5tilføjet af

Guds medfølelse med enkeltpersoner

Den lov Gud gav Israels folk, viste at han havde medfølelse med enkeltpersoner. Det ser vi for eksempel af hans omsorg for de fattige. Jehova vidste at uforudsete omstændigheder kunne blive årsag til fattigdom. Hvordan skulle de fattige behandles? Israelitterne fik følgende strenge påbud: "Du [må] ikke gøre dit hjerte hårdt eller lukke hånden for din fattige broder. Du skal give ham villigt, og dit hjerte må ikke være nærigt når du giver ham; da vil Jehova din Gud velsigne dig i al din gerning og i alt hvad du tager dig for." (5 Mosebog 15:7, 10) Israelitterne fik desuden påbud om at de ikke måtte høste helt ud til kanten af deres mark eller samle de efterladte aks op. Dem havde de fattige og nødstedte lov til at sanke. (3 Mosebog 23:22; Rut 2:2-7) Når israelitterne rettede sig efter disse love som tog hensyn til de fattige hos dem, behøvede de fattige ikke at tigge for at få føden. Var det ikke et bevis på Jehovas inderlige medfølelse?
Også i dag har Jehova stor omsorg for os som enkeltpersoner. Hvis vi er udsat for lidelser, kan vi være sikre på at han er fuldstændig klar over det. Salmisten David skrev: "Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans øre lytter til deres råb om hjælp. Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden." (Salme 34:15, 18) Om dem der beskrives med disse ord, siger en bibelkommentar: "De har et sønderbrudt hjerte og er knust i ånden, det vil sige at de på grund af deres synd føler sig meget små og ikke har nogen selvagtelse; de føler sig usle og mener at de ikke er noget værd." De mener at Jehova er langt borte fra dem, og at de er alt for ubetydelige til at at han vil bekymre sig om dem. Men det er ikke rigtigt. Davids ord forsikrer os om at Jehova ikke svigter dem der "føler sig usle". Vores medfølende Gud véd at når vi har det sådan, har vi mere brug for ham end nogen sinde, og han er nær hos os.
Det kan belyses med et eksempel. En mor i USA skyndte sig at køre sin lille, to år gamle søn til hospitalet, for han havde strubehoste og havde fået et slemt anfald. Efter at have undersøgt drengen oplyste lægerne moderen om at de måtte beholde ham på hospitalet natten over. Hvor tilbragte hun natten? I en stol på sygestuen, lige ved siden af drengens seng. Hendes lille søn var syg, og hun måtte simpelthen være i nærheden af ham. Kan vi ikke forvente den samme grad af omsorg fra vores kærlige himmelske Fader, ja endda mere? Vi er dog skabt i hans billede! (1 Mosebog 1:26) I Salme 34:18 får vi de trøstende ord at Jehova - ligesom en kærlig far - 'er nær' hos dem der har et "sønderbrudt hjerte" og er "knust i ånden". Han er altid medfølende og rede til at hjælpe.
Hvordan hjælper Jehova os da som enkeltpersoner? Han fjerner ikke nødvendigvis årsagen til vore lidelser, men han har på mange forskellige måder sørget for dem der beder ham om hjælp. Hans ord, Bibelen, giver praktiske råd som har stor betydning. I den kristne menighed sørger Jehova for åndeligt kvalificerede tilsynsmænd, der sørger for at genspejle hans medfølelse, når de skal hjælpe deres trosfæller. (Jakob 5:14-15) Som den der "hører bøn", giver han "hellig ånd til dem der beder ham". (Salme 65:2; Lukas 11:13) Denne ånd kan give os "en kraft som er ud over det normale", så vi kan holde ud indtil Guds rige fjerner alle stressfremkaldende problemer. (2 Korinther 4:7) Vi er meget taknemmelige for al denne hjælp og vil ikke glemme at den er et udtryk for Jehovas inderlige medfølelse.
Det største eksempel på Jehovas medfølelse er naturligvis den genløsning han har udvirket for os ved at give det dyrebareste han ejer, sin egen søn. Det var et offer han bragte i kærlighed til os, og som åbnede vejen til udfrielse for os. Vi må ikke glemme at denne genløsningsforanstaltning, at Gud ofrede sin søn, gælder os personligt. Som Johannes døbers far sagde i en profeti, skyldtes den "vor Guds inderlige medfølelse". (Lukas 1:78)
Hav en god dag!
tilføjet af

god gud

Læs dog om den gud i det gamle testamente. Han slog ihjel igen og igen- og fortrød- men. Han var jødernes gud. Men ellers tror jeg ikke på alle de gamle historier- bibelen er jo skrevet om mange gange, hver gang efter den tro som omskriveren havde. Og hvor kom det hele fra.?
tilføjet af

Det er menneskeligt at fejle,

og det er også menneskeligt at misforstå. At forstå Bibelen rigtigt kræver studium. Gud er meget kærlig og omsorgsfuld, og hele universets Skaber.
tilføjet af

alle mosebøgerne

Læs dog alle mosebøgerne, det må være svar nok.
tilføjet af

Mosebøgerne viser

hvordan Gud fra starten tog skridt til at frelse menneskeheden ved hjælp af sin søn, Jesus Kristus. (1 Mosebog 3:15) Mosebøgerne viser også hvordan Gud gennemfører denne hensigt til trods for menneskenes ulydighed. Det er ikke Gud der handler forkert, men menneskene.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

gud-igen

Tja-vi ser nok forskelligt på alt det vås, der står i den gamle bog, der kaldes bibel.
Der var een der kaldte sig jødernes gud, han slog mange tusinde ihjel, når de tilhørte andre folkeslag som han ikke kunne li`.I religionens navn har mennesker altid ført krig mod hinanden,
og det bliver de ved med- og så tror de, at der findes en god gud. Venlig hilsen fra en ateist.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.