han kan være så belastende

så grænseoverskridende, så egoistisk, tale snerrende til mig og jeg får nogle gange stress af hans høje tempo - jeg taler om min ellers gode ven, som også kan være hjælpsom, så sød, så humorristisk, så god at tale med og jeg holder på sin vis meget af ham.
Alle mennesker har gode og og mindre gode sider, men nogle gange er ham min ven så belastende, at jeg ligefrem kan få det dårligt af hans opførsel - det værste er dog, når han taler grimt til mig - med dette forståes, at han kan snerre over ingenting og når vi er ude at køre bil, så bliver han ved med at sige kør ind den vej, tænd nu for varmen og gør nu dit og dat... jeg bliver nogle gange sur og siger, stop nu, jeg kan altså godt selv finde ud af tingende.....andre gange bruger jeg humor og gør sjov med de ting han siger, men fælles for det hele er, at lige meget, hvad jeg end siger og hvilket tonefald jeg end siger tingende i, så stopper han sjældent med at holde mund...han er som han er og det kan jeg ikke lave om på, selvom jeg siger meget kontant fra, så overskrider han mine grænser aligevel..nogle gange.
Jeg har nu lovet mig selv, at jeg ikke længere vil mødes så ofte med ham....Vi har fornylig været uvenner i et par måneder, men er nu blevet gode venner igen og har så de sidste par uger været meget sammen, men den går bare ikke længere, for jeg kan ikke holde ham ud nogle gange og det bliver efterhånden værre og værre. Men nogle gange har han meget svært ved at forstå et nej til at mødes og han kan de følgende dage blive ved med at spørge mig, hvornår vi så skal mødes...
Jeg er frustreret over ham og jeg kan ikke helt undvære ham ,men jeg kan heller ikke holde ham ud altid.
jeg vil ikke længere snakke med ham om hvordan jeg oplever ham, for det har vi snakket om til bevidstløshed, så nu føler jeg bare, at det eneste der hjælper er, at jeg ikke skal være så ofte sammen med ham og gå når han bliver for meget...
Er der mon ellers andre ting jeg kan gøre, som jeg ikke lige nævner her????

Jeg synes da godt nok, du har været hele vejen rundt om, hvad jeg kunne finde på at gøre sige til den situation. Det kan jo undre at han i den grad har behov for at være ind over andre mennesker. Er han kontrolfreak?
Hvad siger han selv, er årsagen til hans adfærd? Er det kun dig, han gør sådan ved, eller opfører han sig lige sådan overfor andre mænd?
Det er for ressourcekrævende at være samme med ham, når han teer sig, efter min mening.

Jeg sidder og tænker på hvad det egentlig er med din ven. Jeg har selv en bror der passer til beskrivelsen og i mange år var jeg helt lost og anede ikke mine levende råd. Jeg tog også meget ansvaret for at det var som det var. Men efterhånden lærte jeg at det er noget der foregår ovre i ham og at jeg intet kan stille op. Jeg kan prøve at acceptere det er sådan og leve med det, eller jeg kan gøre det samme som du har besluttet dig for at gøre. Lytte til dig selv og gå når ham bliver for meget. Det gjorde jeg selv i flere år, og 3 gange har vi ikke set hinanden i lange lange perioder. Jeg kan godt savne min bror rigtig meget, han er den sidste familie jeg har tilbage, når man fraregner mine børn og børnebørn, derfor har jeg været alt for tålmodig. Efterhånden har jeg måttet erkende at det KUN er de gode sider jeg savner. Jeg kan simpelthen ikke længere rumme hele personen. Jeg føler det som et tab og en kendsgerning, og efterhånden skraber de ikke så meget mod hinanden, de 2 begreber.
Nu er det jo din ven og har du tænkt over om han måske har en form for dårligt selvværd, har måske ligefrem DAMP eller en anden "usynlig" ting der gør han ikke selv er istand til at forstå hvordan han virker på andre mennesker.
Det er, set med mine øjne, det rigtige at gøre, at holde pause fra ham når det kniber med at holde ham ud og så finde ud af hvad der er med ham eller hvad det lige er du savner ved ham, når I ikke er sammen. Held og lykke med det, Muffin

træk.
Du bør pauserer fra ham i længere tid. for med de træk bryder han din selvtillid og får dig til at føle at det er dig der er noget galt med.
Men det er der ikke. Han kan simpelthen ikke fatte at det er hans adfærd der gør, at du ind imellem ikke bryder dig om ham, og han vil ALDRIG komme til at forstå det.
Så pas på dig selv og hold dig væk.

Løvemor

hesten.
Det kan godt være, man vil bruge ordet psykopat i den udgave, at "han er da lidt af en psykopat".
Men psykopati er der vist ikke tale om i ordets reelle mening - der skal andre boller på suppen.
Men irriterende, det er han da. Hvad er det, der får dig til at holde fast i en ven, der irriterer dig i den grad. Der skal da være temmelig meget på plussiden til at opveje.
God søndag 🙂🙂

Jeg tror sku de fleste mennesker bliver en pain i røven nogle gange .. og nogle mere og oftere end andre.
Jeg syntes forskellighed er en styrke og at man kan lære af andre mennesker specielt når de er som ham du beskriver .. altså forskellig fra en selv. Det betyder dog ikke man skal lade sig træde på eller finde sig i hvad som helst.
Jeg har også venner jeg ser mindre end andre. Jeg syntes ikke det er et problem at man har det sådan.
Jeg syntes det bedste du kan gøre er at holde afstand.
Ellers sig til ham at du ikke gider den der fight hver gang og at han går dig på nerverne. Du har brug for at se andre mennesker og at han må slappe lidt af. Tal om dine egne følelser .. altså hvad det gør ved dig. Pas på ikke at angribe ham personligt men hold det på din egen banehalvdel.
Det kan han jo så vælge at prøve at ændre ved eller han kan lad være. Men faktum er at du får luft og at han jo er nød til at forholde sig til det.
Captain

jeg har kendt min ven i 12 år og jeg kender ham meget godt og han har selv fortalt mig, at han har tourette syndrom en diagnose, som er stillet af de professionelle. Han mener selv, at han måske også har noget DAMP og det tror jeg også nogle gange..
Han er en fyr, som har så udtalte gode sider, at man gang på gang - med ugers,måneders og halve års mellemrum tilgiver ham igen og igen og jeg er bestemt ikke den eneste der har det sådan(kender jo hans omgangskreds efter alle de år)
Selvom jeg godt ved, at han ikke altid mener sine hårde ord ondt, så har jeg selv efter 12 år stadigvæk den følelse af, at jeg ikke altid kan acceptere hans dårlige sider - og jeg tror heller aldrig nogensinde, at jeg kan sige til mig selv -lad hans grimme ord gå lige igennem ørene....vi bliver vel alle sammen mere eller mindre påvirket af de ord og lyde, der kommer ud af en andens mund og det er vel uanset, hvordan ordets indhold har af betydning....!!! eller hvad? for jeg har i mange mange år gået og troet på, at jeg bare er sart, da jeg har en ængstelig personlighedsforstyrrelse, men jeg må efterhånden sande, at det IKKE er mig, som der i dette her tilfælde er noget galt mig, for hans venner og familie kan heller ikke holde ham ud, når han kommer i det grimme hjørne..
Som du skriver, så er han nemlig ikke i satnd til at forstå hvordan han virker på andre mennesker, for han siger gang på gang, at det jo ikke er sådan ment...
Som skrevet, så vil jeg ikke bruge flere ressourcer på at tale med ham om tingende, jeg tar ham i de portioner, som jeg synes jeg har lyst til og kan magte - men det er jo også svært, for der er dage, hvor han både er sort/hvid og så kan jeg ikke kun tage de gode ting ved ham, men så må jeg gøre besøgende korte..
Jeg ville egentlig ønske, at jeg kunne holde mig helt fra ham, men igen, hans gode sider som han også har, de er så meget guld værd og det er lige dem, som man nærmest bliver afhængige af og så er han så god til at manipulere...
Måske kan du bruge lidt af det, som jeg har skrevet til dig selv i forhold til din bror.
😉😉

og jeg føler heller ikke, at han nedbryder min selvtillid og jeg har med tiden ikke den opfattelse af, at det er mig, der er noget i vejen med, men det er rigtigt, at han ikke kan fatte, at jeg ind imellem ikke bryder mig om ham og som du skriver, så vil han ALDRIG komme til at forstå det- det er jeg også så godt som sikker på, for nu har jeg kendt ham i 12 år...
Jeg må indrømme, at jeg har brugt ham i en kort periode til trøst, da jeg savnede noget humorristisk i mit liv og det er han god til at bidrage med, men desværre kun i kort tid, for nu er han blevet så belastende, at jeg begynder at få det dårligt af at omgåes ham.
Ja, jeg skal holde mig væk fra ham og det tror jeg også godt jeg kan nu, for står på vippen til et arbejde...

luk nu røven, for nu er du for meget, men at snakke om tingende, hvordan jeg har det, når han siger sådan og sådan(grimme ord) det er nyttesløs, for han er ikke ikke i stand til at gøre noget ved det, men prøver da alligevel at tage mig alvorligt....
Ja, det bedste for mig er, at jeg skal holde afstand til ham, mere end jeg har gjort i længe, men det er også først nu, hvor han er så belastende i denne periode...
Ja, man kan godt lære af andre mennesker og jeg har lært mig selv bedre at kende ved at omgåes min ven, hvor mine grænser er og hvad jeg vil gå med til og ikke...

psykopat. Vi har alle disse træk i mere eller mindre grad. Nogle udvikler psykopaten grundet social arv, dårlig barndom osv.
Denne såkaldte ven er ikke i stand til at kontrollere sin adfærd og kan derfor være en belastning for veninden.
Det er da et meget tydeligt psykopatisk træk at han ikke selv kan se, at hans adfærd er til gene.
Dette er så sagt uden at være psykolog🙂
Løvemor

der er forskel på at være psykopat og have psykopatiske træk, det ved jeg også selvom jeg ikke er psykolog(har dog læst en masse psykologi....
Jeg fik bare ikke lige læst dit svar ordentlig i første omgang, så sorry løvemor.