Forældre krise.. Hjælp

Hej Jeg er en ung mand på 17 år, som bor hjemme hos mine forældre.
Lige siden jeg fyldte 13 har de rettet på en hver bevægelse jeg har lavet, og fortalt mig at jeg gjorde alting galt.
Jeg er nu 17 år, og flytter hjemmefra næste år, men de behandler mig stadig som et barn. Jeg går på teknisk gymnasium,laver mine ting til tiden, vasker selv mit tøj, hjælper til i hjemmet, og betaler selv tog og bus kort til skole / jeg gør alt hvad jeg kan for at vise dem at jeg er moden. Men stadig bliver jeg skældt ud og råbt af til daglig, hvis jeg laver bare den mindste fejl. Jeg føler mig ret udenfor i den her familie og håber på, at der er nogen derude der kan hjælpe mig med at forklarer det til dem. Jeg har selv prøvet at snakke det igennem med dem, men hver eneste gang jeg tager emnet op, bliver de rasende på mig...

- kan du komme med et eksempel på, hvad du skulle lave galt? Det kan jo godt være, der slet ikke er noget og at du bare er samspilsramt.

F.eks hvis jeg beder min far om at komme og hente mig på stationen efter skole, det pisser ned, og jeg har dyrt elektronisk udstyr i tasken, og har en gåtur på 4 km hjem, har han sagt at det "bare var ærgeligt" og at jeg "måtte da selv sørge for at komme hjem" + at jeg får den lange tale om hvorfor jeg skal huske at han "ikke er min tjener" og ikke vil gøre noget for mig.
Eller at jeg ikke orker at ordne mit computerbord efter en hård skole og arbejdsdag (fra kl 8:00 til 21:00), hvortil han så ville sige at jeg er et kæmpe rodehoved selv om jeg gør alt hvad jeg kan for at holde mit værelse rent og pænt, og se væk fra alt det arbejde jeg gør, også danner han selv billeder om at jeg ikke er "værdig" til at bo i hans hus.

kan jeg ikk give dig en ny far.....selv om han lyder ret kold..
Når nu han bliver gammel og står i brugsen med 3 poser og et gangstativ, så
kan du jo fortælle ham, at DU ikke er født til at være hans tjener..
Jeg har en datter på 19, og hun kunne nu bare ringe til min far på en regnvejrsdag......
ligesom jeg kunne, da jeg var barn..
Tror simpelthen din far lever i en anden verden, og tænker ret anderledes på, hvordan
man viser man elsker hinanden.....og sine børn..
Men husk for fremtiden på, at din far får den hjælp af dig.....som du fik af ham..
En dag vil han sikkert gerne have hjælp til at slå græsplænen, male huset,køres til lægen,hentes og bringes juleaften.....fordi hans ben ikke er så hurtige mere..
Men glæd dig over at du er 17, og du kan altså godt flytte hjemmefra nu, hvis du ville,
og ikk gider trækkes med ham..

Sikken dog beskidt behandling din far giver dig.Tror han stadig du er et lille barn,
eller hvad.Det bliver godt for dig at komme væk,og godt for dig at du kan klare dig selv,det tror jeg du kan.
Mit barnebarn for samme behandling af sine forældre,og jeg kan love dig for,at det er
noget så grusom at høre på,den måde de snakker ned til ham,altid på nakken af drengen.
Drengen er 13 år,og allerede nu er han meget præget af det.Drengen er nervøs,tør dårlig sige noget.Moderen er ikke bleg for at nedgøre ham i andres nærvær.
Han sidder stadig i en barnestol i bilen,trods det at drengen er 160 cm høj,alene det er
meget ydmygende for drengen.Moderen er den værste af forældrene til ham.

det med forældre kan være så svært, især når ens far visser kærlighed og omsorg på den helt forkerte måde. kender det selv.
jeg tror dine forældres egen hverdags frustrationer desværre går lidt ud over dig. nogle gange når man er vred eller irretapel har man brug for en syndbuk og der kunne det godt virke som om at du er deres.
jeg har aldrig forstået de forældre der ikke vil køre eller hente deres børn, min far var lige så doven. men så ved vi hvad vi ikke selv vil gøre mod vores børn...
desværre kommer vores forældre lidt fra den gammel skole, så vores meninger og holdninger betyder ikke så meget.

jeg synes du skal finde en dag hvor din mor virker til at have lidt overskud, fortæl hende hvordan du har det. det kan godt være at hun ikke er det store problem, men hun er nok lidt mere i kontakt med sine følser og så er hun en god tema player at have på dit hold mod din far...
nogle mennesker kan have svært ved at forstå andres følser, måske synes nogle du overreager. men det gøre ikke følelserne mindre ægte for dig, og det er vigtig at dine forældre forstår det. hvis du er ked af det der sker derhjemme så er det sådan du har det og det skal de tag at forholde sig til for ellers mister de deres søn.
at arbejde 11 timer på en dag og så hjem og rydde op, det er der ikke mange der kan.
den gang din mor gik fra barsel til arbejds marked var hun sikker helt nedkørt og træt i hele kroppen. der blev sikkert ikke lavet sundt varmt mad hverdag....
din mor skulle tag og finde de gamle følser frem, så kan det værre at hun kan forstå din træthed efter skole og arbejde lidt bedre....
håber bare at der er lidt i det jeg har skrevet der kan hjælpe, eller få dig til at tænke lidt.

du virker til at værre en fornuftig dreng, alternativet kunne være en mulig ak81 medlem...😃 hvad vil de fortrække. siger man ikke at man skal passe på guld måske de skulle tag og vågne lidt op...








tror du måske de kunne have lidt parforholds problemer.

Hej.
Det lyder som en rigtig træls situation.
Men godt, at du er så bevidst om det, som du er. Hvis jeg var dig, ville jeg tage konkrete skridt til at flytte hjemmefra. Ikke fordi jeg mener, du skal flytte nu og her; men jeg tror, det vil stive dig noget af, hvis du når dertil, hvor det eneste, det kræver, er en beslutning.
Det, at du ser dig selv som en selvstændig person, som har dit eget, - og retten til at sætte dine egne grænser, vil måske også få situationen til at virke mindre håbløs.
Held & lykke med det!

det lyder jo forfærdeligt. kan du intet gøre...

Tak til alle jer der har givet svar til mit indlæg🙂Det har løftet mit mod en hel del :)
Tusind tak :)