FRI CANNABISSEN!! sæt et kryds
- Ville være godt for bl.a kræftsyge, schlerose- og rygmarvspatienter. Som ville få et nogenlunde udholdeligt liv.
Og det er jo også et gammelt lægemiddel, som blev gjort ulovligt af en eller anden årsag. Nogle steder er der dog sket noget på den medicinske front: http://www.bionyt.dk/ejabon/2825FM_ART01.asp
Her er lige nogle faktuelle ting, taget fra en artikel i Illustreret Videnskab:
Hash er fremtidens medicin
Hjernen danner selv to slags naturlig "hash"
Da den verdensberømte evolutionsbiolog og forfatter til videnskabsb0ger
Stephen Jay Gould fik mavekræft og kom i kemoterapi, stod han over for et
svært dilemma. Kemoterapien gav ham en ulidelig kvalme. og ingen medicin
hjalp det mindste.
I sin desperation forsøgte Gould sig med marihuana, selv om han hadede euforiserende stoffer og ikke havde tiltro til alternativ medicin. Han brød sig heller ikke om at blive skæv. men det var til at leve med set i forhold til den befriende lindring af kvalmen.
Gould blev helbredt for sin mavekræft af kemoterapien, og bagefter følte han selv, at marihuanaen havde hjulpet ham til at udholde bivirkningerne og samtidig bevare livsmodet. Medicinsk brug af hash er langtfra en nyhed. For 4000 år siden anbefalede den kinesiske kejser Shen Nungs farmaceutiske kompendium cannabis til behandling af gigtsmerter. I 900-tallet brugte mellemøstlige Iæger hash til at stimulere appetitten, og i
1890'ernes England fik dronning Victoria ordineret hash mod menstruationssmerter.
Men i 1920'erne og 1930'erne blev hash og marihuana forbudt overalt i den vestlige verden; bade som rusmiddel og medicin. I de senere årtier er hash imidlertid atter kommet på den medicinske dagsorden.
Mange fandt som Gould ud af, at en joint lindrer kvalmen ved kemoterapi. Andre og hash mod kroniske smerter, og undersøgelser viste, at det
forkætrede stof kunne give aids-patienter appetit.
I Holland findes to legale dyrkningssteder for hash, som bruges til
medicinsk formål. Her høstes frisk cannabis frø en af de mange planter i
drivhuset
I 1985 kom den første hash pille. Marinol. som indeholder aktivstoffet fra
hash, tetrahydrocannabinol (THC) i ren form. Pillen blev godkendt til behandling af kvalme hos kræftpatienter i USA, og senere fulgte en tilladelse til at behandle patienter der har aids.
I Canada blev Marinol også anerkendt som medicin, men i det meste af verden sagde myndighederne fra.
I Norden er Marinol ikke tilladt, men i Danmark kan afkræftede aids- og
kræftpatienter få hashpillen på dispensation. Også sklerosepatienter med
smerter og spasmer, som ikke kan behandles på anden made, kan få ordineret hashpillen. Der er imidlertid et lille men. Nar man ryger en joint, virker den inden for få minutter, men spiser man tabletter, går der mindst en time før lindringen kommer. Det har patienter med akutte smerter, spasmer eller kvalme ikke altid tid til at vente på, så mange har som Gould valgt at fyre sig en illegal fed.
Dilemmaet er nu historie i Canada. I foråret 2005 godkendte landets myndigheder som de første i verden et nyt hashlægemiddel til behandling af sklerosepatienter med kroniske smerter. Sativex. der indeholder ren THC, indtages som en spray under tungen, hvor medicinen trænger gennem slimhinden og hurtigt kommer ud i blodet.
En godkendelse af Sativex ser også ud til at være på vej i England. Men næppe i Danmark eller resten af Norden, da THC ikke defineres som medicin i lovgivningerne her.
Samtidig med at forskningsresultater har vist, at marihuana har gunstige
virkninger på forskellige lidelser, har forskerne opdaget, at hjernen selv
producerer nogle naturlige hashlignende signalstoffer, cannabinoider. Stofferne kaldes anandamid og 2AG og binder sig til særlige såkaldte cannabinoide receptorer som findes i store dele af hjernen.
Hvad vi bruger disse naturlige cannabinoider og deres receptorer til, ved forskerne endnu kun lidt om. Men de har fundet ud af, at hvis man ryger hash eller tager hashmedicin, så binder aktivstoffet THC sig til de annabinoide receptorer. Når det sker, bliver nervecellernes signalering
samtidig dæmpet, så en overophedning af hjernen undgås.
Denne opdagelse kan få stor betydning for behandling af sygdomme, som skyldes, at signalprocesserne mellem nervecellerne løber løbsk. Det gælder så forskellige lidelser som kvalme, smerte, fedme, angst og Alzheimers sygdom.
Og derfor mener forskerne nu, at målrettet medicin, som påvirker de
cannabinoide receptorer, kan hjælpe patienter med disse sygdomme. Et af de første kommercielle Iægemidler, som er rettet mod de cannabinoide receptorer, ventes at blive medicin til behandling af svær fedme. Der er hårdt brug for ny medicin, fordi de nuværende Iægemidler har alvorlige bivirkninger.
Ny medicin stopper overspisning.
Hos fede mennesker kan det cannabinoide signalsystem blive overstimuleret, fordi for store mængder af hjernens egne hashlignende stoffer bliver bundet til den cannabinoide receptor CB1. Denne receptor findes både i hjernen og på fedtceller, og resultatet er en voldsom sultfornemmelse, så man nemt kommer til at overspise.
Den samme effekt kendes fra hash, hvor THC giver trang til ædeflip. Læegemidlet Acomplia sætter sig imidlertid som en prop i CB1-receptoren og inaktiverer den, og det dæmper sulten. I et forsøg fik 13.000 overvægtige og fede patienter gennem et år daglige doser af Acomplia, samtidig med at de var på diæt.
De patienter. som fik den højeste dosis, tabte sig i gennemsnit 8,6 kg. Og deres taljemål blev reduceret med 9.1 em. Tilmed var bivirkningerne beskedne: lidt kvalme og svimmelhed. Acomplia ventes at blive markedsført i løbet af et par år. Også smerter kan sandsynligvis lindres ved stimulation af de cannabinoide receptorer.
Forskerne ved. at aktivstoffet i hash lindrer smerter hos rotter. Men Iægerne vil helst opnå den lindrende effekt uden samtidig at gøre patienterne skæve. Og forsøg med mus tyder på, at dette kan lade sig gøre. Musene var blevet genmanipulerede, så de manglede et enzym, der nedbryder det naturlige hashlignende signalstof anandamid.
Resultatet var, at musene fik en højere smertetærskel end normalt. Så måske bliver det en dag muligt at fremstille medicin, som kan slukke enzymet hos mennesker og dermed øge mængden af de naturlige, smertelindrende cannabinoider. Når hjernens nerveceller overstimuleres igennem lang tid, ender de med at dø.
Nervedøden kan være hurtig og akut, fx efter en blodprop i hjernen. Eller den kan være snigende som Alzheimers og Parkinsons sygdom, hvor nervecellerne langsomt, men ubønhørligt bukker under, indtil patienten dør efter års invaliderende sygdom. Men ny forskning giver nu håb om, at fremadskridende nervedød kan modvirkes med medicin, som stimulerer de cannabinoide receptorer og dermed udløser deres beroligende virkning på omgivelserne. Bade THC og de naturlige cannabinoider kan nemlig modvirke nervedød i hjernen.
Forskere ved Danmarks Farmaceutiske Universitet har i laboratorieforsøg vist, at døende nerveceller udsender ekstra store mænger cannabinoider. Sandsynligvis er det en naturlig forsvarsmekanisme, der skal beskytte nabocelIerne og forhindre, at celledøden spreder sig. Da forskerne tilsatte syntetiske cannabinoider til cellekulturen, blev celledøden yderligere mindsket, sandsynligvis fordi nervecellerne så pludselig udskilte mindre end normalt af signalstoffet glutamat.
Ved hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom, er en del af problemet netop, at glutamat-systemet bliver overophedet, så nervecellerne til sidst dør.
Derfor håber forskerne, at den nye viden kan bruges til at udvikle ny medicin mod de to sygdomme. Hash mindsker blodpropskader THC kan også modvirke akut nervedød, som opstår efter en blodprop i hjernen. Men forskerne fra National Institute of Health i USA fik sig en gevaldig overraskelse, da de opdagede, at et andet indholdsstof i hash, cannabidiol, har samme virkning. Cannabidiol er et ikke euforiserende stof og derfor bedre egnet som Iægemiddel end THC.
Efterfølgende eksperimenter har vist, at cannabidiol neutraliserer frie
radikaler, og at stoffet rent faktisk kan formindske skaderne efter en
blodprop i hjernen.
En anden og meget udbredt lidelse, nemlig åreforkalkning, er for nylig også kommet i forskernes søgelys. I 2005 viste dyreforsøg nemlig, at den cannabinoide receptor CB2, som findes på de hvide blodlegemer, er et interessant mål for fremtidig medicin mod åreforkalkning. Forskere har altså allerede opnået lovende resultater med bade medicinsk brug af hash og udvikling af Iægemidler til de cannabinoide receptorer. Men forskningen
hæmmes af, at hash er et forbudt rusmiddel. Det er svært at skaffe stoffet
til medicinske forsøg. for kun i USA. England og Holland dyrkes hamp legalt
til brug i farmaceutisk forskning. I USA har flere forskere tilmed klaget over, at den legale marihuana er mindre potent og derfor dårligere til videnskabelige studier end hash fra gadepusherne.
En del forskere er nu utålmodige og mener, at mulighederne bør udnyttes. De far støtte af det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine. Lederen heri konkluderede for nylig, at det naturlige cannabinoide system spiller en vigtig rolle for en lang række sygdomme. og tilføjede, at "det kliniske potentiale er enormt."
Det var så lige en "kort" omgang - om hash som medicin.
hvis dette fangede dig, og du kan se logikken, så marker dig her...
Og det er jo også et gammelt lægemiddel, som blev gjort ulovligt af en eller anden årsag. Nogle steder er der dog sket noget på den medicinske front: http://www.bionyt.dk/ejabon/2825FM_ART01.asp
Her er lige nogle faktuelle ting, taget fra en artikel i Illustreret Videnskab:
Hash er fremtidens medicin
Hjernen danner selv to slags naturlig "hash"
Da den verdensberømte evolutionsbiolog og forfatter til videnskabsb0ger
Stephen Jay Gould fik mavekræft og kom i kemoterapi, stod han over for et
svært dilemma. Kemoterapien gav ham en ulidelig kvalme. og ingen medicin
hjalp det mindste.
I sin desperation forsøgte Gould sig med marihuana, selv om han hadede euforiserende stoffer og ikke havde tiltro til alternativ medicin. Han brød sig heller ikke om at blive skæv. men det var til at leve med set i forhold til den befriende lindring af kvalmen.
Gould blev helbredt for sin mavekræft af kemoterapien, og bagefter følte han selv, at marihuanaen havde hjulpet ham til at udholde bivirkningerne og samtidig bevare livsmodet. Medicinsk brug af hash er langtfra en nyhed. For 4000 år siden anbefalede den kinesiske kejser Shen Nungs farmaceutiske kompendium cannabis til behandling af gigtsmerter. I 900-tallet brugte mellemøstlige Iæger hash til at stimulere appetitten, og i
1890'ernes England fik dronning Victoria ordineret hash mod menstruationssmerter.
Men i 1920'erne og 1930'erne blev hash og marihuana forbudt overalt i den vestlige verden; bade som rusmiddel og medicin. I de senere årtier er hash imidlertid atter kommet på den medicinske dagsorden.
Mange fandt som Gould ud af, at en joint lindrer kvalmen ved kemoterapi. Andre og hash mod kroniske smerter, og undersøgelser viste, at det
forkætrede stof kunne give aids-patienter appetit.
I Holland findes to legale dyrkningssteder for hash, som bruges til
medicinsk formål. Her høstes frisk cannabis frø en af de mange planter i
drivhuset
I 1985 kom den første hash pille. Marinol. som indeholder aktivstoffet fra
hash, tetrahydrocannabinol (THC) i ren form. Pillen blev godkendt til behandling af kvalme hos kræftpatienter i USA, og senere fulgte en tilladelse til at behandle patienter der har aids.
I Canada blev Marinol også anerkendt som medicin, men i det meste af verden sagde myndighederne fra.
I Norden er Marinol ikke tilladt, men i Danmark kan afkræftede aids- og
kræftpatienter få hashpillen på dispensation. Også sklerosepatienter med
smerter og spasmer, som ikke kan behandles på anden made, kan få ordineret hashpillen. Der er imidlertid et lille men. Nar man ryger en joint, virker den inden for få minutter, men spiser man tabletter, går der mindst en time før lindringen kommer. Det har patienter med akutte smerter, spasmer eller kvalme ikke altid tid til at vente på, så mange har som Gould valgt at fyre sig en illegal fed.
Dilemmaet er nu historie i Canada. I foråret 2005 godkendte landets myndigheder som de første i verden et nyt hashlægemiddel til behandling af sklerosepatienter med kroniske smerter. Sativex. der indeholder ren THC, indtages som en spray under tungen, hvor medicinen trænger gennem slimhinden og hurtigt kommer ud i blodet.
En godkendelse af Sativex ser også ud til at være på vej i England. Men næppe i Danmark eller resten af Norden, da THC ikke defineres som medicin i lovgivningerne her.
Samtidig med at forskningsresultater har vist, at marihuana har gunstige
virkninger på forskellige lidelser, har forskerne opdaget, at hjernen selv
producerer nogle naturlige hashlignende signalstoffer, cannabinoider. Stofferne kaldes anandamid og 2AG og binder sig til særlige såkaldte cannabinoide receptorer som findes i store dele af hjernen.
Hvad vi bruger disse naturlige cannabinoider og deres receptorer til, ved forskerne endnu kun lidt om. Men de har fundet ud af, at hvis man ryger hash eller tager hashmedicin, så binder aktivstoffet THC sig til de annabinoide receptorer. Når det sker, bliver nervecellernes signalering
samtidig dæmpet, så en overophedning af hjernen undgås.
Denne opdagelse kan få stor betydning for behandling af sygdomme, som skyldes, at signalprocesserne mellem nervecellerne løber løbsk. Det gælder så forskellige lidelser som kvalme, smerte, fedme, angst og Alzheimers sygdom.
Og derfor mener forskerne nu, at målrettet medicin, som påvirker de
cannabinoide receptorer, kan hjælpe patienter med disse sygdomme. Et af de første kommercielle Iægemidler, som er rettet mod de cannabinoide receptorer, ventes at blive medicin til behandling af svær fedme. Der er hårdt brug for ny medicin, fordi de nuværende Iægemidler har alvorlige bivirkninger.
Ny medicin stopper overspisning.
Hos fede mennesker kan det cannabinoide signalsystem blive overstimuleret, fordi for store mængder af hjernens egne hashlignende stoffer bliver bundet til den cannabinoide receptor CB1. Denne receptor findes både i hjernen og på fedtceller, og resultatet er en voldsom sultfornemmelse, så man nemt kommer til at overspise.
Den samme effekt kendes fra hash, hvor THC giver trang til ædeflip. Læegemidlet Acomplia sætter sig imidlertid som en prop i CB1-receptoren og inaktiverer den, og det dæmper sulten. I et forsøg fik 13.000 overvægtige og fede patienter gennem et år daglige doser af Acomplia, samtidig med at de var på diæt.
De patienter. som fik den højeste dosis, tabte sig i gennemsnit 8,6 kg. Og deres taljemål blev reduceret med 9.1 em. Tilmed var bivirkningerne beskedne: lidt kvalme og svimmelhed. Acomplia ventes at blive markedsført i løbet af et par år. Også smerter kan sandsynligvis lindres ved stimulation af de cannabinoide receptorer.
Forskerne ved. at aktivstoffet i hash lindrer smerter hos rotter. Men Iægerne vil helst opnå den lindrende effekt uden samtidig at gøre patienterne skæve. Og forsøg med mus tyder på, at dette kan lade sig gøre. Musene var blevet genmanipulerede, så de manglede et enzym, der nedbryder det naturlige hashlignende signalstof anandamid.
Resultatet var, at musene fik en højere smertetærskel end normalt. Så måske bliver det en dag muligt at fremstille medicin, som kan slukke enzymet hos mennesker og dermed øge mængden af de naturlige, smertelindrende cannabinoider. Når hjernens nerveceller overstimuleres igennem lang tid, ender de med at dø.
Nervedøden kan være hurtig og akut, fx efter en blodprop i hjernen. Eller den kan være snigende som Alzheimers og Parkinsons sygdom, hvor nervecellerne langsomt, men ubønhørligt bukker under, indtil patienten dør efter års invaliderende sygdom. Men ny forskning giver nu håb om, at fremadskridende nervedød kan modvirkes med medicin, som stimulerer de cannabinoide receptorer og dermed udløser deres beroligende virkning på omgivelserne. Bade THC og de naturlige cannabinoider kan nemlig modvirke nervedød i hjernen.
Forskere ved Danmarks Farmaceutiske Universitet har i laboratorieforsøg vist, at døende nerveceller udsender ekstra store mænger cannabinoider. Sandsynligvis er det en naturlig forsvarsmekanisme, der skal beskytte nabocelIerne og forhindre, at celledøden spreder sig. Da forskerne tilsatte syntetiske cannabinoider til cellekulturen, blev celledøden yderligere mindsket, sandsynligvis fordi nervecellerne så pludselig udskilte mindre end normalt af signalstoffet glutamat.
Ved hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom, er en del af problemet netop, at glutamat-systemet bliver overophedet, så nervecellerne til sidst dør.
Derfor håber forskerne, at den nye viden kan bruges til at udvikle ny medicin mod de to sygdomme. Hash mindsker blodpropskader THC kan også modvirke akut nervedød, som opstår efter en blodprop i hjernen. Men forskerne fra National Institute of Health i USA fik sig en gevaldig overraskelse, da de opdagede, at et andet indholdsstof i hash, cannabidiol, har samme virkning. Cannabidiol er et ikke euforiserende stof og derfor bedre egnet som Iægemiddel end THC.
Efterfølgende eksperimenter har vist, at cannabidiol neutraliserer frie
radikaler, og at stoffet rent faktisk kan formindske skaderne efter en
blodprop i hjernen.
En anden og meget udbredt lidelse, nemlig åreforkalkning, er for nylig også kommet i forskernes søgelys. I 2005 viste dyreforsøg nemlig, at den cannabinoide receptor CB2, som findes på de hvide blodlegemer, er et interessant mål for fremtidig medicin mod åreforkalkning. Forskere har altså allerede opnået lovende resultater med bade medicinsk brug af hash og udvikling af Iægemidler til de cannabinoide receptorer. Men forskningen
hæmmes af, at hash er et forbudt rusmiddel. Det er svært at skaffe stoffet
til medicinske forsøg. for kun i USA. England og Holland dyrkes hamp legalt
til brug i farmaceutisk forskning. I USA har flere forskere tilmed klaget over, at den legale marihuana er mindre potent og derfor dårligere til videnskabelige studier end hash fra gadepusherne.
En del forskere er nu utålmodige og mener, at mulighederne bør udnyttes. De far støtte af det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine. Lederen heri konkluderede for nylig, at det naturlige cannabinoide system spiller en vigtig rolle for en lang række sygdomme. og tilføjede, at "det kliniske potentiale er enormt."
Det var så lige en "kort" omgang - om hash som medicin.
hvis dette fangede dig, og du kan se logikken, så marker dig her...