Han truer med selvmord

Har en kæreste på 8 måned. Han er lidt af en enespænder, hvilket jeg har vidste hele tiden og accepteret uden yderlige spørgsmål. Det undre mig dog bare at han ikke bare har een ven.
Problemet aktuelt er at vores forhold er dødt. Jeg kan ej heller tro han trives med det, selvom han angiver at gøre det.
Han er håndværker og har da et hårdt job. Er altid træt og starter med at lægge sig på sofaen hvor han faktisk lægger resten af dagen. Vi laver aldrig noget sammen. Besøger sjældent nogen (min famile og venner) han har ikke rigtig lyst. Desuden har mine venner det svært med ham.
Vi har intet at tale om. Kan sagtens gå en hel dag uden at sige noget af betydning.
Jeg har lyst til at bryde med ham. Lyst til at møde nye menesker. Lyst til en ny kæreste. Rigtig meget lyst til at føle bekræftigelse igen. (Vi har kun sex ca to gange om måneden og min lyst et større)
Problemet er bare at jeg har prøvet at bryde med ham før og det er endt i totalt kaos. Slagsmål, politiet har måttet hente ham og sidst men ikke mindst har han truet med selvmord i så stor alvor at jeg har måttet få politiet til at konfiskere hans jagtgevær.
Status er nu at jeg næsten ikke tør slå op. Lige meget hvordan jeg gør det ender det i ovennævnte (min antagelse)
Har mest lyst til at rejse væk og efterlade et brev til ham, men frygter han smadre mit hjem.
Vi bor ikke fast sammen, men er altid hos mig, så det er vel klart kan vil føle sig smidt ud.
Hvordan skal jeg tacle hans trusler? Jeg har så ondt af ham, også fordi han som før nævnt ikke rigtigt kender nogen. Når noget går ham på, så reagere han ved at lukke sig inde og drikke sig fuld.
Er mega rådvild. Jeg er hun 30 år og synes livet må have mere at byde. Jeg vil beskrive mig selv som velfungerende og selvstændig, med en lang uddannelse bag mig, men i den her sag er jeg slet ikke herre i eget hus.
Håber I har et klart syn på sagen

ham skyde knolden af sig selv. Så er du da ude over det problem. Anmod ham venligst om ikke at gøre det inde i stuen med mindre der alligevel trænger til at males....
Husk kun at købe 1 patron, det skulle være nok.

Det ville jeg så sandelig også være, hvis jeg var dig.
- Det er noget af en rodebunke, som jeg ville forlade uden de store overvejelser.
Ønsker dig alt mulig held fremover.
De bedste hilsner fra *FB*

hvor mange år du skal bruge på at leve i frygt for, at han gør alvor af sine trusler om selvmord! Du er 30 år - savner livet, lysten, opmærksomheden, det sociale liv...... ALT det der gør livet værd at leve! Måske ønsker du også at blive mor, indenfor de næste år! Har din kæreste ikke en mor/far, søskende eller venner du kan kontakte, og få hjælp til at I begge kommer videre i livet?

Du må gøre ham klart at han må søge hjælp, men at det ikke kan blive dig, netop fordi han bruger sådanne nogle trusler mod dig. Fortæl hans venner og familie at han går med sådanne nogle tanker. Det gør at du ikke står alene med "lortet" hvis han vælger at afslutte sit liv. Men hold dig for øje at det er HAM der er en lort, når han bruger sådanne trusler for at bevare hvad der allerede er dødt (parforholdet) I min optik er det det dig der er offer for ham... lad dig ikke snyde!
venligst
jarvis

Fortæl ham, hvorfor jeres forhold er dødt:
1. Han arbejder for meget, og det kan du ikke leve med.
2. I laver aldrig noget sammen; Går i biografen, tager på restaurant, museer, besøger familie mv.
3. I taler aldrig sammen om noget.
4. Du mangler bekræftelse fra ham; Kys, knus, kram og oftere sex end de to gange om måneden.
5. Du mangler mundlig bekræftelse fra ham; Hej dejlige tøs, hej skat etc.
6. Fortæl ham, at I skal gå i parterapi, hvis forholdet skal reddes. Mange kommuner tilbyder den form for rådgivning.
7. Desuden bør han søge psykolog, så han kan lære at bearbejde de negative følelser. På den måde vil han blive mindre voldelig.
Hvis du vil væk fra ham:
1. Skaf en lejerbolig, hvis du ikke bor i en.
2. Tag fri en dag, hvor han er på arbejde. Bestil en flyttebil, og fjern alle dine ting.
3. Få nyt hemmelig mobil og en hemmelig adresse, og flyt til en anden by. Helst 25-50 km væk.
4. Hvis han begår selvmord, så skal du ikke have ondt af det.
Held og lykke

smiler lidt..... har faktisk tænkt det i de gode perioder, det dur bare ikke midt i panikken.

takker for dit svar.
jo rodebunke er vist rette ord

Min kæreste har en mor og far og en bror men hans netværk til dem er minimalt. Han angiver selv ikke at gide dem.
Jeg ved godt jeg ikke er hans mor og dermed ej heller mit ansvar.
Takker for dit indlæg. Det hjælper nogle gange at se det sort på hvidt

Takker for dine råd.
Kan bruge noget af det og ved jeg skal gøre det før det køre helt af sporet.

Vi er til for at hjælpe hinanden her i livet.
*FB*

Hvis din kærest er 8 måneder er du da pædofil.....

8. måned ...

Det er grunden til at vi sidder her. ;o)

Jeg synes ærlig talt det er meget at gøre ud af en forhold der kun er 8 måneder gammelt. Det kan jo dårligt kaldes andet end en affære.
Han ville da elske alt den virak, for hans ærinde er jo ikke at have en kæreste, men at udøve kontrol.
Jeg kunne da ikke drømme om at gå i terapi for at beholde en kæreste jeg ikke vil have - hvad formål skulle det tjene?
Nå men til trådholderen: Se at få ham ud af røret og det mindste anløb til ballade med ham, så er det en anmeldelse og et polititilhold.
Selvfølgelig byder livet da på mere efter de 30 end en mand på sofaen, der truer med selvmord. Jeg har da aldrig kendt mage. Han kan ikke være noget for dig - eller for den sags skyld for nogen og ham vil gøre noget ved det er sandelig hans egen hovedpine. Som min olde altid sagde: Vogt dig for venneløse mænd. Der er en grund til de ingen venner har.
Du skulle gerne kunne være i dit eget hus. Du smider ham jo ikke ud. Han bor der ikke. Du beder ham bare om at humme sig og alle de andre spekulationer tjener kun til at forpeste livet for dig selv og trække bruddet i langdrag.
Kurage min pige. Ude med ham.

Ikke alle venneløse mænd har problemer, for nogle
mænd gider ikke drukvenner, samt overfladiske
venskaber. Du kan jo ikke skære alle over en
kam, for sådan hænger verden ikke sammen.
Alle mennesker kan være venneløse i perioder af
mange grunde, og det kommer du også til at
opleve en dag!

- men spøg til side. Man er da ikke venneløs "i perioder" - hvad er det for noget?
Selvfølgelig kan jeg da komme til at opleve, at jeg bliver venneløs, men det bliver da til den tid, hvor de begynder at dø fra mig. Det kan selvfølgelig også være jeg ikke overlever dem - hvem ved.
Venskaber er vel noget man primært knytter i sin barndom og i sine unge år, men er alle vennerne smuttet, når man er omkring de 30 - så er det nok fordi man ikke er "vennepotientale" OG DET har da i reglen nogle klare indikationer af, hvad man indeholder. Eller ikke indeholder.
Der kan være periode, hvor man ikke ser dem - eller ser dem meget lidt. Men venner er da ikke noget man skifter ud med jævne mellemrum. Det er bekendte.
Du må meget undskylde, men jeg ville være overordentlig betænkelig, ved at binde an med en venneløs mand - for ikke at sige jeg direkte ville undgå ham.

hun skal humme sig ud af sin egen lejlighed, var det ikke en mulighed at bede "skovlen" om at gå hjem til sig selv?

Din oldefar lyder som en klog mand. Har selv tænkt tanken.
Takker for svar

På 8 måned.... i ental.... ikke 8 måneder i flertal.
Ja grammatik kan være svært.
Smiler dog lidt af din kommentar

Jeg har mødt mange venindeløse kvinder, og de
fejlede overhovedet ikke noget!

jeg har det på samme måde , tør ikke forlade min pga. skyldsfølelsen.

Først vil jeg lige fortælle dig noget som folk omkring mig fortalte mig, når jeg igen igen udtrykte min angst for at min ex ville begå selvmord........Det er sjældent dem der truer med det, der ender med at gøre det. Min ex gik i perioder rundt med forskellige ting i lommen der skulle få mig til at tro på hans trusler. Det kunne være knive eller reb. Det var i disse perioder meget svært at komme hjem. Vidste aldrig, hvad man kom hjem til. Han var lidt som din kæreste. Ingen venner. Havde det bedst, når det bare var os to sammen. (Meget smigrende i starten). Til sidst bliver det for kvælende. Jeg følte virkelig, at mit hjem blev omdannet til et fængsel. Har kun et godt råd til dig, og det er at afslutte forholdet. Hvis han ikke vil gå, så må du i en periode forlade dit hjem. Jeg var væk fra mit hjem i 10 dage. Frygtede som du, at det hele ville være smadret. Det var jo også sket før. Blev enig med mig selv om, at hvis det var, var det alligevel en billig pris at betale.
Min første måned alene er slet ikke til at beskrive. Pludselig kunne jeg trække vejret igen....i hvertfald når jeg var inden for hjemmets fire vægge. Håber du tager dig sammen til at gøre noget ved det. Du skylder dig selv den tjeneste. Brug venner og familie. Tro mig, de har en anelse om, hvad der foregår, og vil være lykkelige for at du "kommer tilbage" til livet.
Lykke og held til dig fra mig. Det kan kun blive bedre, og lad dig ikke gå ned over det. Husk: det der ikke får os ned, gør os stærkere!

Takker meget for dit oprigtige svar.
Det hjælp.
Vil gøre alvor af at afslutte det

Så er det bedst at komme væk i en fart. Desuden
frygter hun, at han vil smadre lejligheden.
Derfor anbefalingen om at flytte væk.