Absolut gehør

Hvorfor skal personer med absolut gehør patientgøres?
Emnet er nærmest umuligt at søge på. De absoluthørende lades alene.
Jeg har fundet flere belæg på, at kun én ud af 10000 har denne sjældne evne som hævdes at være en medfødt uhelbredelig hjernefejl. Der er dog nogle, der mener det kan læres på intense kurser. Poblemet er her, at kun dem med en vis musikviden (herunder børn, hvis de kender tonenavnene og har meget "afprøvende" forældre)reelt set kan testes, Mange kunne have det uden at kunne italesætte det eller de ved ikke hvad de skal høre efter, og nogle de4r har det er måske aldrig testet, eller er måske bange for at afsløre det, især da man har valgt at placere egenskaben under sygdomsområdet autisme.

Som jeg læser det er det en evne, ikke noget der overhovedet burde påvirke et normalt liv.
Som udgangspunkt skal man være obs på psykiske sygdomme, men man er også forkert på den når "hyperaktive" i stærkt stigende grad får medicinering for ahdh.

Det hjælper på de fleste.

Du mener vel ADHD?
Man kan spille tonerne! (så er jeg vel helt gak!)

kikker lige forbi tid til tid 🙂
Mvh en borger i et tvunget system

Meget tyder på at det er dig, der kalder sig "Ulykkelig" i en anden tråd hvor jeg har skrevet lidt om mine egne problemer med det offentlige system og en bisidder, der trådte lidt ved siden af, men måske alligevel hjalp mig til førtidspension. Meget kloge mennesker overser ofte de fælder, som andre forsøger at undgå. Om et års tid når jeg pensionsalderen og så er alt dette helt uinteressant.
Tråden her handler om noget lidt andet. Det drejer sig om, at musikuddannelser og neurovidenskab ser ud til at blive blandet sammen, hvilket du kan læse om på nettet, hvis det interesserer dig. (CFIN-projektet i Århus) Jeg ved slet ikke om du kunne have med musik at gøre eller interesserer dig for de dele, Nogle måder at være musikalsk på regnes for en hjernefejl af de "kloge" (men som "Fruppe" skriver ikke påvirker et normalt liv. Ikke helt så grelt som da man for vel godt 40 år siden lavede narkotika-eksprimenter på indlagte psykiatriske patienter på Frederiksberg Hospital.

Der skulle naturligvis have stået at jeg både er farbedøv og toneblind, men hører for meget.

Lad mig prøve at komme med min forklaring, da jeg selv besidder absolut gehør.
Jeg har fra fødsel haft denne evne at kunne navngive toner uden nogen former for referencetoner til at hjælpe mig. Men med evnen fulgte også aspergers syndrom, som ikke er en psykisk sygdom men et handicap. Det er typisk for personer med autisme og aspergers syndrom at have en evne der overgår andres evne inden for et eller andet kreativt fag. Undersøgelser viser også, at typisk for folk med aspergers syndrom er, at de har en mindre bark i hjerneskalden end gennemsnittet.. Eller hvad det nu hedder.
Folk med ADHD og hyperaktive personer kan ikke sammensættes med denne evne. Det er i de største tilfælde kun folk med autisme og aspergers syndrom, men få heldige personer har også absolut gehør uden nogen andre mén. Så jo, det påvirker på en måde et normalt liv, da der er følger med evnen.

Kære "Ham med gehør"
Tak for din respons på et desværre ret pinligt og tabuiseret emne, da det ligger i grænseområdet mellem musikalitet og en hjernefejl indenfor den kategori, som psykiatrien ikke regner for "sygdom" men stadig utilregnelighed. sidstnævnte ved jeg kun på anden hånd. Der jeg faktisk ville hen var at få afklaret om man, hvis man har absolut gehør pr, automatik kan diagnostiseres som asperger eller autistisk. Det som "Fruppe" nok ville ind på er en slags parallel-eksempel med uroligte børn, der forveksles med ADHD-børn af voksne med kort lunte og fejlmedicineres/behandles.
Du skriver, at det er et handicap, men har du oplevet det som et handicap? Men hvor er der så et uvildigt handicap-netværk? (bortset fra en "fjæsbog" hvor man udstiller sig selv med sit rigtige navn og billede, hvilket er for åbent et "patientregister") Fænomenet har ikke noget entydigt navn, og når det fra videnskabelig side regnes for fejloplevelse er det mærkeligt, at der ikke findes et sådant. Under en jobsamtale fik jeg spørgsmålet, "Har du absolut gehør".
Spørgsmålet er også hvor nøjagtigt skal et gehør være for at være absolut? Jeg har egenskaben, men den overskygges af mit endnu mere sikre relative gehør. Jeg er den eneste i min familie der har egenskaben i en ellers musikalsk familie, men en meget afprøvende far, der ville vise det frem, nok lidt svært at komme ind på i et så alment forum som SOL. Jeg kan ikke komme så meget ind på min faglige baggrund her, men oplyse at jeg er konservatorieuddannet, og at jeg blev afprøvet på kryds og tværs med konservtoriets egne skema-tests og en klinisk audiometri-test på Rigshospitalet, men IKKE spurgt om hvilke toner jeg hørte.
Under min førtidspensionssag på grund af mistet ehrhvervsspecifik arbejdsevne på grund af amputeret ben var nær familie (mærmere vil jeg ikke komme det her) behjælpelig som bisidder uner afslutning af sag omkring hvorvidt en delvis pension kunne suppleres med førtidspension eller omskoling til fleksjob, hvor jeg måtte høre på at blive omtalt til tredje person med en diagnose, uden at jeg er bekendt med at have fået stillet den, men som naturligvis kunne eksistere skjult. Jeg ringede til landsforeningen SIND, der kunne oplyse, at man bruger samme betgnelser for beskrivelse af personlighedstræk som om alvorlige sindslidelser. Ikke mere om det. Jeg fik mine pensionsforhold i orden.
Private bekendte har netop anført, at jeg IKKE virker og aldrig har virket, autistisk men meget virkelighedsnær og klar.
Jeg er meget på vagt over for dem, der vil fange absoluthørende til undersøgelser med fMRI-scanner, EEG og jeg ved snart ikke hvad, og jeg håber aldrig, at nogen skal tvangsundersøges? Og dette med én ud af 10.000 regner jeg med er grov manipulation, da man kune har studeret dem, der er nemmest at få fat i, hvilket er yderligere patientgørende.

Dette med at man kan identificere toner uden reference er noget sludder. Det kræver at man har en kammertone at styre efter inde i hovedet, hvilket er en tillært reference, og kender man første tone kan man "snyde" med at regne de andre toner ud via intervallerne.
Det er et problem for korsangere, der synger hvad der står selv om resten af koret er faldet eller steget,
😃😃😃😮😃😃😃
og det giver vanskeligheder, hvis instrumenter stemmer anderledes.

Her er mit spørgsmål stillet i en anden tråd (om jura), besvaret af ”SLUP”.
(Citat)
Du spørger:
"Det jeg gerne ville vide var, om bisiddere har lov til at oplyse om sygdomme oppe i hovedet til tredje person, med noget man almindeligvis kunne blive straffet for som injurier."
Jeg ved det ikke, men vil tro at idet at de er bisiddere ikke kan straffes for injurier, da du frivilligt har inviteret dem med og må formådes at stole på dem.
Man regner sikkert også med at den åh så ufejlbarlige psykiater kan "vurdere" oplysningernes troværdighed, og at der derfor ikke er noget problem. Bare hvad jeg tror.
(Citat slut)
Det jeg vil med dette citat er at advare imod ikke professionel bisidder, selv om det er tilbudt i bedste mening, og hvor det mere kan være for at blande sig i en sag end at hjælpe, måske uden at bisidderen selv ved det. En professionel af slagsen kan koste kassen!

skrevet af tibiaCLAUSa
Også her står jeg under forkert navn flere steder, hvilket har fået mig til at holde op med at kome med egne meninger herinde, i hvert fald indtil videre. Der har været klaget over mig flere gange, også fordi jeg gjorde mig "klog" på noget inden for det psykiske (ritalin-medicinerede ADHD-børn).
Det er mig igen.
Netop denne meddelelse på nettet:
Har du absolut gehør, så er der også høj sandsynlighed for at du er autist. Det viser ny dansk forskning.
stempler på forhånd alle med absolut gehør som syge eller utilregnelige med diagnoserne autisme, asperger og ligefrem også Tourette har jeg set, disse tilstande, hvor diverse "Kloge-Åger" er uenige om hvornår noget er sygdom eller endelig ikke må hedde "sygdom".
Netop da musiker/musikforsker/hjerneforsker Anders Dohn selv har oplyst i et interview til DR, at han selv besidder absolut gehør, så har jeg vovet mig ud i mailkontakt med ham, hvor han skriver tilbage, at man (alligevel) sagtens både kan have absolut gehør og være rask.
Jeg skulle blot aldrig have startett tråden med et emne, som stort set ikke interesserer nogen overhovedet.

Dette med at man kan identificere toner uden reference er noget sludder. Det kræver at man har en kammertone at styre efter inde i hovedet, hvilket er en tillært reference, og kender man første tone kan man "snyde" med at regne de andre toner ud via intervallerne.

Nej, det er ikke noget sludder. Det er kun fordi du ikke kan gøre det selv, at du mener man har brug for en reference. Hvis du ikke er farveblind kan du identificere en farve uden nogen reference. Du kan se at en farve er grøn uden først at have en blå, og så skelne forskellen ud fra det. Både lys og lyd er svingninger, så det er det samme fænomen. En person der identificerer en tone uden reference gør noget tilsvarende som når du identificerer en farve uden reference.

skrevet af tibiaCLAUSa som svar til "Mig".
Jeg bliver lige nødt til at svare her. Man kan ikke sammenligne et (abnormt) tonergehør med et (normalt) farvesyn, men farverne har, så vidt jeg har regnet på det. svingningstal ca 40 oktaver over tonerne i den midterste oktav på klaveret (1 streget oktav) Problemet er her at der gennem tiderne har været forskellige kammertoner. Det er noamalt at kunne se farver, det er også normalt at kunne høre toner i forhold til hinanden, men ikke normalt for mennesker helt og holdent at kunne stedfæste toner alene ved at høre dem uden at sammenligne med allerede spillede toner (relativt gehør), men har man først en tone kan man regne sig til andre toner, og derfor er absolut gehør så svært at teste. men opfattelsen på "bjerget" er, at man betragter absolut gehør, ikke alene som noget "interessant", men også som en defekt (ganske modsat) svarende til farveblindhed eller ordblindhed. I gamle dage var de ordblinde (bl.a. min morbror, der siden blev en dygtig mand) "dumme" og dem med absolut gehør "genier" (Mozart) hvilklet IKKE stemmer med nutidig opfattelse. Nu til dags begår man muligvis samme fejltagelse ved at kalde dem med absolut gehør "tossede" eller "vanskabte".
Jeg skulle blot aldrig have startet et sådant emne op i SOLewn, men kunne ikke rigtig finde andre muligheder. Der er ingen netværk som der er netværk omkfing de øvrige neuropsykiatriske forstyrrelser, og fænomenet har ikke noget rigtigt navn.

skrevet af tibiaCLAUSa
Jeg fik skrevet en fejl i min mailadresse, som jeg lige opdagede, men den røg afsted alligevel. dvs. bare man skriver noget der ligner en mailadresse (her var det en slåfejl) så kan den blive postet alligevel!
Her skrevet med korrekt mailadresse. Jeg synes blot at andre også lige skal vide det.

Jeg fik diagnosen "asperger" og mild autisme i barndommen, men den er der ingensomhelst, der kender til idag. Ingen af mine skolekammerater vidste det, kun min nuværende kæreste ved det, ingen i min familie andet end mine nu afdøde forældre vidste det. Jeg har TILVÆNNET mig at leve som normal person, selvom min asperger-diagnose blev ændret til autist. Det var HÅRDT dengang i 70erne og 80erne, hvor meget mere var TABU end nu, hvor alt kan sygeliggøres og der udskrives recepter, som aldrig før.
Jeg har selv "Absolut gehør" og det anser jeg da som en gave i livet. Og jeg føler mig desuden ikke "syg", fordi jeg er autist. Dette skriver jeg for lige at kommentere på dine fnysende bemærkninger af kommentarerne fra undersøgelsen. Jeg føler mig ikke syg!!
Eneste "handikap" for mig i barndommen, var at jeg manglede nogen at dele glæden ved facetter og nuancer i musikken med, og her taler vi altså om fra 6-7 års alderen. Mine musiske talenter blev "opdaget" af min daværende børnehaveleder, hvor os børn fik bind for øjnene og skulle tegne på tavler mens der blev spillet et bestemt stykke klassisk musik. Da vi fik bindet af kunne jeg også selv se stor forskel på min og mine "klassekammeraters" tegninger, mens børnehavelederen og den besøgende klassiske musiker var forundret.
Jeg gik i forvejen i en meget kreativ børnehave, hvor børnehavelederen lod os opføre komplicerede teaterstykker og lod os lytte til klassisk musik dagen lang. Sådan et millieu burde alle børnehave børn befinde sig i idag i stedet for det fordummende skrig og skrål, de går rundt i. Tænk lidt over dén.

Skrevet af tibiaCLAUSa
Jeg reger med ikke at være autistisk/asperger/Tourette.
Enten har jeg ikke diagnosen, eller også kunne den være skjult, men i forbindelse med en førtiudspensionssag ved den videre udredning efter arbejdsprøvning inden vejen gik videre til en meget ubehagelig psykiatrisk lægekonsulent, der efter alt at dømme ikke havde et klap forstand på nogen form for musikgehør overhovedet havde jeg et nært familiemedlem med som bisidder, Han oplyste til tredje person mens jeg hørte på det at jeg var ”autistisk”, dette selv om han ikke var/er læge. Jeg kritiserede ham for at komme med helbredsoplysninger, som jeg i øvrigt slet ikke kender til.
Jeg kan IKKE afgøre om oplysningen er sand eller falsk, da jeg ikke selv kender til at have fået stillet en sådan diagnose. Det mærkelige var blot helt tilbage i min barndom, at min far uvarslet spillede toner og spurgte mig hvilke toner det var, og hvor jeg svarede forkert hvis det foregik et sted, hvor der var et ”dybt” klaver. Jeg havde bre fornemmelse af, at han skulle gå videre med det. Han (og familien) var/er musikalsk, men jeg er den eneste med det forkætrede absolutte gehør. Det har både været til glæde og til ærgrelse for mig, idet jeg har været for meget slave af kammertonen, mens jeg har hørt andre, der ikke har været generet selv om f. eks. et el-instrument spillede væsentligt mere end en tone ved siden af. (f. eks. afveg en kvint eller mere)
Jeg er sådan set ligeglad med, om jeg skulle være autistisk/asperger hvis det skal være, men føler mig mere generet af, at der kunne være lusk i krogene med en diagnose. Jeg er konservatorieuddannet og har arbejdet med musik i mit erhverv, og ved optagelsen på konservatoriet var man IKKE interesseret i hvilke toner jeg kunne høre, men fik testet mit relative gehør på konservatoriet og fik en fintmærkende høreprøve på Rigshospitalet, men IKKE test af tonegehør. Universitetsmusikfolk hævder, at absolut gehør er et dårligt tegn, en fra dette miliø sagde ligefrem ”Godt jeg ikke har absolut gehør. Nogle mener man kan lære det, mens andre er afvisende.
Lige for en ordens skyld. Jeg er ikke ude på at ”jagte” autister/aspergere, hvor mange vel kan leve et fuldt normalt liv.

Skrevet af tibiaCLAUSa
Nej, det er ikke noget sludder. Det er kun fordi du ikke kan gøre det selv, at du mener man har brug for en reference. Citat slut.
Det er netop det JEG kan, og hører ikke til (normale) flertal, der ikke kan. Langt de fleste skal navigere efter en referencetone. Skal en absoluthørende stemme et instrment er det alligevel nødvendigt med en referancetone fra f. eks. en stemmegaffel.