Glæden og skuffelsen

Jeg har brug for lidt sparring….
Jeg er mor til en dejlig voksen datter, og vi har altid haft det godt sammen. Jeg har været alene med hende da hun var barn, og jeg føler ofte, at det har givet os et særligt tæt bånd.
Hendes liv tegner sig lyst og lykkeligt. Hun er lige blevet gift og venter deres 1. barn, og vi glæder os så meget alle sammen.
Om mig selv kan jeg sige, at jeg har et godt job, mange dejlige venner, en dejlig kæreste som min familie er glad for - så jeg er som sådan ”uafhængig” af at min datter skal ”tage sig af mig”, hvilket betyder, at vi altid kan ses af lyst og ikke af pligt…. Hvis I forstår :-)
Nu kommer jeg så til mit problem/min skuffelse….
Hvert år i december, har min datter og svigersøn og jeg glædet hinanden med adventsgaver.
Jeg har aldrig fornemmet at nogle af os gav gaver for at få – vi gav af lyst og fordi det var hyggeligt både at modtage, men også at give. Begge elsker vi små hyggelige pakker – så det var dejligt at glæde hinanden – og en dejlig tradition som hun selv har udtrykt at hun nød.
Nogle dage inden 1. søndag i advent fik de deres pakker. Jeg havde gjort lidt ekstra ud af dem denne gang – tænkte at de skulle forkæles lidt ekstra i år. Dette blev kvitteret med et stort tak og glade smil.
Men….. i år var det så kun mig der glædede dem med adventsgaver…...... for 1. gang i de 7 år hun har været udeboende….Helt uden et ord har hun glemt/undladt også at finde 4 små pakker til mig.
På facebook kan jeg læse hvordan hun har glædet og overrasket et par af sine dejlige veninder med kurve med 24 kalenderpakker. Hun har jo også ”haft tid til det i år” siger hun når de kommenterer det.
Jeg ved at min skuffelse kan misforstås og tolkes som misundelse., men sådan er det ikke. Jeg glæder mig på hendes veninders vegne – jeg føler mig bare så skuffet og glemt.
Hvad tænker I når I læser det, jeg tror virkelig at jeg har svært ved bare at lade som ingenting….
Jeg føler mig så skuffet. Har lyst til at sige det til hende, men jeg har også svært ved at gøre det - det skulle jo være af lyst og ikke af pligt….
Prøv at lad mig høre lidt meninger….

Først tillykke med det fine og tætte forhold du har til din voksne datter. Jeg har selv et lignende forhold til min datter, så jeg ved helt klart hvordan du har det.
Jeg forstår såmænd godt din skuffelse, men desværre står vi mødre tit sidst i kæden når der bliver uddelt opmærksomhed, og så kan man som du nemt blive skuffet. Det er helt sikkert ikke ondt ment fra din datters side, hun har bare haft travlt med at servicere veninderne, som højst sansynligt ikke har ydet samme hensyn over for hende. Og så var der ikke tid til dig i år.
Du kan evt. lade være med at give advenstgaver næste år. Desuden kan du næste år lave en kalender til baby. Så får du afsluttet en tradition og startet en ny helt smertefrit.
Jeg forstår at du er skuffet, men jeg synes ikke du skal sige noget til hende. Du må æde den og komme videre. Og måske læse lidt mindre om hendes liv på facebook 😉 Vi skal ikke vide alt hvad vores børn går og laver...
PS. Min datter får også adventskalender. Hun bliver også rigtig glad hvert år, men ikke så glad at hun laver en til mig.

Tak for dit svar - det er dejligt at føle sig forstået :-)
Jeg tror jeg vil overveje at gøre som du nævner - at slutte traditionen med adventsgaver i år, og så næste år lade det blive babys tur.
Jeg syns bestemt ikke at jeg lider at "tjek-min-datters-facebook-syndrom" - men jeg er selv venner med flere af min datters veninder derinde - bl.a de to som fik fine julekalenderpakker i år. Derved ser jeg det jo automatisk i deres opdatering :-) ... og jeg under dem det bestemt - de er søde og nære veninder til min datter og jeg ved, at de gør mange ting for hinanden.
Mange hilsner Birgit

Jeg mente det heller ikke som en negativ kritik af dig. Bare en ting der kører lidt i mit baghoved efter snak med jævnaldrende venner der er på facebook. Og det hører du fra den åbentbart eneste dansker der endnu ikke er "på" 😃

Allerførst et stort tillykke til vore døtre og os. [l] 🙂 [l]
Men jeg tænker lidt at, fra mor/datter forholdet i de tidligere teen år, hvor der fandt én form for løsrivelse sted. Du ved der hvor hormoner fløj rundt i deres univers, de første kæreste skridt osv. [(:]
Jamen så kom der ro på igen på den front og vi kunne ånde lette op over, at vi havde overlevet og var intakte. Så kom vi til mor/datter/veninde forholdet, hvor der nu er en helt anden form for løsrivelse sat i værk, er de tanker jeg gør mig i tiden.
Nu har vore døtre har fået/fundet KÆRESTEN/slået sig til ro, godt job, voksen veninder, kollegaer etc. og skal nu sågar til at stifte deres egen lille familie.

Jeg er nemlig i noget ala samme situation som du lige nu (dog IKKE FB bruger) og tror bare at vi nu skal vænne os til vore "voksne" døtres anden store løsrivelser fra os, tror jeg.
Samstemmende vil jeg give gitte1111 ret i det hun skriver, der skal nu nok blot lidt "nytænkning" til, nu hvor vi skal have et barnebarn at fejre julen med til næste år. [l] 🙂 [l]

Jamen der har været et par år hvor jeg var den hun kom til når hun "hang lidt med næbbet" og skuffelsen over ikke at skulle være mor, som så mange af hendes veninder/kollegaer.
Der var ganske enkelt i perioder for meget baby/graviditets snak. Nu hvor det endeligt er lykkedes hende og kæresten selv at skulle være forældre, så er det lige med ét blot veninderne som duer.
Det er osse helttttt fint med Moi, hun ved at jeg er her lige til at træde til, hvis (mor)behovet skulle komme og bare jeg ved, at hun ved det. Så er jeg glad, tilfreds og tryg.

Du skal se VI bliver nok et hit igen, når der skal baby sittes. 🙂

De bedste hilsner.
ME.

Så er vi da i det mindst 2. [(:]

De bedste hilsner
ME.
NonFaceBookBruger. 🙂

Jeg tror desuden at det er ovenud vigtigt, at du husker dig selv på at du IKKE..:
Er glemt
Men blot lidt nænsomt "gemt" [l]
De bedste hilsner
ME.

Mange tak for jeres tilkendegivelser-
Jeg havde bedt om at få besked på sms ved nye svar - men det er glippet, så ser først jeres svar nu :-)
Jeg ved jo godt at jeg ikke er glemt, men det kan næsten føles sådan når man bliver skuffet....
Veninderne fylder enormt meget i min datters liv, og det er jo dejligt.
Alligevel ved jeg jo godt, at veninderne ikke kan tage en mors plads - eller omvendt.
Kh Birgit

🙂
Jeg fornemmer på dit skriv, at den værste storm/skuffelse har lagt sig?
Du skal se det hele ordner/retter sig til. Nu der også kommer småfolk. [l]
Det er livet i en nøddeskal med den form for forandring og hvem ville være foruden?
Ikke jeg. 🙂

Hav det dejligt og glædelig jul.
De bedste hilsner
ME.

Ps..:
Ang. svar retur.
Never mind med det, jeg er selv ekspert i at, få det til at kokse på én eller anden facon.
Bedre sent end aldrig. 🙂

Jeg ved såmæd ikke om skuffelsen har lagt sig, jeg har vel bare vænnet mig til det....
Jeg syns stadig jeg arbejder med ikke at lade mig mærke med noget når vi er sammen, og tænker stadig, at det vel er sidste år de får adventsgaver.
🙂

Man kan heldigvis som menneske vænne sig til meget og hellere se positivt på det, frem for negativt. 🙂
Men kan du blot holde dig for god til at komme med stikpiller omk. det, så synes jeg det er stort. For det vil slet ikke bære nogen anden vej hen, end at I får noget negativt jer imellem og DÈT synes jeg ikke er det værd pga. nogle gaver. Dertil MÅ jeres forhold være langt vigtigere. Du må se i øjne at der er ændringer fra i år og hoppe med på dem.
Der er ligesom en naturlig afslutning på noget og derfor dejlige årsager til at starte nye traditioner. [l]

gitte1111 nævnet allerede din, tidligere i tråden..:
Desuden kan du næste år lave en kalender til baby. Så får du afsluttet en tradition og startet en ny helt smertefrit.

Nu skal du glæde dig, til alt det nye der venter lige om hjørnet. [l]
ME.

Jeg kunne aldrig finde på at give stikpiller om det - jeg vil jo netop ikke såre eller skabe splid. Inderst inde tror jeg at min datter ville blive meget ked af det, hvis hun vidste eller fornemmede, at hun havde gjort mig ked af det - og det nænner jeg slet ikke.
Det er rigtigt det bare handler om et par gaver - og så alligevel..... Det handler om tanken om at jeg føler mig glemt og lidt tilsidesat, og om en dejlig tradition vi havde sammen som er brudt. Nok især fordi de ikke bare har meldt ud at de ikke var "med" i år. Det smerter mig lidt.... men ja - man kan vende sig til meget 😉
Du nævner tidligere med løsrivelse.... Det er slet ikke det det handler om. Jeg/vi har løsrevet os for mange år siden - forholdsvis nemt og smertefrit. Min datter har været sammen med sin kæreste i snart 8 år, og har boet sammen i 7, så det er integreret i vores liv for længe siden 🙂
Det er netop Gittes ord der har hjulpet mig med at finde en løsning fremadrettet - til næste jul/dec er der en lille ny der skal forkæles med en kalender eller adventsgave. [l]
OG ja - du kan tro at jeg glæder mig.... [l]

Hej igen.
🙂
Den anden løsrivelsen, som jeg havde tænkte det, ud fra mit eget vedkommende. Var også ud fra at min datter blot har boet sammen med sin kæreste i 3 år. Jeg har fint kunne følge dig i de tanker du har gjort dig og ja, man kunne måske godt lige have meldt klart fra, fra en igangværende familie tradition.

SÅ meget mere dejligt er, at du ikke er typen, der gør i stikpiller om det. 🙂

Jeg glæder mig ditto og er faktisk meget overrasket over HVOR meget egentligt? Over at skulle have det her først lille barnebarn. [l]

Forts. skøn dag.
ME.

Ja det er helt fantastisk, hvilken følelse af glæde det giver, at skulle være mormor.
Held og lykke til dig også 😃