Jagten på "Det Grå Guld"

"Seniorarbejder" er efterhånden blevet et almindeligt kendt begreb. Aldersgrænsen er lidt uklar, men den pæne betegnelse dækker over, at mange virksomheder har indført en seniorpolitik, der på forskellige leder – og forskelligt fra virksomhed til virksomhed – giver de ældre ansatte lidt bedre, eller rettere andre arbejdsforhold. Det pynter slemt i de Sociale regnskaber, som straks står at læse i forøgede aktiekurser.
"Det Grå Guld" er også en nydelig betegnelse for de ældre på arbejdsmarkedet. Det er jo creme for øregangene, for det henviser jo til de ældres evner, værdier og erfaringer, som burde være guld for ethvert samfund.
Sådan er det ikke i det kapitalistiske Danmark!
Mange slutter deres naturlige, overenskomstdækkede tilhørsforhold til erhvervslivet med nedslidning eller arbejdsskader. De henvises til førtidspension, revalidering, skåne- eller fleksjob.
De sidste eksempler er indeholdt i "Det rummelige arbejdsmarked", som er et socialdemokratisk opfundet begreb, der angiveligt vil give plads til de ældre.
Det forholder sig blot sådan – som KP så tit har beskrevet – at de er sat uden for stort set alle faglige rettigheder. Det er kun den del af arbejdsskaren, som slipper nogenlunde helskindet gennem de første tre årtiers arbejdsliv, som går under betegnelsen "Det Grå Guld".
Når jagten på "Det grå Guld" er sluppet løs, betyder det ikke, at de ældre er efterspurgte eller værdsatte. Det betyder, at virksomhederne jager dem ud af fabriksporten.
Det betyder, at de af os, som beholder vores erhvervsevne uden skader eller nedslidning, står med en akut trussel om fyring, dagpenge og derefter bistand.
Det betyder en drastisk nedgang i indkomsten for den enkelte og vedkommendes familie.
Det betyder en stor ydmygelse at skulle gå den tunge gang fra fabriksport til fabriksport – blot for at føje det ene afslag efter det andet til de øvrige udelukkende på grund af alderen. Der er ikke brug for dig!
Virksomhederne vil naturligvis af hensyn til profitten hellere antage en ny, frisk og ung arbejder, der kan holde i årevis, og som ikke er ved at gå på pension eller efterløn.
Ifølge regeringens politik – når vi skærer alle ordene fra – så kan samfundet tilsyneladende også undvære dig.
Det er i hvert fald en kendsgerning, at virksomhederne gerne betaler lidt erstatning for at slippe af med "Det Grå Guld"!
Afskedigelsesnævnet, som er den instans, de faglige organisationer kan anke fyringer af ældre ansatte til, har i en årrække lagt en praksis, der giver klare økonomiske retningslinier for, hvad det koster pr. hoved for en arbejdsgiver at skille sig af med en ældre ansat: 20-100.000 kr. – alt efter, hvor lang tid man har "tjent" virksomheden!
Senest har Elsam lige investeret 2 mio. kr. for at slippe af med 110 ældre arbejdere.
Gang på gang har Statsminister Poul Nyrup udstedt løfter om, at der er plads til alle. Igen og igen har han talt om, at samfundet skal værne om "Det Grå Guld", der besidder så stor erfaring og værdi.
Men Statsministeren har ikke fejet for egen dør. I statens eget område er det kun 6 pct. af arbejdsstyrken, der er fyldt 50 år. Den samlede arbejdsstyrke over 50 år udgør mere end 20 pct.
Statsministerens løfter er kun luftsteg og vindfrikadeller.
Statistikkerne beviser det. I de sidste år er antallet af arbejdere på overgangsydelse steget fra 4.000 til 31.000! Efterlønnere er steget fra 109.000 til 148.000.
Der står stadig 924.000 på venteliste for at få et arbejde.
De er udstødt, og der er ikke plads til dem.
Undersøgelser viser, at der kun er ca. 20.000 ledige stillinger i omløb.
En lille million arbejdere er sat på porten – selvom de gerne vil yde deres. Det beviste vi under højkonjunkturen i 1960´erne!
De ældre er nu udset til at være blandt de hårdest ramte, henvist til dagpenge, overgangsydelse, bistand eller tvungen efterløn.
Så meget er "Det Grå Guld" værd!
efterord: fik den her udprintet og aner ikke hvor den stammer fra, men passer godt til den her debat i øjeblikket.

silverfoxdk

Politikerne siger , at vi skal arbejde så længe vi vil og kan , arbejdsgiverne tænker - dem vil vi af med - dem vil vi ikke ansætte.
Fagforeningerne skal kræve , at seniorerne behandles på en rimelig måde.
924.000 mennesker på ventelisten er en ren skandale , arbejdsgiverne siger der er fuld beskæftigelse - og vil have arbejdskraft fra udlandet - IGEN!! ??
Politikerne kræver tvangsaktivering , " klappe kassen i" , og at arbejdsløse SKAL " stå til råddighed" for arbejdsmarkedet.
www.ladk.dk beviser hvor råddent det hele er .
Alle skal presses ud på arbejdsmarkedet , og seniorerne skal presses UD AF arbejdsmarkedet.
Arbejdsgiverne skal "stå til råddighed" for de arbejdsløse , og lave en senior politik - det må være fagforeningernes opgave at få det iorden - de har fagforeningsfolk på de fleste arbejdspladserne.
Det burde også være sådan , at når man når 60 års alderen og godt vil på efterløn , skal det kunne lade sig gøre på den ene eller anden måde.
Mere fritid , måske et halvdags job ( senior job - som der SKAL laves).
Det skal være en god oplevelse at være senior.

Det er en spændende tanke du lancerer der- at man skal kunne trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det tror jeg der er perspektiv i- hvis det altså knyttes sammen med et krav om, at en vis procentdel af virksomhedens arbejdstyrke skal være over 50 år gammel (eksempelvis 20-25%). Ellers er vi nok lige vidt!
Det er naturligvis umuligt... hvordan skal det dog ikke gå, hvis hver femte stewardesse er over 50 (føj dog)! Eller hvis de ældre skal med i IT branchen. Jo, det vil kræve masser af nytænkning, så derfor er det sikkert en god ide.....
Når det så har vist sig, at arbejdsmarkedet ikke brød sammen, selvom der kom et krav om i højere grad at inddrage de ældre, så har vi jo nogle erfaringer at bygge videre på, når vi kigger på andre grupper der er udstødt af arbejdsmarkedet!

at jo yngre man er får man mere i løn, da man er i gang med at etablere sit liv og det koster.
Når man er over en vis alder kunne man jo med neddroslingen kanske bare beholde sin indkomst uden de store ændringer.
Det giver ikke mening at give de unge for lav løn, da de ofte er nødt til at gældsætte sig bare for at få et sted at bo, og slet hvis det de skal bo i er lejet.
Dermed ikke sagt at ældre ikke har brug for penge. I disse brug og smid væk tider når tingene slides op og går i stykker skal der naturligtvis bruges på dette.
Det er min egen erfaring at jo ældre, jeg bliver (er snart 47) jo mindre er mine materielle behov for at have ting som er moderne. Måske hænger det lidt sammen med, at man når man biver ældre ikke går helt så meget op i hvad andre har og tænker som man gjorde da man var yngre med mindre tillid til sig selv.