jeg skal til at have lavet et nyt badeværelse og i den forbindelse vil jeg gerne have lavet en bruseniche i glasbyggesten men jeg vil høre om der er nogen der ved om de findes i andre størrelser end 19x19x8 og hvor man i givet fald finder det henne?
Hvis nogen har nogen erfaringer med dette må i gerne skrive dem så jeg ikke dummer mig:-)
Nu ved jeg ikke hvordan du har tænkt dig det skal bygges og se ud, men jeg kan huske en af "gør det selv" programmerne på TV, hvor de også brugte den slags sten.
Den gang blev det oplyst at man ikke måtte mure flere end 5 eller 7 lag sten over hinanden, og den bestemmelse gælder måske stadig?
Jeg har ikke kunne finde bygningsregulativet for den slags, men du bør være opmærksom på det, hvis du har i sinde at bygge "højt"
tilføjet af Murermesteren
Må og må ?
Du må da bygge så højt du vil, det mener jeg ikke der er regler for. Spørgsmålet er om du kan bygge ret højt på den gamle traditionelle facon, med sand + cement + gips før det vælter. Var for en del år siden var jeg med til, at opføre et kontorlandskab med disse møgsten, og der byggede vi 5-6 skift, forlod det og lavede noget andet, og kom igen når det var tørt og fortsatte.
Men nu om dage er der opfundet et smart system med nogle skinner, plastlister og en hurtighærdende silicone, meget let at lave.
Er man meget glad for at rende og fjerne kalk, og er man vild med rengøring er glasbyggesten optimalt.
Selv ville jeg vælge en overfladebehandlet hærdet glasplade, hvis det absolut skal være glas.