FORSTÅELSE AF BIBELEN - en udfordring.
En vigtig forudsætning for at kunne forstå Bibelen er at man er lærvillig. Nogle finder det svært at blive undervist af nogen som de synes rangerer lavere end dem selv. Men endog Jesu Kristi apostle var "ulærde og almindelige mennesker". (Apostelgerninger 4:13) Om dette forklarede Paulus: "I ser på hans kaldelse af jer, brødre, at ikke mange vise efter kødet blev kaldet, ikke mange mægtige, ikke mange af fornem herkomst; men Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme." (1 Korinther 1:26-27) Hvis du føler at det er ydmygende at blive undervist af en du betragter som mindre betydningsfuld end dig selv, skal du huske at vedkommende er det redskab Gud benytter til at undervise dig. Findes der noget større privilegium end at blive undervist af Jehova, vores "store lærer"? - Esajas 30:20; 54:13.
Den aramaiske hærfører Na'aman havde meget svært ved at tage imod vejledning fra en der stod under ham. I håb om at blive helbredt for sin spedalskhed rejste han til Jehovas profet Elisa. Men den kur Gud foreskrev Na'aman, blev formidlet gennem en tjener. Instruktionerne og den måde de blev videregivet på, satte Na'amans ydmyghed på prøve, og han nægtede i første omgang at gøre hvad Guds profet havde sagt. Senere ændrede Na'aman dog holdning og blev helbredt. (2 Kongebog 5:9-14) Vi kan stå overfor en lignende udfordring når vi undersøger Bibelens budskab. Vi lærer måske at vi for at blive 'helbredt' åndeligt og moralsk må tillægge os en ny livsform. Er vi ydmyge nok til at lade nogen undervise os i hvad vi bør gøre? Det er kun dem der har en lærvillig indstilling, som kan glæde sig over at opnå forståelse af Bibelen.
I Bibelen omtales en ætiopisk eunuk som havde en god indstilling. Han var en mægtig mand hos Kandake, ætiopiernes dronning. Da han i sin vogn var på vej tilbage til Afrika, løb disciplen Filip op på siden af ham og henvendte sig til ham. Filip spurgte manden om han forstod det han læste. Embedsmanden var ydmyg nok til at svare: "Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?" Da denne mand fik en større forståelse af Guds ord, blev han døbt. Derefter 'fortsatte han sin rejse med glæde'. - Apostelgerninger 8:27-39.
Jehovas vidner er ganske almindelige mennesker. Hver uge leder de over seks millioner bibelstudier. Eftersom Bibelen anviser den bedste livsform, indeholder det eneste sikre håb for menneskeheden og kan hjælpe folk til at lære Gud at kende, har millioner erfaret at det giver stor glæde at undersøge den og opnå forståelse af dens budskab. Den glæde kan du også få del i.
Med venlig hilsen, ftg.