Frygt for fremtiden

Hej
Jeg er en pige på 27 år. Mit problem er at jeg føler mig ofte enormt deprimeret pga. jeg ikke har haft en kæreste i 5 år. Mine omgivelser siger at de forstår det ikke, da de synes jeg ser godt ud og er sød. De mener jeg må være kræsen. Synes nu ikke selv det er det som er svaret. Det går bare rigtig lang tid imellem at jeg møder en som giver mig sommerfugle i maven...
Jeg misunder virkelig de personer som går fra det ene forhold til det næste, og hver gang er de dybt forelskede... Da det er 5 år siden jeg sidst var i et forhold kan jeg snart ikke huske hvordan det er, og er i tvivl om jeg har oplevet at være rigtig forelsket, altså hvor det var gengældt. Tror ikke at jeg var det i de kærester jeg har haft, men har siden oplevet det kort i en enkelt fyr jeg datede et par måneder...
Mit problem er at istedet for at nyde mit liv, som jeg faktisk er helt igennem tilfreds med, går jeg og frygter at jeg aldrig finder en kæreste og får børn.
Er der nogle som har råd som kan få mig til at slappe af og stresse mindre over den usikre fremtid.
Tak for jeres tid:-)
Knus

Hej rosenhav
Ja hvor må det være dejligt at have let til forelskelse 🙂 Jeg misunder i hvert fald de der har let ved det.
Os andre dødelige må jo bare lære at leve med de vilkår, vi nu engang lever under.
Sagt på en anden måde: du er dig! På godt og ondt. Du kan ikke bare trykke på en kontakt, og så vupti - er du mere modtagelig for forelskelse.
Jeg har det på samme måde som dig, og havde samme stressfaktor inde på livet. Jeg ville jo som alle andre også gerne opleve den store kærlighed, få villa, vovse og volvo, og udleve samfundets definition på et godt og lykkeligt liv.
Men den stormende forelskelse lod vente på sig, og trangen efter den begyndte at gøre det endnu vanskeligere. Nu kunne potentielle partnere, der tidligere kunne havde været lidt interessante at dyrke, slet ikke leve op til mine forventninger.
Så de fik aldrig en chance.
Og det begyndte at fylde mere og mere i min hverdag. Noget rigtig skidt.
Hvor ville det være rart, hvis jeg nu kunne afslutte mit indlæg med, at jeg til sidst fandt lykken og den store kærlighed, og at moralen er, at man bare skal vente og slappe heeeelt af.
Sådan er det bare ikke.
Den store stormfulde forelskelse er endnu ikke dukket op.
Men der er til gengæld dukket noget andet op.
Og det er erkendelsen og accepten af, at jeg har svært ved at blive forelsket.
Jeg brokker derfor ikke længere over det, jeg har ikke selvmedlidenhed over det.
Det fylder ikke længere min hverdag, og jeg er ikke stresset over det længere.
Det er ok.
Og det er det, fordi med erkendelsen kommer en valgmulighed:
Jeg kan vælge at vente på kærligheden, og derved accepterer de tab det måske medfører. Altså tab af børn, villa, vovse......mv. hvis kærligheden ikke kommer, eller kommer sent.
Eller jeg kan vælge IKKE at accepterer disse tab, men så til gengæld accepterer at partneren ikke kunne fremkalde den forventede store lykkerus. (Derved ikke sagt at man skal slå sig ned med én, men hverken tænder på eller kan lide).
Jeg håber for dig, at du også på et tidspunkt kommer til en accept af dig selv på dette område, så det ikke fylder dit liv med stress, usikkerhed og frygt.

hmm det er jo svært at se ind i fremtiden ikke ?
Det jeg kan råde til er at du skal finde ro i det du har. Det er jo ret svært nu du nævner ønsket mht børn. Men også det er muligt uden en mand.
Men altså ingen kan jo give dig sikkerhed eller garanti for noget. Jeg tror at vejen er at acceptere det. Giv dit liv det indhold du selv har kontrollen over og hvil i det så tror jeg også det andet kommer.
Dem der går fra forhold til forhold ... nej dem misunder jeg ikke. Ofte oplever jeg at de i virkeligheden ikke er SÅ forelsket men mere har brug for tryghed. Det kan føre til liv med afhængighed af sin partner ... eller impuls partnerskift når fixet ikke virker mere. Ofte er de svære at udholde i længden for de skal ses og høres hele tiden. De kan også selv opleve svigt pga dette og fluks må de ud og jage igen. Opfatter dem ikke som i balance ... at de kan fordybe sig ... mere sådan flakkende.
Du er som du er ... du skal finde den vej der er rigtig for dig. Tro ikke græsset er grønnere på den anden side. ALLE mennesker har deres problemer at løse. Der er en hel verden med mennesker så mon ikke der også er en til dig. En der er rigtig for lige præcis dig ... JO der er 🙂

..på du ikke evt. er til piger? Eller kan self også være du bare er uheldig, men det var da en mulighed

og stole på, den er rigtig for dig.
Fordi du lytter mere til dine omgivelser og deres vej, i stedet for at stole på din vej, som er den eneste rigtige for dig, så sker der ingenting. Jeg tror, at i det øjeblik du lærer at stole på dig selv og det, at du ønsker gensidig kærlighed, så kommer det lige pludseligt, uden at du behøver at lede.
Ovenstående indlæg er lige mine ord også.

Det tror jeg ikke du skal missunde... Det er ofte et stort låg på følelser, angsten for at være alene, og desperation.
Rådet ville i følge mig være at hvile i dig selv, og du skriver selv du er tilfreds med dit liv, men alligevel frygter ikke at finde kæreste, få børn osv....
Men ingen skal nøjes, og jeg tror jo flere energier/frygt du propper i tankegangen om at finde prinsen, ungerne og enentyret om at leve lykkeligt til jeres dages ende, jo længere væk er du fra det.
Du er parat ja, men har selvfølgelig ikke lyst til "hvem som helst" og det skal du være glad for... Jeg kan refererer til mit indlæg igår -Jagten på parforhold-
Alles fremtid er jo i bund og grund usikker, vi går og frygter hvad med ditten og hvad med datten ( jeg er selv dygtig til det ) men vi kan ikke leve for i morgen, vi kan leve her og nu.
Vi mennesker bør at give os selv den gave, at lære at leve HER OG NU. I stedet for de evige bekymringer-Og her taler jeg lige så meget til migselv =O) Fremtiden er uvis for os alle, så vi kan lige så godt lade være med at bekymre os om den... Det er let sagt ja... Men skal vi prøve??!! Jeg er med på at prøve =O)

Mit bedste råd er at du skal slappe af og lade være med at bekymre dig om det. Det virker negativt for dig at du bekymre dig om det, og det gør det svære at se klart når du måske møder den rette.
Jeg har da selv spekuleret på det samme, jeg er en fyr på 28 der aldrig har haft en rigtig kæreste, har kun haft korte løse "for sjov" forhold. Også mest fordi jeg ikke føler mig forelsket i nogen. Har kun været forelsket en gang, og dengang blev det ikke til noget. Men jeg har lært at slappe af og nyde mit single liv. Og hvis jeg ikke får børn er det da ikke den store katastrofe, det er ikke mit ultimative mål i livet. Mit mål er at gavne Jorden på den ene eller anden måde, og der er mennesker nok på Jorden, der er for mange faktisk, så det gør skam ikke det store at jeg ikke har børn endnu.
Men jeg ved godt at i piger har det sværer med ikke at få børn, der er en meget stærk drift i jer.
Men jeg tror bare det er bedre at være alene end at nøjes med en man ikke er helt tilfreds med.
Min mening i hvert fald.

Jeg blev så glad idag da jeg læste de svar jeg har fået... Dejligt at denne side findes, for det er fantastisk at I gad tage tid til at skrive et indlæg.
Glædelig 3. søndag i advent til jer.
Kuns

hej Rosinhav:
Kan vi ikke skrive sammen privat? e-mail: ar-k@post.com
vh
[l]