Han puster hele tiden til ilden
...Hvorfor kan han ikke bare lade den gå ud, eller endnu bedre, lade den flamme op for alvor!?
Jeg er en pige på 19 år, der de sidste to år har været helt vild med en fyr fra mit gymnasium. Vi har fælles venner og ses hver weekend til fester.
Jeg er kommet ind i en ret destruktiv rytme med ham:
Vi tager til fest sammen med alle vennerne, bliver mega fulde, kysser og har nogle gange også sex. Og hele dagen efter svæver jeg rundt på en lille lyserød sky.
Så går der et par dage, eller måske en uge, før vi er til fest sammen igen. Jeg har selvfølgelig forventninger om at skulle være sammen med ham igen, og fortælle ham for alvor hvad jeg føler for ham/aftale en dag i løbet af ugen, hvor vi skal være sammen bare mig og ham. Men festen ender næsten altid med at han er sammen med en anden - om de så bare flirter, kysser eller det der er værre. Pointen er at det ikke er med mig. Og så kan jeg så gå og være ulykkelig de næste par måneders tid, før han igen beslutter sig for at lægge sin opmærksomhed på mig.
Sådan har det stået på i snart to år. Og mønsteret har virkelig været sådan, at han med at par måneders mellemrum har skulle puste til min ild, så jeg ingen chance har for at glemme ham. Og jeg har ladet ham gøre det, for jeg vil jo allerhelst bare være hans kæreste.
Jeg har forsøgt at glemme ham, ignorere ham, hade ham (men det er jo også en følelse?), været sammen med andre drenge - men der er ingen der kan måle sig med ham, hans personlighed, charme og kys.
Af alle de andre piger han har haft, er jeg den eneste som han bliver ved med at vende tilbage til. Men om det er fordi han et lille sted bedre kan lide mig, eller om det er fordi jeg lader ham gøre det, og de andre piger ikke gør.. det kan jeg ikke finde ud af. Jeg synes jo han er den dejligeste, og det skulle undre mig, hvis de andre piger ikke havde det på samme måde med ham.
Han ødelægger mig virkelig, min selvtillid, min lyst til at have det sjovt når han ikk er der... og jeg føler mig sådan holdt for nar, og til grin blandt vennerne.
Hvorfor er han sådan? Er det bevidst? Bliver han nogensinde anderledes?
Hvad kan jeg selv gøre? Har virkelig forsøgt at komme over ham.. men jeg har hurtigt givet op - for jeg vil jo helst ikke være over ham, eller give op på ham.
Håber I har nogle fornuftige, opmutrende svar [:*(]..
Jeg er en pige på 19 år, der de sidste to år har været helt vild med en fyr fra mit gymnasium. Vi har fælles venner og ses hver weekend til fester.
Jeg er kommet ind i en ret destruktiv rytme med ham:
Vi tager til fest sammen med alle vennerne, bliver mega fulde, kysser og har nogle gange også sex. Og hele dagen efter svæver jeg rundt på en lille lyserød sky.
Så går der et par dage, eller måske en uge, før vi er til fest sammen igen. Jeg har selvfølgelig forventninger om at skulle være sammen med ham igen, og fortælle ham for alvor hvad jeg føler for ham/aftale en dag i løbet af ugen, hvor vi skal være sammen bare mig og ham. Men festen ender næsten altid med at han er sammen med en anden - om de så bare flirter, kysser eller det der er værre. Pointen er at det ikke er med mig. Og så kan jeg så gå og være ulykkelig de næste par måneders tid, før han igen beslutter sig for at lægge sin opmærksomhed på mig.
Sådan har det stået på i snart to år. Og mønsteret har virkelig været sådan, at han med at par måneders mellemrum har skulle puste til min ild, så jeg ingen chance har for at glemme ham. Og jeg har ladet ham gøre det, for jeg vil jo allerhelst bare være hans kæreste.
Jeg har forsøgt at glemme ham, ignorere ham, hade ham (men det er jo også en følelse?), været sammen med andre drenge - men der er ingen der kan måle sig med ham, hans personlighed, charme og kys.
Af alle de andre piger han har haft, er jeg den eneste som han bliver ved med at vende tilbage til. Men om det er fordi han et lille sted bedre kan lide mig, eller om det er fordi jeg lader ham gøre det, og de andre piger ikke gør.. det kan jeg ikke finde ud af. Jeg synes jo han er den dejligeste, og det skulle undre mig, hvis de andre piger ikke havde det på samme måde med ham.
Han ødelægger mig virkelig, min selvtillid, min lyst til at have det sjovt når han ikk er der... og jeg føler mig sådan holdt for nar, og til grin blandt vennerne.
Hvorfor er han sådan? Er det bevidst? Bliver han nogensinde anderledes?
Hvad kan jeg selv gøre? Har virkelig forsøgt at komme over ham.. men jeg har hurtigt givet op - for jeg vil jo helst ikke være over ham, eller give op på ham.
Håber I har nogle fornuftige, opmutrende svar [:*(]..