4tilføjet af

Hader den kærlighed

Jeg er meget i tvivl om mit liv. Jeg er 32 og har 3 børn, med 2 fædre. Gik fra min ex som er far til den mindste, for 9 mdr siden. Vi havde været sammen knap 5 år. Jeg har lidt af tilbagevendende depressioner, de sidste 6 år. Fandt mig en ny kæreste uden børn for 3 mdr siden, men vi ses kun i weekenden, da vi bor et stykke vej fra hinanden. I starten dyrkede vi meget sex, men jeg har totalt mistet lysten nu. Skal dog siges at jeg fik en nedtur, og er startet på lykkepiller igen. Min ex fandt sig hurtigt en ny kæreste, men det gik kun et par mdr. Jeg var så ulykkelig, og var ved at tage mit liv, da jeg endelig kom på rette vej igen sammen med min læge. Min ex havde et problem med tilbagevendende stofmisbrug, som til sidst førte til at jeg gik fra ham. Vi var dog sammen seksuelt 4 gange, inden jeg fandt en ny kæreste. Han sagde at han altid vil elske mig, og at jeg er kvinden i hans liv. Min nye kæreste er blevet sur over at jeg ikke har lyst til sex, og han kan ikke forstå det, for han gider ikke et forhold uden sex. Jeg har det dårligt og det gør mig endnu mere ked af det, at han bare tænker på sex. I starten følte jeg mig forelsket, men det gør jeg ikke mere. Jeg svarer ikke så tit tilbage på hans sms, da jeg ikke har lyst til det. Han siger at han er rigtig forelsket i mig, og det tror jeg også på. Men jeg tænker på min EX, jeg kan ikke glemme ham. Snakkede i tlf med min ex igår, og jeg græd, da han fortalte mig at han elskede mig, og savnede mig helt vildt. Håber at I kan komme med nogle råd til mig, da min familie ikke ser en depression, som at være syg. Hvad skal jeg dog gøre??? Håber at I gav jer tid til at læse det hele, og at I kan forstå det.
tilføjet af

Kaotisk situation

Det lyder ikke som om du er følelsesmæssigt afklaret med din ex. Som jeg forstår dit indlæg, er du gået fra ham pga stofmisbrug og ikke pga manglende følelser. Dvs du har truffet en rationel beslutning med hovedet, og den er endnu ikke nået ned i maven.
Det er rigtig hårdt at træffe den slags beslutninger, fordi det er fornuftsbeslutninger man egentlig ikke har lyst til at træffe. Det er som at vælge mellem pest og kolera. Det kræver en masse bearbejdelse før du også følelsesmæssigt accepterer din beslutning.
Det lyder umiddelbart som en rigtig beslutning, at gå fra ham. Hvis du ikke kan leve med hans stofmisbrug, og han ikke bliver afvænnet, har du ikke så mange andre valgmuligheder end at gå fra ham. Du kan ikke redde din ex. Det er ham der skal tage beslutningen om afvænning. Iøvrigt har du slet ikke overskud til at nurse ham - det er dig der trænger til kærlig omsorg for at få overskud til at komme videre.
Jeg syns ikke du skal involvere dig med din ex sålænge du har det dårligt. Du skal redde dig selv, og har brug for omsorg. Hvis du går tilbage til din ex, kræver det et overskud du ikke har.
Jeg syns heller ikke din nye kæreste lyder som en du har overskud til lige nu. Hvis han ikke kan acceptere at din sex lyst pt er ikke eksisterende, er han mere til besvær end til støtte. Lige nu i hvertilfald. Det er helt ok og i øvrigt helt naturligt ifm. depression at mite sex lysten, så det syns jeg ikke du skal bruge energi på at skule forsvare overfor en kæreste
Har du mulighed for noget terapi ifm. din behandling? Det lyder som om du vil have godt af at koncentrere dig lidt om dig selv og holde mænd ude af dit liv i en periode, og mange har glæde af samtaleterapi samdidig med medicinering.
Har du mulighed for at søge efter artikler om depressioner på nettet eller låne nogle bøger på biblioteket? Både for din egen skyld, og for at kunne forklare din familie, at depression er en sygdom, der skal tages særdeles alvorligt. Måske kan de bedre forstå det, hvis du finder noget materiale, der beskriver hvordan DU har det?
Jeg ønsker dig alt det bedste[l][l][s]🙂
tilføjet af

Nemlig

Det er et godt indlæg/råd fra Meette. Kunne ikke ha`formuleret det bedre selv. Pas på dig selv. Brug dine kræfter på at du og dine børn får det godt. En ex med afhængighedsproblemer kan du ikke hjælpe. og din nye "kæreste" er så forblændet af jeres sex at han ikke kan se dig som person. Du trænger til støtte og opmuntring og ro, så du har overskud til dine børn. Glem "kærligheden" og dens besværligheder til du har fundet din indre ro. Find een i din familie eller vennekreds som forstår dit problem, og få støtte og hjælp til at komme ud af din depression og de piller du må tage nu--væk med dem på længere sigt.Hold fast i at din ex kæreste selv skal komme ud af sit misbrug og pas på at du ikke selv kommer ind i et misbrug.Held og lykke med at finde ud af kaos.
tilføjet af

Tak for dit svar

Det hele er bare noget rod, troede at jeg var ved at komme ovenpå igen, men kan ingen ting klare lige nu. Så sidst min nye kæreste i lørdags, han ville køre hjem, så han kunne få lidt ro ( børnene ). Har ikke set ham siden, da jeg nu ligger med influenza, og han ikke vil smittes til nytår. Jeg har aflastning til børnene fra igår til imorgen formiddag. De 2 ældste skal holde nytår hjemme ved deres far, så har kun den lille hjemme nytårsaften.
Min læge har sagt at det bliver livs langt medicinering af mig, og jeg går til samtale 1 gang i ugen, det hjælper dog lidt, men falder i triste tanker, næsten med det samme.
Savner min ex så forfærdeligt, han forstod og trøstede mig.
Mit hjerte siger, at han skal være her for mig. Men hjernen
siger nej. Vi har skrevet lidt sammen de sidste par dage, og
han er bare så sød imod mig og erklærer sin kærlighed til mig.
Min nye kæreste ringer til mig, men jeg har ikke rigtig noget at sige til ham. Jeg ved han er meget glad for mig, men jeg har ingen lyst til ham. Det var måske bare spændende i starten at blive begæret, men ikke mere.
Ang min familie, så har de fået brochurer fra lægen, men det har ingen virkning på dem.
De siger, at jeg nok skal få det godt igen.
Kan ikke finde ud af noget som helst, ville ønske jeg kunne slippe af med tankerne.
Bare sove væk fra det hele, jeg er så træt af græde og ikke have styr på noget som helst.
tilføjet af

Også tak til dig

Er bare så langt nede
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.