Forhindre at min dreng forsvinder efter fest!

Det er simpelthen forfærdeligt med de unge drenge, der forsvinder efter at have været til fest, nu som det er sket med ham Casper i Aalborg. De unge drikker jo simpelthen som et hul i jorden, så de hverken kan tage sig af sig selv eller andre.
Jeg er selv rigtig nervøs på min egen 15-årige drengs vegne. Han er rigtig glad for at feste og drikke, og hvem ved, måske kan han blive den næste dreng der forsvinder efter en fest! Det håber jeg selvfølgelig ikke, og jeg vil gøre alt for at forhindre det. Men hvad kan man som forældre egentlig gøre?
Jeg har selvfølgelig snakket med ham om alkohol og prøvet at give ham lidt respekt for det. Jeg har også gjort det klart, at jeg altid vil komme og hente ham til en fest, uanset hvor han er, og på hvilket tidspunkt af døgnet det er. Men alligevel ved vi jo, at når alkoholen ryger ind, ryger fornuften ud.
Jeg stoler bestemt ikke på, at hans venner kan tage sig af ham, hvis det for alvor går galt. Jeg mener, hvorfor var der ingen der holdt øje med Casper, den aften han forsvandt? Eller hvorfor var der ingen, der fulgte ham hjem?
Vil meget gerne høre, hvad I gør for, at jeres børn ikke skal lide denne skæbne?

Måske du burde overveje andre emner til nervøsitet end lige netop at din dreng "forsvinder" efter en fest hvis sandsynlighed er ekstremt lille.

er det for noget ævl, at komme med.
Det er da relevant, hvad der skrives.

Er sikker på du ville have det på sammen måde, hvis du havde børn i den alder, der fester og drikker.
De tror jo de kan og ved alt, men alligevel har de ikke særlig stor erfaring med alkohol og dens indvirken. Og den kombination er rigtig farlig og foruroligende for os forældre!!!

Sandsynligheden er til at overse. Hvad der i stedet bør fokuseres på, er emner hvor unge kommer til skade, og jeg nævner lige et par stykker; trafikulykker, slagsmål, drukrelaterede sygdomme, arbejdsskader, sportsskader, narko...

at for dem det sker på er det et mareridt, men prøv at summer op hvor mange tilfælde der har været i de sidste 10år.

For at Casper Sørensen er faldet om af druk, er ikke så større den, at han kan være holdt fanget et eller andet sted i byen og udsættes for mishandling. Det er skræmmende!
Casper var tilsyneladende til sin første fest ude i byen![:|]

nu er det ikke noget, der tilkommer dig at afgøre, hvad vi andre må skrive om.
Du kan jo lave din egen debat, hvis du vil snakke om andre ting.

GPS!
Respekter privatlivet, men hvis de bliver væk er de til at finde og hvormange gange har man ikke ringet hjem i fuld tilstand uden at vide hvor man er? :P

Sandsynligheden for at dit barn bliver kidnappet er også meget lille. Alligevel lærer man sine små børn, at de ikke skal gå med fremmede.
Man forsøger jo at beskytte sit barn på alle tænkelige måder, også selvom strækscenarierne ikke er særlige sandsynlige.
Men dit fokus er også interessant: unge der kommer ud for "trafikulykker, slagsmål, drukrelaterede sygdomme, arbejdsskader, sportsskader, narko". Hvordan vil du så sikre så vidt muligt, at det ikke hænder dit barn?

Må man så ikke skrive om det eller hvad. 😕

Hvorfor er der ingen voksne der holder øje med festerne og fastholder et tidspunkt f.eks kl. 00 eller 01 hvor det er slut.
De unge vil nok frabede sig at der er en moden person tilstede, men en eller flere forældre kunne jo holde vagt i bilen udenfor og så slå ned hvis nogen begynder at vælte sig i opkast udenfor.
Lav en telefonring med de forældre (desværre ikke flertallet) som er ANSVARLIGE og gerne vil have deres barn hjem i hel tilstand og moderat fulde.
Og fortæl også de unge at man BLIVER mere tørstig når man er fuld da alkohol dehydrerer kroppen, så kildevand er godt er rigtigt godt hvis man ikke vil gøre branderten større, man skal ikke slukke tørsten med mere alkohol og især ikke med sodavands-alkohol.

Har godt nok undret mig over om der ikke var nogle voksne til stede, eller ingen af de andre unge var gamle nok til at tage ansvar for hinanden når en bare forsvinder!

Jeg tror ikke man kan gøre så meget mere end det de fleste gør. Siger, de skal ringe og de bliver hentet. Advarer dem mod fare og man ved godt, det trænger ikke ind. De er ikke modne til at forstå det.
Jeg advarer mit barnebarn, jeg har sagt, gå aldrig med fremmede. Pas på drinks, at ikke nogen kommer noget i uden du ser det.
Kan du ikke få fat i mor og far, så ring til mig. Jeg kommer. Dag og nat.
Jeg troede, når børnene blev voksne, så holdt man op med at være nervøs. Jeg glemte, der kom børnebørn.
Mine voksne sønner er jeg bange for skal blive overfaldet. Dem har jeg også sagt til, pas på ikke at gå ude om natten. Jeg ved ikke hvor meget det hjælper, men uroen har man altid, mere eller mindre.
Mit barnebarn har ikke hørt helt efter og blev udsat for noget, men heldigvis skete der ikke noget. Men risikoen var stor. Jeg håber det var hende en lærestreg.

Men hvad så hvis ens barn gerne vil til en fest, hvor der ikke er nogle voksne til at holde øje (og det er jo flertallet af fester), skal man så forbyde dem at tage afsted?
Og hvornår er de gamle nok til selv at feste uden voksenopsyn? Jeg kan da i hvertfald huske at vi festede uden forældre i gymnasietiden.

Ringer hjem uden at vide hvor man er. ?????????????
citat: hvormange gange har man ikke ringet hjem i fuld tilstand uden at vide hvor man er: citat slut

Sig mig er du sikker på, du er voksen nok til at gå alene i byen. Hvis du var min datter skete det kun to gange. Første gang fik du en advarsel, næste gang fik du ikke lov til at gå.
Du er da helt galt på den.

De unge har jo heller ikke respekt for hinanden og bruger nok yderst sjældent det som vi voksne gør nu og da, at sige til en anden at -nu bør Du trappe lidt ned.
Skulle lige være hvis festen blev holdt i et privat hjem hvor den unge vært ville have lidt styr på tingene, eller hvis en fyr har sin lillesøster med og føler et ansvar hvis det er første gang for hende.
Og så bør man også stoppe de telefonkæder hvor overglade gæster ringer til andre og inviterer uden at værten ved det, der skal være et fast antal fra begyndelsen.

Da mig og kammeraterne nåede den alder sidst i tresserne drak vi altså ikke som et hul i jorden, bortset fra et par stykker som vi andre ignorerede.

Uh ha men det er jo svært. For de skal jo også lære at stå på egne ben på et tidspunkt. At tage vare og ansvar for sig selv og sine gerninger. Det nytter jo ikke vi er der til at holde dem i hånden til de bliver 50.
Så jeg har virkelig svært ved at finde ud af hvor lang snor de unge mennesker skal have.

Det kan de ikke administrere.

En hønemor er sikkert hvad jeg er blevet betragtet som, men
så ved jeg da også hvor min datter befinder sig.
Har engang for år tilbage oplevet at min datter smuttede
med nogle andre børn i Østreanlæg, og vi kunne ikke finde
hende, trods klokken var over 20 om aftenen.
Det var de mest ubehagelige minutter, hendes stedfar og jeg
havde, inden hun kom dumpende omkring hjørnet, som om alt var
Ok.
Og det er det jo også som regl i børns verden, indtil de ryger
inde i et problem de ej kan klare.
Er forfærdeligt for Caspers Forældre.....Og hvordan har den
stakkels dreng ikke haft det, i hans fuldskab, og sikkert ikke
kunne finde hoved og hale i noget som helst, og ej finde hjem.
Er glad for jeg var for pylret over for mit barn.
Men man skal jo slippe dem løs......på et tidspunkt....
men hvornår????

Men ungdommen har sgu ændret sig, de vil gerne være voksne før de bliver konfirmeret, det gælder både alkohol og desværre også sex, og det er umuligt at få dem til at indse det.
Nåja, og så har vi alle også prøvet at være pissesyge dagen derpå og sige at næste gang skal der låg på.......men, men 😃😃

jeg vist heller ikke nogen steder. En debat handler ikke om at give hinanden ret. Debatstarteren skriver at hun er bange for at sin barn skal forsvinde og jeg skriver at det bør hun ikke være, men du skriver til gengæld at det er noget ævl.

Kan godt forstå de fleste forældre frygter det værste med deres døtre eller sønner.. Om så de er de mest fornuftige af alle når de vælger at gå i byen, men alligevel kan det sagtens gå galt. Jeg er selv kun 17 år og tænker mig meget om når jeg tager i byen eller til privatfester, men selvom jeg tænkte mig om gik det galt alligevel, da en ung fyr fik puttet amf i min drinks.! det fik mig meget til at tænke på hvad der dog sker med de unge der fx forsvinder efter fester eller til fester..
Jeg tror ikke der er noget konkret forældre kan gøre for at undgå det værste der kunne ske.
Men det vigtigste af alt er at forældre skal gøre klart for deres børn at de altid vil være der for at hjælpe, med enten kørsel eller noget helt andet, uden at virke irreterende eller påtrængende. For hvis forældre bliver ved og ved med at fortælle de samme ting bliver man til sidst ligeglad og gør præcist hvad der passer en..

Det er forældrenes ansvar at holde øje med og sikre sig at de unge ikke kommer galt afsted.
For det første bør man forsøge at lære børnene at omgås alkohol med fornuft, dvs. gå foran med et fornuftigt valg hvor alkohol ikke er en del af hverdagen eller en konsekvent del af det at "hygge" sig og være social.
Mange forældre tror jo at deres snakke om alkohol med børnene giver dem den ballast de skal have. Men hvis far og mor liiiiiige skal "hygge" med et glas vin til maden hver dag eller et par flasker hver weekend, så siger det noget helt andet om formålet med alkohol.
Skal jeg være rigtig grov, så må man jo lade være med at lade sine børn gå på druk i den alder. Jeg ved godt at forældre idag helst ikke vil "frihedsberøve" deres børn i frihedens navn, men en 15-årig er slet ikke færdigudviklet til at forstå konsekvenserne af voldsom druk, om det så er forsvinden eller en ødelagt lever.
Som forældre KAN man stadig holde øje med og sørge for at ens barn ikke forlader hjemmet - det er faktisk tilladt ud udøve stuearrest og forhindre børnene i at forlade hjemmet, så længe de er mindreårige og det KAN være et sidste middel man som forældre må benytte sig af, fordi man trods alt ved (eller burde) vide bedre end den unge selv.
Dernæst er det da altid en god ide at tilbyde at hente, men måske er det bedre at give penge med til en taxa? Det er o ikke alle unge der synes det er lige rart at ringe hjem til forældrene i en brandert, måske vil de hellere tage en taxa hjem, så de ikke behøver at stå ansigt til ansigt med forældrene, uanset hvor tolerante de er.
Det er aldrig de andre unges ansvar at ens eget barn ikke kommer galt afsted eller at følge vedkommende hjem. Det ansvar kan de slet ikke tage på sig, og da slet ikke når de også selv er fulde.

Jeg syntes det er underligt at unge forsvinder, eller bliver fundet druknet...Jeg syntes det er mistænkeligt..Er der mon kriminalitet bag..Jeg har det bare sådan, at der ligger noget kriminalt bag..Der sker mange hjemmerøverier,så hvorfor skulle Øsrerupæerne ikke være ude efter unge mennesker der færdes ude og måske beruset...Kære unge mennesker, hold sammen når i er til fest,og følges altid hjem eller vent sammen til I bliver hentet...Jeg er så forfærdelig ked af det ang.den unge Casper og hans forældre...Bare han bliver fundet ,så det kan blive opklaret...Men der er desværre for mange der findes druknet,og det er for mistænksomt...

At stå på sikre egne ben kræver at man har haft ansvarlige forældre som har vist en vejen til et stikkert voksenliv.
Nej, børnene skal ikke holdes i hånden til de bliver 50, men jeg ville ønske at flere forældre ville fatte at en 15-årig ikke er et fuldt, færdigudviklet voksent menneske med en fuldkommen udviklet hjerne som kan forudser enhver konsekvens af deres handlinger.
Hjernen er først endelige udviklet omkring de 20 år, faktisk helt op omkring 25 års alderen for drenge/unge mænd, fordi deres hjerne udvikler sig langsommere end piger og kvinders. Noget af det sidste som færdigudvikles er de centre i hjernen som bl.a. impulsstyrer og styrer "fornuften" hvis man kan sige det sådan. Derfor er man som forældre død-pine nødt til at være sig sit ansvar bevidst og forstå at børnene altså stadig har brug for opsyn og forældrestøtte/opsyn når de er 15 år.
Og så skal man huske at tiderne har forandret sig og adfærden er eskaleret ret voldsomt siden vores egen ungdom.
Jeg er faktisk ikke mere end 30 og kan godt huske min teenage-tid.
Ja, vi drak lidt martini i hækken bag ungdomsklubben, men det var også det. Dem der virkelig drak igennem blev der set skævt til og det var først langt senere at jeg virkelig oplevede en brandert (og desværre også værre) som kunne mærkes. Idag er det ikke uansandsynligt at den første store brandert ligger omkring 13-års-alderen og fortsætter et godt stykke op gennem teenage-årene og 20´erne. Det er dybt problematisk at der drikkes så ekstremt meget til de unges fester og derfor er man også nødt til at forsøge en holdningsændring; noget med f.eks. at sætte begrænsning på og så føre konsekvensen (kunne være fratagelse af privilegier som telefon, tv, playstation og delvis frihed)ud, hvis de bryder aftalen/reglerne. Så kan de jo mærke at reglerne skal overholdes og det vil altså gavne både deres helbred og sikkerhed i det lange løb.
En 15-årig ER ikke moden nok til selv 100% af stå på egne ben og administrere det her.

Jeg vil absolut ikke påstå, at jeg har fundet patentløsningen over dem alle, men den har da virket indtil nu, og nu er den yngste 20 år.
1. Det nok allervigtigste er at være et forbillede. Man viser egne børn, hvordan det er klogest/bedst/sundest(?) at omgås alkohol ved at være et godt eksempel. Jeg har aldrig drukket mig fra sans og samling, mens børnene så på, og jeg har ikke ligget brak dagen efter. Jeg har vist dem, at det sagtens kunne lade sig gøre at drikke alkohol i moderate mængder, have det sjovt og stadig kunne tage vare på sig selv. Og jo, jeg har da prøvet at drikke mig under bordet, blive hjulpet hjem og ligge brak det meste af dagen efter, dengang jeg var helt ung, og før jeg fik børn, men det var sgu ikke sjovt, og så valgte jeg, at jeg kun indtog moderate mængder og opdagede, at jeg havde det meget sjovere - både til selve festen og dagen efter.
2. De første mange gange, ungerne skulle til fest, fik de kun lov, hvis der var voksent opsyn. Vi har også selv været opsyn sammen med et hold venner. Opsyn behøver ikke at betyde, at man sidder lårene af de unge, men blot at man opholder sig i et rum i nærheden, går en tur ind i festlokalet engang imellem, mens man hjælper med chips, pizza osv.
3. Vore børn har ikke fået lov til at sove ude hos andre efter en fest, før de blev over 18 og dermed selv kunne bestemme. Min teori har været, at når de skulle hjem og se "os gamle" i øjnene, inden de skulle i seng, så lagde det en naturlig dæmper på indtagelsen af alkohol og afholdt dem fra at prøve stoffer.
4. De har haft hjemmetider, som skulle overholdes. I starten tidligt, efterhånden senere.
5. Vi har altid hentet dem fra fest.
Det er muligt, at nogle af de forældre, som har mistet sønner eller døtre har fulgt akkurat den samme opskrift. Og så er det alligevel gået galt, måske har de været ekstremt uheldige, måske har vi været heldige. Jeg ved det ikke!
Men det er min overbevisning, at den meget vattede holdning, vi generelt har til alkohol i Danmark, har en del af skylden. Som nation er vi ikke noget godt forbillede.
mvh hønemor1001

Nu skal alle I som heldigvis ikke har været ude for at jeres børn er kommet galt afsted,lade være med at pudse glorien hele tiden..I kan også komme ud for at der kan ske noget,hvor i overhovedet ikke tror det..Jeg bliver harm. Hørnemor tror du at din glorie er bedre end andres..Vær du lykkelig for at det ikke er dig der, står i den forfærdelige situation.Du skal ikke bilde mig ind at du altid er 100 procent ved din børn hele tiden....Jeg er træt af at læse alle jer hellige,der tror I er de eneste der tager ansvar for børnene...Hønemor du har også ansvar for andres børn,vi har alle ansvar for vores unge i samfundet......Der sidder nogle forældre et sted,som har gjort sit bedste,og nu komme alle og fortæller dem at de ikke har gjort det godt nok....Alle jer der åbenbart syntes I klarer det bedre..tillykke med det...håber aldrig I kommer ud for, det som disse forældre sidder med nu...Men så vil I nok få en helt anden mening om det..😮......

Vi alle har et ansvar for de unge mennesker..Man skal ikke bare hytte sit eget skin...Elsk din næste..Her er mange der skriver forældrene har ansvar,ja, men det har du også,selv om det ikke er dit eget barn....danskere tænker kun på deres egen unge,hvad der sker med andres er de totalt kolde overfor...skriver dette fordi jeg bliver gal over at høre andres bedrevidende ang.Casper...

også sige,at en femten årig knøs på druk ( han elsker at feste!.....?),halloooo! er lige lovlig ung.Er det lovilgt at sælge spiritus og bajere til så ung en dreng? Her er mit forslag til bekymret mor : Hvis der skal festes hos de femten årige knøse og du er bekymret for sønnike og hans mulige forsvinden ind i cyber space,så hold festen hjemme hos dig selv.På den måde kan du også holde øje med de andre alt-for-unge og endda sørge for transport hjem til gæsterne når festen er forbi. Jeg selv er mor til en forøvrig herlig søn og da han var ung ( 17-18) og var i byen med vennerne,ja så fik jeg da aldrihg lukket et øje før jeg hørte hans trin atter i hjemmet så jeg kan godt følge med mht bekymringen. Når sønnike var i byen med vennerne,aftalte vi,at der altid lå taxa-penge lige inden for døren så lige meget om han havde penge til bage eller ej,kunne han altid komme hjem. Go` fornøjelse!

da jeg var teenager, havde mine forældre følgende principper som jeg har tænkt mig skal gå i "arv":
- ikke feste hver weekend
- indtil de 18 år ikke vælte rundt i byen
- kendskab til hvor festen holdes
- afhentning på adressen.
Naturligvis havde jeg det sådan at æv, æv de er også bare så dumme med visse punkter, men historierne fra mine andre kammerater har gjort at jeg faktisk er ret taknemlig den dag i dag.
- som 15-16 årig var der ikke rigtig nogle steder man lovligt kunne komme ind, man skulle snyde sig ind, og det gik for nogen og ikke for andre, og så måtte de tøffe småberusede gennem byen alene!
Jeg skal ikke have hverken min datter eller søn, der i en småbrandert er sårbar overfor skumle elementer af den ene eller anden slags.
- afhentning på adressen kan følges lidt "barnligt" men ærlig talt, så var det fedt ikke at være den, der skulle afsted på cykel, eller bruge penge på en taxa, når man skulle hjem fra fest. Mine forældre hentede mig i alle tilstande og på alle tider, så et eller andet sted kan jeg også nu forstå hvorfor det ikke var tilladt at feste hver weekend *GH*
- og så lige den med alkohol - ingen alkohol før de 16 år!

Vedkommende skriver hvad de gør og hvad de har sat af regeler for deres børn.
Samtidig skriver hun at de ved ikke om de har været heldige, da der ikke er sket noget. hvilket jo giver et indryk af en person der tager de foreholdsregeler for sit barn som hun kan. Og udemærket godt ved at man kan tage alle "misteltene" i ed, men gøre hvad ens fornuft siger.
Hvilket er en helveds del mere end en masse andre forældre. Hvilket jeg kan dømme på når jeg for en gangs skyld går i byen. Og kan se stangbarcadie vissen teen ager der ikke kan sanse eller samle.
Hvilket så gør mig lettet for det ikke er mig der har børn.😉

kun piger, men de har altid opført sig ansvarligt, og aldrig drukket sig fra sans og samling. Den yngste er 19, men aldrig har jeg været nervøs.
Vi har aldrig brugt forbud her i huset, men eksemplets magt er stort. Vores børn har f.eks. aldrig set os vakle rundt i en brandert. Og vi har talt om, hvor åndssvagt det er, at drikke så man mister kontrollen.
Vi er som forældre alle rollemodeller for vores børn, og undersøgelser har vist, at forældrenes holdning til alkoholvaner er af afgørende betydning for børnenes ditto.
Derudover har jeg haft nogle (desværre helt sande) skrækhistorier i ærmet, om unge og for meget alkohol, og hvad det kan medføre af tragedier. Og de er også blevet fortalt.
Kan kun sige, at min mere eller mindre bevidste taktik er lykkedes.

Hvor sandsynligt tror du Kaspers forældre synes at sådan noget kan ske?
Lageramnn

Helt ærligt - der er ikke noget du kan gøre! Du må slippe tøjlerne og håbe på, at du har opdraget ham godt nok!
Der kan da ske dumme ting og sager, når man bliver for fuld - men at din søn ligefrem skulle forsvinde, er meget lidt sandsynligt. Han kunne lige så godt gå ud foran en bil, blive kvalt i eget opkast, blive smadret af en bande eller alt muligt andet! Skræmmende ja, men sådan ER vores teenage-drukkultur nu engang! De fleste af os overlever alligevel.
Når min datter kommer i den alder, vil jeg helt sikkert også blive nervøs, når hun går til fest. Men jeg ville også forsøge at stole på, at hun var så fornuftig, at hun ikke ville gå ud og gøre (for) dumme ting. Derudover ville jeg også tage det op på forældremøde på skolen, og forsøge at snakke med de andre forældre om at lære børnene hvordan de tager ansvar for hinanden.
Men stuearrest og lignenede holder slet slet ikke! Jeg fik selv en overgang stuearrest, hvilket bare gjorde at jeg sneg mig ud om natten... og mine forældre fandt ALDRIG ud af det! Næh, du må slippe kontrollen og håbe på det bedste.

Hej glorien!
Tag lige og læs mit indlæg igen, for du har tilsyneladende kun fattet halvdelen af det.
Trådstarter efterlyste, hvad andre havde gjort eller gjorde, for at deres børn ikke skulle komme galt af sted. Her beskrev jeg, hvad vi havde gjort, og den del har du tilsyneladende forstået.
Desuden skriver jeg, at jeg absolut ikke vil påstå, at jeg har fundet patentløsningen, at jeg ikke ved, om nogle af de forældre, som har mistet deres børn, kan have fulgt akkurat den samme opskrift, og det alligevel er gået galt. Måske har de bare været uheldige, måske har vi bare været heldige. Undskyld, men hvor fanden er glorien i det?
Men måske har jeg ramt en nerve hos dig med den sidste kommentar om, at vi danskere generelt ikke er gode til at gå foran vore børn og unge med et godt eksempel. Jeg har set en del eksempler på voksne mennesker, der raver rundt i deres brandert og ikke kan tage vare på en skid (og da slet ikke hverken sig selv eller egne børn).
Det er ikke at gå foran med et godt eksempel, og hvis det er den kommentar, der har tirret dig (måske fordi du selv er en af dem, der raver rundt - og dette er rent gætværk fra min side, fordi det gamle ordsprog stadig gælder - hvis man slår i en flok, så hyler den, der bliver ramt), så må du selv komme over det, for det mener jeg sgu hvert et ord af.
mvh hønemor1001

Ja, selvfølgelig har jeg også ansvaret for andres børn.
Når der har været fest på vores matrikel, har jeg holdt øje med ALLE de unge.
Når jeg har hentet min egne unger i byen, har jeg mange gange fyldt bilen op med andre, der også gerne ville hjem, også selvom det betød en større omvej.
Når en af mine børns kammerater (eller for den sags skyld en ukendt) ravede rundt til en musikfestival, har jeg kontaktet forældrene, så de kunne hente deres barn hjem.
Men jeg har også oplevet forældre, som har ladet deres nykonfirmerede børn gå rundt til musikfestival uden opsyn.
Det sidste er ikke nogen god idé.
Men trådstarter spurgte om, hvad vi havde gjort eller gjorde for ikke at havne i samme frygtelige situation som Caspers forældre i Ålborg, og hvis jeg kun havde fyret ovenstående smøre af, så kunne du med rette have beskyldt mig for at pudse glorien, og det syntes jeg ikke var relevant i forhold til det indledende indlæg!
mvh hønemor1001

som ung.
Hvis du var gammel nok til selv at bestemme, hvad du skulle og ikke skulle om natten, var du vel også gammel nok til at tage ansvar for det og gøre det åbenlyst?
Når det kommer dertil, at den unge ikke mere respekterer sine forældre, må den unge vel flytte hjemmefra, eller hvad?
Jeg har det sådan, at min datter naturligvis har sin frie vilje. Så længe, hun bor hjemme, må hun dog følge de normer og værdier, der gælder her, og som vi andre følger. Hun er velkommen til at flytte, hvis hun ikke er enig, ønsker at bryde med vores normer, eller hun mener, hun kan klare sig selv.
Vi elsker vores datter og vil gøre alt for, at hun skal klare sig godt i tilværelsen. Det betyder bl.a., at hun må finde ud af at drikke med måde.

forsvinder, de kender ikke andet end hadefulde feminister i hele deres liv. De har fået indputttet at mandekønnet er ondt pr definition. SF har sikkert mange stemmer at hendte.

citat:
Måske du burde overveje andre emner til nervøsitet end lige netop at din dreng "forsvinder" efter en fest hvis sandsynlighed er ekstremt lille.
citat slut

Og hvorfor skulle hun , når det er det, der optager hende.

Sådan er det ofte her på [sol]
Jeg læste svaret til dig og tænkte: Sikken en mor, hun tror hun har fundet de vises sten.
Men så tænkte jeg, jeg må vist hellere læse dit indlæg først, for at se hvad du skriver.
Stor var min overraskelse. Du skriver jo slet ikke det, der bliver besvaret.
Vi taler meget ved "siden af" hinanden.
En bekendt beskyldte mig i går for noget jeg havde sagt. Jeg var målløs. Jeg forstår ikke, hvordan hun kunne få den opfattelse af det jeg reelt sagde.
Det er noget underligt noget. Derfor bliver folk uvenner, fordi de opfatter ting forskelligt. Ting, som jeg umiddelbart finder logiske kan blive drejet til det mest mærkelige. Hvad sker der i hovedet på folk.
Hvordan kunne dit indlæg blive misforstået i den grad. I virkeligheden er det uhyre interessant hvad der sker, når mennesker taler så meget ved siden af hinanden.

Nu dømmer du jo også mig eller gætter..Nej jeg er ikke en af dem ,du hentyder til...Hvad med at lade være med at dømme andre,og lad være med så hellig...

Tak, fordi du tog dig tid til at læse mit indlæg ordentligt.
Og ja, kommunikation kan være særdeles svært. Man kan tænke og sige/skrive noget i den bedste mening, og så bliver det bare forstået på en helt anden måde. Måske handler det om, at vore forudsætninger er helt forskellige. Det kan i hvert fald være en del af forklaringen. Andre gange er hele "historien" ikke blevet beskrevet i første omgang, og så gætter man sig til noget (og gætter forkert), men den slags kan som regel afklares med yderligere forklaringer, hvis ellers alle parter er indstillet på det.
Men andre gange handler det om, at nogle personer ikke er til at rokke med, hvis de først har fået en bestemt opfattelse ind i hovedet. Jeg har en søster, der tit opfører sig sådan, og så er hun hverken til at hugge eller stikke i. I de tilfælde forsøger jeg at få "kommunikationslinjen renset for støj", men det er mange gange sket, at jeg simpelthen har givet op, fordi hun ikke kunne se andet end det, hun først havde fået ind i knolden. Og i de tilfælde har jeg stadig ingen brugbar løsning.
mvh hønemor1001

Tjah, klam er nok ikke lige ordet jeg ville bruge. Prøv hellere med "desperat". Det er ikke sjovt at være ung, når man bliver mødt med minus forståelse fra sine forældre, ud over "hvis du ikke følger mine regler, er det ud af klappen". Det kan din datter sikkert nikke genkendende til. Jeg håber for hende hun finder en måde at flytte på, så hun kan få lov at udvikle sin egen fri vilje og ægte utvungen ansvarsfølelse.

Det er sjovt at være ung.
Og naturligvis skal der være en husorden, så alle kan være der. Det kaldes almindelig dannelse og høflighed. Der kan sagtens være forståelse fra forældrene side alligevel. Det er sørgeligt, når nogle voksne mennesker ikke fatter det.
Det er kun uansvarlige forældre, der lader stå til.

altså til at udvikle sin egen fri vilje og ægte utvungen ansvarsfølelse.
Hun ved også, at vi vil hjælpe hende med at flytte, både økonomisk og mentalt, hvis det er det, hun vil. Ingen sure miner her. Og ja, min datter kan nok nikke genkendende til din bemærkning om "hvis du ikke ...". Den er dog ikke ment truende herfra, men som et ønske om, at hun skal være glad for sit liv. Hvis hun ikke er glad for sit liv sammen med os og de værdier, der gælder i vores hjem, er jeg sikker på, hun vil få det bedre for sig selv et andet sted. Vi svigter hende ikke for det. Derfor er det jo ikke sikkert, vi passer sammen vel?

Der er stor forskel på "husorden", og regler udelukkende udstukket af forældrene, som man som ung bare har at følge, vel vidende at man ellers kan finde sig et andet sted at bo. Hvilket man i øvrigt ikke "bare" kan. Jeg ønskede selv at flytte hjemmefra fra jeg var ca. 16, men det var ikke muligt, med mindre jeg droppede ud af gymnasiet, og fandt en lejet værelse og et dårligt betalt ungdomsjob. Så jeg måtte vente til jeg var færdig med 3.g. Så det er super unfair at "true" med den slags.
Hvad med at SNAKKE med den unge, som alligevel snart selv er voksen? Spørge hvad den unge synes ville være rimeligt, og forsøge at nå et kompromis? DET ville da netop give en ægte ansvarsfølelse, fordi man som ung selv har været med til at bestemme.
Jeg mener det ville være utroligt dårligt forældreskab, hvis man bare udstikker helt stive regler, som den unge bare har at følge, og hvis ikke så xxx (indsæt valgfri trussel). Man opnår ikke andet, end at ens barn skynder sig at flytte hjemmefra, UDEN at have lært hvad det vil sige at tage ansvar overfor sig selv og EGNE handlinger.

som et hul i jorden var han i live endnu. Shit happens. Men det er sgu hans egen skyld

Det er ikke unfair at lade en 16-årig flytte hjemmefra, hvis den unge fastholder ikke at kunne leve med forældrenes normer. Det kan derimod være "redningen" for begge parter, hvis du forstår, hvad jeg mener?
Jeg er enig med dig i at dialog er det bedste - og i, at kan man komme til fælles forståelse/kompromis den unge og forældre imellem om, hvad der er rimeligt, så vil det være det bedste for alle. Sådan er det bare ikke altid, det ved du jo selv. Nogle gange er det faktisk den unge, der er kompromiløs.
Den unge skal ikke blive hjemme for enhver pris - og slet ikke af økonomiske grunde. Det er jo ren udnyttelse af forældrene.