Han siger onde ting for sjov...

Hej med jer!
Jeg skriver fordi at jeg har en kæreste som jeg holder meget af, men han har det bare med at sige en del onde ting. Vi har med at være grove i mod hinanden men det ér altså på den kærlige måde... Han kan f.eks kommentere at jeg er tyk og kalde mig tykke, flæske fede mm. (er 163 og vejer 52 kg) Jeg ved godt at jeg ikke er tyk, og det ved jeg at han heller ikke synes, og han ikke mener noget med det... Men han kan påpege at jeg lyder (undskyld ordsproget) men som en blondine, og hentyder til at min intelligens ikke er på det bedste niveau (stadig for sjov) men problemet er bare at når han har sagt det så mange gange begynder det altså at sætte sig på mig, selvom jeg ved athan kun siger det for sjov, men jeg bliver ked af det til sidst... Har prøvet at sige det til ham, men han siger bare "Du ved jo at jeg ikke mener det" og mener at jeg at for nærtagende...
Hvad skal jeg gøre når jeg ikke kan trænge igennem ind til hans forståelse??
KH Den Kede

Jeg kan godt følge dig hele vejen. Det er en grim vane i er nød til at stoppe. Gør i ikke det, så ryger jeres forhold med garantí lige i kloaken på et tidspunkt. Problemet med de dum-smarte bemærkninger vi vælter ud, ikke altid er lige sjove. Jeg har oplevet at den humor jeg er vokset op med ikke er gangbar i den anden af landet hvor jeg flyttede hen for at læse. På den måde lærte jeg hurtigt at lade være med at sige det, selv om mine "guldkorn" nærmest stod på spring for at komme ud.
Ikke alle har den samme humor, eller den såkaldte humor dækker over ondskab..
Og du har så opdaget din grænse. I er nød til at finde en balance.
Men nogen af os er altså noget tyk hovedt at vi skal have stavet det i store bokstaver og have det ind med skeeer. Men jeg håber i finder ud af det.
Du er nød til at sige til ham, at det kan godt være du er nærtagende. Men det må han respektere. Du er nød til at sige det hver gang og ikke lade ham slippe afsted med det, for "husfredens skyld".For han vil forsvares sig med næste gang at du sagtens kunne tage det før. Det er gruppepres, for hvem vil være den kedelige???
Det er dine grænser du lader ham vade lige ind over
Du ender med at give ham ret til at vade hen over dig som en dør-måtte. Så ryger din selvrespekt.
En god øvlse jeg har lært, er at det du siger, ville du sige det til din egen lille datter eller søn på 5 år? Hvis ikke så lad vær. For det såre lige så hårdt om man er 5 eller 25 år... Det er kun afstumpet mennesker der synes det er i orden at kalde et barn fed eller dum.
Og jeg ved af personlig arfaring at som 19-årig, så sidder flinkeskolen som vi har fået banket ind i knolden rigtig godt fast. Ting som vi dengang finder os i, der skulle helst gerne forsvinde efterhånden som vi bliver bedre til at sige fra. Og det er nu du skal. For det bliver svære og svære jo længere tid man lader andre diktere en, ens egne grænser. Tag det fra en som ved det. Jeg er først nu ved at slippe den forpulet "flinkeskole" og jeg er 38 år.
Det kan godt være at det virker overdrevent det jeg skriver. Men 10 års mobning i skolen har sat sine spor hos mig. Jeg har ladet folk vade lige ind over mine grænser fordi det startede da jeg var lille og ikke kunne sige fra.
. Og du ender med at føle det som mobning. Og han fatter ikke at du ikke synes det er den joke som du altid har givet ham ret i det var...