"Guds godkendelse"-
er noget jeg støder på mange gange, i debatter med jehovas vidner.
Når jeg læser det, så ser jeg en streng Gud stå og vifte med en pegepind, og et vidne der kæmper en kamp for at blive godkendt [:*(]
Det er jo een stor misforståelse, for vi kan intet i EGEN kraft.
http://www.reformation.to/Hvordan%20kan%20jeg%20finde%20Gud.html
Citat:
Det kunne være overraskende for dig, at Bibelens Gud slet ikke er interesseret i, at du begynder at blive lidt mere religiøs, opfører dig pænere og forsøger at holde Guds lov ved din egen kraft.
I Romerbrevet skriver Paulus, at Gud stiller både jøderne (datidens fromme gudsdyrkere) og hedningerne (dem som ikke havde Guds ord) på samme trin: [f]“Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”[f] (Rom. 3, 23).
Grunden til dette er, at hvis jeg kunne nærme mig Gud ved at “leve bedre”, var det faktisk min egen standard, der var gyldig for alle mennesker, og så måtte jeg overbevise alle andre om at leve efter min standard. Men uanset hvor mange gange jeg ville øge min standard, ville den stadig være [f]utilstrækkelig[f] i Guds øjne; til hans hellighed rækker intet menneske.
Det, der adskiller dig fra Gud, er ikke først og fremmest den kendsgerning, at du har overtrådt hans hellige lov med dine gerninger, men at du er “ugudelig”, dvs., at din udødelige sjæl, der egentlig havde været bestemt af Gud til at leve sammen med ham i hans herlighed, er blevet komplet deformeret og næsten ukendelig i hans øjne. “For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker” (Rom. 1,18). (Bemærk: at først nævnes “ugudelighed”, derefter “uretfærdighed”).
Ja, Paulus går endda så vidt, at han siger:[f] “Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede, ingen gør godt, ikke en eneste” [f](Rom. 3, 10- 12).
Du siger måske: “Jeg ved, at jeg er ikke særlig from, men der må dog findes mennesker, Gud må finde nogen behag i!” Fra et grundlæggende bibelsk synspunkt forbliver det dog sådan, at der findes intet menneske, Gud kan finde noget godt i. “Så er der jo ingen vej til Gud!”, kunne man nu fortvivle.
Men man skulle nu definere det nærmere:[f] Der findes ingen menneskelig vej til Gud. Der findes ingen religion, som er opfundet af noget samfund, der kan danne en vej til Gud.[f]
“Evangeliet”, (=det gode budskab), siger nu, at Gud ikke har opgivet menneskene, trods deres medfødte genstridighed imod hans lov og hans væsen.
Han havde nemlig oprindelig skabt mennesket “i sit billede” for, at det skulle afspejle hans herlighed og leve i samvær med ham.
Nu har Gud åbnet en vej tilbage gennem sin søn, Jesus Kristus. [l][s]Jesus Kristus, der samtidigt var [l][s]100% Gud og 100% menneske,[l][s] blev Guds offerlam.
Han blev nemlig korsfæstet og dermed bar alle menneskenes synder og smerter som deres stedfortræder.
[f] Dette er den eneste “religiøse” handling, der er godkendt af Gud og som Gud finder behag i.[f]
Alle andre religiøse handlinger er enten grundfæstet i denne korsfæstelse af Jesus, eller afskyelige i Guds øjne.
Hvis fx et Jesus-troende menneske laver noget i den ånd, der står bag Jesu korsfæstelse, betyder det, at han eller hun er “død med Kristus” eller er “i Kristus” og derfor glæder sig Gud over dette menneskets gerninger og velsigner det.
I sidstnævnte tilfælde ser Gud bag om dette menneskes egne begrænsninger og finder den opstandne Jesus levende i dette menneske. (Jesus er jo opstanden fra de døde, efter at han var blevet henrettet gennem korsfæstelse).[f] “Jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig”[f] (Galaterbrevet 2,19 - 20).
Det er klart, at hvis dette evangelium er sandt, at det så også må være den eneste vej til Gud:
[l]“Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved”[l] (Apostlenes Gerninger 4,12).
Gud deler ikke menneskeheden på den måde, at én gruppe kan blive frelst gennem tro på Jesus, og andre grupper gennem forskellige religioner: [f]“Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.[f]
Ham gjorde [l]Gud ved hans blod [l]til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed...” (Rom. 3, 23-25).
Der er i dit liv ikke noget vigtigere end, at du gennem tro på Jesus Kristus bliver “deltager” i hans korsfæstelse og opstandelse.
Ved Jesus Kristus får du ikke bare forsoning for dine synder, men du bliver også Guds barn og får evigt liv.
Husk, at du under alle forhold skal leve evigt, og at det er dit valg, hvor du vil tilbringe evigheden.
Bibelen skjuler ikke noget, når den beskriver tilværelsen for de mennesker, der har afvist troen på Jesus: “De er som skyer, der drives forbi af vindene uden at give regn, og som træer, der står uden frugt om efteråret, to gange døde og revet op med rode; de er som havets vilde bølger, der skummer af deres skam; de er som vildfarende stjerner, og dystert mørke venter dem til evig tid” (Judas brev 12b-13).
Gennem Jesus er vejen til Gud fri!
[s]Du kan finde Jesus ved at bede til ham, for han er “ikke langt borte fra en eneste af os”[s] (Apostlenes Gerninger 17, 27).
Husk, at du ikke ved, hvornår du skal dø. Dette kunne ske tidligere end du selv tror. Lyt til Esajas’ ord fra 55,6: “Søg HERREN, mens han findes, kald på ham, den stund han er nær!” Jesus har ikke noget imod, at du udfordrer ham.
Han har intet behov for at manipulere andre, for han ved, at [s][l]han er Sandheden.[s][l]
I Johannes evangeliet 7,17 siger han: “Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv. Den, der taler af sig selv, søger sin egen ære.” Og i Salme 34, 9 skrives der: “Smag og se, at HERREN er god, salig den mand der stoler på ham!”
Citat slut
Når jeg læser det, så ser jeg en streng Gud stå og vifte med en pegepind, og et vidne der kæmper en kamp for at blive godkendt [:*(]
Det er jo een stor misforståelse, for vi kan intet i EGEN kraft.
http://www.reformation.to/Hvordan%20kan%20jeg%20finde%20Gud.html
Citat:
Det kunne være overraskende for dig, at Bibelens Gud slet ikke er interesseret i, at du begynder at blive lidt mere religiøs, opfører dig pænere og forsøger at holde Guds lov ved din egen kraft.
I Romerbrevet skriver Paulus, at Gud stiller både jøderne (datidens fromme gudsdyrkere) og hedningerne (dem som ikke havde Guds ord) på samme trin: [f]“Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”[f] (Rom. 3, 23).
Grunden til dette er, at hvis jeg kunne nærme mig Gud ved at “leve bedre”, var det faktisk min egen standard, der var gyldig for alle mennesker, og så måtte jeg overbevise alle andre om at leve efter min standard. Men uanset hvor mange gange jeg ville øge min standard, ville den stadig være [f]utilstrækkelig[f] i Guds øjne; til hans hellighed rækker intet menneske.
Det, der adskiller dig fra Gud, er ikke først og fremmest den kendsgerning, at du har overtrådt hans hellige lov med dine gerninger, men at du er “ugudelig”, dvs., at din udødelige sjæl, der egentlig havde været bestemt af Gud til at leve sammen med ham i hans herlighed, er blevet komplet deformeret og næsten ukendelig i hans øjne. “For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker” (Rom. 1,18). (Bemærk: at først nævnes “ugudelighed”, derefter “uretfærdighed”).
Ja, Paulus går endda så vidt, at han siger:[f] “Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Der er ingen forstandig, ingen der søger Gud. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede, ingen gør godt, ikke en eneste” [f](Rom. 3, 10- 12).
Du siger måske: “Jeg ved, at jeg er ikke særlig from, men der må dog findes mennesker, Gud må finde nogen behag i!” Fra et grundlæggende bibelsk synspunkt forbliver det dog sådan, at der findes intet menneske, Gud kan finde noget godt i. “Så er der jo ingen vej til Gud!”, kunne man nu fortvivle.
Men man skulle nu definere det nærmere:[f] Der findes ingen menneskelig vej til Gud. Der findes ingen religion, som er opfundet af noget samfund, der kan danne en vej til Gud.[f]
“Evangeliet”, (=det gode budskab), siger nu, at Gud ikke har opgivet menneskene, trods deres medfødte genstridighed imod hans lov og hans væsen.
Han havde nemlig oprindelig skabt mennesket “i sit billede” for, at det skulle afspejle hans herlighed og leve i samvær med ham.
Nu har Gud åbnet en vej tilbage gennem sin søn, Jesus Kristus. [l][s]Jesus Kristus, der samtidigt var [l][s]100% Gud og 100% menneske,[l][s] blev Guds offerlam.
Han blev nemlig korsfæstet og dermed bar alle menneskenes synder og smerter som deres stedfortræder.
[f] Dette er den eneste “religiøse” handling, der er godkendt af Gud og som Gud finder behag i.[f]
Alle andre religiøse handlinger er enten grundfæstet i denne korsfæstelse af Jesus, eller afskyelige i Guds øjne.
Hvis fx et Jesus-troende menneske laver noget i den ånd, der står bag Jesu korsfæstelse, betyder det, at han eller hun er “død med Kristus” eller er “i Kristus” og derfor glæder sig Gud over dette menneskets gerninger og velsigner det.
I sidstnævnte tilfælde ser Gud bag om dette menneskes egne begrænsninger og finder den opstandne Jesus levende i dette menneske. (Jesus er jo opstanden fra de døde, efter at han var blevet henrettet gennem korsfæstelse).[f] “Jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig”[f] (Galaterbrevet 2,19 - 20).
Det er klart, at hvis dette evangelium er sandt, at det så også må være den eneste vej til Gud:
[l]“Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved”[l] (Apostlenes Gerninger 4,12).
Gud deler ikke menneskeheden på den måde, at én gruppe kan blive frelst gennem tro på Jesus, og andre grupper gennem forskellige religioner: [f]“Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.[f]
Ham gjorde [l]Gud ved hans blod [l]til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed...” (Rom. 3, 23-25).
Der er i dit liv ikke noget vigtigere end, at du gennem tro på Jesus Kristus bliver “deltager” i hans korsfæstelse og opstandelse.
Ved Jesus Kristus får du ikke bare forsoning for dine synder, men du bliver også Guds barn og får evigt liv.
Husk, at du under alle forhold skal leve evigt, og at det er dit valg, hvor du vil tilbringe evigheden.
Bibelen skjuler ikke noget, når den beskriver tilværelsen for de mennesker, der har afvist troen på Jesus: “De er som skyer, der drives forbi af vindene uden at give regn, og som træer, der står uden frugt om efteråret, to gange døde og revet op med rode; de er som havets vilde bølger, der skummer af deres skam; de er som vildfarende stjerner, og dystert mørke venter dem til evig tid” (Judas brev 12b-13).
Gennem Jesus er vejen til Gud fri!
[s]Du kan finde Jesus ved at bede til ham, for han er “ikke langt borte fra en eneste af os”[s] (Apostlenes Gerninger 17, 27).
Husk, at du ikke ved, hvornår du skal dø. Dette kunne ske tidligere end du selv tror. Lyt til Esajas’ ord fra 55,6: “Søg HERREN, mens han findes, kald på ham, den stund han er nær!” Jesus har ikke noget imod, at du udfordrer ham.
Han har intet behov for at manipulere andre, for han ved, at [s][l]han er Sandheden.[s][l]
I Johannes evangeliet 7,17 siger han: “Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv. Den, der taler af sig selv, søger sin egen ære.” Og i Salme 34, 9 skrives der: “Smag og se, at HERREN er god, salig den mand der stoler på ham!”
Citat slut