Hej med jer
Lige en lille beretning om VIRKELIG ulykkelig kærlighed i ordest bedste forstand.
Mødte en mand for 5 år siden. Jeg blev fuldtsændigt vildt forelsket og vi vidste begge, at det bare skulle være os. Han var min sjæleven. Desværre gik det i stykker pga. nogle udefrakommende ting.
Vi har dog fortsat kontakt... Han får så en kæreste og jeg er fuldstændig knust.. Så skulle det ikke være os alligevel..
For 2 måneder siden går han så fra sin kæreste for at komme tilbage til mig (ja ja ved det godt, men jeg er jo forelsket)... Jeg var så lykkelig!! Glædede mig til han kom tilbage..
Men så begyndte jeg ikke at få svar på mine sms'er til ham.. Han ringede heller ikke tilbage på mine opkald.. Så sidste fredag blev jeg ringet op af hans søster (vi bor i 2 forskellige steder i landet så vi omgås ikke de samme mennesker til dagligt)... Hans søster kunne desværre fortælle mig, at han aftenen forinden var fundet død...
Det her er et seriøst indlæg... Det er ikke fup.
Jeg er selvfølgelig stadig fulstændig knust!! Han blev begravet i torsdags og tanken om at han ligger under den frosne jord nu, er helt ubærlig.. Ved ikke hvordan jeg skal leve videre med det tab..
Selvom vores forhold ikke var blevet til noget, var han stadig min aller bedste ven...
Snøft... [:*(]
tilføjet af Henny
Her findes ligesindede
Hvor er det trist for dig[:*(]
Her kan du finde en gruppe for sorg og savn, og skrive med andre som også har mistet. http://www.livsnettet.dk/
tilføjet af slim
hej jeg kan da godt forstå
hvis du er helt færdig , du bliver nød til at sætte grænser , hen er min alle bedste ven ?? ja det er da klart du er jo forælsket i ham men jeg synes ikke han giver dig den respækt som du for tjæner , for så har hen lige pludslig en ande kærste og så er du bare kørt ud på en side spor , der er da ikke noget så u forskammet som ikke at svare din mobil når du ringer op til ham ??? hvis han var din bæste ven så kunne jeg da ikke tinke mig at møde diner fjener . jeg er sikke på at der var bud efter ham og hvordan død han ?? . jeg har et par spørmål til dig , hvem er du , hvor er du på vej hen , hvad ville du lære i det her liv ??, passe du godt på dig selv ?? er det mange der tager røven på dig ?? her du svært ved at sige fra ?? følder du at du ikke slå til over for diner venner ?? desvære gik det i stykker pga udefra komme ting . den har kan jeg ikke forstå ?? når man er 2 mensker der er forælske i hinande så er det kun det der kan gå i stykker og så går man fra hinande , at der skulle komme noget ude fra og slå det i stykke det lyder til at være ligt for usandsynligt for mig for hvis man virkelig ÆLSKER hinande så er der ikke noget der kan slå det i stykker vh slim og må solen skinne på din vej så du bliver klog og vis på dine gammeldage
tilføjet af den ulykkelige....
Øhhh
Lidt mærkeligt indlæg og kan ikke svare på alle dine spørgsmål..
Er det nødvendigt for dig at vide alle de ting, til at forstå, at jeg er ked af det?
Men det er det åbenbart:
Nej, der er ikke mange, der tager røven på mig??!!
Hvem jeg er? Hvorfor vil du vide det?
HVor jeg er på vej hen?? Lige nu er jeg snart på vej i seng... mere du vil vide omkring det?
Og jo, det er ikke altid nok, at man elsker hinanden... Den udefrakommende faktor var, at han blev nødt til at rejse tilbage til USA, hvor han boede og det blev derfor meget svært at have et forhold.
Og grunden til han ikke svarede på mine opkald, var jo, at han lå død i sin seng.... Så det kan jeg jo ikke rigtigt klandre ham for.
Han døde af en hjertefejl..
Er ikke provokeret af dit indlæg, for kan se, at der er varme i din tekst.. Men synes bare dit indlæg er lidt "pudsigt"
tilføjet af LotteMi
Det er aldrig let
Hej
Det er aldrig let at miste en man har så kær. Det er virkelig hjerteskærende. Det bedste er i sidste ende at tale med nogen om det. Og der er ikke noget i vejen for at tale med en psykolog, hvis det er nødvendigt. Bare du får snakket om det, for det værste er, efter min mening at holde sig selv tilbage. Med tiden vil du få det godt igen, hvis du er udadvendt omkring sorgen.. Jeg ved godt det ikke er let for dig nu og det må virkelig have været et chok at det er sket så pludselig, men håber virkelig du klarer den.
Mvh. Lotte
tilføjet af tykke Tina
skeptisk
hej
Det er bare rigtig trist, når man har mistet en man elsker.
Men jeg undrer mig bare over. om det nu er tigtig, at han er død. For du skriver , at han bor i USA, så måske har har fortrudt beslutningen om at vende tilbage til dig og har fået søsteren til at ringe til dig.
Måske det lyder vildt, men har du været til hans begravelse og set det selv!
tilføjet af den ulykkelige.....
tak
Tak for jeres ord!
Han er blevet begravet her i Danmark og var til begravelsen i fredags. Var nemlig også lidt skeptisk i starten og blev nødt til at spørge søsteren om hun jokede..
Fik så senere hen 3 opkald fra hans venner, som ville fortælle mig det også. Så det er sandt nok
Problemet er, at folk omkring mig ikke forstår, hvorfor jeg dog ville tilbage til ham og han var da et svin etc. etc. Og derfor er det også svært at vise sin sorg, fordi man så længe har virket ligeglad udadtil med ham, så folk ikke kunne se, hvor knust jeg i virkeligheden var over at miste ham
tilføjet af En som ved noget
Væk?
Hej,
Jeg har læst dit indlæg igennem, og hvad er det egentlig, at du søger?
Der findes mennesker lige som du, som har mistet, og de skal alle igennem sorgens fire faser. Det er en hård omgang.
Hvis du vil i kontakt med ligesindet, så kender jeg måske en: http://www.24.dk/group/clairvoyanthjlp/forum/thread/2123559