Gode råd/erfaringer med at få barnet til at sove!?
Hejsa.
Vores dejlige datter på 16 måneder har siden 3-4 måneders alderen sovet i tremmeseng på eget værelse. Dette har været nærmest problemfrit og hun har for det meste lagt sig pænt til og ikke gjort de store indvendinger når vi har forladt værelset.
Men i løbet af de sidste 14 dage har hun været helt hysterisk når vi går ud.
Hun er helt rolig - så længe vi bliver siddende på værelset (én af os, enten mor eller far)Pga. sengeranden kan hun ikke se os, men hun hører når vi går ud (åbner døren, går over gulvet)og SÅ skriger hun.
Den første uge tog det op i mod 1 time og 20 min. Hun bliver lagt i seng normalt kl. 19, 19.15 og der er ingen problemer og hun sover til næste morgen 6-6.30, hvilket er passende da vi skal op og i dagpleje/skole/arbejde. Om dagen sover hun en lur fra ved 12-tiden til 14.30 tiden, ca. 2½ time.
Denne uge har rekorden været 35 min., men da var hun også virkelig træt. Ellers har taget omkring 3 kvarter så hun har sovet ved 20-tiden.
Vi har været i tvivl om hun simpelthen ikke var træt, men når vi ser på hende ligger hun jo og gnider sig øjnene, er flakkende i blikket, så det er hun, men hun VIL bare ikke lægge sig til at sove uden vi sidder der.
Er godt klar over hun er blevet mere bevidst mht. hvor vi er osv. men hvorfor er der så ingen problemer når hun bliver lagt ud til middagsluren??
Oven i det er hun begyndt at vågne når vi går i seng, eller en times tid efter (ved 23-tiden) og så begynder det samme som da vi putter hende, hun er rolig/siger ikke en lyd når vi bliver på hendes værelse, men så snart vi går ud skriger, hun, og ja, vil sgu gerne være konsekvent og bare få hende til at blive liggende, men orker bare heller ikke at skulle bruge 3 kvarter på at få hende til at blive i sin seng, så derfor er vi begyndt at tage hende med ind til os, hvor hun sover med det samme.
Det er helt sikkert trygheden, men tænker bare, hun får da masser af berøring, tæt kontakt og omsorg om dagen. Lige fra hun kommer hjem fra dagpleje (kl.14-15 stykker) er det hende der i fokus, aftensmaden "hjælper" hun med (står på en skammel og rører rundt i en tom skål😉) eller os leger en af os med hende mens den anden laver mad, så mener virkelig ikke hun mangler noget der. Derfor bekymrer det mig også, at hun er så tryghedssøgende til natten.
Nå, det blev vidst lidt langt det her indlæg, men er der nogen med gode erfaringer???
Jeg synes vi har prøvet, næsten alt:
Blive indtil hun er stille og så gå ud, begynder hun at græde og rejse sig op, ind igen ligge hende ned, berolige hende - ud igen osv.
Tage hende op af sengen og stået med hende og nusset, og når hun er faldet til ro, så ned i sengen igen.
Det eneste der har virket er at blive der indtil hun sover helt, men det tager som sagt 3 kvarter og mener heller ikke det kan være rigtigt, at skulle bruge så lang tid hver aften, men det er jo det eneste der virker.
Har aldrig ladet hende græde sig selv i søvn, men hvor jeg dog nogen gange overvejer det!!!😕 ....
Har heller aldrig taget hende med ned i stuen.
Har en enkelt gang taget hende med i vores eng og ladet hende falde i søv der, for så at flytte hende tilbage i egen seng, men det vågner hun også af og bliver stikforvirret og ked af det - hvilket jeg da egentlig godt kan forstå.
Men tænker også, er det her bare en fase? Noget der holder op som vi bare må finde os i eller blir det værre hvis vi ikke gør noget?!
Hjææælp!
Mvh. Moren
Vores dejlige datter på 16 måneder har siden 3-4 måneders alderen sovet i tremmeseng på eget værelse. Dette har været nærmest problemfrit og hun har for det meste lagt sig pænt til og ikke gjort de store indvendinger når vi har forladt værelset.
Men i løbet af de sidste 14 dage har hun været helt hysterisk når vi går ud.
Hun er helt rolig - så længe vi bliver siddende på værelset (én af os, enten mor eller far)Pga. sengeranden kan hun ikke se os, men hun hører når vi går ud (åbner døren, går over gulvet)og SÅ skriger hun.
Den første uge tog det op i mod 1 time og 20 min. Hun bliver lagt i seng normalt kl. 19, 19.15 og der er ingen problemer og hun sover til næste morgen 6-6.30, hvilket er passende da vi skal op og i dagpleje/skole/arbejde. Om dagen sover hun en lur fra ved 12-tiden til 14.30 tiden, ca. 2½ time.
Denne uge har rekorden været 35 min., men da var hun også virkelig træt. Ellers har taget omkring 3 kvarter så hun har sovet ved 20-tiden.
Vi har været i tvivl om hun simpelthen ikke var træt, men når vi ser på hende ligger hun jo og gnider sig øjnene, er flakkende i blikket, så det er hun, men hun VIL bare ikke lægge sig til at sove uden vi sidder der.
Er godt klar over hun er blevet mere bevidst mht. hvor vi er osv. men hvorfor er der så ingen problemer når hun bliver lagt ud til middagsluren??
Oven i det er hun begyndt at vågne når vi går i seng, eller en times tid efter (ved 23-tiden) og så begynder det samme som da vi putter hende, hun er rolig/siger ikke en lyd når vi bliver på hendes værelse, men så snart vi går ud skriger, hun, og ja, vil sgu gerne være konsekvent og bare få hende til at blive liggende, men orker bare heller ikke at skulle bruge 3 kvarter på at få hende til at blive i sin seng, så derfor er vi begyndt at tage hende med ind til os, hvor hun sover med det samme.
Det er helt sikkert trygheden, men tænker bare, hun får da masser af berøring, tæt kontakt og omsorg om dagen. Lige fra hun kommer hjem fra dagpleje (kl.14-15 stykker) er det hende der i fokus, aftensmaden "hjælper" hun med (står på en skammel og rører rundt i en tom skål😉) eller os leger en af os med hende mens den anden laver mad, så mener virkelig ikke hun mangler noget der. Derfor bekymrer det mig også, at hun er så tryghedssøgende til natten.
Nå, det blev vidst lidt langt det her indlæg, men er der nogen med gode erfaringer???
Jeg synes vi har prøvet, næsten alt:
Blive indtil hun er stille og så gå ud, begynder hun at græde og rejse sig op, ind igen ligge hende ned, berolige hende - ud igen osv.
Tage hende op af sengen og stået med hende og nusset, og når hun er faldet til ro, så ned i sengen igen.
Det eneste der har virket er at blive der indtil hun sover helt, men det tager som sagt 3 kvarter og mener heller ikke det kan være rigtigt, at skulle bruge så lang tid hver aften, men det er jo det eneste der virker.
Har aldrig ladet hende græde sig selv i søvn, men hvor jeg dog nogen gange overvejer det!!!😕 ....
Har heller aldrig taget hende med ned i stuen.
Har en enkelt gang taget hende med i vores eng og ladet hende falde i søv der, for så at flytte hende tilbage i egen seng, men det vågner hun også af og bliver stikforvirret og ked af det - hvilket jeg da egentlig godt kan forstå.
Men tænker også, er det her bare en fase? Noget der holder op som vi bare må finde os i eller blir det værre hvis vi ikke gør noget?!
Hjææælp!
Mvh. Moren