Gud eksisterer, men tror ikke på Gud.
En hvilken som helst gud er reel eksisterende, da gudsbegrebet er vel eksisterende i det menneskelige sind og bliver gjort fysisk manifesterbart ved hjælp af menneskehænder.
Uden menneskelig mellemkomst ville Gud aldrig have eksisteret og ville blot have været intet.
Hele universet og alt det liv der findes i det, har udviklet sig som det altid har gjort og vil fortsætte med det, med eller uden menneskets mellemkomst og dermed uden guds indgriben.
Gud oplevede første gang sin eksistens den dag det første menneske gjorde sig begrebet Gud.
Mennesket gjorde sig en gud, fordi det voksne menneske endnu ikke har lært at være det modne og voksne menneske det kan være. Mennesker opfatter sig stadigvæk, når de bliver voksne, som værende børn og dermed at være ikke voksne og modne mennesker.
Børn har altid en forældre og det har det voksne menneske også, men når det voksne menneske mister dets fysiske forældre, ved at de dør, står de voksne mennesker uden forældre og derfor skal de have surrogatforældre og her er det at gudsbegrebet kommer ind i billedet. (Vor far, du som er i himlene…)
Men det er selvfølgelig for det meste kun inden for den kristne religion man har surrogatforældre.
De andre guds religioner tillægger gudsbegrebet naturkræfter eller lignende naturfænomener, hvorved at de også sætter sig i samme barnlige stilling som vi kender det inden for den kristne religion. Så her er der intet nyt under solen.
Hvad angår ateister, så finder der to slags.
Den ene slags er dem der har stiftet bekendtskab med troen på en gud og er kommer til et vendepunkt i deres liv, hvor de har opdaget at deres tro på gudsbegrebet faktisk blot var et bedrag. De er dem jeg anser som værende ægte ateister.
Så er der den anden slags, som nægter, at der eksisterer guder. Det er de falske ateister. De går med lånte fjer, for at smukke sig i gudsbegrebets lys. Det gudsbegreb de højhelligt og skrigende benægter eksistensen af. Hvorledes kan de da kalde sig ateister, da de intet har med gudsbegrebet at gøre? De kan ikke bruge orddelen ”teo-”, da de netop benægter eksistensen af gudsbegrebet.
Vil de falske ateister fortsat bruge gudsbegrebet i deres stillingsbetegnelse, da er de falske og hykleriske fuldt og helt.
Så er der en lille rest af mennesker tilbage, som ikke på noget tidspunkt vil nægte at guder eksisterer, men de har aldrig troet og kan og vil ikke tro på dem. Det er denne sidste lille gruppe jeg selv synes at jeg er blandt. Nogle kalder sig for fritænkere eller andre betegnelser. Jeg har dog selv svært ved at give mig selv en betegnelse, for jeg er blot et menneske. Et menneske, der føler en ubevidst og ubestemmelig erkendelse af at være et levende væsen i et uendeligt univers, men et utal af muligheder for at være et levende væsen i et universelt levende fællesskab. Et universelt levende fællesskab som jeg endnu ikke har en bevidst erkendelse af og som derfor endnu ikke eksisterer i min begrebsverden, som andet end en mulighed og som er muligt såvel som det modsatte.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Uden menneskelig mellemkomst ville Gud aldrig have eksisteret og ville blot have været intet.
Hele universet og alt det liv der findes i det, har udviklet sig som det altid har gjort og vil fortsætte med det, med eller uden menneskets mellemkomst og dermed uden guds indgriben.
Gud oplevede første gang sin eksistens den dag det første menneske gjorde sig begrebet Gud.
Mennesket gjorde sig en gud, fordi det voksne menneske endnu ikke har lært at være det modne og voksne menneske det kan være. Mennesker opfatter sig stadigvæk, når de bliver voksne, som værende børn og dermed at være ikke voksne og modne mennesker.
Børn har altid en forældre og det har det voksne menneske også, men når det voksne menneske mister dets fysiske forældre, ved at de dør, står de voksne mennesker uden forældre og derfor skal de have surrogatforældre og her er det at gudsbegrebet kommer ind i billedet. (Vor far, du som er i himlene…)
Men det er selvfølgelig for det meste kun inden for den kristne religion man har surrogatforældre.
De andre guds religioner tillægger gudsbegrebet naturkræfter eller lignende naturfænomener, hvorved at de også sætter sig i samme barnlige stilling som vi kender det inden for den kristne religion. Så her er der intet nyt under solen.
Hvad angår ateister, så finder der to slags.
Den ene slags er dem der har stiftet bekendtskab med troen på en gud og er kommer til et vendepunkt i deres liv, hvor de har opdaget at deres tro på gudsbegrebet faktisk blot var et bedrag. De er dem jeg anser som værende ægte ateister.
Så er der den anden slags, som nægter, at der eksisterer guder. Det er de falske ateister. De går med lånte fjer, for at smukke sig i gudsbegrebets lys. Det gudsbegreb de højhelligt og skrigende benægter eksistensen af. Hvorledes kan de da kalde sig ateister, da de intet har med gudsbegrebet at gøre? De kan ikke bruge orddelen ”teo-”, da de netop benægter eksistensen af gudsbegrebet.
Vil de falske ateister fortsat bruge gudsbegrebet i deres stillingsbetegnelse, da er de falske og hykleriske fuldt og helt.
Så er der en lille rest af mennesker tilbage, som ikke på noget tidspunkt vil nægte at guder eksisterer, men de har aldrig troet og kan og vil ikke tro på dem. Det er denne sidste lille gruppe jeg selv synes at jeg er blandt. Nogle kalder sig for fritænkere eller andre betegnelser. Jeg har dog selv svært ved at give mig selv en betegnelse, for jeg er blot et menneske. Et menneske, der føler en ubevidst og ubestemmelig erkendelse af at være et levende væsen i et uendeligt univers, men et utal af muligheder for at være et levende væsen i et universelt levende fællesskab. Et universelt levende fællesskab som jeg endnu ikke har en bevidst erkendelse af og som derfor endnu ikke eksisterer i min begrebsverden, som andet end en mulighed og som er muligt såvel som det modsatte.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen