gammel kærlighed spøger..

Arh, det spøger i mit hoved. Sagen er den at jeg er i et rigtig dejligt forhold, med en sød og skøn fyr. Vi har været sammen en del år og jeg er super glad for ham. Vi har nu igen taget skridtet og flyttet sammen i min lejlighed. Et skridt vi har taget før for 3 år siden, men det endte i kaos og i flyttede hvert for sig men bevarede forholdet.. Nå men det er ikke sagens kerne..
Mit problem er at jeg i samtlige af mine forhold, altid har ladet kæresten som jeg havde før fylde en masse i mit hoved. Ham som det handler om er en teenage kæreste som dumpede på den groveste måde. Vi var hinandens første alt, foruden lige samleje, da jeg ikke var klar den gang. Derfor droppede han mig til fordel for en som selvfølgelig godt gad. Vi var sammen et par gange derefter fordi jeg jo håbede på denne første kærlighed indså han ikke kunne undvære mig, men hver gang ringede han dagen efter og sagde han ikke ville have noget med mig at gøre. Jeg ved ikke hvorfor jeg blever ved med at sidde fast i den gang. Jeg vil jo IKKE have ham tilbage. Han slog op efter vi havde været sammen i godt 2 år, og jeg så det på ingen måde komme. Ja ja 2 år er vel lang tid at vente for en teenge dreng, men jeg var naiv og mener stadig det var bedst at stå ved at jeg ville vente..
Gider ingen dumme kommentarer, vil bare høre om der er andre som oplever gamle kærester dukker op i tankerne, selv om man har rykket sig flere 1000 km siden da, og egentlig ikke ønsker dem tilbage i ens liv. Jeg ønsker ikke en gang at snakke med ham eller se ham, ham dukker bare til tider pludseligt op i tankerne. Der kan sagtens gå 1 år i mellem eller 2 for den sags skyld.

jeg har også en sådan - og det er mere end 30 år siden! Vi var ikke til andet end skade for hinanden, men ud vil han ikke ;-)
Jeg har mødt ham et par gange gennem årene, og vores følelser for hinanden er stadig stærke - det er tydeligt, men vi har hvert sit liv og jeg ville dø, hvis jeg skulle leve med i hans og han har absolut ingen berettigelse i mit.
Han dukker op, hvis jeg har en dårlig periode med min elskede - som en blomstrende erindring om at HVIS han ringede på døren lige nu, SÅ ville jeg..... men det ville jeg jo ikke, hvis det kom til stykket.
Lev med ham og nyd, at du en gang har haft en kæreste, som du var glad for - han har jo alt andet lige lært dig et eller andet - om ikke andet, så at sætte pris på den kæreste du har nu ;-)

Av hvor er jeg glad for dit svar. Det lettede så meget at læse det ikke er mi som er skrup skør, ihvertfald ikke lige med det her. Jeg har gået i et par uger nu og følt mig helt alene i verden. Kæresten er skøn, men føler det næsten som utroskab når jeg nogen gange har brugt en hel aften for mig selv for at gennemleve alle tingene fra den gang..
Det var så pænt af dig at skrive..

Selvfølgelig er du ikke skrupskør - og du skal da ikke være flov over at nyde din minder, sålænge de ikke bliver besættelser!
Jeg er ret overbevist om, at alle, der har oplevet stærke følelser for et andet mennesker tænker over det, selv om de ikke er sammen længere - det er der bestemt ikke noget unormalt i. Lur mig - din kæreste har garanteret også en i sin fortid ;-)

Ja, jeg har det også sådan en gang imellem.
Jeg ved fuldstændig hvad du mener med det!
Nej, 2 år er ikke lang tid for en teenage dreng
at vente, til sin kæreste er klar til samlege. Hvis man elsker hinanden, kan man vente hele livet. Også selvom man kun er de der teenage år.
Da jeg var teenager havde jeg en kæreste. Han hed Ramus. Og vi var sammen i 3½ år. Indtil JEG slog op. Vi havde dog haft sex, så det var ikke KUN det han ville have. Han ringede til mig mange måneder efter jeg havde slået op. Og jeg var blevet forelsket i den her anden dreng. Jeg var HELT ligeglad med Rasmus, da jeg havde slået op og der var gået lang tid. Men Rasmus havde svært ved at komme over det. Jeg begyndte komme sammen med ham jeg godt kunne lide, som hedder Martin. Jeg sorgede Rasmus dybt. Det var i 8 klasse, og Rasmus flyttet skole. Han skulle begynde på Efterskole, på Samsø. Siden har jeg ikke set ham, eller hørt noget til ham. Jeg tænker tit over hvorfor jeg slog op, vi havde det perfekt & dejligt sammen. Men jeg ved også, at ''evigt'' aldrig holder. Jeg er nu i et nyt forhold, dog ikke med Martin *S* ;-) Tænker tit på Rasmus, for jeg sorgede ham virkelig dybt. Elskede ham virkelig højt. Jeg har også tit spekulerede på om det var normalt og tænke tilbage på sin ekseksekseks kæreste. Jeg har været gennem et par forhold, og jeg har altid tænkt på ham. Jeg følte det ikke var normalt, men nu jeg vand til det. Men der sker ikke så meget, kun når jeg tænker tilbage på skolen. Kram Brit. Håber nogle forstår det?

Det er så rart at vide der også er andre som kan genkende denne følelse af gammel kærlighed som dukker op i ny og næ. Føler lidt det er et tabu nogen gange, da jeg jo netop er i et andet forhold nu som fungere rigtig rigtig godt. Folk tror hurtigt det er fordi man ikke har det godt i det nuværende forhold, og man ikke kan komme over det tidligere forhold.

Jeg står selv i samme situation, Har den skønneste kæreste som jeg nu bor sammen med.. Han er sød, skøn og dejlig og er rigtig glad for ham! men i baggrunden lurer " den gamle flirt".. Vi var kun sammen " kysse venner" i en god måneds tid, da jeg så fandt ud at han skulle være far! jeg konfronterede ham med det, og blev vist rimelig sur, han sagde at han ville have sagt det men at han lige nu havde svært ved selv at acceptere det! Efter det var vi til noget "hal-fest" hvor der kom en tøs hen til ham og lagde an på ham.. han gjorde intet ved det, eller bad hende gå og derfor blev jeg jo rimelig ked af det.. Han spurgte derefter om ikk vi skulle tage hjem til ham og sove, og så sku vi snakke om det hele imorgen! jeg sagde nej pga en veninde som også var med, som senere viste sig selv at tage sin "flirt" gennem nogle måneder med hjem og da jeg så senere på natten ringede til ham, svarede han ikke før næste dag.. han sagde at han var faldet i søvn, og det kan også være han var.. men var det alene?? vi snakkede sammen hver dag der efter men tilsidst ebbede det ud, efter som hans x kom længere og længere hen i graviditeten! der gik derefter nogle måneder hvor han ignorede mine beskedere og opkald og kom aldrig i byen mere så jeg kæmpede og kom videre... Jeg fandt efter 5 måneder en ny fyr ( min nuværedende kæreste) og vi er stadid glad og forelsket! jeg har siden dengang hørt fra ham selv og 2 veninder at han vil gøre alt for at få mig tilbage og at han ikke vil gå tilbage til sin x pga mig, selvom hun gerne vil have ham... Han har ikke været sød ved mig, og jeg tror aldrig jeg ville komme til at stole på ham, men hvorfor tænker jeg så stadig på ham?

Jeg vil vælge at kalde vedkommende en gammel flamme, da han aldrig var min kæreste. Vi var sammen nogle gange og har da også lidt kontakt, men vi får aldrig rigtig mødtes. Han ville gerne mere dengang og jeg var ikke parat til den slags forhold han kunne tilbyde, så jeg tilbød mit venskab i stedet. Hvilket han lige skulle tænke over. Han er det mest fantastiske menneske jeg har mødt (bortset fra enkelte venner og familie naturligvis) og jeg glemmer ham aldrig. I dag ville vi passe perfekt sammen tror jeg, men jeg tror ikke han tør prøve igen.
Jeg er sammen med en virkelig sød fyr i dag og jeg har bare accepteret at den anden altid vil hvile i mine tanker. Derfor behøver det ikke betyde at du ikke kan have et andet forhold der er godt. Man kan jo ikke få alt i denne verden ;0)

(dette kommer til at gøre ondt på kærlighedsidealisterne ;0) : at i en verden med over en mia. mennesker, skulle der så kun være én eneste man kan have følelser for ?
Jeg har en fyr jeg aldrig kommer til at glemme, men det må jeg bare acceptere, da jeg nu er i et andet forhold som jeg er rigtig glad for.
Jeg tror at når først man accepterer det, så bliver det nemmere for én selv i det lange løb :0)