Hvad betyder hans tavshed?
Kære Carl-Mar
Jeg er meget tiltrukket af en mand, jeg har mødt, der hvor jeg dyrker motion. For et år siden, efter elektrisk nærkontakt til en fest, var vi på nippet til at indlede et forhold, men det blev ikke til noget (pga problemer med min ex). Vi har gået og småflirtet siden. Til en ny fest for ½ år siden blev dans til en ordentlig omgang kys, kram og kærtegn (men ikke sex). Han fortalte mig, at han havde fået en kæreste, så vi stoppede dér. Men vi var begge meget tændte og havde helt klart lyst til mere. Han har siden været væk nogle måneder, og jeg har forsøgt at glemme ham. Men nu er han tilbage, og det ulmer stadig lige meget imellem os. Vi har udveksles et par mails, hvori han direkte giver udtryk for stor tiltrækning og at han gerne vil noget mere. Men han holder sig tilbage, angiveligt pga. hensyn til mig efter den uheldige oplevelse, jeg har haft med min ex. Men jeg er kommet mig, det har jeg fortalt ham, og jeg har tydeligt signaleret over for ham (mail), at jeg er interesseret, og at jeg synes, vi skal prøve at tale sammen for at finde ud af, hvad det er for noget, og så se, hvad der sker. Jeg synes ikke, jeg har udtrykt forventninger om, at vi skal være kærester, jeg vil bare gerne have afklaret, om vi skal prøve noget sammen, eller vi skal blive enige om at droppe det. Han har sagt, at han også synes, vi skal prøve at mødes og få talt sammen. Jeg har for nogle dage siden i en sms foreslået nogle konkrete tidspunkter, hvor jeg var fri til at mødes på "neutral grund", hjemme eller noget andet. Men han har ikke svaret. Jeg havde nok forventet et svar, om ikke andet kunne han jo skrive, at han ikke kunne. Jeg føler lidt, at han fyrer vældig op under mig og er tiltrukket, men så sker der ikke mere, og så hænger jeg til tørre dér. Hvad kan han være bange for, betragter han mig som en beskadiget vare (pga. min ex), vil han hellere have en yngre (vi er jævnaldrende, hans sidste kæreste var 15 år yngre)... Han er delefar, en flot mand, tilsyneladende en stærk person og styr på tingene. Men jeg forstår så ikke, at han ikke er stærk nok til at svare mig, fortælle mig enten at han alligevel ikke vil noget, at der er noget, han skal have afklaret (jeg er fx ikke 100% sikker på, at der ikke stadig er en kæreste, og jeg hader utroskab, og det ved han). Tavshed levner plads til utallige fortolkninger. Tavsheden generer mig egentlig mere, end hvis han afviste mig, for så var jeg da afklaret. Jeg føler, at uafklaretheden gør, at jeg enten går
glip af et godt forhold til ham, eller at han kommer til at spøge i mit forhold til andre mænd. Jeg har aldrig været så tiltrukket af en mand før.
Hvorfor er en mand tavs, når han er interesseret i kvinden? For han ER interesseret ... Og jeg er interesseret i ham, så hvorfor tør han end ikke kommunikere med mig? Jeg har ikke plaget ham med bunkevis af sms'er og mails, det tror jeg ikke hjælper, måske snarere tværtimod. Er tavsheden udtryk for, at han behøver betænkningstid, eller at han alligevel ikke vil/tør? Hvorfor tør han ikke dele sine tanker med mig? Jeg er ret overbevist om, at han er klar over, at jeg kan klare en afvisning uden at blive ubehagelig eller ulykkelig. Er det bare for nemt for ham, han ved jo godt, jeg er med på den, ville han mon hellere han skulle "jage" mig lidt mere? Jeg føler, jeg holder mig tilbage, netop for at han ikke skal føle, at det er MIG der jager HAM ... men jeg har jo tydeligt signaleret interesse.
Hvad er det lige med dén tavshed, og skal jeg bare vente, til han kommer til mig, eller simpelthen prøve at slå ham ud af hovedet?
Knus
Maria
Jeg er meget tiltrukket af en mand, jeg har mødt, der hvor jeg dyrker motion. For et år siden, efter elektrisk nærkontakt til en fest, var vi på nippet til at indlede et forhold, men det blev ikke til noget (pga problemer med min ex). Vi har gået og småflirtet siden. Til en ny fest for ½ år siden blev dans til en ordentlig omgang kys, kram og kærtegn (men ikke sex). Han fortalte mig, at han havde fået en kæreste, så vi stoppede dér. Men vi var begge meget tændte og havde helt klart lyst til mere. Han har siden været væk nogle måneder, og jeg har forsøgt at glemme ham. Men nu er han tilbage, og det ulmer stadig lige meget imellem os. Vi har udveksles et par mails, hvori han direkte giver udtryk for stor tiltrækning og at han gerne vil noget mere. Men han holder sig tilbage, angiveligt pga. hensyn til mig efter den uheldige oplevelse, jeg har haft med min ex. Men jeg er kommet mig, det har jeg fortalt ham, og jeg har tydeligt signaleret over for ham (mail), at jeg er interesseret, og at jeg synes, vi skal prøve at tale sammen for at finde ud af, hvad det er for noget, og så se, hvad der sker. Jeg synes ikke, jeg har udtrykt forventninger om, at vi skal være kærester, jeg vil bare gerne have afklaret, om vi skal prøve noget sammen, eller vi skal blive enige om at droppe det. Han har sagt, at han også synes, vi skal prøve at mødes og få talt sammen. Jeg har for nogle dage siden i en sms foreslået nogle konkrete tidspunkter, hvor jeg var fri til at mødes på "neutral grund", hjemme eller noget andet. Men han har ikke svaret. Jeg havde nok forventet et svar, om ikke andet kunne han jo skrive, at han ikke kunne. Jeg føler lidt, at han fyrer vældig op under mig og er tiltrukket, men så sker der ikke mere, og så hænger jeg til tørre dér. Hvad kan han være bange for, betragter han mig som en beskadiget vare (pga. min ex), vil han hellere have en yngre (vi er jævnaldrende, hans sidste kæreste var 15 år yngre)... Han er delefar, en flot mand, tilsyneladende en stærk person og styr på tingene. Men jeg forstår så ikke, at han ikke er stærk nok til at svare mig, fortælle mig enten at han alligevel ikke vil noget, at der er noget, han skal have afklaret (jeg er fx ikke 100% sikker på, at der ikke stadig er en kæreste, og jeg hader utroskab, og det ved han). Tavshed levner plads til utallige fortolkninger. Tavsheden generer mig egentlig mere, end hvis han afviste mig, for så var jeg da afklaret. Jeg føler, at uafklaretheden gør, at jeg enten går
glip af et godt forhold til ham, eller at han kommer til at spøge i mit forhold til andre mænd. Jeg har aldrig været så tiltrukket af en mand før.
Hvorfor er en mand tavs, når han er interesseret i kvinden? For han ER interesseret ... Og jeg er interesseret i ham, så hvorfor tør han end ikke kommunikere med mig? Jeg har ikke plaget ham med bunkevis af sms'er og mails, det tror jeg ikke hjælper, måske snarere tværtimod. Er tavsheden udtryk for, at han behøver betænkningstid, eller at han alligevel ikke vil/tør? Hvorfor tør han ikke dele sine tanker med mig? Jeg er ret overbevist om, at han er klar over, at jeg kan klare en afvisning uden at blive ubehagelig eller ulykkelig. Er det bare for nemt for ham, han ved jo godt, jeg er med på den, ville han mon hellere han skulle "jage" mig lidt mere? Jeg føler, jeg holder mig tilbage, netop for at han ikke skal føle, at det er MIG der jager HAM ... men jeg har jo tydeligt signaleret interesse.
Hvad er det lige med dén tavshed, og skal jeg bare vente, til han kommer til mig, eller simpelthen prøve at slå ham ud af hovedet?
Knus
Maria