Føler mig ynkelig

Jeg har en dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i næsten 2år. Det er knap 4 mdr siden vi flyttede sammen. Og jeg føler mig så latterlig!
Problemet er at vi kan ikke være kærlige i vores eget hjem. Hans hund begynder at gø hvis han kysser eller holder om mig.
Hans 7årige datter, som er her hver anden uge, vil heller ikke acceptere det. Hver gang han kommer i nærheden af mig, begynder hun enten at græde eller skal lige snakke med farmand.. Og når han så går med så griner hun bare af ham og siger hun ikke ville noget.
Min kæreste skælder ud på sin hund når den begynder at skabe sig. Og hans datter, tja hende tør han ikke sige noget til. Hun vil gerne have far's opmærksomhed og så mener han det vil være ondt at bede hende vente.
Vi kan faktisk kun kysse i offentligheden, eller i sengen og det er jeg fanme træt af..

HVAD GØR JEG !?

Hunden skal opdrages ordenlig og han må forklarer sin datter at i er sammen
det måske lidt hårdt men han må tage sig sammen og ordne det

Hver gang tøsen kræver fars opmærksomhed kalder du på ham og siger at du lige vil fortælle ham noget, eller også begynder du at blive småhysterisk...
På et eller andet tidspunkt er han pisset så meget af at det vil komme til en konfrontation, og du holder bare på at det er mindst lige så synd for dig at du ikke kan få hans opmærksomhed som det er for tøsen...
Hvis han ikke kan forstå et vink med en vognstang, må du jo forklare ham at han har en mega-stor opgave med at få tingene til at glide.
Mht hunden skal den bare ignoreres når den brokker sig, og helst have masser af ros når den endelig holder mund.
Efterhånden vil den lære at der ikke er noget at komme efter...

Jamen nu ved jeg ikke hvad du mener med at kysse❓et lille kindkys eller rigtige kys? Jeg har aldrig og ville aldrig kysse rigtig, foran min søn... Det synes jeg personligt ikke er nødvendigt... Men hvis du mener at han generelt ikke må holde om dig i sofaen, eller give dig et alm kram, så synes jeg, du skal snakke med din kæreste og bede ham sige fra overfor datteren. Gerne verbalt ved at sige, far elsker dig rigtig meget, men jeg elsker også .... så du skal ikke blive jaloux når jeg krammer hende.
Men hvor tit har han datteren ?? Hvor længe har i været sammen ?? Hvor lang tid siden er det de er blevet skilt ???
Alt dette synes jeg er relevant... For alle børn reagere på en skilsmisse,,, og savnet ved ikke at have far hver dag... Prøv at tænke på hvordan du evt. ville have det hvis det var dit barn ?? Ville du kunne sige fra ?? Din kæreste kan hurtigt komme til at føle sig splittet imellem jer og du kan hurtigt blive irriteret på datteren over hendes krævende adfærd selvom den måske er fuld forståelig 😕
Ang. hunden skal den vises ud af det rum som i er i, ved det mindste tegn på dominans fra hundens side.... Du skal begynde at irrettesætte hunden, så den finder ud af, at du er højere i hirakiet end den 😃
Ønsker dig alt mulig held og lykke :-)

Hver gang tøsen kræver fars opmærksomhed kalder du på ham og siger at du lige vil fortælle ham noget, eller også begynder du at blive småhysterisk...
På et eller andet tidspunkt er han pisset så meget af at det vil komme til en konfrontation, og du holder bare på at det er mindst lige så synd for dig at du ikke kan få hans opmærksomhed som det er for tøsen...
Hvis han ikke kan forstå et vink med en vognstang, må du jo forklare ham at han har en mega-stor opgave med at få tingene til at glide.
Mht hunden skal den bare ignoreres når den brokker sig, og helst have masser af ros når den endelig holder mund.
Efterhånden vil den lære at der ikke er noget at komme efter...

Ej altså et menneske som kan kalde et barn TØSEN, er bare for meget i mine øjne.....
Og man pisser da ikke sin kæreste af på den måde, helt ærligt, at gå ned på en 7 årigs niveau,,, come onnnnnnnnnnnn..... sikke et vidunderligt forhold man ville få, ved at takle tingene på den måde....
Altså i mine øjne, skal børn forståes ikke ses som et irriterende problem. HALLO forældrene har valgt at blive skilt, ikke barnet..... Og derfor kan barnet reagere....
Sikke dog en indsnævret holdning du fremviser der... AD siger jeg bare for et uempatisk menneske du er..............

Hej (-:
Jeg er 16 og har stortset været som det du beskriver din steddatter som...
Dog hellere omkring min mor.
Men det der hjalp mig, var da min daværende stedfar og mor, valgte og sige at jeg skulle have en dag kun med ham, den dag blev onsdag, så onsdag efter skole, tog han mig tit med i zoo, i tivoli, cirkus, ja alt jeg som sådan havde lyst til, jeg var en rigtig vandhund, så selvom jeg ikke kunne li ham, fik han mig overtalt til og tage med i svømmehal, og fik en is bagefter... Men det skal lige siges jeg skreg, og opførte mig rigtig grimt de første par gange, indtil jeg opdagede at han var god nok (-: Efter 5-6 mdr, med vores onsdage, havde jeg et tættere forhold til ham, end til min mor (-: og selvom de ikke er sammen mere, er jeg der stadig om onsdagen, fordi vi begge nyder og lave noget sammen (-:
Så mit råd ville nok være du skulle prøve og åbne dig for hende, og måske tage nogle timer kun med hende, og så finde ud af hvad hun kan li og lave og så i 2 kun gør det sammen...
Og med hensyn til din kæreste, tror jeg det er meget normalt, min mor har altid holdt på at kærlighed kan vises med kram, holde i hånd eller lign. og at hun ikke ville kysse en fyr foran os (-:

Det kommer helt af sig selv. Min kæreste arbejder dag, og jeg aften. Så den uge vi har hende, er det mig der henter hende og er sammen med hende indtil far kommer hjem kl 17.00. Det vil sige vi har 5 timer sammen. Henter hende gerne så tidligt netop for at hygge med hende. Så tager vi enten hjem og laver en god frokost, eller så tager jeg hende med på café.. Og så er vi min. udenfor 1 time om dagen, enten går vi en tur ned i parken og leger, eller smutter på en legeplads🙂Og hun er glad for mig..
Vi snaver ikke foran hende, men når jeg kører på arbejde vil min kæreste gerne kysse mig.. Så jeg har fået et sidste kys i tilfælde af at der skulle ske noget forfærdeligt..

Vi kysser hinanden når den anden skal ud af huset.. I tilfælde af at der skulle ske noget forfærdeligt.. Og vi står ikke foran hende og snaver.. Vi snakker om 3-4 kys om dagen, hvilket jeg ikke synes er for meget..
Vi har hende 1 uge af gangen, og har været sammen i 2år.. Vi har boet sammen i snart 4 mdr..
Det er helt galt når jeg står og laver mad.. Hvis hun hjælper mig, og far så kommer og giver først hende et kys på kinden.. Når han så kysser mig i håret begynder hun at skubbe de nærmeste ting på gulvet og græder🙁Det er rigtig træls, jeg har talt med min kæreste om det, men han mener ikke der kan gøres noget.. Vi må bare være tålmodige, og det mener jeg simpelthen ikke kan være rigtig..

[quote="dduck" post=2426775]Hver gang tøsen kræver fars opmærksomhed kalder du på ham og siger at du lige vil fortælle ham noget, eller også begynder du at blive småhysterisk...
På et eller andet tidspunkt er han pisset så meget af at det vil komme til en konfrontation, og du holder bare på at det er mindst lige så synd for dig at du ikke kan få hans opmærksomhed som det er for tøsen...
Hvis han ikke kan forstå et vink med en vognstang, må du jo forklare ham at han har en mega-stor opgave med at få tingene til at glide.
Mht hunden skal den bare ignoreres når den brokker sig, og helst have masser af ros når den endelig holder mund.
Efterhånden vil den lære at der ikke er noget at komme efter...[/quote]
Ej altså et menneske som kan kalde et barn TØSEN, er bare for meget i mine øjne.....
Og man pisser da ikke sin kæreste af på den måde, helt ærligt, at gå ned på en 7 årigs niveau,,, come onnnnnnnnnnnn..... sikke et vidunderligt forhold man ville få, ved at takle tingene på den måde....
Altså i mine øjne, skal børn forståes ikke ses som et irriterende problem. HALLO forældrene har valgt at blive skilt, ikke barnet..... Og derfor kan barnet reagere....
Sikke dog en indsnævret holdning du fremviser der... AD siger jeg bare for et uempatisk menneske du er..............

Haha så skulle du nødig høre hvad hendes forældre kalder hende, hvis du synes tøsen er forfærdelig :D