Gastroskopi - normal procedure??!!

Hej til jer
Jeg sad lige og læste et par indlæg her på forum med folk, der havde fået lavet gastroskopier.
Bed mærke i, at alle (af dem jeg læste om) havde fået noget bedøvende af en eller anden art, nogle piller eller en sprøjte i armen?
Så ville høre om det er normal procedure?!
Selv fik jeg nemlig lavet sådan en undersøgelse for ikke ret længe siden. Jeg har en utrolig høj smerteterskel, og var da også ganske forhåbningsfuld, da jeg lagde mig på briksen. Min mor havde også fået lavet en (på en anden klinik), og det var foregået i ro og mag, mens hun selv fulgte med på skærmen, så jeg var tryg.
Men så startede torturen ellers, lægen smurte lige et eller andet glide-noget med lettere beroligende virkning på slangen, og så blev jeg ellers holdt fast af en sygeplejerske mens han proppede den ned i halsen på mig. Aldrig havde jeg forestillet mig, at det kunne gøre så forfærdeligt ondt, tårerne væltede bare ud og min mave blev ved med at trække sig sammen så jeg kastede op uden rigtigt at kunne gøre det. Jeg kunne mærke hvordan ham lægen blev ved med at flå slangen et godt stykke op for så at hejse den ned igen, min mor har siden hen berettet for mig, at det så meget voldsomt ud, og at hun blev helt bekymret.
Så efter ca 1½ minut i helvede måtte resten af undersøgelsen opgives. Lå bare og rystede og når jeg forsøgte at tale kom der ikke rigtig noget ud, kunne heller ikke synke ordentligt før efter et par timer.
Er der andre, der har oplevet at undersøgelsen tog så hårdt på dem, og er det normalt ikke at få noget smertestillende inden?

Nu har jeg aldrig selv fået sådan en, men i mit arbejde har jeg bl.a. en klient, der får det foretaget jævnligt pga. cancer i spiserøret.
han fortalte første par gange, var som du oplevede det, men at da han får foretaget en gast. ca. hver 3. uge, har han vænnet sig til det.
men lyder som en grim oplevelse

...ca 13 år siden havde jeg samme omgang. Jeg fik dog noget svagt, meget svagt bedøvende i ganen, som smagte grimt, og som ikke hjalp meget.
Jeg lå og hylede og skreg som en stukken gris, og blev holdt fast, indtil undersøgelsen var overstået. Jeg tudbrølede i to timer derefter, faldt i søvn, vågnede op og tudede videre. Den dag i dag har jeg det skidt hvis tandlægen fratager mig "friheden" når han roder i munden.
Så jeg har stort set samme oplevelse som dig. Og jeg har også kun hørt hvad du har hørt...at det er piece of cake!

...for over 20 år siden. Lige inden undersøgelsen fik jeg en stesolid 10 mg. Det fik mig ikke til at falde i søvn, men jeg blev lettere overislet, hvilket for sig var ganske udmærket, da jeg skulle være med at synke slangen ved selv undersøgelsen.
Jeg oplevede ikke særlig meget ubehag, da jeg var halvt bedøvet, og fandt det egentlig ganske morsomt at følge med i kikkert-kameraet når de undersøgte mine tarme.... 🙂
Men sådan er undersøgelser så forskellige. Er du sikker på at du ikke fik noget beroligende, eller i det mindste blev spurgt om du ville have noget?

Desværre har du været ude for en læge der ikke gad vente til noget beroligende ville virke. Jeg har prøvet det nogle gange ( er desuden i sygeplejefaget, på en afdeling der laver mange af disse undersøgelser) og der er stor forskel på hvilken læge der giver sig tid og den der ikke gør.
Hvis det er en god læge får man noget beroligende, venter på virkningen og så begynder undersøgelsen ganske roligt. Ubehageligt naturligvis, men til at holde ud. De der gør ligesom du beskriver findes desværre, og der bør absolut klages over dem, det behøver ikke være SÅ ubehageligt.

Jeg fik bedøvelse i forbindelse med en gastroskopi, med besked på at trække vejret dybt ind samtidig med det blev sprøjtet ind i flaben.
Det virkede vist efter hensigten, når jeg ville synke røg det i lungerne og det var ikke let og få vejret.Der gik lidt inden jeg fandt ud af at overhoved trække vejret.
Da slangen skulle ned havde jeg ikke megen gavn af det, jeg troede også jeg skulle ligge der og se min mave indfra.
Fik ikke set noget som helst, jeg må være udstyret med en kraftig brækrefleks, tiden gik med at trække benene op under mig, så da jeg skulle ned af lejet havde jeg filtret mig ind i stiklagnet.
Det var ikke den mest behaglige oplevelse, men det jeg husker som værst var bedøvelsen fordi det forkludrede vejrtrækning og synk.
Det smager forfærdeligt, men jeg har ikke fået skræk for det.
Bliver det nødvendig, så må det jo gøre igen

Da jeg oplevede det, var det helt stille og roligt.
Jeg fik at vide at hvis jeg slet ikke kunne holde det ud, så kunne jeg få noget beroligende.
Jeg blev sprøjtet i munden med noget lokalbedøvende, og så var det det.
Helt præcist hvordan hun havde forestillet sig at jeg skulle sige hvis det blev for ubehageligt, er jeg dog ikke helt sikker på 😃
Lige da jeg fik den stukke ned i halsen, gik bræk-reflekserne igang, og der kom en hel del galle op. Jeg kunne heller ikke lade være med at få tårer i øjnene, men det var nu kun pga. reflekserne.
Da jeg endelig fik taget mig sammen og slappede ordentligt af, hold bræk-reflekserne op, og der var ikke noget.
Jeg kunne ligge og glo med på skærmen, og det var egentlig meget fedt at få set sig selv indefra :)
Jeg kunne fornemme hvor enden var henne nede i maven (tolvfinger tarmen i mit tilfælde), men det var det hele.
Så jeg kan overhovedet ikke genkende den ubehagelige oplevelse, og jeg fik ellers ikke andet end noget lokalbedøvende i munden (sådan en dims med en forstøver, hvor man sprøjter det ind i munden, føj hvor det smagte >_<)

hej
jeg har i flere år fået en undersøgelse hvert 1/2år, nyder det stadig ikke,det er pisse
ubehageligt,specielt når de klipper prøver ud af mavesække og tarmen.
alt dit ubehag føler jeg hvergang.
Jeg har altid fået et mundspray i munden og svælget,som skulle virke bedøvende,, virker
ikke på mig :-(
Så jeg kender alt til dit ubehag.
For 25år siden blev man lagt i fuld narkose ved de undersøgelser.

Jeg har prøvet det i forbindelse med galdesten. Jeg fik fjernet min galdeblære for mange år siden og det var en stor lettelse, idet jeg på et tidspunkt havde mindst et anfald om dagen og det er slet ikke morsomt.
Efter næste 20 år, hvor jeg intet havde mærket fik jeg pludselig galdesten anfald igen og det kunne jeg jo ikke få. Jeg fik så lavet en gastroskopi, der viste at jeg havde små sten i de små galdegange i leveren.
Jeg fik 20 mg stesolid om morgenen og faldt i søvn. Vågnede først da jeg var nede hos ham der skulle foretage det. Der fil jeg morfinskopolamin......jeg var så vind og skæv at de kunne ha smidt mig i havet uden protest. Du skal ikke være bange, det mærkes ikke. Sig at du vil medicineret ordentlig, fordi du er lidt bange.
Jeg var i en tilstand, så at sluge den camera var bare en lille bitte ting, først da de kom ned i leveren kunne jeg mærke det som en galdestensanfald og så fik jeg noget ketogan. Det slukkede lyset helt og aldeles og jeg vågnede først næste dag....
Altså opdager du ikke hvad der foregår, og du er også ligeglad.
Efterfølgende var jeg kisteglad, skobet havde nemlig skubbet de små sten i leveren væk og jeg har intet mærket siden.
Det der med at blive fastholdt er bestemt noget jeg ikke kender, lægen bad mig synke og det gjorde jeg, så var den slange nede hvor den skulle være.
Vær ikke bange, det er hurtig overstået og du sover som en skudt gris.
Kh.Drude[f]

Min søster har prøvet det. Der var fire til at holde hende. Hun sagde til mig, hun kæmpede for sit liv.
Min tandlæge kom lidt for langt tilbage i min mund og jeg fik straks "mavekrampe". Det er lidt flovt i tandlægestolen.
Min søn har prøvet den undersøgelse med en smule lokalbedøvelse. Den tur var han ikke glad for.
Bare ved at læse her får jeg kvælningsfornemmelser. Jeg skal bestemt ikke have den undersøgelse uden noget bedøvelse, hvis ikke det er under tvang, som min søster næsten var ude for.
Jeg er ikke pivet. Får aldrig bedøvelse hos tandlægen. Kan tage smerter, men ikke i min hals.

Hej allesammen, syntes bare lige jeg ville fortælle min oplevelse af gastroskopien..
Jeg har idag været inde og få lavet undersøgelsen, på en privatklinik. Jeg kom derind og sad og rystede i mine bukser af skræk, pga. alle de dumme historier som jeg har læst herinde..
Men da det så blev min tur, blev jeg hentet ind i rummet fik lagt en kanyle i armen, også begyndte det sjove ellers for mig😃Jeg fik så meget beroligene at jeg intet kan huske fra selve undersøgelsen, jeg har samtidigt grint fordi jeg havde det så sjovt (FULD UDEN HOVEDPINE) så for mig var det bestemt ikke en grim oplevelse, selvom jeg har haft en tyk slang ned igennem systemet, og samtidig fået taget nogle biopsier af spiserøret da det var meget rødt og irriteret..
Nu her efter undersøgelsen har jeg bare lidt smerter i spiserøret når jeg synker..
Så kan kun sige pøj pøj med det til folk.. og informer jeres læge om at i gerne vil have noget beroligende.. :)