Forstå sagen om de statsløse på 5 min.
Der er mange pæredanske som ikke rigtig forstår sagen helt til bunds, derfor dette tilbundsgående indlæg.
TV 2's politiske journalist Peter Lautrup-Larsen stiller spørgsmål og giver selv svarene i sagen om integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og de statsløse, der gennem flere år har fået afslag på dansk statsborgerskab på trods af en FN-konvention.
Spørgsmål: Hvilken konvention om statsløse og statsborgerskab drejer det sig om?
Svar: FN-konventionen er fra 1961 og blev ratificeret - altså en del af dansk retsgrundlag - i 1977. Den skal hjælpe alle statsløse - i praksis er der flest palæstinensere - til at få statsborgerskab. Den giver nærmest pr. automatik statsborgerskab til statsløse, der er født i Danmark og har boet her det meste af tiden op til 18. år.
Hvis de ikke har begået alvorlig kriminalitet (mindre end fem års dom) eller er til fare for statens sikkerhed, skal de have statsborgerskab bare ved erklæring om, at de vil have dansk pas, hvis de vel at mærke søger, når de er mellem 18 og 21 år.
Spørgsmål: Hvorfor er den pludselig blevet vigtig?
Svar: Af to grunde. For det første er det blevet meget vanskeligere under den borgerlige regering at blive statsborger. Man skal have været her længere, have stort en set uplettet straffeattest, opfylde økonomiske krav, have bedre danskkundskaber og bestå indfødsretsprøve. Konventionen betyder altså, at det slipper palæstinenserne for.
For det andet er der langt flere, som kan bruge konventionen. I 1977 var det måske højst en enkelt eller to om året. Fra midten af 1980'erne strømmede de statsløse palæstinensere i tusindvis til Danmark i fast rutefart fra især Libanon til Østberlin (før murens fald) og videre til Danmark.
Den politiske kulmination var særloven i 1992, der bevilgede 321 palæstinensere asyl og som et flertal af venstrefløjen og De Radikale uden om den daværende borgerlige regering vedtog. Nu er de statsløses børn, der er født her i landet, nået 18 og kan bruge konventionen i stigende antal.
Spørgsmål: Hvad er gået galt?
Svar: Det er stadig det åbne spørgsmål. Birthe Rønn Hornbech kalder det en uforståelig fejl, men fra 1999 har myndighederne tilsyneladende "glemt", at der ikke kun var det almindelige regelsæt, men et særligt og "nemmere" for palæstinenserne i forhold til at opnå dansk statsborgerskab.
I en del tilfælde har det måske været ligegyldigt, fordi palæstinenserne alligevel har fået statsborgerskab efter de almindelige regler. I andre har de fået afslag. Det første afslag blev givet under Bertel Haarder i 2002
Her rejser det første ubesvarede spørgsmål sig. Har nogen - ministre eller embedsmænd - trods konvention og regelsæt bevidst valgt at se bort fra palæstinensernes rettigheder?
Hvis ja er det magtfordrejning og en parallel til Tamil-sagen.
Tre ministre har siddet med forkert regelsæt inden Birthe Rønn Hornbech: Frank Jensen, Bertel Haarder og Rikke Hvilshøj. Frank Jensen har afvist ethvert kendskab.
De to andre holder lav profil, men selv om Birthe Rønn Hornbech også henviser til fejlhåndteringen i deres tid, har der foreløbig ikke været noget fremme om, at de eller andre i ministeriet dengang har kendt til, at noget var galt.
Så den umiddelbare forklaring er altså, at der har siddet stjernejurister og troligt skrevet konventionen ind i lovgrundlaget og endda også lærebøger, mens andre med sagerne mellem hænderne har set bort fra den.
Spørgsmål: Hvornår opdagede Birthe Rønn Hornbech, at de statsløses sager blev håndteret forkert?
Svar: Første gang var august 2008. Det fremgår både af sagsakter, anonyme embedsmænds forklaring i Information og Birthe Rønn Hornbech selv, der taler om sensommeren 2008.
Birthe Rønn Hornbech har forklaret, at hun først nægtede at tro, at det var rigtigt. Hun mente, det måtte undersøges yderligere.
Igen - ifølge de anonyme embedsmænd - anbefalede ministeriet anden gang deres minister i januar 2009 at gå til Folketingets indfødsretsudvalg. Men det skete først tredje gang, ministeriet pressede på - den 27. januar 2010 - altså året efter. Og først da blev en række afslag taget op til nyvurdering og sendt til Folketinget for at komme på lovforslaget om statsborgerskab sidst på året.
Birthe Rønn Hornbech har forklaret, at hun først måtte høre om praksis i de øvrige nordiske lande, og at sagen i øvrigt var indviklet. Juridiske eksperter har derimod sagt, at konventionen hører til de simple. Og hvis hun var i tvivl kunne hun have tjekket i Justitsministeriet eller hos FN. Ingen af delene er sket.
Forklaringen kan ikke forsvare, at det skulle tage femten måneder fra oktober 2008 til januar 2010 at rette fejlen.
Spørgsmål: Men så har hun vel intet forsvar?
Svar: Ministeren kan have ret i, at hun først måtte undersøge, om der var en forklaring. Norge tolker f.eks. konventionen strengere end svenskerne. I nogle af de første interview talte hun også om, at der var et hensyn til Dansk Folkeparti - underforstået at der måske lå en juridisk holdbar lokumsaftale med flertallet - men det har hun ikke talt om de seneste uger.
Pia Kjærsgaard har bedyret flere gange, at de intet har kendt til den forkerte håndtering. Til gengæld har partiet flere gange taget konventionen op på det "teoretiske plan", men altså tilsyneladende i den tro, der blev administreret efter den.
Spørgsmål: Birthe Rønn Hornbech har altså mindst haft kendskab til, at noget var galt i femten måneder, men stadig formidlet afslag til palæstinensiske ansøgere, der ikke opfyldte de almindelige regler. Kan man det?
Svar: Ministeren siger ja. Juridiske eksperter nej. Hun skulle i det mindste have stillet sagerne i bero.
Birthe Rønn Hornbech har argumenteret med, at det "turde" ministeriet ikke, fordi det at sætte i bero med hendes ord "er det værste ombudsmanden ved" - se TV2 | NYHEDERNE kl. 19 fra lørdag den 26. februar.
Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen hverken kan eller vil kommentere den konkrete sag, men oplyser gerne om de generelle betingelser for at stille sager i bero.
For det første må det ikke have som formål at forsinke dem. Det var det, der skete i Tamil-sagen, hvor det det til sidst tog længere tid at fortælle tamilerne, at deres ansøgninger om familiesammenføring var sat i bero, end at give den tilladelse, som de havde retskrav på.
For det andet skal afgørelsen omvendt være korrekt, når den falder. Ellers må man selvfølgelig vente.
For det tredje må man ikke forsinke en afgørelse unødvendigt, og for det fjerde skal borgere have besked, hvis det er nødvendigt at forsinke sagsbehandlingen.
Altså flere muligheder for Birthe Rønn Hornbech til at finde argumenter for at sætte i bero, selv om ombudsmanden ikke selv vil sige det i modsætning til de juridiske eksperter, vi har talt med.
Birthe Rønn Hornbech har ikke siden brugt forklaringen, men det kan selvfølgelig være en tilfældighed.
Birthe Rønn har som formildede omstændighed anført, at hun fik sit indfødsretskontor til at mærke afslagene, så de hurtigt kunne finde dem frem igen. Men de pågældende fik tilsyneladende ikke besked om, at deres sag måske blev taget op igen.
Umiddelbart er de forsatte afslag gennem de femten måneder den alvorligste anklage imod hende.
Spørgsmål: Birthe Rønn Hornbech forsvarer sig med, at det ikke er hende og hendes ministerium, der giver statsborgerskab. Det gør Folketinget ved lov. Så er det måske slet ikke hendes ansvar?
Svar: Det er formelt rigtigt. Integrationsministeriet håndterer sagerne og bærer dem over til Folketinget, og det er i Folketingets Indfødsretsudvalg, beslutningerne bliver endeligt truffet.
Der er også en pointe i, at selv om Indfødsretsudvalget den 27. januar 2010 blev orienteret om skandalen, så tog det et år, før sagen for alvor eksploderede i Folketinget og offentligheden.
Det er også derfor, at ombudsmanden ikke kan gå ind i sagen. Afgørelser i Folketinget og hele den tilknyttede sagsbehandling i ministeriet ligger uden for hans område, fordi han ikke må gå ind i "politik".
Men stadigvæk er det ministeren og hendes indfødsretskontor, der samler sagerne og indstiller dem. Reelt tager Folketinget kun stilling til dem, der skal have statsborgerskab og så dem i gråzonen. Udvalget har umiddelbart næppe haft mulighed for at vide, der blev set bort fra det ekstra konventionsbetingede regelsæt.
Og dog. Institut for Menneskerettigheder skrev i 2006 både til ministeriet og udvalg, at konventionen ikke var skrevet ind i retningslinierne for loven om statsborgerskab. Ministeriet svarede dog, at det var en formalitet uden praktisk betydning. Den gjaldt stadig. Ingen i udvalget reagerede tilsyneladende.
Det er klart, at hvis en palæstinenser med afslag har klaget sin nød til et medlem af udvalget, uden vedkommende har taget affære, vil det styrke Birthe Rønn betragteligt. Men det er der ikke noget om endnu.
Spørgsmål: Hvad så nu?
Svar: Foreløbig skal Birthe Rønn Hornbech aflevere en redegørelse til statsministeren og Folketinget i næste uge. Han får den dog formentlig først. Hun har selv oplyst, at det næppe er muligt at opklare, hvad der egentlig er sket. Det vil sige, at hendes eget ministerium og hende selv ikke placerer et ansvar.
Det sandsynlige er derfor, at statsministeren vælger at nedsætte en uafhængig undersøgelse - formentlig med en dommer i spidsen. Ellers risikerer han, at et flertal fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) over Margrethe Vestager (R), Simon Emil Ammitzbøll (LA) - og måske endda Pia Kjærsgaard (DF) - trækker den ned over hovedet på ham.
Det vil dog alligevel rejse en politisk debat. Skal undersøgelse og afhøring foregå for åbne døre? Tamil-sagen begyndte for lukkede døre, men da nu afdøde Nils Ufer i Weekendavisen kunne afslørede embedsmændenes forklaring, blev Poul Schlüter under afhøringerne i Højesteret nødt til at åbne dørene.
Spørgsmål: Hvad så med hendes selv. Kan hun blive som minister?
Svar: Det kan selvfølgelig være, at hendes redegørelse ender med, at alle må acceptere "at der intet er at komme efter," men det tror ingen på Christiansborg.
Lars Løkke Rasmussen kan fyre hende straks, men som sagt forhindrer det næppe en undersøgelse. Oppositionen kræver både Birthe Rønn Hornbechs afgang og en undersøgelse. En model kan være at sætte hende fra bestallingen med henvisning til, at hun ikke kan sidde, mens hun og administrationen bliver undersøgt. Altså også en fyring, men mere elegant.
Tæt på valget udtager han næppe en ny person til holdet. Forlydender taler om, at integrationsministeriet kommer under enten Inger Støjberg i Beskæftigelsesministeriet eller Søren Pind i Udviklingsministeriet.
For det sidste taler, at Bertel Haarder også tidligere var minister for begge områder. For Støjberg-modellen taler, at regeringen gerne vil kikke på et opsparingsprincip for sociale ydelser. Det vil sige, at indvandrere får ydelser efter antallet af år i Danmark - og det ligger naturligt hos hende.
Det skal dog med, at eksempelvis Anders Fogh Rasmussen godt kunne sidde som skatteminister, mens hans kreative bogføring blev undersøgt. Det var først, da konklusionerne var klare, at han gik af.
Spørgsmål: Tamilsagen kostede Poul Schlüter statsministerposten. Hvad med Lars Løkke Rasmussen?
Svar: Statsministeren er først i fedtefadet, hvis det viser sig, at hans forklaring ikke holder. Han har sagt, at han først fik kendskab til sagen, efterhånden som den blev rullet op i medierne. Men det er ikke oplyst, om hans ministerium kendte til sagen - eller om måske endda forgængeren Anders Fogh Rasmussen kendte til sagen.
Hvis Informations anonyme embedsmænds anklager om, at Birthe Rønn har fortsat med de ulovlige afslag - selv om embedsmændene advarede - holder, så kan det have udløst en kædereaktion.
Som udløber af Tamil-sagen er det nu proceduren, at embedsmænd skal gå til deres chef - i sidste ende departementschefen - hvis ministeren ikke vil lytte. Og hvis det ikke hjælper, så skal departementschefen gå til sin administrative chef og det er departementschefen i Statsministeriet. Og så er Løkke med en statsministers tilsynspligt direkte eller indirekte en del af problemet.
Svar: Både ja og nej. Forvaltningsmæssig med fortielser og magtfordrejning kan der være ligheder med Tamil-sagen, hvis anklagerne holder.
Der er lagt sag an mod ministerium, og et afslag på statsborgerskab koster rettigheder, bl.a. manglende stemmeret til Folketinget.
Samtidig giver statsborgerskab giver øget retssikkerhed mod udvisning. Det er sværere at rejse på flygtningepas end på et dansk pas. Ekstra visumansøgninger koster også penge, og det har været fremme, at det manglende statsborgerskab har udelukket en statsløs fra ønskejobbet som politibetjent. Men naturligvis er det ikke liv eller død.
Spørgsmål: Birthe Rønn Hornbech siger, at hun har rettet op på fejlen. Hvad gør hun?
Svar: Ministeren skriver nu til små 500 palæstinensere fra 18 år og helt op til 37 år det er alle dem, der teoretisk kunne tænkes at have fået statsborgerskab efter konventionen, hvis den ikke var blevet "glemt".
Langt fra alle har fået et egentligt afslag, men da det ikke kan afgøres hvor mange, der er blevet afvist allerede inden den formelle ansøgning eller ikke har fået den rette vejledning via f.eks. ministeriets hjemmeside, får de alle muligheden for at søge. Ingen ved, om de overhovedet vil være danskere.
TV 2's politiske journalist Peter Lautrup-Larsen stiller spørgsmål og giver selv svarene i sagen om integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og de statsløse, der gennem flere år har fået afslag på dansk statsborgerskab på trods af en FN-konvention.
Spørgsmål: Hvilken konvention om statsløse og statsborgerskab drejer det sig om?
Svar: FN-konventionen er fra 1961 og blev ratificeret - altså en del af dansk retsgrundlag - i 1977. Den skal hjælpe alle statsløse - i praksis er der flest palæstinensere - til at få statsborgerskab. Den giver nærmest pr. automatik statsborgerskab til statsløse, der er født i Danmark og har boet her det meste af tiden op til 18. år.
Hvis de ikke har begået alvorlig kriminalitet (mindre end fem års dom) eller er til fare for statens sikkerhed, skal de have statsborgerskab bare ved erklæring om, at de vil have dansk pas, hvis de vel at mærke søger, når de er mellem 18 og 21 år.
Spørgsmål: Hvorfor er den pludselig blevet vigtig?
Svar: Af to grunde. For det første er det blevet meget vanskeligere under den borgerlige regering at blive statsborger. Man skal have været her længere, have stort en set uplettet straffeattest, opfylde økonomiske krav, have bedre danskkundskaber og bestå indfødsretsprøve. Konventionen betyder altså, at det slipper palæstinenserne for.
For det andet er der langt flere, som kan bruge konventionen. I 1977 var det måske højst en enkelt eller to om året. Fra midten af 1980'erne strømmede de statsløse palæstinensere i tusindvis til Danmark i fast rutefart fra især Libanon til Østberlin (før murens fald) og videre til Danmark.
Den politiske kulmination var særloven i 1992, der bevilgede 321 palæstinensere asyl og som et flertal af venstrefløjen og De Radikale uden om den daværende borgerlige regering vedtog. Nu er de statsløses børn, der er født her i landet, nået 18 og kan bruge konventionen i stigende antal.
Spørgsmål: Hvad er gået galt?
Svar: Det er stadig det åbne spørgsmål. Birthe Rønn Hornbech kalder det en uforståelig fejl, men fra 1999 har myndighederne tilsyneladende "glemt", at der ikke kun var det almindelige regelsæt, men et særligt og "nemmere" for palæstinenserne i forhold til at opnå dansk statsborgerskab.
I en del tilfælde har det måske været ligegyldigt, fordi palæstinenserne alligevel har fået statsborgerskab efter de almindelige regler. I andre har de fået afslag. Det første afslag blev givet under Bertel Haarder i 2002
Her rejser det første ubesvarede spørgsmål sig. Har nogen - ministre eller embedsmænd - trods konvention og regelsæt bevidst valgt at se bort fra palæstinensernes rettigheder?
Hvis ja er det magtfordrejning og en parallel til Tamil-sagen.
Tre ministre har siddet med forkert regelsæt inden Birthe Rønn Hornbech: Frank Jensen, Bertel Haarder og Rikke Hvilshøj. Frank Jensen har afvist ethvert kendskab.
De to andre holder lav profil, men selv om Birthe Rønn Hornbech også henviser til fejlhåndteringen i deres tid, har der foreløbig ikke været noget fremme om, at de eller andre i ministeriet dengang har kendt til, at noget var galt.
Så den umiddelbare forklaring er altså, at der har siddet stjernejurister og troligt skrevet konventionen ind i lovgrundlaget og endda også lærebøger, mens andre med sagerne mellem hænderne har set bort fra den.
Spørgsmål: Hvornår opdagede Birthe Rønn Hornbech, at de statsløses sager blev håndteret forkert?
Svar: Første gang var august 2008. Det fremgår både af sagsakter, anonyme embedsmænds forklaring i Information og Birthe Rønn Hornbech selv, der taler om sensommeren 2008.
Birthe Rønn Hornbech har forklaret, at hun først nægtede at tro, at det var rigtigt. Hun mente, det måtte undersøges yderligere.
Igen - ifølge de anonyme embedsmænd - anbefalede ministeriet anden gang deres minister i januar 2009 at gå til Folketingets indfødsretsudvalg. Men det skete først tredje gang, ministeriet pressede på - den 27. januar 2010 - altså året efter. Og først da blev en række afslag taget op til nyvurdering og sendt til Folketinget for at komme på lovforslaget om statsborgerskab sidst på året.
Birthe Rønn Hornbech har forklaret, at hun først måtte høre om praksis i de øvrige nordiske lande, og at sagen i øvrigt var indviklet. Juridiske eksperter har derimod sagt, at konventionen hører til de simple. Og hvis hun var i tvivl kunne hun have tjekket i Justitsministeriet eller hos FN. Ingen af delene er sket.
Forklaringen kan ikke forsvare, at det skulle tage femten måneder fra oktober 2008 til januar 2010 at rette fejlen.
Spørgsmål: Men så har hun vel intet forsvar?
Svar: Ministeren kan have ret i, at hun først måtte undersøge, om der var en forklaring. Norge tolker f.eks. konventionen strengere end svenskerne. I nogle af de første interview talte hun også om, at der var et hensyn til Dansk Folkeparti - underforstået at der måske lå en juridisk holdbar lokumsaftale med flertallet - men det har hun ikke talt om de seneste uger.
Pia Kjærsgaard har bedyret flere gange, at de intet har kendt til den forkerte håndtering. Til gengæld har partiet flere gange taget konventionen op på det "teoretiske plan", men altså tilsyneladende i den tro, der blev administreret efter den.
Spørgsmål: Birthe Rønn Hornbech har altså mindst haft kendskab til, at noget var galt i femten måneder, men stadig formidlet afslag til palæstinensiske ansøgere, der ikke opfyldte de almindelige regler. Kan man det?
Svar: Ministeren siger ja. Juridiske eksperter nej. Hun skulle i det mindste have stillet sagerne i bero.
Birthe Rønn Hornbech har argumenteret med, at det "turde" ministeriet ikke, fordi det at sætte i bero med hendes ord "er det værste ombudsmanden ved" - se TV2 | NYHEDERNE kl. 19 fra lørdag den 26. februar.
Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen hverken kan eller vil kommentere den konkrete sag, men oplyser gerne om de generelle betingelser for at stille sager i bero.
For det første må det ikke have som formål at forsinke dem. Det var det, der skete i Tamil-sagen, hvor det det til sidst tog længere tid at fortælle tamilerne, at deres ansøgninger om familiesammenføring var sat i bero, end at give den tilladelse, som de havde retskrav på.
For det andet skal afgørelsen omvendt være korrekt, når den falder. Ellers må man selvfølgelig vente.
For det tredje må man ikke forsinke en afgørelse unødvendigt, og for det fjerde skal borgere have besked, hvis det er nødvendigt at forsinke sagsbehandlingen.
Altså flere muligheder for Birthe Rønn Hornbech til at finde argumenter for at sætte i bero, selv om ombudsmanden ikke selv vil sige det i modsætning til de juridiske eksperter, vi har talt med.
Birthe Rønn Hornbech har ikke siden brugt forklaringen, men det kan selvfølgelig være en tilfældighed.
Birthe Rønn har som formildede omstændighed anført, at hun fik sit indfødsretskontor til at mærke afslagene, så de hurtigt kunne finde dem frem igen. Men de pågældende fik tilsyneladende ikke besked om, at deres sag måske blev taget op igen.
Umiddelbart er de forsatte afslag gennem de femten måneder den alvorligste anklage imod hende.
Spørgsmål: Birthe Rønn Hornbech forsvarer sig med, at det ikke er hende og hendes ministerium, der giver statsborgerskab. Det gør Folketinget ved lov. Så er det måske slet ikke hendes ansvar?
Svar: Det er formelt rigtigt. Integrationsministeriet håndterer sagerne og bærer dem over til Folketinget, og det er i Folketingets Indfødsretsudvalg, beslutningerne bliver endeligt truffet.
Der er også en pointe i, at selv om Indfødsretsudvalget den 27. januar 2010 blev orienteret om skandalen, så tog det et år, før sagen for alvor eksploderede i Folketinget og offentligheden.
Det er også derfor, at ombudsmanden ikke kan gå ind i sagen. Afgørelser i Folketinget og hele den tilknyttede sagsbehandling i ministeriet ligger uden for hans område, fordi han ikke må gå ind i "politik".
Men stadigvæk er det ministeren og hendes indfødsretskontor, der samler sagerne og indstiller dem. Reelt tager Folketinget kun stilling til dem, der skal have statsborgerskab og så dem i gråzonen. Udvalget har umiddelbart næppe haft mulighed for at vide, der blev set bort fra det ekstra konventionsbetingede regelsæt.
Og dog. Institut for Menneskerettigheder skrev i 2006 både til ministeriet og udvalg, at konventionen ikke var skrevet ind i retningslinierne for loven om statsborgerskab. Ministeriet svarede dog, at det var en formalitet uden praktisk betydning. Den gjaldt stadig. Ingen i udvalget reagerede tilsyneladende.
Det er klart, at hvis en palæstinenser med afslag har klaget sin nød til et medlem af udvalget, uden vedkommende har taget affære, vil det styrke Birthe Rønn betragteligt. Men det er der ikke noget om endnu.
Spørgsmål: Hvad så nu?
Svar: Foreløbig skal Birthe Rønn Hornbech aflevere en redegørelse til statsministeren og Folketinget i næste uge. Han får den dog formentlig først. Hun har selv oplyst, at det næppe er muligt at opklare, hvad der egentlig er sket. Det vil sige, at hendes eget ministerium og hende selv ikke placerer et ansvar.
Det sandsynlige er derfor, at statsministeren vælger at nedsætte en uafhængig undersøgelse - formentlig med en dommer i spidsen. Ellers risikerer han, at et flertal fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) over Margrethe Vestager (R), Simon Emil Ammitzbøll (LA) - og måske endda Pia Kjærsgaard (DF) - trækker den ned over hovedet på ham.
Det vil dog alligevel rejse en politisk debat. Skal undersøgelse og afhøring foregå for åbne døre? Tamil-sagen begyndte for lukkede døre, men da nu afdøde Nils Ufer i Weekendavisen kunne afslørede embedsmændenes forklaring, blev Poul Schlüter under afhøringerne i Højesteret nødt til at åbne dørene.
Spørgsmål: Hvad så med hendes selv. Kan hun blive som minister?
Svar: Det kan selvfølgelig være, at hendes redegørelse ender med, at alle må acceptere "at der intet er at komme efter," men det tror ingen på Christiansborg.
Lars Løkke Rasmussen kan fyre hende straks, men som sagt forhindrer det næppe en undersøgelse. Oppositionen kræver både Birthe Rønn Hornbechs afgang og en undersøgelse. En model kan være at sætte hende fra bestallingen med henvisning til, at hun ikke kan sidde, mens hun og administrationen bliver undersøgt. Altså også en fyring, men mere elegant.
Tæt på valget udtager han næppe en ny person til holdet. Forlydender taler om, at integrationsministeriet kommer under enten Inger Støjberg i Beskæftigelsesministeriet eller Søren Pind i Udviklingsministeriet.
For det sidste taler, at Bertel Haarder også tidligere var minister for begge områder. For Støjberg-modellen taler, at regeringen gerne vil kikke på et opsparingsprincip for sociale ydelser. Det vil sige, at indvandrere får ydelser efter antallet af år i Danmark - og det ligger naturligt hos hende.
Det skal dog med, at eksempelvis Anders Fogh Rasmussen godt kunne sidde som skatteminister, mens hans kreative bogføring blev undersøgt. Det var først, da konklusionerne var klare, at han gik af.
Spørgsmål: Tamilsagen kostede Poul Schlüter statsministerposten. Hvad med Lars Løkke Rasmussen?
Svar: Statsministeren er først i fedtefadet, hvis det viser sig, at hans forklaring ikke holder. Han har sagt, at han først fik kendskab til sagen, efterhånden som den blev rullet op i medierne. Men det er ikke oplyst, om hans ministerium kendte til sagen - eller om måske endda forgængeren Anders Fogh Rasmussen kendte til sagen.
Hvis Informations anonyme embedsmænds anklager om, at Birthe Rønn har fortsat med de ulovlige afslag - selv om embedsmændene advarede - holder, så kan det have udløst en kædereaktion.
Som udløber af Tamil-sagen er det nu proceduren, at embedsmænd skal gå til deres chef - i sidste ende departementschefen - hvis ministeren ikke vil lytte. Og hvis det ikke hjælper, så skal departementschefen gå til sin administrative chef og det er departementschefen i Statsministeriet. Og så er Løkke med en statsministers tilsynspligt direkte eller indirekte en del af problemet.
Svar: Både ja og nej. Forvaltningsmæssig med fortielser og magtfordrejning kan der være ligheder med Tamil-sagen, hvis anklagerne holder.
Der er lagt sag an mod ministerium, og et afslag på statsborgerskab koster rettigheder, bl.a. manglende stemmeret til Folketinget.
Samtidig giver statsborgerskab giver øget retssikkerhed mod udvisning. Det er sværere at rejse på flygtningepas end på et dansk pas. Ekstra visumansøgninger koster også penge, og det har været fremme, at det manglende statsborgerskab har udelukket en statsløs fra ønskejobbet som politibetjent. Men naturligvis er det ikke liv eller død.
Spørgsmål: Birthe Rønn Hornbech siger, at hun har rettet op på fejlen. Hvad gør hun?
Svar: Ministeren skriver nu til små 500 palæstinensere fra 18 år og helt op til 37 år det er alle dem, der teoretisk kunne tænkes at have fået statsborgerskab efter konventionen, hvis den ikke var blevet "glemt".
Langt fra alle har fået et egentligt afslag, men da det ikke kan afgøres hvor mange, der er blevet afvist allerede inden den formelle ansøgning eller ikke har fået den rette vejledning via f.eks. ministeriets hjemmeside, får de alle muligheden for at søge. Ingen ved, om de overhovedet vil være danskere.