God løn eller gode kolleger?

Gå ned i løn - så kan du beholde din kollega! Hver tredje dansker vil hellere have mindre i løn end miste deres kolleger. det viser undersøgelse foretaget af Gallup.
Arbejdsmarkedsforsker siger:
»Den slags solidaritet ville man aldrig have set for bare to-tre år siden. Med krisen er vi begyndt at bekymre os mere for vores arbejdsplads og kollegers overlevelse end kroner og øre. Mange er villige til at gå længere end normalt for at holde på jobbet og kollegerne - også selvom det betyder en lønnedgang,«
http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2223701.ece?partner=pol
Hvad ville du gøre? Hvad betyder mest for dig - en god løn eller gode og loyale kolleger?

Det er en underlig artikel, fordi
kollegaer normalt er loyale. Ellers
har de ikke en fremtid i virksomheden.
Hvis virksomhedens ledelse ikke evner at
omstille sig, så skal medarbejderne
accepterer en lønnedgang. Hvis jeg
var bestyrelsen, så ville jeg kigge
på direktionens manglende evner.

Jeg tror problemet med undersøgelsen er at folk er bange for at de er kollegaen.
så konklusion fra undersøgelsen er ikke at folk vil gå ned i løn så deres kolleger ikke bliver fyret, konklusionen er at de selv gerne vil gå ned i lån så de ikke bliver fyret.

Ja, gode og Loyale kollegaer og arbejdspladsens overlevelse er væsentligere end lønnen under forudsætning af det ikke er et minimumsløn job... jeg tænker nok mest funtionære og faglærte når jeg siger dette
Jeg gjorde det selv i min sidste ansættelse som en af få men det er jo ingen garanti ej heller for en selv... jeg er opsagt nu og søgende men finder stadig det er rigtigt sådan

Mine kollegaer betyder alt for mit daglige virke. Jeg kan på ingen måde lave det stykke arbejde jeg gør uden en eneste af dem, derfor ville jeg til hver en tid gå ned i løn for at, beholde nogle af dem.
Selvfølgeligt er det af væsentlig betydning, hvilke summer der vises på lønsedlen men for mit vedkommende er et godt psykisk arbejdsmiljø langt mere værd end penge. Det må ikke være rart at få en høj løn men være ked af at gå på arbejde.

"Jeg kan på ingen måde lave det stykke arbejde jeg gør uden en eneste af dem".
Jeg har oplevet mange fyringer af kolleger på diverse arbejdspladser - og med berettigelse; hænderne var skruet forkert sammen på dem, de kunne ikke arbejde selvstændigt men skulle hele tiden spørge om hjælp. Sådanne tabere slider da på arbejdsmoralen, så hellere skaffe sig af med dem.
Problemet med fyringer idag pga. finanskrise er, at det ofte ikke er de rigtige folk, der bliver fyret, men ofte dem der har gjort sig venner med chefterne, som bliver. Og det eneste, de kan, er at gå og smalltalke dagen lang og undskylder sig med, at de skaber "et godt arbejdsklima". Gu' gør de ej. Jeg motiveres af folk, der arbejder lige så hårdt, fokuseret og målrettet som jeg selv. Ikke af folk, som går og dangderer den og som er dybt afhængige af andre medarbejdere ligeså snart de selv skal lave noget.

Ja man kan vælge at tolke det skrevne på mange måder:)
Alle på min arbejdsplads arbejder utroligt selvstændigt - netop derfor kan vi ikke undvære hinanden i det daglige. Under sygdom, kurser og andet der gør at kollegaer er væk i længere tid. Ja der undvære vi selvfølgeligt hinanden og får udført vore arbejde til ug. Men vi savner hinanden og føler at vores arbejde giver bedst mening hvis alle er der. Det kaldes - set ud fra min optik - et godt kollegialt sammenhold. Og ja vi er alle "venner" med hinanden - det bliver vi nød til for at skabe de bedst tænkelige rammer for vores kunder - som i mit tilfælde er børn samt forældre der har ganske særlige behov.

Du har sikkert ret, men vi dog stadig heldigvis fagforeningerne i som vores opbakning, nu har firmaerne tjent på deres arbejdere i så mange år så nu burde i arbejdsgivere gribe til lommen i stedet for at sprede falske rygter.