6tilføjet af

Forsker afviser myter om arbejdsløse

http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=29670&TS_ID=1&S_ID=1&C_ID=37

Der kommer ikke flere unge arbejdsløse, fordi dagpengene er for generøse. Det viser en sammenligning mellem danske og norske ordninger
28. oktober 2005
Det er en myte, at unge arbejdsløse er mindre motiveret for at komme i arbejde, hvis dagpengene er for generøse.
Det mener den norske forsker Christer Hyggen. Han har foretaget en sammenlignende undersøgelse af de norske og danske ordninger, der var gældende i 1996.
Dengang var der forholdsvis høj arbejdsløshed blandt unge i begge lande. Desuden er Danmark og Norge forholdsvis ens på en lang række kulturelle, historiske, politiske og økonomiske områder.
Men ikke når det gælder støtteordninger for unge arbejdsløse. Danmark havde dengang en bedre økonomisk kompensation til unge arbejdsløse end Norge.
Alligevel var norske unge ikke mere motiveret til at tage arbejde end unge arbejdsløse i Danmark.
-Jeg har ikke kunnet finde noget tegn på, at danske unge er kommet senere i arbejde end de norske, selv om de kunne have det bedre økonomisk som arbejdsløse, og det danske samfund har haft en langt mindre fordømmende holdning til de, der står udenfor arbejdsmarkedet end man har set i Norge.
Det siger Christer Hyggen til det norske dagblad Klassekampen. Han har set på, om det var dårlig økonomi eller 'skam' ved at være arbejdsløs, der er mest afgørende for, om unge kom i arbejde.
-Det resultat, som jeg har fundet, danner grundlag for at afvise forestillingerne om, at motivationen til at tage arbejde bliver svækket af et generøst støttesystem, siger Hyggen.
Ifølge Hyggen bygger det norske system på at have en opdragende effekt. De økonomiske ydelser skal så at sige påvirke befolkningens måde at opføre sig på. Samme politik er siden blevet en mærkesag for danske politikere, når det gælder kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og flygtninge.
Men det har ingen effekt, hvis formålet er at øge motivationen til at arbejde, vurderer Christer Hyggen.
Forskeren bygger sine vurderinger på interviews med godt 1000 unge langtidsarbejdsløse i hvert af de to lande, som blev foretaget i 1995.
Efter seks måneder var omkring 35 procent af de unge arbejdsløse danskere kommet i fast arbejde, mens det for Norges vedkommende kun var 19 procent. Derimod var 28 procent af de unge fortsat uden arbejde i begge lande.
Intet i undersøgelsen tyder på, at dem med de største økonomiske problemer har større chancer for at komme i arbejde. Tværtimod havde de unge med de største økonomiske vanskeligheder, dem der havde sværest ved at komme i arbejde.
tilføjet af

Læs den sidste sætning mere end en gang!

Tværtimod havde de unge med de største økonomiske vanskeligheder, dem der havde sværest ved at komme i arbejde.
Ak ja...
tilføjet af

ja ja ja

nu har vi hørt nok om dig, find dig et arbejde istedet for at brokke dig hele tiden.
hils din fætter i åbenrå.
tilføjet af

Tænk!!

Det mener jeg ikke vi har. Jeg synes Tomas skal blive ved med at være synlig her og der og alle vegne, indtil så mange er blevet råbt op, at der kan ske forandringer.
Du kan jo bare lade være med at læse hans indlæg, hvis du ikke hører til den gruppe der interesserer sig for, hvad vi i virkeligheden udsætter vore medborgere for.
tilføjet af

hmmmm

gælder det også muslimdebatten el. hva?
tilføjet af

B.S.

*få dig et arbejde, kom dog med noget nyt!*
silverfoxdk
tilføjet af

Hej anonym

Hej anonym
Hvad så med mig?
Jeg er vognmand i Slagelse, hvad fanden ska’ jeg lave i Åbenrå?
Ha’ en morsom dag
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.