Giv os vækst nu!
For et par år siden lovede regeringen os, at hvis vi fik lempelser i topskatten, ville vi få en dynamisk økonomi, hvor de højtlønnede ville arbejde mere, til gavn for os alle.
Nu har vi prøvet det, og det virker ikke! Vi har ikke fået dynamik i erhvervslivet, men kæmpeunderskud - økonomien stagnerer - og væksten sker i antallet af danskere på overførselsindkomst.
Det var ikke overraskende, for da Bill Clinton genindførte topskatten, blev vi advaret om, at amerikansk økonomi ville glide ud over afgrunden, men sådan kom det ikke til at gå. Under Clinton oplevede amerikanerne en uafbrudt økonomisk fremgang med et dynamisk erhvervsliv.
Så kom George Bush til, og han gjorde netop alt det, som regeringens økonomer prædiker om, herunder at give skattelettelser og helt at afskaffe topskatten.
Under ham satte amerikansk økonomi kurs direkte imod afgrunden. Økonomien blev akkurat reddet på målstregen, da Bush panisk nationaliserede store dele af den finansielle sektor, og erhvervslivet fik meget store subsidier for at forhindre de gamle store hæderkronede amerikanske firmaer i at blive opløst. Efter den gennemført liberale økonomiske politik, var de insolvente, efter at de havde opbrugt al den kapital, som de opsparede under Bill Clinton.
Regeringens økonomer har en fantastisk evne til at se bort fra sådanne facts, som modsiger deres ideologiske mantraer.
Det er på høje tid, at regeringen opgiver deres forældede tankegods og skaber vækst i erhvervslivet inden den nye generation bliver opdraget til at være professionelle bistandsklienter - ligesom vi oplevede unge danskeres vilkår under Schlüter. Da kom de også direkte fra skolebænken ud til et uvirksomt liv.
Vi har ikke tid til at vente et helt år på et regeringsskifte, så skift hest lige nu - og giv os den vækst, som erhvervslivet sukker efter.
De har vist vejen i Norge, hvor de ikke har masser på overførselsindkomst, og en sund økonomi.
Hvad venter I dog på? Træk i arbejdstøjet nu!