forståelse for andre

jeg mener selv, at jeg har en stor forståelse overfor andre mennesker. Måske for meget nogle gange, som gør, at jeg føler, at jeg tilsidesætter mig selv.
Jeg har en ænstelig personlighedesforstyerrelse, som gør, at jeg er sårbar og jeg kan ikke altid finde ud af, om det bare er mig, der nu igen er for sårbar, eller om jeg bare er for god af mig...
Jeg har et eksempel:
Jeg har kendt en veninde gennem nogle år, hun har igennem en del måneder støttet mig gennem en svær tid, men 95 % af tiden kun via sms..
Så dør min søster og hun siger på forhånd, at hun bliver nødt til at gå, så snart vi kommer ud af kirken, da hun har en veninde-(lad os kalde hende for iben), som skal indlægges på den lukkede afd. på et psy.hospital og nu har hun langt om længe fået lægernes øjne op for, at iben er meget syg og da iben ikke har andre, der kan hjælpe med at indlægge hende, så gør min veninde det.
Ok med mig, jeg har stor forståelse for det, men bliver alligevel en smule skuffet, da jeg gerne vil have hende ved min side denne svære dag.
Ca 2 måneder efter holder jeg fødselsdag og da er min veninde med, sammen med mine andre veninder. Det sker flere gange i løbet af aftenen, at min veninde går ud af min stue, for at ringe til iben eller ringer iben til min veninde, for iben er nemlig kommet hjem fra psy.hospital i en hel weekend. Min veninde er meget bekymret for hende, da hun er bange for, at hun igen forsøger at tage sit eget liv...
Det ender med, at min veninde kører hjem til iben, men det går nok, for efter lidt tid, tager vi andre i byen.
Det efterfølgende ca 8 måneder mødes min veninde og jeg 2 gange, hun siger, at hun ikke har tid og overskud til mig, da hun har andre, som har brug for hendes hjælp.
Jeg begynder efterhånden at føle mig tilsidesat af min veninde og konfronterer hende med ovenstående. Hun siger, at hun er glad for, at jeg forstår hende, men hun synes, at jeg er lidt egoistisk.
Diskussionen ender ud i både lidt mudderkastning, søde ord og hele følelsesregistret er på spil. Det ender med, at vi siger farvel til hinanden...
Jeg har nu brug for at nogen kan se tingende udefra... Jeg er godt klar over, at vi alle sammen ser tingene forskelligt, men jeg tænker, alligevel, er det min veninde, der har behandlet mig uretfærdigt, eller er det mig selv, som bare har ladet stå til og håbet på, at min veninde engang igen vil have lidt mere kontakt til mig.....!
ER DER NOGET, SOM JEG KUNNE HAVE GJORT ANDERLEDES???? sket er sket og tingene kan ikke ændres, det har sat sine spor, hos både veninden og jeg, men hold da op, hvor jeg er ked af det og savner veninden, jeg følte trods alt et stærkt følelsesmæssigt bånd til hende...
Jeg sidder nu med denne

du har gjort alt rigtigt og lært en del
Dette er at verden ikke vente på dig, at livet er mere end hjælpe andre, og at andre hjælper dig fordi de selv få noget ud af det
Udenfra set har du levet dit liv for andre, og har glemt at verden, din venner og fam leve videre.
Lad din veninde være i fred, start leve dit egen liv, ægte venner består ikke, jeres behov var fælles, nu er det dig 🙂
OG det er ikke altid nemt
Held og lykke

det er lidt svært, men synes nu hun kunne være tilstede ved din fødselsdag og din søsters begravelse.
Andre dage føjer hun dig vel også?
DU har også brug for din veninde ikke?
Du føjer dig i øvrigt en del lyder det til, du ville bare gerne have de her to dage hvor DU følte dig i centrum, og det synes jeg faktisk er rimeligt.
Det værste er hendes måde at håndtere din udmelding/konfrontstion/følelser...
Hun kalder dig egoistisk osv, og nu har i sagt farvel.
Tror du egentlig du betyder ret meget for din veninde?
Måske er hun vant til du er så forstående og tilvænnet det?

lært en del af dette her!
jeg er bare sådan altid itvivl, om jeg nu også gør det rigtige...men jeg har vist ventet på denne veninde for længe og bare gået og håbet på, at hun en dag ville mig nok-sådan har jeg følt det..hun siger, at hun holder meget afmig, men jeg har bare haft så svært ved at se, hvorfor hun så ikke kontakter mig noget mere. jeg ved godt, at hun ikke kan være alle steder på een gang, men alligevel...
Ja, jeg må videre, for ellers kan jeg blive ved med at tænke HVORFOR!😕

at min veninde har tilvænnet sig, at jeg har været så forståelig overfor hende.
Noget af det sidste jeg skrev til hende var, at jeg ikke længere ville være så forståelig, for derved tilsidesatte jeg mig selv for meget.
Jeg blev faktisk meget vred, da hun skrev til mig, at hun synes jeg er lidt egistisk, det var dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Jeg havde bare troet, at vi forstod hinanden så godt, men hold da op hvor en overraskelse jeg fik mig. Hun skal jo hele tiden bekræftiges i, at jeg skal forstå hende.
jeg har spurgt min veninde, hvad jeg igrunden betyder for hende, hgun siger til mig, at jeg er en af de sidste, hun vil misste, hvor jeg sagde til hende, at hendes ord og handling ikke hænger sammen...Jeg føler mig indebrændt bitter på hende...
Men jeg har lært af dette her, aldrig igen vil jeg vente på, om folk måske en dag gider mig tilstrækkeligt.
Ja, bare de to dage kunne hun ikke være der for mig, hun havde igen en god undskyldning - og selvom jeg forstod hendes handling, så alligevel ikke...

egentlig så kan man jo ha forståelse for en hel masse, stort set alt ikke?
Synes det er fair at du gør krav på at du ik altid skal "være forstående" for ikke at være egoistisk.
Er det ikke din veninde valg og prioteringer der er egoistiske?
Hvor ofte ofrer hun sig for dig, og hvor ofte ofrer du dig for hende?
Der er nødt til at være en balance.
På en eller anden måde ville jeg forvente hun vejede op når hun satte dig til side.
Det kunne være ved at invitere dig over på dine tre ynglingsretter, eller på anden måde vise hun holder af dig, og du betyder noget (meget)
Jeg erked af at du ikke biver mere værdsat end du gør, du lyder nemlig som et super dejligt menneske, meget empastisk g god af dig :)
Det er godt du sætter dig i respekt, selvom du helst er fri, og er meget ked af at din veninde ikke viser dig den forståelse for din person du havde forventet.
Jeg har være i samme situation, og først læææænge efter venskabetsluttede, fik jeg en kæmpe undskyldning og en tilkendegivelse af at jeg havde set tingene på den rigtige måde.
I dag er det desværre bare for sent, mine følelser er blevet kolde, og jeg har mistet respekten for disse mennesker.
Ih jeg bliver gal når jeg læser om din "veninde"

ja, det kan man rigtigt nok have for en masse ting, men at accepteredet, det er en anden sag...
Ja, jeg kan ikke se hvorfor jeg bliver betegnet som egoistisk, når jeg ikke lige forstår...jeg gider sgu ik længere forstå og det gjorde jeg heldigvis hende opmærksom på og så må hun æde den eller lade være.
Jeg lyder sikkert bitter og det er jeg også, for som jeg også skrev til veninden (- lad mig hellere kalde veninde for hende, for hun er jo ikke længere end veninde.)så synes jeg, at jeg har været meget tålmodig og meget forstående og når jeg ikke længere er det, så bliver jeg kaldt for egoist og andre ting. Men jeg er også vred på mig selv, at jeg har ladet hende hale mig rundt i manegen så længe.
Jo faktisk, så er det hende, der er egoistisk, når hun prioriterer som hun gør - den vinkel havde jeg ikke lige set. jeg har gjort hende opmærksom på, at alle hendes valgt handler om prioritering, men hun siger, at det ikke er sådan det er ....
jeg har støøtethende en periode, hvor hun havde nogle problemer, men hun trak sig væk på et tidspunkt, da hun sagde, at hun ikke ville belemre mig, da jeg jo havde rigeligt at se til.
Der har været en længere periode, hvor vi var noget for hinanden, men den ændrede sig efter min søster døde, hun sagde, at hun da også snart skulle med ud og se gravstenen, men det blev aldrig til noget. Jeg hader når folk siger, at de da også snart vil dit og dat og ikke gør det, især når det drejer sig om mere vigtige ting.
Mange tak for alle dine rosende ord, jeg tror bestemt også, at du er et godt menneske🙂

Argh vær ikke vred på dig selv, du har gjort det rigtige, strakt dig så langt du kunne, du er nu sikker i din sag, hvilket du ikke ville være hvis du gav op tidligere.
Sådan er det bare, vær glad for at du holdte fast i din gode veninde side så længe som muligt.
Det er aldrig dumt at lade tvivlen komme til gode :)
Nu kan du med lettet sind, afklarethed, og god samvittighed komme videre.
Hun bliver snot forbavset, tro mig, hun troede hun havde dig liiiige der...!
Synes i øvrigt at det er meget lidt at ses to gange på otte måneder, medmindre der er gode grunde, fx lang geografisk afstand, børn eller andet "i vejen"
Du finder en der vil dig mee, det er du bedst tjent med :)
Nat nat