han rejser fra mig :'(

Hej jeg er en pige på snart 20 år. jeg har en kæreste som jeg snart har været sammen med i tre måneder. inden jeg mødte min kæreste var jeg meget usikker på mig selv og havde store intim problemer. jeg var også jomfru da jeg mødte min kæreste.
Han har formådet at udvikle mig meget hurtigt og på det sesuelle plan og har aldrig følt sådan før for nogen.
Vi føler begge to, at det vi har sammen er noget specielt, i forhold til hvordan vores tidligere forhold har været. Vi er begge meget forelsket og har lyst til noget mere seriøst. problemet er bare, at han skal ud og rejse et halvt år.
Jeg har meget svært ved at skulle af finde mig med det og jeg græder meget af tiden. Min kæreste og jeg har snakket meget om det, og vi har begge lyst til at forblive kæreste selvom han rejser. Dette kan i nogles øjne virke ret urealitisk og som sagt ved vi heller ikke hvad fremtiden bringer.
Jeg skriver dette indlæg fordi jeg har brug for nogle råd til at kunne af finde mig med at han rejser, uden at skulle gå og være angst og ked små deprimeret, vil i hvertfald gerne kunne nyde den sidste tid vi har hinanden inden han rejser.

Han rejser fra mig d. 27 dec og allerede nu føler jeg, at han er ved at forsvinde en smule fra mig, dette er så kun min følelse og jeg har svært ved at turer vise mine følelser overfor ham, da jeg ved han jo skal rejse fra mig.
jeg elsker ham virkelig. jeg håber der er nogle der kan give mig svar og råd på mine bekymringer!!
Mvh Det grædene hjerte.

Bare nysgerrig... det skriver du ikke noget om.

"problemet er bare, at han skal ud og rejse et halvt år"
Read more carefully =)
Og ha' en dejlig fredag aften.

En af mine tidligere folkeskoleveninder rejste til Australien i 7 måneder - og det holdt mellem hende og kæresten..
Du må aldrig bede ham blive hjemme, det vil du fortryde på længere sigt - han er kun glad hvis han får lov til at gøre det han gerne vil, og det skal en kæreste ikke stoppe ham i.. Men se positivt på det - selvom jeg sagtens kan følge dig i at det er svært ligenu..
Hvis det virkelig er så specielt mellem jer som I er enige om - så skal det nok holde i den tid han er væk - overrask ham evt. med at du rejser ned og besøger ham - eller noget i den stil :)
-FrøkenN

d. 27 dec tager han afsted og kommer hjem igen d. 21/6. :'(

Jeg kender din situation ALT for godt. Jeg har selv prøvet det 3 gange, med 3 forskellige kærester!!!!
1. gang minder nok mest om din situation. Jeg var omkring 20 år og havde kendt min kæreste i et par mdr. Hun skulle til Thailand i 2 mdr. og jeg skulle til Ibiza.
Det gik helt galt for mig. Allerede på dag 2 på Ibiza brød jeg fuldstændig sammen. Jeg græd hele tden og ville bare hjem til hende, men hun rejste et par dage efter, så det kunne være lige meget. I 2 mdr. gik jeg og ventede på hende og havde det forfærdeligt. Vi havde ikke rigtig nogen komunikation (Det var i 2000. Før internettet rigig blev brugt til den slags, for mit vedkommene i hvert fald) Så jeg vidste ikke hvor jeg stod.
Da hun så kom hjem fortalte hun mig at hun havde været sammen med en anden og at det var slut. Det var min første gang. Det satte sine ar på min sjæl.
2. gang var så 6 år efter. Historien gentog sig. Jeg mødte en pige og 2 mdr. skulle hun ud at rejse i 3 mdr. Og jeg skulle rejse i 4 uger. SUK! Jeg vidste allerede hvordan jeg ville have det. Angsten og det dårlige humør. Ondt i maven. Jeg prøvede at kæmpe i mod, og det gik da også en del bedre end første gang. Vi havde aftalt ikke at snakke sammen, før vi begge var hjemme igen. En uges tid efter hun så var kommet hjem skrev jeg en sms til hende, hvor hun svarede at hun ikke var interresseret længere. Hmmm. Der stod jeg så igen og følte at jeg havde spildt min sommer på at gå og være ked af det og hele tiden tænke på hende.
3. gang var så i februar i år. Jeg havde mødt en kvinde i december 2006 og hun skulle så ud at rejse i 2 mdr..... Endnu en gang vidste jeg, hvad klokken var slået. Endnu en gang to mdr. i helvedet.
Hun tog afsted og denne gang havde vi aftalt at vi skulle skrives ved på msn og ringe når det var muligt. Og det gjorde vi. Efter 1½ mdr. kunne vi ikke holde det ud længere og sammen aftalte vi at jeg skulle komme ned og besøge hende og vi skulle tage sammen hjem til DK igen. Jeg rejste ned til hende og havde en fantastisk tur. En mdr. efter vi kom hjem til DK blev vi gift. Så engang imellem lykkedes det altså også. :-)
Jeg VED det er vigtigt at du selv finder på noget at fortage dig. Jeg ved godt at det er svært og at du sikkert ikke gider noget som helst, men du kan ende med at spilde 6 mdr. af dit liv på at vente på en der ikke vil dig når han kommer hjem. Jeg siger ikke at det er hvad der vil ske, men I er begge unge og 6 mdr. i et 3. mdrs. langt forhold er MEGET lang tid og lidt mod alle odds.
Men du må for alt i verden ikke sidde der hjemme og græde over ham og skrive lange mails til ham om hvor meget du savner ham og vil ha ham hjem. Skriv mailsne, men lad være med at sende dem. Kontroller dine følelser når du snakker med ham. Fortæl ham at du savner ham, elsker ham, men på en kontrolleret måde. Så han maærker at du mener det, men ikke er omklammrende og desperat.
Et andet råd er ring og skiv så tit som muligt, hvis I begge gerne vil det altså.
Det hjælper med at få tiden til at gå. Men pas på ikke at blive afhænging af Msn. og sidder og venter på at han evt. logger på. :-)
Og husk lige meget hvad der sker. Hvis I af en eller anden grund ikke er sammen og 6 mdr. Så var det ikke det rigtige alligevel. Der kommer en anden.
Held og lykke med kærligheden.
Pas på dit hjerte.

Dejligt at høre det kan lade sig gøre at f det til at køre selv om man er utroligt langt fra hinanden.
Stod i samme situation den her sommer, med at skulle rejse fra min kæreste igennem 1 år. VI aftalte vi ville prøve at få det til at holde selv om jeg rejste, men det er helt utroligt svært at holde samme diciplin som Romeo beskriver... specielt når det er første gang man er væk fra den man elsker i mere end 2 uger!!
Mit lille eventyr kulminerede med at hun flyttede sammen med sin nye kæreste i den weekend hvor jeg kom hjem første gang for at se hende...
Der havde jeg tilbragt 1½ måned med grædende hjerte, og det er sku ikke det værd...
Jeg tror det er utroligt vigtigt at få sagt ordentligt forvel til hinanden, og så ellers lade din kæreste få den specielle plads i dit hjerte. Den plads der gør at du elsker ham, og samtidig gør at du er i stand til at leve videre i dit liv normale liv uden at han behøver at vide hver dag at du elsker ham. For hvis det skal holde 6 måneder bliver i nød til at give hinanden plads, og så ellers nyde alt den tid i kan få sammen over tlf/skype..
Jeg var selv alt for omklamrende, og der kommer der INTET godt ud af..
Håber virkelig det lykkedes for dig og din kæreste!
du har kun et hjerte.. pas godt på det