.
Det er vist dig der er raplende gal
Den ægte knud jensen

kan der da umuligt herske harmoni endsige kærlighed i dit forhold.(?)
Men det mener du selv(?)- fortæller os det gang på gang. Du trives - lejlighedsvis - med utroskab. Men hvorfor er du her så? Nåeh jo for at indsamle materiale til en bog, det er et legitimt ærinde, men vi andre, vi er her kun for at pådutte andre vores kedsommelige livsform og fordømme alle andre ...osv.
Ingen af os, der har levet livet og ikke er komplet hjernedøde, har et fuldstændigt lykkeligt og perfekt liv/parforhold. Men jeg vil gerne reklamere for den måde, jeg forsøger, har til hensigt, drømmer om at leve på. At det ikke altid lykkes og at jeg af og til befinder mig i helvede, er der mange grunde til, også helt selvforskyldte naturlligvis, men mit allerstørste ar er fremkaldt af min elskede partners løgne og utroskab. Det må vi så leve med og de omkostninger det har medført for os begge.
Du reklamerer for dit, - jeg for mit! OG?

man - tro eller utro - altid selv i øjeblikket vurderer sine følelser som lidenskab - og ikke liderlighed, som man måske selv kan bedømme det i bakspejlet? Positiv og negativ ladning af samme ord, - brugt forskelligt, alt efter hvor man står og betragter følelsen?
Er det et nyt speciale indenfor lægevidenskaben?

Men det er spildt mælk på ballelars.
Jeg gider ikke en gang argumenter overfor hende, for vi lever heldigvis i to forskellige verdener.
lad hende bare tro at at hun sidder med de vise sten, hun har jo når man læser om hendes liv et forfærdeligt et af slagsen.Så et eller andet må hun jo have at hage sig fast i for at holde det ud.
Tænk at være nødt til at skulle leve på fordækt grundlag, fordi man er bange for at se realiteterne i øjnene.
Jeg har også rystet på hoved af den med bogen,mon ikke titlen skal være noget hen i retning af -Sådan spilder du et helt liv på at leve med løgn og bedrag.

Jeg syntes du beskriver åbent og ærlig omkring når utroskab kommer med ind over et forhold.Og jeg har grinet mange gange, når du har sat hende godt og grundig på plads.
jeg tror hun mente psykolog,ikke læge.Og det er da godt hun går til sådan en,måske kommer virkeligheden tilbage til hende en dag.
Nå, jeg skal så små til at gøre mig klar til at skulle ud af døren.Arbejdet kalder.

Snarere tværtom!
Jeg har netop gang på gang beskrevet, hvor stort et følelsesmæssigt dilemma det er at elske to mænd på samme tid, og ligeledes den smerte, som vi utro OGSÅ har. Nu vi har hørt på alle grædekonerne herinde, tænkte jeg, det måske kunne være lidt forfriskende, at høre om hvordan elskerinden og den utro har det.
Faktum er at livet er uforudsigeligt.AT mennesker mødes og sødmusik opstår, OG at nogle af os holder mere af musik end andre ;-))
Og lad mig igen fastslå at modsat jer moralister herinde, fordømmer jeg overhovedet ikke jeres livsform! Jeg respekterer den, som jeg respekterer mennesker der bevidst gør brug af deres den frie vilje til at sige fra..eller ej.
Dèt jeg derimod tager afstand fra, er jeres konstante forargelse overfor os utro! Mystisk er det da, at de af jer, der netop har valgt at "tilgive"og fortsætte at leve sammen med jeres utro ægtemænd, at I netop er de MEST indædt fordømmende her på soldebatten!!!
I fremhæver den "ægte kærlighed" som et begreb, som I har patent på, hvor vi andre åbenbart ikke kan tillade os at udtale os om samme tilstand...vi er jo synderne mod jeres religion ikke? ;o)
Jamen det må - alt andet lige - være lidt af et stort OFFER at skulle fortsætte i et ægteskab, hvor ens mands handlinger er identiske med de hadeobjekter, som I kaster jer over her på soldebatten.
Har I mon tænkt over, om det måske er offerrollen i sig selv, der kunne have være problemet, der førte til utroskab???
Bare en tanke...........

du skriver til?
Jeg har skrevet 899 indlæg..det er da ret flot alt andet lige...:-)
Denne unlocked pudder pigen er altså ikke mig! Så hvor du har de 1956 indlæg fra ved jeg ikke.
Men jeg har altså IKKE skrevet det indlæg du svarer på. Det er vel en af ´de mange anonyme tosser herinde, der synes det er sjovt at misbruge profilernes alias :-(

så prøv at sætte en anden plade på. Denne her er ridset og fedtet rigtig godt til i din selvforherligelse.

Lyt til den musik der tænder dig, fremfor at belaste dine ører med musik du foragter...OGSÅ hvis din mands musik ikke huer dig. Benyt dig dog af din personlige frihed..også her!

men kan ikke bruge råd, fra nogen der ikke vil smage, høre, prøve, se noget nyt. Tænk hvis man ikke kan li' det! Næ, man holder sig til Beethovens måneskinssonate og den brune sovs! Og holder sig til helt fastlåste meninger. Det ved man hvad er, og det tænder os! hmhm
Jeg bruger min personlige frihed til at smage, høre, prøve, se det jeg har lyst til men endnu ikke kender. Derefter kan jeg tage stilling til om det tænder mig eller det forarger mig eller noget midt i mellem. Desværre bliver det sværere og sværere at lytte til klassisk musik, som ikke er hørt før, - så godt vi også har den rytmiske!
Min mands musik huer mig stort set, noget mere end andet. Men man kan sagtens lytte til hver sit uden at skjule det og lyve om det!

Citat:"Citat:"Jeg bruger min personlige frihed til at smage, høre, prøve, se det jeg har lyst til men endnu ikke kender"
Ja der blev jo - med din mands utroskab - rusket godt op i dit ægteskabs måneskinsidyl, kan man vist roligt sige. Du fik bare ikke rigtig smag for Stockhausen`s "mislyde"...kan jeg forstå..
Du skulle alligevel prøve at tage denne utroskab som en ny udfordring og udvikling, fremfor noget forfærdeligt...når du nu alligevel (tilsyneladende)har et sundt og nysgerrigt syn på nye situationerog klange...:-)

Stockhausen, - bare ikke for meget ad gangen. (Lissom dig PP), - men du ved jo BEDST!
Vi er trods alt kommet lidt videre siden Schönberg og Niels Wiggo, - og jeg har faktisk smag for det, der er lidt 'for meget', hvor man får 110%:).
Hvor lav en bemærkning: at jeg fik min nysgerrighed stillet så! Jeg har aldrig været nysgerrig efter at opleve utroskab! Sådanne masochistiske lyster, kan jeg ikke levere.
Og ... man kan blive nødt til at blive udfordret og udvikle sig på grundlag af 'noget forfærdeligt' - det er da udmærket at noget ondt kan give anledning til noget positivt, men jeg ved 110% med mig selv, at vi kunne have udviklet os mere positivt, hvis vi var blevet udfordret på anden vis og ikke havde haft utroskabens skader.

Du er en billig luder man ikke kan stole på. Næste spørgsmål.

for en anden, indbefatter simpelthen ALT..og derfor også liderlighed. Så det hører skam sammen.;-)
Omvendt hvis der kun er tale om liderlighed! Det har INTET med lidenskab (to mennesker imellem) at gøre! Nogle kan nemlig sagtens foragte ham/hende de har udelukkende liderlighed med.Forkommer ofte, hvis du taler med unge mennesker..f.eks. de mange one night`er i byernes natteliv.

Men det som man selv i øjeblikket selv mener er lidenskab, kan man godt efterfølgende vurdere (indse) var liderlighed. Også selv om man ikke er pisket til den vurdering, indsigt, af en evt. bedraget krmape:) - Det hænger vel sammen med, at legitimere sine egne handlinger over for sig selv! Det er jo - i alle kulturer - stadig lidt 'pænere' at være lidenskabelig end liderlig! Positivt/negativt!

Så det kan vel aldrig blive andres men ens EGEN vurdering af et forhold, som kan være den sande. Hvad andre end måtte definere ens forhold (evt.utroskab) til at være, er vist nærmere deres personlige ØNSKE (tænkning) end det har noget at gøre med sandheden for de indvolverede parter i et forhold.

Iøvrigt:
Lidenskaben fortsætter uformindsket også efter EFTER evt. fuldbyrdet forhold mellem de to elskende. Hvorimod liderlighed forsvinder efter den er udlevet...således at den man "elskede" med bagefter kunne være en hr./fru "hvem som helst". Lidenskab er modsat (liderlighed) stærkt forbundet til selve PERSONEN man tænder på.
Sådan sagt ud fra egen erfaring ;-)

men nogle kan bilde sig selv rigtig meget ind, når de nu er slået ind på løgnagtighed!
- ellers helt enig ud fra egen erfaring, også!
ja, der er lige en lille ting, jeg vil bede dig om, og som du sikkert bliver stangsur over, og det er at undlade konsekvent at skrive 'd' i involvere. Ved godt det er pernittengryn og ikke indholdsforvrængende, men du som lever af at skrive burde vide, at man ikke skal forplumre med billeder som f.eks. 'nå nu er hun der med sine indvolde igen'.

Jeg har problemer med tastaturet..skal have det udskiftet! Men åben bart også det indre tastatur svigter her lader det til;-)
Jeg ved godt det staves som involvere..meen har jeg virkelig brugt det ord så tit og konsekvent og med et d???
Orker ikke at tjekke, men jeg tror på dig. Og ja selvfølgelig skal jeg stave ordentligt...alt andet er da møjirriterende!
Bruger normalt stavekontrol..dog ikke på soldebatten ;-)

det virker umiddelbart latterligt på mig at et menneske bliver så fordømt på det hun har gjort... hvad er det man siger...lad den der er skyldfri kaste den første sten...eller et eller andet lignende.
først og fremmest vil jeg sige at jeg håber og ber til at min kæreste aldrig vil være mig utro selv om jeg godt kan frygte det med relation til sætningen ..en gang utro altid utro..
men hvordan kan man tillade sig at sige at et menneske der handler om det så er forkert eller ej ikke dur... sikke en gang pjat.
det ville være rigtigt rart hvis ingen af os aldrig behøvede at være bange for at blive såret eller føle os uelsket. men det bliver vi når nogen er os utro. så selvfølgelig frygter vi det.
men er vi ikke alle sammen mennesker og ikke guder. vi ser altså kun verden inden fra vores egen lille hoved og med vores forsnævrede syn og vi handler nogle gange hvor vi ikke skulle. vi lyver, vi sladrer og latterlige gøre andre, vi er egoistiske og sikkert mere som jeg ikke gider tænke på.
gid vi alle kan slippe for den smerte at vi ikke slår til i et andet menneskes verden. men det sker altså og vil i virkelig mene at et andet menneske skal begrænse sig selv og ofre sig for vores skyld.
men er andre utro mod os eller vi imod dem så håber jeg at vi det sker for får lov at vælge vores eget fremtidige liv ligesom vi ville gøre mod den anden hvis vi er dem utro selv om vi måske dermed mister det menneske vi alligevel elsker...

- det er jo igen bare undskyldninger for ikke at være ansvarlig i forhold til det valg man allerede har truffet - medmindre man da har aftalt at fri sex i forholdet er acceptabelt.
Jylland.

Fri sex eller ej, så kan man efter min vurdering komme i situationer, hvor man kan komme til at bryde troskabet med hinanden, men det er ikke ensbetydende med at man er uansvarligt.
For mig handler utroskab ikke altid om sex eller om man elsker sin partner. Utroskab kan som ondt i hovedet være udtryk for et kriseproblem i parforholdet, som har været for kompliceret at løse. Det kan være ustabil selvforståelse på grund af arbejdsmæssige forhold. Det kan også være en frustration over "gnisten" i forholdet i en periode er gået ud osv.
Utroskabet kan derfor være en egoistisk måde at løse sine egne problemer på - og derfor ikke et altid et spørgsmål om uansvarlighed - men et opråb om hjælp til at få løst et personligt problem, så man kan få genetableret et mere stabilt og tåleligt parforhold.

Det er jo lige det, jeg mener. At når man af egoistiske grunde søger at løse de problemmer der er i ægteskabet UDEN at inddrage partneren, så er man i mine øjne uansvarlig. Men JA, jeg er ganske klar over at de fleste af os havner i en sådan situation på et eller andet tidspunkt i livet og måske også mere end en gang. Men det er jo netop MÅDEN, man vælger at løse problemet på, der afgør om vedkommende er ansvarlig eller blot egoistisk.
Jylland

Du kan have ret at den egoistiske handling i sig selv kan være uansvarlig i forhold til sin partner....

ansvarlighed betyder vel 'at skylde nogen (sig selv inklusive) noget' - om ikke andet så respekt og alm. høflighed:)
Jeg synes, at det er for flot at kalde utroskab en måde at få genetableret et mere stabilt og tåleligt parforhold. - Det er sygt; - at det så alligevel for nogle 'ender lykkeligt' med fornyet stabilitet, tilgivelse i gensidig kærlighed og respekt er ikke omkostningsfrit og kunne lige så godt, og måske for de fleste ende enten med at man ganske ufrivilligt bliver forladt af den bedragne eller må leve med en grad af mistillid og skuffelse over bristede forventninger resten af sine dage.
Og så er det jo altså ikke kun den bedragne, der udvikler negative følelser over utroskaben; det er mit indtryk at de utro, der dog er i besiddelse af en smule gammeldags moral og anstændighed må døje med at være uhyre skuffede over sig selv og egne egoistiske 'problemløsningsmodeller'.

de bedragne har en overføringsmekanisme til at forklare begge sider af utroskaben.
citat:"Og så er det jo altså ikke kun den bedragne, der udvikler negative følelser over utroskaben; det er mit indtryk at de utro, der dog er i besiddelse af en smule gammeldags moral og anstændighed må døje med at være uhyre skuffede over sig selv og egne egoistiske 'problemløsningsmodeller'. "
Muligt de der opdages i utroskab, tager den bedragnes fordømmelse på sig, og går bodsgang ved at "indrømme" de er "skuffede over sig selv"...Hm,men hvad kan man i grunden bruge det til? Mon ikke den utro - hvis han/hun TURDE være helt ærlig, ved med sig selv, at utroskaben var alt andet end en skuffelse...hvorfor ellers gentage den???
Og hvem tilkommer det at kalde andres løsningsmodeller i form af utroskab: "Det er sygt"❓
Måske er det forhold - den utro part "svigter" - ramt af en midlertidig sygdom? Og når harmoni og velvære igen er genetableret (metoden nok så moralsk forkastelig) er forholdet sundt og levedygtigt og alt andet end SYGT!
Det eneste syge jeg kan få øje på, er moralisternes dvælen ved DE ANDRE og deres gøren og laden.... fremfor EGNE mangler!
;o)

Hvad mener du egentlig med begge sider? Mener du den ÆRLIGE, hvor man er taknemmelig over utroskaben, som var et perfekt middel til at løse parforholdets krise; - og den UÆRLIGE, hvor man for at please krampen, forestiller at fortryde og går bodsgang? Kan du slet ikke forestille dig, at det kan hænge anderledes sammen?
Hvis jeg må erkende at have taget et forkert valg, så kan jeg selvfølgelig fornægte følelsen fordi jeg ikke FØLER 'jeg kan bruge den til noget' - eller måske ikke TØR bruge den til noget, da det nødvendigvis piller mig ned af min selvbygger-piedestal. Men det bliver det ikke bedre af, vel?
Hvis jeg altid TØR være HELT ÆRLIG overfor andre, og især mig selv, ville jeg vel aldrig benytte mig af utroskab/løgn, vel?
JA, det tilkommer mig, at have lov til at mene og give udtryk for at en løsningsmodel, der indeholder løgn og bedrag er syg! Og det er fuldstændig ligegyldigt om det er mig selv eller andre, der benytter den, - syg er den! - Og så var det så vidt jeg forstod på debatten hverken DINE eller MINE mangler, det handler om lige her:)

Jeg lever ikke mit liv efter "løsningsmodeller"...så derfor vil jeg også have svært ved at be-fordømme andres handlinger som gode eller dårlige "løsningsmodeller"!
Citat :"Hvis jeg altid TØR være HELT ÆRLIG overfor andre, og især mig selv, ville jeg vel aldrig benytte mig af utroskab/løgn, vel? "
Det kan du kun selv svare på!
Jeg kan da ikke...kender jo heller ikke til de følelsesmæssige "løgne og bedrag", som kan have afstedkommet, du er havnet i en situation med en utro mand.....

som om alt drejer sig om din og min fhv./nuværende situation, - jeg er dårlig til at formulere generelle meninger og skulle have skrevet 'man' i stedet for 'jeg' men troede i min naivitet, at meningen var klar nok. Det var den så ikke. Du evner ikke at komme længere end til at jeg er havnet i en situation med en utro mand.... Da mit liv ikke er slut og det er flere år siden, min mand var utro, - og ikke nødvendigvis i en situation, der var tænkt som en løsningsmodel for noget som helst - så er jeg altså ikke havnet ....Der er ingen slutscene endnu i mit liv, som i bøger og film og fordi man engang har været et sted, behøver man altså ikke vedvarende blive der.!!
Jeg havde hverken din eller min situation i tankerne, ville bare prøve - pga dit tidligere indlæg - at debattere generelt om en - helt fiktiv - person, der altid tør være helt ærlig overfor andre og især sig selv, ville benytte sig af utroskab/løgn? - Ville forføre eller lade sig forføre!

Hej Jackie
Ville lige svare dig på et tidligere spørgsmål..
Her går det godt - Jeg er startet på min uddannelse og har været på et intro kursus som var rigtigt udfordrende - faktisk har jeg haft mareridt siden om alt muligt sært og tænker at et eller andet er der blevet lukket op for og ja jeg har kriger og sidder fast i nogle ting - det som så gør at det alligevel er rigtigt godt det hele er at *D* og jeg formår at få talt og bearbejdet det som dukker op på en rigtig god måde som også viser mig at det her skal nok blive en fantastisk rejse for os begge (han vinder jo nok også ved det *blink blink*)
Skal afsted igen her til Oktober på modul 1 og det glæder jeg mig til.
Derudover så glæder vi os til vores bryllups næste år og snakker lidt om hvad og hvordan -det er jo spændende og det er rigtigt fedt at planlægningen bliver lige så spændende som selve festen gerne skulle blive ;0)
(min kusine har i øvrigt lige meldt ud i søndags at de skal giftes ugen inden os - så det bliver dobbelt bryllup på 1 uge)
Og så er jeg i øvrigt holdt op med at læse/skrive herinde lige så meget - som så mange andre har skrevet - du spilder din tid når det gælder PP - og muligheden for at du skulle skrive ud fra noget du ikke selv har oplevet kan vist ikke godtages - vi er jo overkramper og hænger fast i vores små sko ;0)Godt PP ikke er fordømmende og sidder fast i en kasse hvordan havde debatten ikke set ud så...*griner*
Så det ser lyst ud og jeg ved at vi kommer styrket ud på den anden side og i dag har en styrke imellem os som er usædvanlig i mange forhold ;0)
Hvordan er livet for dig?
Knus Lotte

vil nok ikke opleve utroskaben som at være elsket. Nærmere som et svigt, en afvisning og få selvværds og tillidsproblemer.
En stor omkostning for et egoistisk behov.

Jeg vil gerne præcisere sætningen ”….kan have ret…”. Lad os derfor se problematikken udfra denne vinkel:
Jeg tror de fleste parforhold er opbygget udfra ”den fælles trejde” – princip. Dvs. visuelt ser man tre punkter X, Y og F, der er forbundet til hinanden. X og Y er de to par, som har en direkte fysisk og følelsesmæssigt relation til hinanden. F står for de fællesinteresse og værdier, som X og Y anerkender.
Mit postulat er, at det ikke altid er den direkte relation mellem X og Y, der binder forholdet sammen. Man kan sagtens bygge et troværdigt og levedygtig forhold op omkring stærke fællesinteresse ( Y=fritidsaktivitet, uddannelse, hinandens intellektuelle modspil, åndelig fællesinteresser, børn osv.). Om man kan li’ det eller ej, vil den følelsesmæssige og seksuelle relation mellem X og Y i disse forhold have en mindre betydning. Her elsker man altså hinanden, fordi man har nogle stærke fællesinteresser i forholdet!
Derfor holder jeg fast i, at man sagtens kan/vil elske hinanden, selv om man har valgt/eller blevet forført til at være utro mod sin partner. Fordi utroskab er for mig også udtryk for et uløseligt krisetegn i et forhold og det ofte skal ses om en rent egoistisk handling, som i første omgang ikke handler om at ødelægge et eksisterende forhold eller bevidst gå efter at skade sin partner.
hurra for F - hilsen X

Jeg kan udmærket følge din ligning Og tror også du har ret i al utroskab kan eksistere selvom man egentlig ikke ønsker at såre den anden part, at man stadig elsker partneren og ikke ønsker at forlade denne. Jeg tror også at utroskaben er et tegn på at noget ikke er ok. i forholdet. MEN - når man vælger at lade sig forføre er det en egoistisk handling som UDELUKKENDE sker for at forsøge at dække et eller andet behov hos den utro, og denne handling vil UVÆRGELIGT få partneren til at føle dig såret, bange, ikke respekteret, uelsket. Uanset hvad eller hvorfor utroskaben eksisterer mener jeg ikke den kan legaliseres med mindre partneren giver sin fulde accept, og så eksistrer utroskaben jo ikke længere!
Jylland

hej lotte
Godt at høre du er godt i gang med uddannelsen. Det blev vel 'noget med' terapi/healing, du valgte? Det er vist hårdt arbejde på flere måder; jeg har forstået, at man nødvendigvis skal have ryddet godt og grundigt op i sig selv, før man kan være til nytte for andre, - og du kender nok historien om at blive 'fejet og prydet' og der så flyttede nye onde ånder ind efter udrensningen! Men det er kun en overgang!
Jeg er blevet pensionist og lige for tiden bruger jeg meget tid på en hobby, der før var for lidt tid til og som jeg nu måske lader fylde for meget:). Så jeg sidder ved pc'en og studerer og arbejder, - og lader mig så friste til pauser med et par 'krampagtige' argumenter MOD utroskab. Du har helt ret ang. den fordomsfulde PP, - jeg kan bare ikke lade være, - synes ikke hendes meninger skal stå uimodsagte. Kramperne kan ikke frelse verden for utroskab, men vi kan i det mindste forsøge at udfordre kamikazepiloterne. Og så synes jeg at PPs meningsfæller, - er de ikke svundet lidt ind? - lige skal have chancen for at læse en anden mening:D
Men hvordan går det med mig? Vi har et dejligt liv og har det godt på alle måder, - undtagen når mit PTSS, -heldigvis sjældent - bryder ud; kaos udløses stadig af små dumme hændelser, som det er uhyre svært at forudse! Jeg har ikke været hos psykolog længe, men har kontakt med en healer, der hjælper mig meget. Utroskaben er slet ikke årsagen. Problemet har underligt nok været min utrolige styrke til at kunne 'klare' voldsomme svigt og tab gennem et langt liv, - og dette var stenen, der væltede læsset. Men det er meget synd for min mand, at han synes han har ansvar for mine vanskeligheder. Det har kun jeg selv, og måske mine forældre!
Nyd bryllupsforberedelserne og glæd dig. Selv efter 37 år, er det den skønneste dag i mit liv, så Lotte, tillykke med resten af livet til dig.
k.h. Jackie
--ps. --- undskyld til trådstarteren for denne afsporing af debatten

og også herfra en undskyldning for at afspore debatten her.
**************************************************************
Ja det er en gestalth terapi uddannelse der tager 4 år hvorefter jeg så vil være eksamineret terapeut - efter yderligere 2 år vil jeg kunne blive diplomiteret terapeut.
De første 2 år handler om en selv og alle de møsntre og handlinger man har gemt og taget med sig som måske ikke er så hensigtsmæssige - de sidste 2 år handler om at kunne være terapeut for andre. Så ja det bliver helt sikkert udfordrende som en i helv*** og med tanke på hvad der er sket det sidste års tid kan det godt tage pusten lidt fra mig at skulle igang med det.
Har i øvrigt også haft 14 dage efter det første ophold der har været noget præget af kriger - der er virkeligt blevet rystet noget løs og det har næsten været mere hårdt end selve opholdet - vi har så heldigvis noget sammen i dag så vi kan håndtere det :0)
Og *D* har faktisk været hos en ven hele natten og jeg ved ikke hvornår han kommer hjem - tror måske endda det er første x i vores forhold hvor jeg ikke har været totalt utryg ved det og faktisk kan nyde den tid jeg så har for mig - så ja vi er sgu nået langt.
*******************************************************
Enig - der er svundet ind i mængden af folk der taler for utroskab - noget kan jo være at de ikke gider at tage "kampen" mod os bitre kramper der jo tilsyneladende ikke bestiller andet end at tage den bitterhed vi har mod vore mænd og overføre den til alle herinde der er utro... øv det lyder sgu som et tørt liv hva;0)
havde det også sådan på et tidspunkt - opgav ganske enkelt - har på nuværende tidspunkt ikke evner til at debattere med en som i mangel af IQ begynder at skrive usandheder eller istedet for faktisk at læse det der står himler op om at hun bliver angrebet og at man sidder fast i fordømmelse...
er ganske enkelt begyndt at tage den sætning til mig om at man kan ikke hjælpe alle - nogle er uden for terapeutisk rækkevidde til mig og så må jeg jo leve med at jeg føler det er et tab når folk er så lukkede for ting de ikke lige forstår eller fordi de måske er bange for at mærke efter - feks da PP's mand var hende utro i begyndelse - de følelser er vist lidt uberørte og bliver undskyldt med at nu har han lært hende at være utro - ja det er jo sørgeligt at nogle i den grad kan lukke for deres egen sårede følelser og gøre sig selv til offer.
*griner ;0)*
**********************************************************************************
Kender godt den med at blive vippet af pinden stadigtvæk - kan få den ledeste kriger af den der tv reklame med nogle pizza bakker og hvor man kan høre et par have sex og de siger det der - ja det er fedt at have sex men bagefter er det ikke så fedt ...bla bla bla
*D* havde ubeskyttet sex med hende og det kan altså give min kriger lyst til at gå amok - Det handler jo selvfølgeligt om at 1 ting var at han var ligeglad men at han åbenbart følte så liudt for mig at han satte mit helbred på spil den har hele tiden været svær at sluge (en ting er jo når man selv gør ting der sætter ens helbred på spil men når andre gør det *GGGRRRR* og sjovt nok glemmer jeg lige der alle de x hvor jeg selv har dyrket ubeskyttet sex - det er jo klart ikk)
- ja utroskaben er som regel ikke det der fylder mest efter det er opdaget men alle de ting man har kæmpet hårdt for ikke at mærke eller som har gjort for ondt da de var aktuelle... Og det er da klart at når din mand sikkert ikke kan læse tanker så ved han jo ikke andet end at det er hans handling der har sat gang i alt dette...
Og tillykke med resten af livet til dig og jer - det er en smuk dag i dag - kan i mærke det ;0)
Knus
Lotte

Med lidt forsinkelsen vil jeg bare sige, at jeg anerkender mange af dine synspunkter og du på mange måder rammer sagens kerne: ..." hvordan kan man tillade sig at sige, at et menneske, der handler forkert eller ej, at det ikke dur.."..

at sige at et menneske ikke dur,
MEN man er i sin gode ret til at sige, at et menneske, der er i stand til at begå visse handlinger, fejltagelser eller overlagt, er et menneske, JEG ikke ønsker at være sammen med. Det er noget andet, men ofte det man ser 'skudt ned' her på SOL'en. Det er vist det politisk korrekte at tåle alt og tilgive og acceptere alt, men IKKE MULIGT for folk med bare en smule selvrespekt og holdninger.

men forstås baglæns.
Lige i selve sekunderne inden du blev forført, hvis du er blevet forført altså, da blev du forelsket.
Man kan sige at forførelsen lykkedes og det plejer jo at være et kriterium for at komme videre.
Videre til en dybereliggende kærlighed mellem 2 mennesker, der gerne vil have hinanden.
Det lyder som om du er forelsket i en person, der ikke gengælder dine følelser !!!!!
En betingelse for gengældelse af sine følelser er at den anden person, blir gjort bekendt med hvad du måtte føle, det er rent faktisk muligt at være hemmeligt forelsket i en person hele livet, det er da synd og skam for ikke at sige spild af muligheder.
Vil du gå rundt resten af livet uden at få svar på det spørgsmål ?
Hvor langt nåede du ud i det du kalder forførelse.......var i kærester...eller er du overfølsom overfor at vise følelser....fordi du ikke vil afvises....og ikke føler at kunne tåle et nederlag❓Tag dog handsken op, spørg og få svar !!!!!
Og frem for alt, uanset hvad svaret er, så må du videre.
Jeg går ud fra at det er dig selv du fortæller om indpakket i følsomt papir ???
måske tager jeg fejl, men dem der lader sig forføre, vil inderst inde gerne forføres til glæde for begge parter.
I et velfungerende ægteskab der kører derudad, kan der være mange mangler og manglende inspirationer og den sædvanlige med at partneren ikke længere siger en noget rent seksuelt........
Så svaret er at et andet menneske, rent faktisk pludselig får en til at se verden i et andet og mere spændende og opmærksomt lys.
Alt går galt fordi man oplever noget større og mere lykkeligt.
En fugleunge der skal ud på sin første flyvetur er også nervøz..og husk livet er for kort til ikke at turde leve det. Jeg elsker livet og lever det ud så godt jeg kan, har selv fået en del skrammer og knubs henad vejen osvosvosv

...vil jeg gerne lytte til dine gode råd. Det er altid klogt at lytte til en person, som betragter situationen lidt "udefra", for man kan komme så langt ud...at man ikke kan se skoven for bare træer...

Du har ret, man er ikke altid herre over, hvornår man bliver ramt af Amors pile eller et lydnedslag, som du siger det... I såfald vil jeg nok bare nyde det...

Måske ikke lige EFTER man er ramt af amors pil og nærmest har været "følelsesmæssigt kapret" og styret af et andet menneskes attrå - men eftertanken kommer! Hvad skete der, og hvorfor? Men da det har udviklet mig positivt (som kunstner især) så tænker jeg da også over om det ikke var en uundgåelig personlig udvikling, som jeg bare MÅTTE igennem.
Men hvis det lynnedslag kommer - helt uden man søger det (bevidst)- så er det netop en opvågning, samtidig med det er lykkefølelse og beruselse, hvor man bare koger over af inspiration og livsglæde. En intens følelse af livets betydning, glæde over at leve uanset fejl og mangler, ja bare være den person, man nu engang er... her og nu. Denne følelse KAN man selvfølgelig ikke bare afvise som uvæsenlig, da den er livsbekræftende helt ud i hver celle af kroppen og bevidsheden. Livsbekræftende :-))

OG dennne bekræftelse kan et helt vildt fremmed menneske åbenbart give en og på et helt uventet (sårbart?) tidspunkt i ens liv, og enig det er som et lynnedslag! Og siden man var/er modtagelig, så mener jeg også, det var fordi man havde/har brug for den ekstra dimention, som forelsken jo er. Også selvom man ellers har et selvvalgt liv man er lykkelig for!!!
Det er dette jeg ikke helt har forstået endnu, og som nu "efter" giver anledning til eftertanke. Husker tydeligt "mødet" og den dag jeg bogstavelig talt mærkede amors pil, som en laserståle ja, har faktisk aldrig før i mit liv oplevet et så stærkt et fysisk konkret budskab fra et fremmed menneske, som den aften jeg stødte på min (forh.v) elsker.
Husker ikke jeg var i en egentlig krise mht. mit ægteskab, men alligevel netop den aften, havde jeg hanket op i mig selv (for at kunne gennemføre den aften)efter at have været såret over en lidt hård behandling, som min mand havde udsat mig for! Alligevel hvordan kan et sådant moment af sårbarhed komme til at betyde SÅ meget, at jeg blev modtagelig for en intens og lidenskablig forelskelse, som kunne have lagt alt - det jeg holdt af i mit liv - øde?
Var dette sket alligevel og uanset min tilstand den aften, det tænker jeg da over nu. En ret afgørende aften, der så i over et år udviklede følelser, som jeg ved jeg IKKE ønskede skulle styre mit liv, og derfor afviste i lang tid.
Så det er ikke altid så enkelt - som nogen gør det til - at afvise stærke lidenskablige følelser, som kan opstå mellem to mennesker helt uafhængigt af om de følelser er passende eller ej....

har lige et spørgsmål... hvornår udkommer din bog om utroskab. Ja, jeg ved godt det er meget svært at få bøger udgivet, men er du ved at skrive den ?
Du skriver du er kunstner, hvad laver du ?

Undrer mig lidt dels over de retninger dine tanker går i og hvorfor du egentlig interesserer dig for dette emne. Mener du ægteskab og kernefamilie er passe? At troskab efterhånden er blevet en umulighed og vi derfor må forandre vores traditionelle tankegang omkring monogami( eller seriel monogami)?
Er du selv i forhold eller hvad? Spørger bare af nysgerrighed og for at forstå din tankegang. Hvis du ikke gider svare så undakyld min pågående facon!

Jeg kan sagtens følge dig - Og det er højst sandsynligt, at du har været sårbar/ åbent/modtageligt for "lynnedslaget"...fordi du i en periode af dit liv ikke haft "jordkontakten" iorden - hvis jeg skal formulere mig visuelt. Jeg tror et stærkt kærlighedsforhold med stærke fællesinteresser er mindre sårbar end det forhold, som er ramt af flere forskellige sammenfaldende problemer.
Desuden undrer det mig, at du endnu ikke har taget konsekvensen af din handling og flytte væk den mand, du dybest set ikke har elsket igennem mange år. Handler det om medlidenhed, angstforskydelse eller tanken om at du måske skal tilbringe resten af livet alene eller noget helt andet...??

Tanker er kun meningsfyldt - hvis du finder en logisk og holdbar sammenhæng i ofte en kaotisk tankeverden - som stammer fra en mangfoldighed af fornemmelser, indtryk og følelsesmæssige stemninger skabt af indre og ydre påvirkninger. Hver gang du udveksler tanker i form af teorier, drømme, anskuelser, erfaringer og viden med andre mennesker - vil du opnå en dybere og mere nuanceret indsigt i dig selv i forhold til andre. Derfor interessere jeg mig for de medmenneskelig forhold og de sammenhængskræfter, der styrker eller truer vores traditionelle relationsformer og sociale fællesskaber i et moderne samfund.
Eftersom jeg går udfra, at vi er et produkt af de påvirkninger, vi til dagligt er udsat for i vores samfund og i samspil med andre mennesker, anser jeg også vores bevidsthed eller "dannelse" som værende en kombination af vilje, følelser og tanker - som alle tre også er påvirket af indre og ydre forhold - dvs. vores dannelsesproces og produktet heraf(dit selvbilledet,din personlige og sociale identitet) påvirkes konstant af forhold, du ikke altid er herre over.
Udfra dette perspektiv har jeg rejst debatten omkring troskabsløfte og dens betingelser i det moderne samfund. Men det er jo ikke ensbetydende med, at jeg ikke tror på at ægteskabsforholdet i en eller andet form og kernefamilien har sin funktionsmæssigt berettigelse i det moderne samfund eller i fremtiden.
Jeg håber hermed, at du kan se en sammenhæng i mine tanker, og ønsker du yderligere oplysninger om evt. mit privatliv, er du velkommen til at kontakte mig på min sol-mail...

Jeg er meget enig med dig i omkring vores "dannelse". Jeg er også enig med dig omkring vores tankevirksomhed, at vore tanker finder sin mening og vi selv finder vores ståsted , når vi udveksler disse tanker med andre.
De fleste mennesker herinde skriver her på grund af personlige oplevelser, der har gjort et meget stort indtryk og måske også har haft en meget stor konsekvens for den enkelte. Som følge heraf er folk så ofte stærkt forudindtaget i deres holdninger, men det er også et ømtåleligt emne at diskutere, da mange ikke ønsker at indse, der kan være en reel trussel mod tosomheden, ægteskabet, kernefamilien. Vores personlige værdier vil de fleste jo forsvare med næb og kløer.

Jeg tror mennesker, der er præget af indre uro og usikker tankevirksomhed på grund af for mange forstyrelser fra omverdenen, bliver nød til at have en forenklet tolkningsmodel - eks. forindtaget instilling til bestemte livsspørgsmål.
Når man med tiden har fået tilstrækkeligt ro til at få gennembearbejdet de mange "løse" følelser, tankerne og drømme, kommer ens mentale og sociale overskud tilbage. Først da er man klar til at indgå i en konstruktiv dialog med omgivelserne og bedre endnu - at turde at sætte de personlige værdier og holdninger på spil.
Indtil da - så har du ret i, at man kan betragte enhver kritik, som en trussel/angreb mod ens personlige integritet og livsdomæner.

og det giver mig så den tanke, at når vi er præget af "indre uro" af en eller anden årsag, ofte "vælger" enten at reagere udadvendt( søge løsningsmodeller i omverdenen, eks, utroskab, nye udfordringer, nyt livsindhold eller andet) eller indadvendt( holde (krampagtigt) fast i de nære værdier, familieliv).
Giver det nogen mening?

...og du ligeså -må jeg gætte...?

og gør hvad jeg kan for at passe på mine nære imens, hvilket ikke altid er lige let!

Du har ingen aktiv profil - min empatiske forståelse af dig vil derfor være begrænset.

det har jeg så nu. Vi er iøvrigt jævn-aldrende, de små grå er kommet!

Du mener at vide jeg ikke har elsket min mand/ikke elsker ham. Jamen hvordan i alverden kan DU dog vide det..?????
Du er da i din fulde ret til at sætte egne normer for egen adfærd - hvad kærlighed angår, men befri lige os andre for dine helt private forestillinger her om hvad kærlighed BØR være, når det gælder andre end lige dig selv.
Jeg takker på forhånd ;-)
Jeg vil så - modsat dig - kun forholde mig til mine EGNE personlige følelser.
Og jeg aner selvfølgelig intet, om du overhovedet er i stand til at elske, og skal da heller ikke stille mig til dommer om dine evner i den henseende. Det er - ikke mindst i et forum på internettet - nok umuligt at være dommer over andres følelser eller mangel på samme. Selvom nogle af jer selvretfærdige herinde, helt bestemt mener jer i stand til at dømme andre.;o))
Men lad mig så lige update situationen for dommerpanelet herinde:
Efter en tur i det skønne efterårsvejr og en god middag, hvor min mand og jeg talte om vores fremtid med fælles projekter...bl.a. et projekt i udlandet ( ja anske rigtigt! Det er netop fællesinteresser, der også bærer et godt og langt ægteskab.)..var vi begge enige om, hvor heldige vi har været. F.eks. mht.vores helbred, vores arbejde og ikke mindst at vi stadig holder sammen og elsker hinanden. Vores kærlighed er det, som har båret os gennem alle disse år sammen og det vil den fortsat gøre. Min mand er den person jeg har elsket/elsker højst i verden, og det igennemnæsten hele mit voksne liv. Det er stærkt!
Ja og jeg er meget lykkelig for jeg handlede som jeg gjorde, da det styrkede vores ægteskab, idet jeg fandt ligevægten igen og blev stærk som en okse...er det stadig ;o)))
Generer det nogen herinde at læse dette, beklager jeg det selvfølgelig, men sådan kan livet altså OGSÅ være. Lykkeligt...og på det stade jeg her og nu befinder mig...meget priviligeret.
Måske fortjener jeg det ikke - vil nogen sikkert påstå. Men når jeg ser på mit liv over tid,ja så fortjener jeg bestemt, det gode liv jeg nu har med min mand...
Og også selvom jeg i en kort periode blev tændt af en anden mand. Og hvad så?
Håber I selv får jer en god weekend med jeres elskede!
Pusser:-)

ved at læse lidt om skovmusen. Dens udvikling vil muligvis kunne give dig den indsigt du søger.
Forkortet her i sætningen:" Samme type miljø fostrer samme type adfærd"
:-)

sigende profil, - der viser, at du udtaler dig udfra en alsidig livserfaring - respekt herfra...:-))

Interessant - men tager du gas med mig...;-))

....:-))

læs dine egne indlæg igennem tråden og sig om du ikke fortæller andre, hvad de tænker, føler og hvordan kisseres mand er... tsk tsk
fej for egen dør...

men du har ret.Hun er meget dygtig til at fotælle andre det hun selv anklager for.

den må da vist lige uddybe lidt!

men der er stadig massere af beviser på at pp netop er den værste til at tro hun ved hvad andre føler og tænker.Og er det noget andet end hun mener nedgøre hun.Og hun citere også i et væk,til trods for hun ikke selv vil citeres
jeg er begyndt at grine lidt af hende når hun kommer med hendes påstande.
Du skal være ny på solen for at tro på noget som helst fra den kant.

også for den skovmus, som prøvede at være venner med alle skovens dyr..:-))

at du er et produkt af det miljø, du er vokset op i?

Vi lever alle i 2007 gør vi ikke...?
Og vi påvirkes selvfølgelig af det miljø og den kultur vi lever i, og akkurat som skovmusen ændres vores adfærd i forhold til udviklingen i miljøet. Men når man læser debatten om utroskab, kan jeg forstå at mange fastholder en svunden fortid, ved at klamre sig til de (ofte)organiserede religioners definition af og regler ang. hvad "ægte kærlighed" indebærer.
Det kedelige er at disse "parforholdsfundamentalister" mener KUN de selv har patent på SANDHEDEN, når det gælder kærlighedens væsen eller natur.
Men hver skulle jo være lykkelig i sin tro. Håber så de i det mindste er lykkelige, og ikke kun forargede... ;-)

som du antyder.
Tænkte nu mere på den socile arvs påvirkning af det enkeltes menneske, du ved, arv og miljø.
Alt i alt er det da fuldstændig ligegyldigt, hvad du mener og hvad jeg mener om dette emne. Det enkelte menneske har da ret til at leve som de selv ønsker det og kan derfor træffe nøjagtig de aftaler de vil indbyrdes og det må så være deres aftale, der skal gælde for netop deres forhold. Giver du mig ikke ret i dette?

Jeg har derfor heller ingen fordomme (idealer omkring)mht. andre menneskers måde at udleve deres kærlighedforhold på.
Synes iøvrigt det er en spændende tid vi lever i...ja og også en spændende debat forrresten!
Pusser :-)