føl efter og si hva du føler

himlens stjerner
lyser min stige op
den følger op til hende
går på den kan jeg ej stop.
nattens mørke
eneste lytter min
tilbage til hende vil jeg
fra dyster gade din.
der utryghed forsvinder
hendes hånd ærer min kind
mine læber kysser hende blidt
men alting er nu forsent.
fører hende til mig
nattens mørke min
hæld længsel i glasset
lad det ændrer hendes sind.
har jeg ikke mistet nok
har jeg ikke nok lidt
hevm kan smerten på mig tage
hvorfor nåede det så vidt.

Der er to ting jeg vil undre mig over....Hun er forsvundet fra dig...ud i mørket op i himlen men kan komme tilbage til dig hvis hun ændrer sind? Der er et spørgsmål der ikke kommer helt ud på det rene...er hun død? Forsvundet? Skredet?
Det andet er rytmen...Det duer ikke, at man skal læse "stop", når ordet hedder "stoppe". Det brækker flowet i ens hjerne, mens man læser, og du mister lidt af læserens opmærksomhed og sympati. Det ville være godt hvis du arbejdede med rytmen og fik formet ordene i sætningerne så det faldt i et naturligt flow....så er det også lettere, at lægger meoldi til, hvis det er en sang, og nemmere at cutte lidt i ordendelserne, i fraseringen.
MEn den FØLELSE, der er i det, er enorm stærk! Den er VIRKELIG tung og sort....men den lider som sagt lidt under signalforvirring...hvis det blev lidt mere klart, hvor hun er henne, og hvad der er sket, så har du os allesammen på din side. Sådan føler jeg det ihvertfald ;o)
Fedt digt
Halfevil333

tak for din kommentar.hun er hverken død el forsvundet....jo ud af mit liv,men ikke af jordens overflade.søger ikke sympati herinde,(ha det helt fint),men folks mening omkring mine selvskrevne digte og om der er andre som føler som mig.at der er stave fejl og ikke alt giver mening,er der en naturlig forklaring på.det er mange år siden jeg gik ud af skolen, og så er jeg en ganske alm.drengerøv som har det godt med at skrive sine følelser ned og dele det med andre.

Jeg har nu læst begge dine digte og jeg må sige de er smukke, og tror det er noget du har oplevet med de følser der er i.
Jeg skriver også digte i ny og næ, det er en god måde at komme ud med sine følser på.
Begge dine digte har ramt mig inde i, og fået mine tanker hen på en tidligere kæreste, det kune sagtens være mig der blev skrevet om, og som jeg har skrevet under dit andet digt så kunne det være mig hvis det var en kvinde der havde skrevet det andet.
Har du nogen sinde modtaget et digt fra en kæreste? hvis ja har du da forstået det som det var skrevet, jeg har oplevet 2 gange hvor manden ik helt har forstået mit, første gang var min ex mand han tog det lidt negativt, anden gang var min ex kæreste, han slap mig 2 dage efter at have læst det, alle andre der har haft læst dem har forstået dem som de sku forståes, og syntes de var smukke og fortalte de mænd der nu sku ha dem hvad de betød for mig.
Håber du bliver lykkelig.
Knuz herfra

Du må ikke forstå det sådan, at jeg kommenterer eller kritiserer din stavning. Det var ihvertfald overhovedet ikke min hensigt. Det beklager jeg hvis det virkede sådan. AMns akl dælme have lov at skrive hvad som helst, uanset hvor god eller dårlig man er til at stave...Det handler om budskaber og indhold...og DET er fandme vigtigt. So keep up the good spirit :o)
Men versefødder og rytmet ER også en side af digtekunsten.
Prøv en gang at sige dette digt:
"Jeg tvinges ej af storm og sten
kun af hjertesorg jeg styrter,
hjertet flåes af mistelten,
og rosentorn og myrter"
Betydningen ligger selvfølgelig i hvad de forskellige elementer står for. Storm og sten (flakken rundt og lede efter kærligheden), mistelten (kysset), roser (frieriet) og myrter (bryluppet). Men det er skrevet i en rytme man kan klappe....det giver budskabet "ben at gå på", hvis du forstår.....Det er ligesom om når det er nemt at læse, så har man som læser mere sympati for digtet, og de ting, der står i det....læseren har lettere ved at rumme det. Det var kun ment som en kommentar...og ikke en kritik af dit digt.
Og det andet med, hvor "hun" er henne...Der taler jeg sådan set ikke om, hvem hun er IRL, heller ikke om hvem fortælleren er...det kan jo i princippet være hvemsomhelst...Jeg taler mere om, handlingen i digtet. Og hvis man skal relatere til andre mennesker med det man har på hjerte, så er det vel fair nok at man adresserer dem. Forstået sådan, at man søger at skrive til dem i ord og billeder, der både indeholdes i en fælles forståelsesramme samt ens personlige udtryk....bruger ord, der kan formidle følelser og tanker ind i et fælles forståelses område...samt personlige udtryk.
Hvis ikke det fælles element er til stede, så bliver det rent privat og ingen kan forstå det, relatere til det, eller bruge det til noget, og hvis der ikke er det personlige udtryk, så bliver det upersonligt og ligegyldigt...kunne ligesågodt stå på bagsiden af en pakke tyggegummi...som man bare smider væk.
Hvis der så er noget i digtet, som forekommer uforståeligt, forvirrende, uafklaret, så har man egentlig, som digter et ansvar for at bære læserne videre igennem den forhindring...for at lede dem frem til det fælles univers igen. Ellers mister læseren interessen for digtet...og dermed budskabet....
Som du kan se handler det kun om teknik...ikke om dine personlige følelser bag digtet, og det er heller ikke den sympati, jeg taler om. Det er alene den sympati en digter er nødt til at opnå hos sin læser, for at læseren har lyst til at modtage hans/hendes produkt.
Så det var en art "professionel" feedback jeg gav dig...men jeg er ikke professionel på den måde at jeg lever af det....jeg er kun tekatsforfatter til nogle sange, som er publiceret, men digtekunst interesserer mig meget.
Held og lykke med det...jeg synes du formår at formidle følelsen....og det er fandme både stort og svært...som sagt...keep it up ;o)
Gode søndagshilsner
Halfevil333

kun via kritik og andres meninger kan man udbedre sine stavelser forståelse og fortolkning i de ting man nu engang skriver og siger.så jeg har det helt fint med at læserne kommer med deres forskellige meninger og fortolkninger af mine indlæg.