Forhold der ikke varer mere en 14 dage!

Hej alle
Er en pige på 22 år( dvs. voksen!)Men hold da op man, først bliver jeg død forelsket i en fyr, men det varer sgu´ikke mere end 14 før jeg, at vi ligner et par der har været gift og levet sammen i 100 år😕
Men det skal siges, at det altid drengen der bliver forelsket i mig... og efter en uges tid siger jeg så, ok lade mig prøve, men så.... ja... mine følelser slettes fuldstændig efter ca. 14 dage( måske en månde)😮 chok! chok! chok! over mig selv ( er i tvivel om det kommer efter jeg har haft lidt intim forhold til dem?!)
Nogen der har det på samme måde?
Venlig Hilsen
Mig her ude

Hej du
Et nyt chok : Du har jo ikke været rigtig forelsket ! For så forsvinder de følelser ikke så hurtigt! så DØDFORELSKET som du skriver, det passer sgu ikke :)
For det første så tror jeg du trænger til at være HELT vild med en FYR som ikke er sønderligt interesseret i dig.. du skal jo ikke kæmpe for noget, men egentlig sige ja el nej, til dem som henvender sig til dig.
Så et råd.. Sig nej... og når du så endelig møder en du ikke kan sige nej til, så går der mere end 14 dage... Endda selvom om du knalder dem.. Også kan du måske blive RIGTIG forelsket.
PS. Voksen og voksen.. det kan diskuteres.

men alligevel, jeg har jo ikke sagt ja til nogen, uden at jeg også syntes at de var søde.
Men, jaa, det føles åbenbart anderledes når man er forelsket, så må jeg føle dit råd næste gang :)
I øvrigt har været vild med en fyr i et år nu, og lige meget hvor mange jeg har mødt i løbet af dette år, så har jeg stadigvæk tænkt på ham dagligt,nogle nætter har jeg rejset mig fra sengen, fra kæresten der lå ved siden af mig, bare for at gå og stå ved vinduet og se på hans vindue, og se om lyset i hans lejlighed var tændt.
Måske er det derfor, jeg ikke rigtig kan være sammen med nogen i mere end de 14 dage?!
Jeg kan bare desværre ikke have noget med ham at gøre, selv om ( jeg ved at) han også kan lide mig, men han er ikke typen der vil ofre noget for kærlighed.
Så må jeg prøve at glemme ham først, inden et nyt forhold.

Men tak for svaret 🙂

Hvis du læser dit eget svar til mig, så ville du nok ikke have flere spørgsmål🙂For du siger det hele selv :)
Siger det lige alligevel : SELVFØLGELIG er det derfor :)
Hvad mener du med han ikke vil ofre sig for kærligheden ??
Til slut.. du SKAL jo ikke have en kæreste🙂husk lige det !🙂Og det er jo heller ikke fair for hverken DIG eller ham det går ud over at du PRØVER, når du er et helt andet sted mentalt :)

fordi jeg har en anden baggrund end dansk, har været i Danmark for at studere i et par år... Han var også helt vildt i starten indtil hahn fandt ud af, at jeg ikke var fra skandinavien...
Jeg kan også godt mærke det på ham, at han har stærke følelser for mig når vi mødes(ca. en gang hvert 3. måned)
Jeg nævnede også for ham engang, at jeg godt kunne tænke mig at bosætte mig her...
Men det ser ud som om, han vil gerne have mig, meget gerne, men tør(vil) bare ikke ofre noget, tror jeg.😖

Var det ikke en idé at tale med ham om det ?? Det virker som om du tror for meget og ved for lidt🙂Gætter du ikke bare omkring hvordan han har det ??
Jeg synes du skal tale med ham om det.. Det er den bedste vej til at undgå misforståelser
Men har stadigvæk ikke helt forstået hvad du mener med hvad han skal ofre ?? Han skal vel ikke konverterer eller et eller andet ?

jeg mente bare at han ikke gider bruge krafter på at lære min kultur at kende osv. altså lige til at starte.
-du er god til at gennemskue 😉jo, det var det jeg mente, at være sammen med en katolsk pige...

Tror DU ( som en ung mand) så, at det ville hjælpe, hvis jeg snakkede med ham om det alligevel? Eller kan du godt forstå, at han ikke vil?
Men vi er jo overhovedet ikke kommet så langt, så det burde han ikke tænke på?!

Takker for komplimenten🙂
Ja, jeg tror på ALT hjælper hvis man snakker om det🙂Så jeg synes helt 100 du skal tale med ham :)
Nu er jeg ikke skide skarp på religion, men er der ikke noget med at katolske piger ikke må knalde med nogen før de er gift ?? Synes bare jeg fik en fornemmelse af at du havde lavet noget med nogle af de andre ?🙂
SKAL han så blive katolik før i kunne blive gift❓Eller hvordan hænger det sammen❓:)
Men HVIS nu den eneste hage er at han skal konverterer HVIS i skulle ende med at blive gift, så burde det sgu ikke være et problem til at starte med.. Jeg mener i må jo bare se hvordan det går HVIS i kan finde sammen, så tage resten som det kommer :)
Kan sgu ikke se nogle problemer i det... Andet end du prøver at glemme ham med andre, men det har du vel så lært nu man ikke kan IKKE ?😃haha