Har alle en fælles fremtid?

jeg har været sammen med min kæreste i over 4 år. Vi har gennem lang tid haft gnidninger og har nu fundet frem til at det er vores forestillinger om fremtiden der er problemet. Jeg er fra den ene ende af landet og han den anden. Vi vil begge gerne være tæt på vores familier når vi skal "slå os ned" engang. men vi kan ikke rigtig finde en fælles drøm for fremtiden.jeg er 24 og han 29.Vi har ikke lyst til at gå fra hinanden, men er det ikke bare at udskyde problemet, hvis vi ved, at vi ikke vil det samme i fremtiden? Elsker vi overhovedet hinanden nok, hvis geografien betyder mere end det at være sammen? jeg er meget frustreret. Hvad mener I, skal vi bare cutte eller skal vi "håbe" på at vi finder en fælles fremtidsdrøm?

I et forhold er det altid sådan, at man må file på sine meninger og gerninger for at få et godt forhold ud af det - der skal "skæres kanter af".
På nogle ting har man ikke problemer med at tilrette sig, medens andre betyder så meget for en, at man ikke vil give sig - og så bliver det svært, hvis den anden har samme mening.
Kærlighed og forhold er et, langt "tovtrækkeri", hvis man skal kunne leve under samme tag uden at skændes og blive uvenner hele tiden.
Om alle har en fremtid sammen - det tvivler jeg stærkt på - medmindre at de gør sig store anstrengelser for at bebeholde forholdet - det er hårdt arbejde at have et forhold.
Hvis I ellers er stort set enige om alle de andre ting i livet/forholdet - børn, tid, fritid, boligform osv. og kun er uenige om dette problem, så må det kunne løses på en eller anden måde. Hvis I ikke kan/vil blive enige om disse vitale dele (og er det ikke lidt det, du skriver), vil det være den knast, forholdet ikke kan klare.
Jeg synes, at det er lidt uklart, hvad det er, I ikke er enige om, men jeg opfatter problemet som om at I ikke kan blive enige om, hvor I skal slå jer ned.
Hvad med at finde et sted midt imellem - så har I begge fået ret og uret - og klaret problemet på sand diplomatisk måde.
En anden løsning kunne være: hvis familien betyde meget mere for en af jer end den anden, kan det også være udslagsgivende - og sidst - men ikke mindst; hvem har den bedste svigermor? Det er jo så moderne at skrive, at det er en win-win situation - kan det ikke være den? Man har ikke sin mor tæt på, men til gengæld en god svigermor....
Så I skal begge kigge ud over næsetip og prøve at hjælpe den anden, men stadig selv føle, at det er en god løsning.
Håber, at I finder ud af det.

du har ret. jeg vil gerne tæt på min familie, han vil gerne være tæt på sine "forbindelser", dvs forældre, venner og hobbyvenner. Jeg har boet flere forskellige steder og er ikke bange for at finde et kompromis midt imellem. Men han har ikke lyst til at skulle starte fra 0. Lige nu er vi i nærheden af hans forældre og jeg er bange for at blive opslugt i den side af familien. Derfor vil jeg gerne at vi begge havde lige langt.. men igen så er det måske dumt at være væk fra Begge familier? vil jeg kunne affinde mig med det på sigt. jeg ved det ikke...

Nej det er ikke nemt at finde den rigtige løsning på hvor i skal bo, men synes det er et endnu værre dilemma hvis et par ikke er enige om at man skal have børn eller ej. Det er jo ikke noget hvor man kan lave et kompromis eller mødes på halvvejen. Og der må vejene bare skilles selvom det er meget meget hårdt når man nu elsker den anden højt..