Fra familiefar til den ultimative bums.

Historien begynder i 2001.
Jeg var butiks-elev i en computer/kontor-butik med en lovende fremtid. Dog var der det problem at at min chef kørte mig psykisk.
Han kunne fx bede mig om at støvsuge hele butikken (fint nok), men så 1 time senere bede mig gøre det igen selvom der ikke havde været en eneste kunde i mellemtiden, og der derfor ikke var beskidt.
Han kunne også finde på at sætte mig til at vaske hans bil... og jeg var4 ansat som butiks-elev... ikke mekaniker-elev..

Pengene løb ud, min bil brændte, og toget er dyrt men dog muligt.
Jeg fik en ny "ven". 2 øl er gode til at hjælpe med at slå 40 minutter i toget ihjel med.
Desværre blev det en vane - en uvane. 2 øl er også gode at falde i søvn på.
Tiden gik og jeg fik min eksamen - endda med et 10-tal, så man skulle mene at fremtidsudsigterne var lyse.
Det var de ikke. Langsomt blev alkohol en naturlig del af hverdagen som andre drikker kaffe.
Men jo hold facaden i mange år, faktisk 8 år.
Så måtte jeg "opgive", holde op med at lyve for mig selv og mine omgivelser. Det betød bla at min kæreste og datter flyttede fra mig, og at jeg derfor også måtte flytte idet det ikke gav mening at sidde som single i et 140m2 hus i en lille flække absolut uden jobs, på sygedagpenge.
Jeg var heldig at finde en 1V på 22 m2 i en noget større by, dog uden at være "storby", som jeg havde en chanche for at betale.
Så må jeg godt nok leve med ulemper som at jeg er 100% afhængig af min 25 år gamle knallert. Der er nemlig 3 km ind til byen og ingen busser eller noget i den stil. Bevares man kan da gå det tager ca 35 min hver vej, men hvis man har en "aftale" med et tog bliver man nemt forsinket en time, hvilket ikke er smart hvis man har en aftale med nogen.
Jeg er nu også praktisk afskåret fra samvær med min datter. Nogle vil måske indskyde "jamen alle fædre har da deres børn - mindst hver anden weekend?".
Men sandheden er at jeg end ikke har plads til en seng til mig selv, og dermed heller ikke til hende. JEg sover på en 2-personers sofa, og selvom jeg ikke er 1.90, så kan det mærkes når man ikke ligge ordenligt.
I forbindelse med alkoholen, jeg har fået taget mit kørekort, og givet moren bilen, hun har kørekort og mere brug for den end mig. Men politiet har taget min mulighed for at få kørekort igen frem til 2018, så der er god tid ;/
Jeg har flere gange oplevet at falde i søvn på offentlige steder. På en station hvor politiet smed mig i fængsel 6 timer, prøvede på at køre de 3 km ud af byen til min lille lejlighed, men da jeg ikke kunne holde en 2-hjulet knallert oprejst ringede en venlig sjæl efter politiet, som heldigvis kørte mig hjem, og ikke helt til Roskilde i detentionen.
Næste morgen var jeg dybt forfærdet over at min knallert IKKE stod lige uden foran døren - var den mon stjålet? Men da jeg tænkte mig om stod den nok nede på stationen - dermed havde jeg "vundet" 45 min gå-tur. Heldigvis var den der endnu, uskadt og det hele.
Om aftenen holdt "naboens" teenage-knægt fest. Der er kun en tynd væg mellem min lejlighed og hans værelse. Det er normalt ikke noget problem, men når har "fyrer" op for anlægget og 20 lokale andre teenagere så er det umuligt at sove uden høreværn.
Så jeg ville gå ind og bede dem enten dæmpe sig gevaldigt (næsten håbløst med fulde teenagere) eller invitere mig inden for.
Jeg kom ind, og så kom festen for alvor i gang.
Adskellige flasker sprut kom på bordet, tilbud om hash, bekendtskaber med den kriminelle undergrund i byen (pushere - street-navne, alias, tlf-numre og den slags)
Jeg blev i al fald stang-stiv for jeg husker ikke at jeg gik hjem i seng.
I går ringede min telefon så. Kommunen stopper mine sygedagpenge nu. Ingen behandling eller noget andet jeg kan gøre kan ændre det.
Dermed er jeg "tvunget" over på alm dagpenge fra min A-kasse. For at få det skal jeg bla udfylde en ledighedserklæring og melde mig ledig og sådan.
Da jeg ikke har en printer, og heller ikke synes jeg ville købe en blot for at udskrive 2 ark papir, tænkte jeg at byens bibliotek måske var et godt sted. Jeh havde netop inden "pustet" 0,8 hos misbrugskonsulenten... så ingen antabus idag... men jeg kom så ind på det her bibliotek hvor jeg aldrig havde været før i en "ny" by.
Jeg fandt hurtigt en computer hvorfra jeg kunne få adgang til den ledighedserklæring jeg skulle bruge. Men at få den udskrevet? Jeg spugte den ene kvinde som lignede en som arbejdede på stedet, og hun fortalte at jeg skulle gå op på første sal, der var printer og det hele.
Det gjorde jeg så, blot for at konstatere at den nævnte printer var "død".
Jeg gik ned igen for at oplyse førnævnte dame om at "noget" var galt med printeren, og fik svaret "jeg kan ikke sådan noget teknisk noget så det er bare ærgerligt for den virkede igår".
Jeg gik op igen, kontrollerede strøm, data, og de kabler der nu skal til og "legede" nu selv-bestaltet IT-installatør. Med min baggrund kan jeg få det meste til at fungere og det lykkedes da også.
Der var dog 1 problem. Da printeren tilsyneladende havde været "nede" siden en gang i går stod der massevis af "printer-jobs" i kø. Så da vi fik den "online" igen, væltede det ud med ligegyldige annoncer fra dba.dk, facebook, ekstrabladet, og jeg ved ikke hvad.
Til sidst kom de få papirer ud jeg skulle bruge - ca 150 ark og 1 time senere. Nå men tilfreds med resultatet tog jeg mine ting og smed "spild-papiret" i nærmeste skraldespand og begav mig mod udgangen.
Helt uvidende blev jeg "stoppet" ved udgangen. --- øhhh har du printet noget ud? Øhhh ja det kunne jeg jo ikke benægte eftersom jeg stod med papirerne i hånden...
- Nå så skal du altså lige betale 1 kr pr stk!
Jeg forklarede dem som om printer-køen og om de 150 ark, og alt jeg skulle bruge var 3 sider, og at jeg havde løst deres netværksproblem ganske gratis. Jeg slap med 10 kr, men var jo i virkeligheden tæt på en politianmeldelse for tyveri (selvom ingen skilte eller noget sagde noget om at man selv står for driften af printeren og i øvrigt skal betale 1 kr ved skranken pr ark man skriver ud)
Nå jeg fik hvad jeg skulle bruge og gik efter mit næste mål: Finde et par bukser, som ikke kostede 399,- eller mere.
Folkekirkens nødhjælp eller Røde kors butikkerne lød som et godt bud.
Jeg fandt også hvad jeg søgte efter at lede grundigt begge steder - til 45 kroner.
Nu var tiden inden til at "skaffe" "nye" kontanter, og da gågaden, og dermed en afdeling af min bank var indenfor 100 meter, besluttede jeg at "gøre en tur ud af det", altså gå op og ned af gågaden, også for ligesom at fornemme "stemningen" i byen, og hvor er apoteket, og alt sådan noget.
Jeg kom frem til banken. Ved hæveautomaten stod der 8 i kø, det samme gjorde inden for. Efter 30 min ventetid sagde kassedamen sgu at jeg kunne hæve 6000 kr i automaten! Så jeg måtte IGEN oplyse hende om at det ikke hjalp meget når jeg skulle bruge 7000!
Til sidst fik jeg dog pengene, og gik på jagt efter huer/vanter. Ikke en nem opgave når vi er tæt på sommer! Jeg havde før fået vanter for 15 kr i Superbest, men de var fjernet.
Folkekirkens nødhjælp kunne hjælpe med huer - fra BØRN! Så nu kører jeg rundt med huer fra "Casper 6 år! og en hvor der er klapper ned over ørerne og man kan snøre under hagen, og en Adidas med "3 fingre" på i toppen så man ligner en nar.
Handsker er derimod umuligt at opstøve her sidst i april, så jeg må bestille via thansen over internettet.
Nå men jeg tog mig alligevel tid til at drikke en øl på gågaden og bare betragte de mennesker som nu kom forbi.
Så slog det mig: Jeg er havnet i "jeg ved ikke hvad jeg skal kalde den-by"!!!
Næsten hver eneste som gik forbi var enten handicappet, arbejdsløs, narkoman, alkoholiker, ludoman, psykisk syg, eller det der er værre! Faktisk 95%.
Jeg er havnet i en by propfyldt med syge mennesker, uden jobs, uden fremtid.
Det tegner ikke godt.
Så gik jeg tilbage til Fakta hvor jeg havde parkeret min knallert, og brugte lejligheden til at gå ind og købe 12 Clim8-øl - så har jeg da i det mindste støttet både miljøet, røde kors, og folkekirkens nødhjælp.
At jeg så ser vildt fjollet ud på knallert med en "nar-hue" eller "bat-man"-hue, og at jeg ikke burde have øl når jeg har en betinget dom for spirituskørsel, er noget helt andet ;)
Jeg kom hjem. Konstaterede at selvom dagpengeperioden denne gang er 5 ugers, og jeg derfor fik ca 12000 udbetalt mod normalt 9000-noget, så rækker det ikke til regningerne.
Min mobiltelefon må "dø", og jeg komme i RKI + evt inkasso medmindre vi kan indgå en slags aftale om afdrag. Tag over hovedet er jeg nødt til at have. Så må jeg kommunikere via SMS eller e-mail for resten, og bruge taletids-kort.
Lige inden jeg gik i fakta havde jeg mødt en butik hvor der stod "Oste-børsen". Jeg kan godt lide god ost, så jeg gik ind.
Fik for 15 kr "stærk" ost. Jo den var også glimrende, men min ånde var nok ikke "præsentabel" efter at have indtaget den. Lidt lissom hvis folk har spist hvidløg eller lign.
Så kom jeg hjem. Og efter maden - jamen jeg faldt dirkete i søvn.
Jeg skulle ellers have haft vasket op, fået sendt ledighedserklæring, søgt job, betalt regninger og husleje, kigget efter ny knallert og meget mere.
Så kom ikke og sig man ikke kan få stress uden arbejde!
Faktisk har jeg mere stress nu end da jeg havde arbejde! Prøv det før i dømmer dem som blev fyret!
Imorgen vil jeg så se på om jeg kan finde endnu et par bukser til en fornuftig pris. Jeg synes det er dybt godnat at give 3-500 kr for et par bukser, det er ikke vigtigt for mig om det er en eller anden mærkevare, blot det er noget "stof" som jeg kan have på benene!.
Men igen. Jeg må konstatere at selvom jeg forsøger at leve ekstremt sparsomt, Spiser billig salami fra Aldi, ikke roastbeef fra brugsen, køber drikkevarer i fakta osv osv, så KAN jeg ikke betale mine regninger.
Slet ikke den jeg lige fik fra kommunen: 9400 kr + 250 i rykkergebyr. Jeg har nemlig et barn og i tre-kvart år har jeg ikke kunnet give de 1100-noget om måneden. Moren har jo fået pengene via kommunen, og vil nu opdrive dem fra mig.
Men jeg kan ikke give dem penge jeg ikke har, så de må vente. Derudover synes jeg at det er dybt betænkeligt med de 250 i rykkergebyr. Hvis man tænker lidt over det. Folk som får dem er jo som regel "social udsatte" og dermed ikke "rige".
Så vælger man netop DEM at lægge et ekstra stort gebyr på?!?! Alle andre private virksomheder må jo kun opkræve 100 kr pr rykker!.
Samtidigt har jeg helbredsbproblemer, hvilket påvirker min balance, høreevne, hud, mave (og det som kommer ud af den ;)), impotens, vitamin-mangel, og skal jeg samle det hele sammen:
Hvis jeg bliver boende i danmark tror jeg ikke at jeg bliver 40 - er 29 nu, og min kapitalpensions-opsparing er derfor aldeles unødvendig.
Jeg har ikke et specifikt spørgsmål, men en oplysning om at man skal ikke gabe over mere end man kan have i munden. Det troede jeg at jeg kunne, men blev klogere.
Fra at være familiefar med bolig, bil, og styr på sagerne og økonomien og hverdagen, er jeg nu "henvist" til de få gratis ydelser som det offentlige trods alt stiller til rådighed.
Og dem er der ikke mange af. Internetadgang på biblioteket (men ikke printer), besøg hos misbrugskonsulent, og meget mere er der ikke gratis.
Jeg kan ikke lide denne her by. Alle fejler noget, men man ved ikke om de er volds-psykopater, mordere, røvere, eller på flugt fra den lukkede som også er her i byen, eller bare helt normale mennesker.
Jeg føler mig utryg, og har absolut ingen tillid til hverken politi, myndigheder eller andre offentligt ansatte.
Det er sgu da egenligt også lidt "sølle" at sælge øl under navnet "Clim8" og dermed få folk til at "føle" at de støtter miljøet/klimaet ved at drikke øl??!?!
Nå det var dagens tanker, kom gerne med input hvis i lyster!

Kunne du ikke bare annulere dem??? det ved ethvert barn.. suk!

Kan man se på folk, om de er volds-psykopater, mordere, røvere, eller på flugt fra den lukkede, arbejdsløse, narkomaner, alkoholikere, ludomaner, psykisk syge, eller det der er værre!
"Næsten hver eneste som gik forbi var enten handicappet, arbejdsløs, narkoman, alkoholiker, ludoman, psykisk syg, eller det der er værre! Faktisk 95%."
"Alle fejler noget, men man ved ikke om de er volds-psykopater, mordere, røvere, eller på flugt fra den lukkede som også er her i byen, eller bare helt normale mennesker. "
Siden du ved hvad dit problem er - så skulle du måske lade være med at juble over, at du ikke blev bedt om at tage en antabus af misbrugskonsulenten. Du skulle måske endda kontakte din læge og selv få dem udskrevet.
Alkoholisme er en sygdom - men den kan kun behandles hvis alkoholikeren erkender problemet, og selv gør en indsats for at komme videre med livet. Din indsats var at købe flere øl. Hvordan syntes du selv det går?
Jeg syntes det er synd for dig, at du har været igennem denne nedtur. Men jeg syntes også, at du er umanerligt dum, når du ved præcis hvad problemet er, og din reaktion er "Det er sgu da egenligt også lidt "sølle" at sælge øl under navnet "Clim8" og dermed få folk til at "føle" at de støtter miljøet/klimaet ved at drikke øl??!?! "
Du er givetvis intelligent nok til at fatte hvad der skal til for at du kommer ud på den anden side. Du kan kæmpe for det - eller du kan lægge dig på din sofa og ynke dig selv resten af livet.
Hvad vælger du? Og mens du overvejer hvad du skal gøre, så tænk på din datter. Skal hun engang fortælle dine børnebørn, at hendes far er en alkoholiker, der ikke har og aldrig har haft nosser nok til at være far, ikke engang på deltid, og at han bestemt ikke på nogen måde er værdig til at have rollen som morfar?
Du har en sygdom. Sørg for den rette behandling.

Hvis du ønsker at blive mere end 40 år og ønsker at få et ordentligt liv så må du jo kæmpe for det. Jeg siger ikke at du ikke har haft og stadig har det hårdt, men det hjælper jo ikke en pind bare at synke ned i selvmedlidenhedens kviksand. Der er mange, hvor livet er en kamp op ad bakke. I det store hele skaber man selv sit liv, og det har du også. Ja, fyring er man ikke nødvendigvis selv skyld i, men derfor kan man jo godt få tingene til at løbe rundt, hvis ikke man bruger det hele på druk.
Du kan få nok så meget hjælp fra diverse centre og tilbud, men hvis ikke du selv ønsker og er villig til at kæmpe, kommer du ikke videre og så har du nok ret i at du ikke kommer til at opleve din 40 års fødselsdag.
Dette er ikke ment som en sviner, men som en øjenåbner som du så kan vælge at tage til efterretning eller lade være.
Mvh.
Anders

klart du har et problem og læser lidt mellem linierne at der måske ??? også er en lille depression som vedhæng og ikke så underligt hvis du møder lukkede døre allevegne i systemet .

jeg har selv haft en bror der var alkoholiker så jeg ved hvilken kamp i er ude i .
han tabte desværre kampen i en alder af 34 år [:*(] efter han var stoppet med at drikke
hvis jeg vidste hvad jeg ved idag så kunne han måske have fået den hjælp der skulle til . det er næsten det værste af det hele .
derfor mine råd :
glem alt om regninger fra kommunen , det må komme når det kan . ( det er så uendeligt ligegyldigt lige nu .
gå til din læge og bed om at komme afsted på behandling. nu ved jeg ikke hvor du kommer fra , men spørg i dine omgivelser hvor folk har haft gode oplevelser og resultater og bed om at komme derhen .
snak med din sagbehandler om muligheden for at komme væk fra dit miljø altså finde et sted hvor du ikke løber ind i dine " gamle venner " der sidder i samme båd som dig .
forbered dig på at de skal være et overstået kapitel som min bror sagde , man bliver fandens ensom 😖 ( for ham var det noget af det værste ) . men det er åbenbart lige det der skal til .
til gengæld fristes du ikke til at drikke sammen med dem .
opsøg dem på behandlingsstedet der virkelig er seriøse så i kan støtte hinanden , også når i kommer ud i samfundet igen .
personligt vil jeg mene du går den forkerte vej hvis du søger job nu , for så bliver tingene ikke bedre . du skal have behandling og evt psykologhjælp , så du kan se hvorfor du hænger fast i dit gamle mønster .
men mest af alt så opsøg din datter , tag et par timer i skoven , eller gå en lang tur , du behøver ikke have hende overnattende bare du holder kontakten og hun kan se du vil hende . det er vigtigt for et lille barn .
når du har gjort alt dette , så vil du evt se nye og flere muligheder med dit liv , jobs kæreste , økonomien på plads og ikke mindst et godt forhold til dit barn ..
herfra ønsker jeg dig af hjertet det bedste og håber at du holder modet oppe - er der en vilje er der en vej [l]

...at jeg har dig mistænkt for at være en and, så har jeg et par strøtanker inspireret af dit indlæg:
Den første er, at du selv må tage ansvar for dit liv. Jeg har meget forståelse for og er som oftest på de svagere borgeres side, men der er også noget der hedder ansvar for egen tilværelse. I dit tilfælde kan det være aktivt at opsøge behandling, om nødvendigt døgnbehandling, frem for at lade stå til. Du er på antabus og møder på misbrugscenteret påvirket og vælger derfor ikke at overholde reglerne? Hvorfor skal du så have tilbudt behandling og/eller økonomisk støtte??? Du VED jo godt du har et problem!
Du piber over at have mistet samkvem med din datter, at måtte gå på dine flade konvolutter og havne på dagpenge. Ved du hvad?
Misbrug er en sygdom og den bør man søge behandling for - særligt når man ved at man har den. Hvis du er så skide utilfreds med din tilværelse som misbruger, så gå i ordentlig behandling. Jeg ved at mange ikke vil i døgnbehandling, for så skal de væk fra deres hjem og deres daglige trummerum, men den understøtter jo bare misbruget og hvad er meningen så med at være der???
Du har mistet alt og brokker dig over det, men du kan åbenbart ikke se at dit problem er stort nok til at du bør søge ordentlig behandling hvor du bliver tvunget til at se dine dæmoner i øjnene og deltage i aktiviteter der kan modvirke dit misbrug.
Ordentlig behandling indebærer også at du taler med nogen om den stress der i første omgang brød dig ned. Du selvmedicinerer nu, frem for at søge en ordentlig vej ud af problemet.
Jeg har ondt at folk med et misbrug som ikke har nogen at henvende sig til, som ikke får støtte, tilbud om behandling eller som render hovedet mod en mur hver gang de søger hjælp. Dem findes der mange af rundt omkring, mange kommuner der vil skide på de medborgere der ikke har ret meget at gøre med og som mangler et netværk.
Men du har bl.a. en misbrugskonsulent og jeg bliver så gal når man får tilbudt den slags hjælp og så ikke engagerer sig i at overholde behandlingen, bare er ligeglad samtidig med at man brokker sig voldsomt over alt det man så i øvrigt får. Så tror jeg ikke at man har et dybfølt ønske om at gøre noget ved det - og så skal man bare ikke brokke sig over konsekvenserne!
Jeg mener at alle borgere i Danmark skal have mulighed for en ordentlig levestandard. Jeg støtter hjemløse, køber Hus Forbi, er i perioder frivillig div. steder mv., også selvom jeg godt kan se at den/de hjemløse er påvirket. De fleste hjemløse er taknemmelige, eftertænksomme og interessante mennesker med en hård skæbne bag sig og mange af dem får ikke hjælp der er tilpasset deres situation, hvor de både har dybe sociale og helbredsmæssige problemer.
Men jeg er træt af at høre misbrugere klage over samfundet, over "nasserne" (udlændinge mv.) for så selv at afvise behandlingstilbud eller ikke overholde dem, for selv at undgå at opsøge dem og hvad ved jeg. Jeg er klar over at man ikke tænker klart, men det pisser mig af at du som misbruger eksempelvis både kan få tilknyttet en konsulent og en psykolog, næsten uden ventetid og at det så ikke har konsekvenser når man ikke overholder tilbuddets rammer. Hammeren burde falde, man burde kunne få en tvangsbehandling hvis man igen og igen bryder reglerne.
Der er faktisk rigtig mange andre i det her samfund der ikke har fået halvdelen af de tilbud/muligheder du har fået. Der er rigtig mange psykisk syge som må vente i årevis på psykologisk eller psykiatrisk bistand eller behandling. Masser af almindeligt socialt belastede hjemløse og hjemløse med misbrugsproblemer eller sygdom som hele tiden render panden imod en firkantet mur hos kommunerne og så synes jeg det er un-fair at man kan sidde og brokke sig over både at have bolig, få dagpenge og have en knallert.
Jeg er f.eks. psykisk syg, studerende og mor til en datter. Jeg har en cykel eller går de 3 km til min skole. Jeg betaler selv mine fucking gennemsnitlige 1700,- om måneden for min medicin, for jeg kan sandelig ikke få tilskud når jeg er studerende.
Tag dig sammen mand; tag ansvar og søg hjælp, flyt om nødvendigt til anden kommune hvis de ikke vil give dig den (det lyder nu som om de godt vil hvis du vil overholde de regler der findes) eller hold din mund! Der er mange der har det langt hårdere end dig og som selv forsøger at tage ansvar for det; ansvar kan nemlig også "bare" være at sælge Hus Forbi, fodre sin hund eller gå til samtaler eller antabus og/eller metadon-behandling og overholde de regler der er opstillet for det, i stedet for at skide på det.

havde jeg nær skrevet, er det et langt og velskrevet indlæg der kommer fra dig. Desværre er der intet nyt i teksten. Du fortsætter ned mod bunden uden at du gør noget for at stoppe
Hvor er det trist at du har spildt hele dit voksenliv med druk og jammer. Jeg kan gost forstå at du har haft en hårdt læreplads, men det er vi mange der har haft. Det er ingen undskyldning for at ødelægge lviet for både kone, barn og sig selv.
Du er helt sikkert velbegavet. Kan du ikke finde noget der interreserer dig så meget, at du får lyst til at holde dig ædru. Det er til grin at du igen og igen møder beruset op hos misbrugskonsulenten. Selvom du skulle være uheldig og være ædru så du kan få antabus, drikker du jo bare alligevel.
Det er for nemt at sige, at du skal tage dig sammen, det kan du åbentlyst ikke. Du kan heller ikke holde dig ædru så længe at du kan have din datter på weekend. Og det har du også givet udtryk for, at du ikke magter. Men der må da for pokker være et eller andet i dit liv du brænder for. Tænk dig grundigt om... Det kunne måske være din redning.

en tragisk historie du har. Desværre er du nok ikke den eneste, der har været alt det igennem..
Men håber virkelig, du en dag er klar til at få hjælp til dit problem.. [s]

Med 30-40 pc´er spredt på 3 etager alle koblet trådløst til en enkelt printer.
Nej gu kan jeg da ej bare annulere alle andres print-jobs.
Ville du selv gøre det? `Føj!

Det er ikke tit jeg indrømmer det, men du har helt ret.
Nej jeg er sgu ikke stolt over at min datter når hun bliver spurgt "hvad laver din far" så svarer hun "han drikker øl".
Gælden får mig også ned. Regnvejret i formiddags fik mig ned. Priserne på mad og smøger får mig ned.
Selvom jeg lige har fået de sidste 11000 på sygedagpenge er der regninger for næsten det samme og dermed er jeg flad igen. Der kommer blod ud i begge ende både som opkast, host og afføring.
Jeg har ingen hukommelse, kan knapt styre en cykel.
Jeg er altså langt ud over det punkt hvor man "bare" kan sige "drop alkohol og rygning og alt bliver fint".
Clim8 er stadig sølle - selvom jeg drikker dem. Jeg gør sgu hvad jeg kan, og er det ikke nok, jamen så må jeg jo dø. Jeg er færdig med at forsøge på at leve op til et eller andet ideal som jeg på forhånd ved jeg ikke kan alligevel.
Og nej jeg er ikke stolt over det liv jeg dermed byder min datter. Men giv mig et alternativ? Jeg kan hoppe og danse alt det jeg vil - men intet ændrer noget for min datter, eller i forholdet til moren, som gør alt hvad hun kan for at holde mig væk, uden selv at være en særlig god mor. faktisk er hun en ligeså dårlig mor som jeg er en dårlig far.
....

Jeg kan sagtens se at du har helt ret. Det hjælper intet at isolere mig og spærre mig inde i den lille lejlighed og føle at alle er imod mig.
Jeg kan bare ikke få brudt den onde cirkel.
JEg ved da også godt at man grundlæggende selv skaber sit liv, men visse ting er man altså ikke selv herre over. om man vil det eller ej.
Med håb om en bedre fremtid /

Jo sidst jeg var hos lægen kom depression også på tale - dog uden at han "gjorde noget ved det".
Der hvor jeg kommer siger de ganske vist også at 37-timer alm job nok ikke er den rette vej frem lige nu.
Jeg forsøger også at have så meget kontakt til min datter som overhovedet muligt. JA der er mange ting at tage fat på, man skal bare lige finde den ene ende før man kan arbejde sig hen mod den anden...

Jeg har det som om jeg spjætter i kviksand.
Som om at uanset hvor meget jeg kæmper er resultatet det samme: nemlig ingenting.
Jeg har det af h til ved at være 0 for min datter, min ex hader mig, mine forældre ringer aldrig, min bror er psykisk nede pga mig, og mig selv - har faktisk mest lyst til at købe en skod-bil til 4-5000 kr, købe en kasseøl og 2 gange dåsemad og ud i en skov og kun vente på det naturen naturligvis gør...
Jeg har knoklet i 10 år for at opnå alt, noget af det fik jeg, men mistede det igen.
Kald mig bare bonderøv eller bums, eller, hey og jeg mødte ikke "beruset" op hos misbrugskonsulenten, jeg var selv overbevist om at eftersom jeg havde sovet i 15 timer måtte det være ok.
Jeg brænder kun for computere og min ex og mit barn, men kun det med computere kan jeg "dyrke" som det er nu.
Jeg overvejer at købe en hund som jeg kunne gå tur med da der er en skov uden stier lige overfor hvor jeg bor... Den skulle hedde det samme som min ex...
Du har ret i meget, hvis ikke alt, men ikke helt forståelse for de problemer man har når man er helt herude hvor kragerne vender.
Men tak for dit skriv.