FRYGTEN - Ved at Forlade JV ........

´
....... Når man som JV'er står i det Dilemma, at man har observeret ting man IKKE kan godtage som at værende en del af ens TRO - ens Hverdag - Hvad gør man så - Nedenstående er der 5 gode grunde til hvorfor netop DU ikke skal forlade JV - For så går det dig ilde?

- - - Som JV'er lyder det Konstant i ens øren:
1)
- > "FORLADER DU JV, FORLADER DU "JEHOVA GUD" OG ER GUDSLØS! < -
Tænk på hvor frygtelig en besked det må være for et TROENDE
mennesker, at HØRE - DU ER "GUDSLØS" - DU hører NU til SATANs undergivne!
2)
- > "SOM X-JV'er KOMMER DU UNDER SATAN OG DIN FAMILIE SKAL NU HELST UNDGÅ DIG"! < -
Tænk dig at få at vide, at dine Forældre helst skal give dig en KOLD SKULDER ?
3)
- > "SOM X-JV'er KOMMER DU UNDER SATAN OG ALLE DINE VENNER SKAL NU UNDGÅ DIG"! < -
Tænk dig at få at vide, at hele dit bagland nu helst skal give dig en KOLD SKULDER ?
4)
- > "SOM X-JV'er ER DU NU NU AT BETRAGTE SOM EN LØGNAGTIG FORRÆDER AF GUDs ORGANISATION"! < -
Tænk dig at få at vide, dig som er et ærekært SANDHEDSELSKENDE mennesk, at du er EN LØGNAGTIG FORRÆDER!
5)
- > "SOM X-JV'er SKAL DU NU DØ EN SNARLIG FORFÆRDELIG DØD UNDER HARMAGEDDON"! < -
Tænk dig at få at vide, AT DU skal DØ, og ALLE DINE KÆRE SKAL LEVE EVIGT UDEN DIG ?

- - - OVENSTÅENDE ER BETINGELSERNE SOM VIDNERNE ER PINLIG KLAR OVER ER DEN BARSKE VIRKELIGHED HVIS DU FORLADER JEHOVA GUDS ORGANISATION - En virkelighed som de hører om til bevistløshed - - - Så derfor er det de færreste der vover at forlade ORGANISATIONEN!

med venlig hilsen
jalmar

for mange eks-vidner. Mange lider under at de bliver betragtet som døde af deres kære. Det psykologiske element vejer så tungt, hvilket JV udemærket er klar over.
Det er hårdt at blive set igennem, ignoreret når man møder sin familie på gaden. Blot fordi man er uenig i nogle læresætninger, eller fordi man ikke føler at man kan leve op til deres mange påbud.
Kender en, der netop ikke følte at han kunne leve op til deres strenge krav. Et barnebarn sagde højt ved bordet, morfar er ikke et rigtig Jehovas vidne, han kommer aldrig til møderne. Det sårede ham så dybt, fordi han så vidste at datteren og svigersønnen, havde omtalt ham som et ringere menneske i børnenes påhør. Og han er ikke engang udstødt.
Hvordan er det så ikke for os, der er udstødte, eller skal betragtes som udstødte.
Dette ved vidnerne. De snakker jo selv om andre udstødte eks-vidner. De er udemærket godt klar over, at sådan vil de blive behandlet og omtalt af de mennesker de elsker og holder af. Det er en frygt, der bevirker at de ikke tør forlade JV, men finder sig i at skulle leve et liv, som de inderst inde ikke ønsker.
Du nævner også at man forlader Jehova Gud. For de vidner der virkelig er oprigtige Gudfrygtige mennesker, men som ikke længere orker ræset, er det ufatteligt tomt at vide, at man vælger sin Gud fra, hvis man går. Man tror jo på at Gud kun kan findes hos JV. At man vælger at gå ud i en verden, hvor kun Satan, Guds fjende regerer. Mange har jeg hørt, har været bange indtil de opdagede at menneskerne derude ikke er så slemme, som JV gør dem til.
Det er den ene ting. Den anden er værre. Man tror virkelig at nu er linien til Gud brudt. Nu har man gjort Gud ked af det, han vil ikke længere lytte til ens bønne. Det kender jeg alt til. Jeg er stadig totalt blokeret i mit bønsforhold til Gud. Jeg forstår godt nu, at Gud er ikke hos JV. Han er der for alle. Men jeg kan bare ikke føle det i hjertet. Jeg har det stadig somom, at jeg har valgt ham fra, selvom jeg ved at det har jeg ikke. Jeg er et Gudsfrygtigt menneske.
Men hvordan fjerner jeg de blokeringer. Bare jeg vidste det.
Så du har helt ret jalmar, der er meget frygt forbundet med at forlade JV. Det er et åndeligt fangenskab. Et fangenskab, hvor der er brugt psykologisk manipulerende tankekontrol. Det skræmmende ved det er, at man føler sig hjernevasket og styret mange år efter at man går ud. Hvilket ikke kun gælder ens forhold til Gud men også i hverdagen som sådan. Mange detaljer man først bliver klar over, lidt efter lidt.
Men når alt dette er sagt, så kan det lade sig gøre at overvinde frygten. Det kan lade sig gøre at skabe sig en tilværelse udenfor JV's tykke mure. En lykkelig tilværelse endda. For man opdager at bare alene friheden til at tænke selvstændigt, og træffe beslutninger der giver ens liv langt større værdi end hos JV, er det hele værd.
Men godt du bragte emnet på bane jalmar, jeg kunne nemlig også godt tænke mig at vide, hvad andre debattører mener om det. At udstødelse er umenneskeligt, det er vi enige om. Men hvad med ens "forladte" forhold til Gud?
Til slut, at få at vide at man skal betragtes som en løgnagtig forræder, er også noget af det værste, der er overgået mig. Jeg er SANDHEDSELSKENDE, og hader at blive slået i hartkorn med Satan. Det gør mig aldeles rasende. Jeg er imod al ondskab. Hader at blive løget for selv, og dem der kender mig også her, ved at jeg undersøger nøje tingene inden jeg skriver det offentligt.
Jeg ved godt at det er en løgn JV tuder vidnerne ørerne fulde af, fordi de ikke skal tro på, at det vi eks-vidner siger passer. Derfor bliver de advaret imod os. Sådan var jeg jo selv engang. Nu kan jeg kun være flov over at jeg sagde sådan om dem fra f.eks støttegruppen. Nu ved jeg bedre. Men det er ufattelig grimt at få at vide, at man er løgnagtig. Heldigvis ved jeg med mig selv, at det passer ikke. Men man skal kæmpe så meget desto hårdere på, at bevise at man taler sandt, når det gælder vidnerne. Og især ens egen familie. Jeg bliver også ignoreret. Jeg ved at jeg gør det rette mht. Tavse Vidner. Vi gør det for at hjælpe ofre for pædofili. Men fordi det er JV, er vi løgnere.
Havde det været katolikkerne var vi helte. Det kan min/vores familie heller ikke forstå. Og vel gør det da ondt at de ser til den anden side, meget ondt, men nogen må gøre noget og jeg håber en dag, at de indser at vi lyver ikke. Vi havde desværre ret. For engang skyld er jeg ikke stolt over at have ret. Men jeg er til gengæld heller ikke flov over at gøre det rette.
Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk