Grænser i et parforhold

Jeg har brug for friske perspektiver på nogle grundlæggende spørgsmål omkring grænserne i et parforhold!
Min kæreste og jeg kan simpelthen ikke blive enige om grænserne i vores parforhold. Vi er begge i midten af 20'erne, og vi har været sammen i 1 år og 3 mdr. Vi bor sammen.
Here goes...
Min kæreste har den holdning, at man aldrig modtager drinks i byen fra folk af modsat køn, man ikke kender. I hans øjne er der ingen situationer, der gør dette ok. Og det er jo af alle de grunde, I garanteret kender i forvejen: At fyre giver drinks, fordi de gerne vil score, og hvis man så siger ja til drinken, siger man også ja til at man er interesseret... osv. Det er derfor blevet en regel i vores forhold - selvom den nok er mest relevant for mig, idet fyre sjældent modtager drinks fra piger ;)
Min kæreste har desuden den holdning, at man aldrig danser med folk af modsat køn, man ikke kender. Det er så ligemeget om man bare holder i hænderne og danser fjollet, eller om man danser sexet og flirter uhæmmet. Det er aldrig ok. Dette er derfor også blevet en regel i vores forhold - og den er igen mest relevant for mig, idet han åbenbart altid kun har danset for at score, hvorfor han selvfølgelig ikke har det behov længere, mens jeg danser fordi jeg synes det er sjovt at danse, og således selvfølgelig stadig har det behov (pt. danser jeg så bare udelukkende med mine veninder, og hvis der kommer nogen hen, så flytter jeg os begge et andet sted hen på dansegulvet!).
Ok så til min side af sagen...
Jeg er enig med ham i, at fyre oftest giver drinks, fordi de vil i kontakt med én og score én. Og hvis piger gør det samme ind imellem, så er grunden jo nok også den samme. Men jeg mener så også, at jeg er voksen nok til at vurdere, hvorvidt den enkelte situation fordrer, at jeg bør takke nej til drinken, eller om der ikke er nogen "fare" ved at modtage den. F.eks. ville jeg for min egen sikkerheds skyld ALDRIG sige ja til en drink fra en fremmed, som jeg ikke selv havde set blive lavet oppe i baren. Det er jo åbenlyst, at folk kan putte alt muligt ubehageligt ned i sådan en drink.
Men der er i mine øjne situationer, hvor det vil være helt ok at modtage en drink - også selvom personen er fremmed. Jeg har masser af gange været ude for at modtage en drink fra en person, som ikke trænger sig på overhovedet - nogle gange taler man ikke engang med personen hele aftenen. Nogle mennesker synes åbenbart bare, at hvis der er trådt to kønne piger ind på stedet, så skal de da lige have en drink hver - måske vil de bare vise, hvor rige de er. Det har jeg faktisk ikke et problem med - hvis de vil smide drinks til højre og venstre, så skal de da være velkomne til det! Men det betyder ikke, at de forventer, at man snakker med dem, eller at jeg har lyst til at snakke med dem. Så der er altså forskel på dette, og så sleske mænd, der prøver at komme så tæt på én som muligt... Og jeg har brug for, at han stoler på at jeg er i stand til at vurdere dette!
Jeg har brug for gensidig TILLID frem for regler. Men problemet er her, at han i modsætning til mig altså stadig mener, at det aldrig er ok, hvorfor en firkantet regel er en eneste løsning. Der har så været situationer, hvor han faktisk også mente, at det var ok, at jeg modtog en drink, da jeg kom med forklaringen, men det bliver så hos ham sat op som undtagelser til reglen frem for at man skal vurdere den enkelte situation... suk. Ovenstående eksempel, som jeg ville synes var ok, synes han vel at mærke ikke er ok.
Mht. at danse, så skal jeg prøve at fatte mig mere i korthed😉Jeg synes kort sagt igen, at det kommer an på situationen. Hvis der ikke er tale om en flirt fra min/min kærestes side, og hvis man ikke danser tæt på nogen måde, og højst holder i hænderne, så synes jeg det er ok! Men logisk er det for mig, at det ikke er ok, hvis man flirter med øjnene, danser tæt og i øvrigt opfører sig respektløst over for sin kæreste...
Hvis vi ikke får den samme holdning til dette, så kan vi desværre ikke være sammen mere, så det er virkelig alvorligt. Han kan ikke leve i et forhold, hvor det er ok at modtage drinks og hvor det er ok at danse med andre - vel at mærke, når man ikke i forvejen fra andetsteds kender de mennesker, det drejer sig om. Og jeg kan godt gå med på hans regler, hvilket jeg jo i forvejen har gjort, men det er ikke holdbart i længden, hvis vi ikke også får samme grundlæggende holdning til tingene. Det har vi begge erkendt.
Så bør jeg ændre grundlæggende holdning i disse problematikker? Er jeg for lempelig, og er det uoverskueligt, når man skal vurdere det fra situation til situation, eller er det ham, der er for streng og firkantet?

I diskutere jo symptomerne i stedet for problemet. Din kæreste er usikker på dig og har åbenbart heller ikke meget tilovers for din evner udi at bedømme en situation.
Det er I nødt til at arbejde med, hvis I skal blive sammen. Hvis han ikke kommer til at føle sig mere "sikker i sadlen", så kommer du til at leve i et forhold med restriktioner på din gøren og laden i en uendelighed. Sådan kan du - hvis du er et normalbegavet menneske, hvilket du virker som, - ikke leve i længden.

Tak fordi du gad at svare på mit usandsynligt lange indlæg, hehe.
Dit brugernavn er godt valgt ud fra det, du skriver😉Ej men han siger, at han stoler på mig. Vi bliver imidlertid begge nemt jaloux.
Og det er jo også nærmest irrelevant, hvorvidt han stoler på mig i denne forbindelse, for han ved jo, at jeg vil gå længere, end han kan acceptere, hvis det er op til min egen dømmekraft. Og det er ganske enkelt fordi vi har nogle forskellige holdninger til, hvad der er ok.
Så derfor vil jeg gerne have nogle flere perspektiver på den sag! Er det fint at have regler, der gælder for de nævnte emner, eller skal jeg ikke "finde mig" i det? Eller er det ham, der ikke skal finde sig i, at jeg ikke vil have regler? Opfører jeg mig respektløst over for ham, hvis jeg modtager drinks fra eller danser med en anden fyr, som jeg ikke kender i forvejen - uanset de øvrige omstændigheder?
Hvem har "ret"??
For jeg vil heller ikke være den person, der har forladt den jeg elsker, fordi jeg hellere vil have drinks og danse med andre fyre ude i byen. Det er jo hverken det, der er tilfældet eller det, der er sagens kerne (som du siger). Men det er bestemt sagens kerne for ham!

I den her situation skal du stå fast på dine egne holdninger.
Jeg er lidt enig i at man ikke bare skal acceptere drinks og dans fra hvem som helst, fordi nogen ikke kender grænsen. MEN, jeg mener også at din kæreste skal holde op med at være så satans jaloux og besidderisk at han sætter regler op for din adfærd. Det lyder som om han dybest set ikke stoler en skid på dig og det er groft sagt hans problem.
Jeg er enig i at mange mænd desværre mener at de "køber" sig til mere end bare et venligt smil hvis de giver en drink og derfor tager jeg ikke imod den slags fra nogen jeg ikke kender (men har såmænd oplevet den slags forventninger også fra folk jeg kender), men det berettiger ikke din kæreste til at opstille syge regler for hvad du skal og hvad du ikke skal.
NEJ! Du skal ikke vælge at ændre dine grundholdninger fordi din kæreste har nogle syge tanker som gør at han ikke stoler på dig. HAN skal til gengæld tage sig gevaldig sammen og erkende at han har et problem med jalouxi og så lære at acceptere at du ikke render og opsøger andre mænd for at flirte og misbruge hans (i øvrigt manglende) tillid.
Ellers synes jeg du gør rigtigt i at slutte forholdet. Når han er så kontrollerende allerede nu, hvordan vil det så ikke blive med tiden? Hvor meget vil han forsøge at kontrollerer dig og i hvilke sammenhænge? Vil han f.eks. acceptere at du bliver ved med at tage ud og hygge dig med veninderne, vil han nægte dig at have telefonnumre på mænd i din omgangskreds, på studie/arbejdsplads som er nødvendige? Vil han forlange at du aflægger rapport eller viser dine private beskeder og/eller facebookrelaterede beskeder frem?
Det skal du tænke grundigt over og så stille ham stolen for døren. Enten stoler han på at du selv kan kende forskel på gode og dårlige beslutninger når du er ude eller også forsvinder han ud af dit liv. Sygelig jalouxi skal ingen leve med - og i modsætning til hvad mange af den type påstår så er og bliver det HANS problem og kun hans! Du skal ikke hjælpe ham og du skal ikke acceptere hans krav, for hans jalouxi skal ikke styre dit liv!

Ingen af jer.
Jeg mener bestemt ikke man modtager drinks fra fremmede, når kæresten ikke ønsker det. Det bør man respektere. Du skal da ikke gøre grin med ham og det mener jeg, du gør.
Jeg mener naturligvis, at kan man danse med fremmede. Det bør han respektere. Han ejer dig jo ikke.
Han er for streng og firkantet og du bør ændre holdning til visse ting. I bør behandle hinanden med respekt og det mener jeg ikke I gør.
Og det er så min mening.

Jeg synes i princippet det er fint at have en samtale og evt. aftale om hvordan man håndterer bestemte situation, men jeg mener IKKE at man skal opstille tommetykke regler for hvordan og hvorledes.
Når man opstiller regler får det karakter af tvang og det er ikke i orden. Man bør faktisk ikke have den slags problemer hvis man stoler på hinanden og det ved jeg godt han siger at han gør, jeg tror bare ikke på det.
Hvis du stikker fingeren i jorden og klart signalerer at du altså er optaget, så mener jeg ikke det er respektløst at danse med en anden eller at tage imod en drink, men alt med måde selvfølgelig. Regler er bare ikke okay på den måde.