Har du/andre fået lykkepiller, og har de hjulpet??

Hej
Jeg kunne godt tænke mig at høre, om DU eller EN DU kender, har fået lykkepiller( SSRI/SNRI=antidepressiva) Her er et par spørgsmål, som du ikke behøver svare på, du kan blot svare det du finder relevant.
Hvordan går/gik det?
Havde du mange bivikninger i starten? og hvilke? evt selvmodstanker?
Hvor lang tid gik der før de virkede? (typisk går der 3-5 uger)
Tager du dem fast, for at forebygge en ny depression?
Føler du at du bliver lettere manisk af dem?
Har du problemer med døgnrytmen og/eller ændringer i dine spisevaner?
Hvis du har en ven/veninde der tager dem, hvordan mener du så de hjælper ham/hende? Eller mener du ikke de hjælper?
Tak fordi du læste dette! 🙂
PS Jeg skriver hvis jeg kommer i tanke om andre spørgsmål.
MVH
Megaprofilos

og griner ad dem i søvne.

Det er meget individuelt og kommer an på hvordan man har det i forvejen og hvordan ens psyke er skruet sammen. Personligt har jeg haft meget stor gavn af medicinen

Det er meget individuelt og kommer an på hvordan man har det i forvejen og hvordan ens psyke er skruet sammen. Personligt har jeg haft meget stor gavn af medicinen

Mange TAK for dit svar!
Jeg er helt enig med dig i, at det kommer meget an på hvordan man har det i forvejen, og hvordan man genetisk er skuet sammen.
DEJLIGT at høre at du har haft stor gavn af medicinen. 🙂 🙂 🙂
MVH
Megaprofilos

Gennerelt synes jeg du er meget sjov, med dine kommentarer Rad. MEN lige dét her emne burde du holde dig for god til at lave fis med. TAK! 🙂

MVH
Megaprofilos

Jeg prøvede det for 10 år siden fordi jeg havde en moderat depression.
Jeg tog pillerne i 4 dage og blev pisse syg af dem.
Fysiske bivirkninger: Hovedpine, svimmel, ualmindelig træt, kunne intet spise.
Psykiske bivirkninger: Blev mere angst end nogensinde før, hørte lyde og stemmer.
Jeg havde aldrig før hørt stemmer og lyde før, og har heller ikke oplevet det efter jeg stoppede med pillerne. Jeg holdt det ud i 4 dage, og så smed jeg pillerne ud.
De fire dage jeg var på antidepressive, var de værste dage i mit liv. Jeg har siden den gang haft en sygelig angst for al medicin bortset fra milde hovedpinepiller som jeg kun tager meget sjældent.
Jeg vil hellere blive hjemløs igen, og blive udsat for overgreb igen, end at gennemleve de 4 dage på pillerne igen.
Jeg var meget tæt på at tage mit eget liv, og min læge sagde bare jeg ikke kunne tåle dem, og da jeg stoppede blev jeg mig selv igen, og startede terapi istedet. For mig var terapi den eneste måde for mig at komme ovenpå igen.
Jeg læste efterfølgende at flere har taget deres eget liv, fordi de ikke kunne tåle antidepressive, men det er sjældent i forhold til hvor mange der går og æder dem.
Men desværre er vi nogle der bliver virkelig bliver syge af dem.
Jeg har kendt mange andre der har fået piller mod ondt i sindet, og de har ikke haft så slemme bivirkninger som mig. Desværre oplevede jeg at de blev meget passive og ligeglade efter noget tid. Det er vist meget normalt at man mister noget af sine følelser, både gode og dårlige.
Jeg syntes det er synd, for jeg har set flere blive dårligere til at vise kærlighed og empati på pillerne, men til gengæld har de kunnet holde sig selv ud.
Det er bare en del af hele følelsesregistret der bliver lammet.
Jeg har desværre ikke noget godt at sige om antidepressiv medicin. Jeg har mærket på egen krop hvor giftigt det er. Tror sgu man kommer længst med terapi.
Piller er jo bare en lappeløsning.

Det var en meget SMUK beskrivelse du kom med. Før jeg svarer vil jeg meget gerne takke dig for den!! TAK!!
Du er langt fra den eneste der melder om alvorlige bivirkninger ved opstart på lykkepiller. Faktisk tror jeg at ALLE oplever dem. Nogle vælger så bare at gennemleve den periode, da virkningen sætter ind efter 3-5 uger.
Hvor har du evig ret i, at lykkepiller (kalder dem blot lykkepiller så alle ved hvad der menes) kun er en midlertidig løsning. Det er en slags "krykker" som hjælper én til at modtage TERAPI.
TERAPI er efter min mening vejen frem. Lykkepiller lapper kun folk sammen, så de bliver modtagelige for terapien.
JA, samtidig med at lykkepiller hjælper nogle, gør de dem også meget følelsesFLADE. Hele det følelsesmæssige spektrum bliver lammet, og de oplever ikke glæde og sorger på samme måde, efter min mening.
Som sagt er de gode nok midlertidigt, men der skal terapi til, før det virkelig rykker. Jeg har en teori om, at man ikke bør være påvirket af lykkepiller, når man modtager terapi, da det udjævner de følelser man SKAL gennemgå, for at komme HEL ud på den anden side.
Endnu en gang mange TAK for din beskrivelse!!! 🙂
MVH
Megaprofilos

Et andet spørgsmål kunne være:
Fik du kvalme/opkast-fornemmelser mens du startede på lykkepillerne?

MVH
Megaprofilos

Jeg har aldrig selv fået dem, men jeg kender en der har.
Hun havde det meget skidt i starten. Kvalme og opkast, og tanker om selvmord.
Det blev alt sammen meget bedre efter der var gået 6 uger.

Med venlig hilsen
Profilnr21

Fik en kur for 2 1/2 år siden med både lykkepiller og sovepiller.
Ventetiden på de 14 dage inden lykkepillerne virkede var slem, der hjalp sovepillerne mere, men da lykkepillerne så småt begyndte at virke blev jeg mærkelig bims i kraniet, så efter 14 dage med den "bedøvelse" stoppede jeg og smed resten ud.......til stor undren for min læge.
Sovepillerne fortsatte jeg med en måned og stoppede.
I mellemtiden havde jeg fået helt tjek på det der fik mig ned med nakken, så jeg skal ikke helt afvise at lykkepillerne hjalp, men håber sgu da at jeg ikke skal have det crap igen.

hej
ja jeg har selv fået Akarin/cipralex i flere år..og får dem stadig oga min psykiske diagnose.
I starten havde jeg det som om jeg kørte i ruchebane hele tiden, men det gik over efter nogle uger.
Det er meget forskelligt fra person til person hvordan de oplever bivirkninger på de forskellige piller. Det kan ikke sammenlignes.Jeg har været på andre anditepressive piller hvor jeg måtte stoppe fordi bivirkningerne var for slemme. Du er velkommen til at skrive til mig hvis du vil have mere afvide

Hej, her er mine erfaringer:
Jeg er blevet tilbudt SSRI af min læge, men takkede nej da jeg har set hvad det har gjort ved de personer i min omgangskreds som rent faktisk har eller stadig indtager sådan et præperat.
For det første er de ikke "sig selv" længere. Sådan underligt fraværende på en eller anden måde. Ret svært at beskrive, men ændret sig det har de.
Og ikke altid til det bedre. Jeg kender 4 som har eller stadig spiser dem. Den første begik så selvmord alligevel! Den anden oplevede mere eller ingen effekt, den 3. blev blot endnu mere depressiv, og den 4. fungerer nogenlunde normalt - jeg er lidt usikker på om hun stadig tager dem eller de har hjulpet og hun dermed er kommet sig over depressionen.
Fælles for dem alle er bare, at en pille ikke kan fjerne grunden til at man er depressiv, det kan være alt fra sygdom, skilsmisse, økonomiske vanskeligheder til narkomani eller noget andet, der er 1000 grunde til at man kan blive depressiv, og fælles for dem alle er at ingen af problemerne kan løses ved at man indtager en "lykkepille", det er da naivt at tro.
Så jeg takkede pænt nej, og begyndte at arbejde med det som gjorde mig trist og ked af det. Jeg kan ganske vidst ikke vække min mormor til live, men jeg kan finde ro omkring tanken at hun altså bare ikke er der mere...
Det samme gælder ved en skilsmisse. Man kan måske ikke for konen tilbage, men man kan måske have en venneforhold med hende (især hvis der er børn indblandet), og ellers så må man se efter nye græsmarker frem for at sørge over at en anden hanløve har indtaget sit gamle territorium sådan billedligt talt ;)
Lykkepiller kan muligvis forhindre en dybt depressiv i at begå selvmord her og nu, altså hvis man fx har tanken at man vil binde en rigtig tung genstand fast til sit ben og hoppe i havnen... men en problemløser synes jeg ikke det er, slet ikke i forhold til bivirkningerne....!

Man skal aldrig tage lykkepiller. Det er et forræderisk udtryk. De går også under navnet "Fontex". Jeg kender et par tilfælde, hvor det gik galt. I det ene tilfælde ville én, der tog lykkepiller, hælde kogende vand i hovedet på kæresten. I et andet tilfælde begik hun selvmord. Det har ogaå været omtalt i B.T., at lykkepiller kan få én til at begå selvmord. Dette har også været oplyst i en radioudsendelse.
Mon ikke, det er pengeinteresser, der holder produktionen af lykkepiller i gang? Det er nok ikke ønsker om at skabe lykke hos brugerne, der holder reklamerne og produktionen i gang.

så de kan være lykkelige når de søger job.

Enhver læge, der skriver en recept på lykkepiller, må være en heksedoktor.

Ok. Det vildeste jeg nok ved om personer på "lykkepiller"...
En pige på ca 20 som af en grund jeg ikke kender fik lykkepiller. Hun havde så også en hund - en ret stor en af slagsen.
Hun blev så fucked op i hovedet af de piller at når hun gik tur med hunden, så bad hun den bide ALLE forbipasserende...! Og det gjorde den så...!
Det var en schæfer eller sådan noget. Alt hvad der kom inden for 2 meter af hende skulle angribes af hunden ;/
Så altså en tilfældig gammel dame på fortorvet - angrib! .... temmelig fucked.
Af samme grund sagde jeg nej tak. Nu har jeg godt nok ikke nogen hund, men jeg har andre "angrebsmidler" hvis det skulle være, men jeg vil ikke være så fucked op i hovedet at jeg kunne finde på at bruge dem som hun gjorde...!....!

og have studeret koranen grundigt for at må kalde sig læge i Danmark.

Hej
Jeg kunne godt tænke mig at høre, om DU eller EN DU kender, har fået lykkepiller( SSRI/SNRI=antidepressiva) Her er et par spørgsmål, som du ikke behøver svare på, du kan blot svare det du finder relevant.
[/quote]
Fino :)
Selvom jeg egentlig ikke bryder mig om udtrykket lykkepiller.
[quote]
Hvordan går/gik det?
[/quote]
Det er ikke noget jeg er på mere.
Det gik fint, men jeg kom over på et kopiprodukt af efexor på et tidspunkt, fordi lykkepillerne holdt op med at virke.
[quote]
Havde du mange bivikninger i starten? og hvilke? evt selvmodstanker?
[/quote]
Nope. Ikke en enete.
Jeg fik dog bivirkninger af at komme på de andre piller, der er depotmedicin, og ikke "lykkepiller". Det er første gang i mit live jeg har oplevet bivirkninger fra piller.
Men med "lykkepillerne" gik det fint :)
[quote]
Hvor lang tid gik der før de virkede? (typisk går der 3-5 uger)
[/quote]
Det kan jeg faktisk ikke huske. Men jeg mener det gik ret hurtigt.
[quote]
Tager du dem fast, for at forebygge en ny depression?
[/quote]
Nej, og sådan bør man heller ikke tage antidepressiv medicin, med mindre man har en psykisk lidelse.
Målet må helt klart være at komme igennem, og kunne fungere uden medicin.
[quote]
Føler du at du bliver lettere manisk af dem?
[/quote]
Nej, ikke af "lykkepillerne".
Jeg havde en periode på mit efexor kopi præparat hvor jeg havde voldsomt meget overskud, og havde det super, men egentlig manisk blev jeg nok ikke.
[quote]
Har du problemer med døgnrytmen og/eller ændringer i dine spisevaner?

Jeg kan ændre min døgnrytme som det passer mig, og har altid kunnet det. (Også derfor jeg aldrig har lidt af jetlag, og var mange år om at gennemskue hvad folk snakkede om, mht. jetlag)
Nej, ingen spise ændringer.

Det er jo ikke fordi det er giftigt, at du og andre får psykiske reaktioner.
Det er fordi det går ind og piller ved serotonin niveauet i hjernen, og det kan udløse forskellige bivirkninger.
I virkeligheden er det måske mest uheldigt, at man har nogle standard doser, og at man ikke kan tilpasse dosen specifikt til den enkelte.

Lige noget uddybende.
Jeg har rendt til psykolog i rigtig mange år, før jeg kom på piller.
Min læge var meget tilbageholdende, og ville faktisk ikke sætte mig på antidepressiver, men da jeg begyndte at se skygger og konstant havde de her "film" i hovedet med hvordan jeg kunne tage livet af mig selv, blev det for meget, og jeg kom på nogle piller.
Det hjalp helt enormt meget.
Jeg gik fra at ligge i min seng, og være fuldstændigt ugidelig, til faktisk at kunne fungerer.
Efter rigtig mange år med dårligt humør, var det enormt hård pludselig ikke at være konstant nedtrygt, fordi det var en tryghed, i og med at det var blevet det normale.
Senere, da de ikke virkede, og jeg røg på venlafaxin, (efexor produkt), var det som om jeg fik det skub, sammen med samtaleterapi, der skulle til for at jeg kom ud over tingene.
Ifølge min kæreste, blev jeg mere voldelig af at være på dem.
Men det har nok mere været sådan, at der har været længere mellem mine "udbrud", og når de så endelig er kommet, har de været meget voldsommere end tidligere, hvor de har været der oftere.

Pillerne har givet mig muligheden for at arbejde med mig selv, så jeg kan undvære piller.
Uden pillerne, tror jeg ikke at jeg ville have haft mulighed for at have den indsigt og det overskud der skulle til, for at ændre en række tankemønstre.

Nu bliver man jo altid opfordret til at læse indlægssedlen, og her står der faktisk også, at man kan blive depressiv bl.a.
Der er ingen garanti, når man piller ved kemikalierne i hjernen.
Men jeg kan godt blive forarget, når jeg sidder og læser her.
Det virker i højere grad som om lægens første indskydelse, er at man skal på piller, end at man f.eks. ryger til en psykolog e.l.
Eller bare at foreslå mere motion.

Man skal aldrig tage lykkepiller. Det er et forræderisk udtryk. De går også under navnet "Fontex". Jeg kender et par tilfælde, hvor det gik galt. I det ene tilfælde ville én, der tog lykkepiller, hælde kogende vand i hovedet på kæresten. I et andet tilfælde begik hun selvmord. Det har ogaå været omtalt i B.T., at lykkepiller kan få én til at begå selvmord. Dette har også været oplyst i en radioudsendelse.
Mon ikke, det er pengeinteresser, der holder produktionen af lykkepiller i gang? Det er nok ikke ønsker om at skabe lykke hos brugerne, der holder reklamerne og produktionen i gang.

Nej det er nemlig djævelskab ren kemi og ødelæggende kun, så nej det skal man ikke tage.

Man skal aldrig tage lykkepiller. Det er et forræderisk udtryk. De går også under navnet "Fontex". Jeg kender et par tilfælde, hvor det gik galt. I det ene tilfælde ville én, der tog lykkepiller, hælde kogende vand i hovedet på kæresten. I et andet tilfælde begik hun selvmord. Det har ogaå været omtalt i B.T., at lykkepiller kan få én til at begå selvmord. Dette har også været oplyst i en radioudsendelse.
Mon ikke, det er pengeinteresser, der holder produktionen af lykkepiller i gang? Det er nok ikke ønsker om at skabe lykke hos brugerne, der holder reklamerne og produktionen i gang.

Nemlig! Det siger sig selv, man kan da ikke få lykke på piller, det er så langt hen i vejret at tro på det.

lykkepiller i maden så kunderne bliver lykkelige.

Jeg har aldrig selv fået dem, men jeg kender en der har.
Hun havde det meget skidt i starten. Kvalme og opkast, og tanker om selvmord.
Det blev alt sammen meget bedre efter der var gået 6 uger.

Med venlig hilsen
Profilnr21

Tak for svar!
Ja, det er meget typisk at der går ca 3-6 uger før de virker. I den periode man skal vente, oplever mange grimme bivirkninger og selvmordstanker.
Dejligt at høre at det blev bedre efter den periode. 🙂
MVH
Megaprofilos

Fik en kur for 2 1/2 år siden med både lykkepiller og sovepiller.
Ventetiden på de 14 dage inden lykkepillerne virkede var slem, der hjalp sovepillerne mere, men da lykkepillerne så småt begyndte at virke blev jeg mærkelig bims i kraniet, så efter 14 dage med den "bedøvelse" stoppede jeg og smed resten ud.......til stor undren for min læge.
Sovepillerne fortsatte jeg med en måned og stoppede.
I mellemtiden havde jeg fået helt tjek på det der fik mig ned med nakken, så jeg skal ikke helt afvise at lykkepillerne hjalp, men håber sgu da at jeg ikke skal have det crap igen.

Hej Fruppe!
Jeg kan forstå at du har en kompetent læge, der ikke lader sig kue af lægemiddelstyrelsen. Det HELT rigtige er nemlig at give benzodiazepiner i den periode. Det er hvad sovepiller er (benzodiazepiner). Det er de mest effektive piller vi har til dags dato. Da enkelte bliver afhængige af dem, har man sat en begrænsning på 3-4 uger, hvor man må tage dem. For langt de fleste kan man tage dem meget længere, og der opstår slet ikke nogen afhængighed.
Som du beskriver dit eksempel, så vil jeg vove at påstå at det er benzodiazepinerne(sovepiller) der har hjulpet dig. Det er godt at du stoppede med lykkepillerne da du oplevede at blive ør i hovedet. Det er et tegn på at du har for meget serotonin i hjernen.

MVH
Megaprofilos

hej
ja jeg har selv fået Akarin/cipralex i flere år..og får dem stadig oga min psykiske diagnose.
I starten havde jeg det som om jeg kørte i ruchebane hele tiden, men det gik over efter nogle uger.
Det er meget forskelligt fra person til person hvordan de oplever bivirkninger på de forskellige piller. Det kan ikke sammenlignes.Jeg har været på andre anditepressive piller hvor jeg måtte stoppe fordi bivirkningerne var for slemme. Du er velkommen til at skrive til mig hvis du vil have mere afvide

Først vil jeg lige tilføje, at Akrin ikke er et kopipræperat af ciprelex, som du antyder. Det er derimod en kopi af cipramil(ældre præperat). Derfor kan man kun skrive Akarin/cipramil.
Dernæst vil jeg takke dig for tilbudet om at skrive til dig 🙂 Jeg må tilføje at mine spørgsmål ikke er personligt relevante, men funderet i mit tidligere arbejde. Derfor har jeg ikke selv prøvet disse "lykkepiller".
Du beskriver meget fint, hvordan forskellige "lykkepiller" virker forskelligt på den enkelte person. Det paradoksale er dog, at de alle er SSRI/SNRI og derfor fundamentalt har samme virkning. MEN sjovt nok har folk MEGET forskellige bivirkninger af de enkelte præperater.
Det er dejligt at høre, at du er en af dem, der har stor glæde af cipralex(SSRI)
🙂
MVH
Megaprofilos

Hej, her er mine erfaringer:
Jeg er blevet tilbudt SSRI af min læge, men takkede nej da jeg har set hvad det har gjort ved de personer i min omgangskreds som rent faktisk har eller stadig indtager sådan et præperat.
For det første er de ikke "sig selv" længere. Sådan underligt fraværende på en eller anden måde. Ret svært at beskrive, men ændret sig det har de.
Og ikke altid til det bedre. Jeg kender 4 som har eller stadig spiser dem. Den første begik så selvmord alligevel! Den anden oplevede mere eller ingen effekt, den 3. blev blot endnu mere depressiv, og den 4. fungerer nogenlunde normalt - jeg er lidt usikker på om hun stadig tager dem eller de har hjulpet og hun dermed er kommet sig over depressionen.
Fælles for dem alle er bare, at en pille ikke kan fjerne grunden til at man er depressiv, det kan være alt fra sygdom, skilsmisse, økonomiske vanskeligheder til narkomani eller noget andet, der er 1000 grunde til at man kan blive depressiv, og fælles for dem alle er at ingen af problemerne kan løses ved at man indtager en "lykkepille", det er da naivt at tro.
Så jeg takkede pænt nej, og begyndte at arbejde med det som gjorde mig trist og ked af det. Jeg kan ganske vidst ikke vække min mormor til live, men jeg kan finde ro omkring tanken at hun altså bare ikke er der mere...
Det samme gælder ved en skilsmisse. Man kan måske ikke for konen tilbage, men man kan måske have en venneforhold med hende (især hvis der er børn indblandet), og ellers så må man se efter nye græsmarker frem for at sørge over at en anden hanløve har indtaget sit gamle territorium sådan billedligt talt ;)
Lykkepiller kan muligvis forhindre en dybt depressiv i at begå selvmord her og nu, altså hvis man fx har tanken at man vil binde en rigtig tung genstand fast til sit ben og hoppe i havnen... men en problemløser synes jeg ikke det er, slet ikke i forhold til bivirkningerne....!

Tak for dit svar Fuerzzz 🙂
Du beskriver meget fint, forskellen på at få pillerne og så at kæmpe sig gennem depressionen.
Først er det vigtigt at huske, at vi alle er MEGET forskellige. Blot fordi vi ser ens ud på facaden, betyder det ikke at vi er ens kemisk i hjernen.
For dem der er dybest nede i en depression, og som er så medtaget, at de ikke er modtagelige for samtaleterapi, kan medicinen have sin ret.
Når og hvis, man når facaden, eller som nogle vil kalde overfladen af vandet, så er der ingen tvivl om, at samtaleterapi er vejen FREM. Det er jeg helt enig i!!
Når nu vi skal have sandhedderne på bordet, så er det også vigtigt at erkende at ikke alle kan få samtaleterapi. Det er GANSKE enkelt for dyrt.
Det bedste var at vi formede vores samfund, så ingen havnede i en situation, hvor det blev nødvendigt at få terapi eller piller. Desværre er det ikke sådan i dag.
Mange tak for dit indlæg 🙂
MVH
Megaprofilos

Man skal aldrig tage lykkepiller. Det er et forræderisk udtryk. De går også under navnet "Fontex". Jeg kender et par tilfælde, hvor det gik galt. I det ene tilfælde ville én, der tog lykkepiller, hælde kogende vand i hovedet på kæresten. I et andet tilfælde begik hun selvmord. Det har ogaå været omtalt i B.T., at lykkepiller kan få én til at begå selvmord. Dette har også været oplyst i en radioudsendelse.
Mon ikke, det er pengeinteresser, der holder produktionen af lykkepiller i gang? Det er nok ikke ønsker om at skabe lykke hos brugerne, der holder reklamerne og produktionen i gang.

Hej Shhansen, og tak for dit svar!
Der er slet ingen tvivl om at "lykkepiller" har nogle MEGET alvorlige konsekvenser i opstartsperioden. Selvmord er en velkendt og meget alvorlig bivirkning.
I
Jeg tvivler på, at det er pengeinteresser der i dag holder produktionen af lykkepiller i gang. Du skal holde for øje, at Lundbæk har mistet sit patent. I dag sælges de tidligere kendte cipramil, som akarin. Patentet udløb for et par år siden. MEN ogg MEN hvem er det så der producerer Akarin, JA det er også lundbæk. SÅ noget tjener de stadig.
Jeg tror at man gennerelt undervurderer de alvorlige farer, der er ved lykkepiller i opstartsfacen. Selvmord og urationelle handlinger er velkendte.
Jeg kan ikke skrive mere lige nu, da SOL laver GED i det jeg skriver. LORTE side.
MVH
Megaprofilos

Ok. Det vildeste jeg nok ved om personer på "lykkepiller"...
En pige på ca 20 som af en grund jeg ikke kender fik lykkepiller. Hun havde så også en hund - en ret stor en af slagsen.
Hun blev så fucked op i hovedet af de piller at når hun gik tur med hunden, så bad hun den bide ALLE forbipasserende...! Og det gjorde den så...!
Det var en schæfer eller sådan noget. Alt hvad der kom inden for 2 meter af hende skulle angribes af hunden ;/
Så altså en tilfældig gammel dame på fortorvet - angrib! .... temmelig fucked.
Af samme grund sagde jeg nej tak. Nu har jeg godt nok ikke nogen hund, men jeg har andre "angrebsmidler" hvis det skulle være, men jeg vil ikke være så fucked op i hovedet at jeg kunne finde på at bruge dem som hun gjorde...!....!

Tak for svar!
Ja, der er vist ingen tvivl om, at lykkepiller i dne grad ændrer ens PERSONLIGHED.
Det lyder helt vildt med den hund. Ingen tvivl om at hendes adfærd var ændret pga pillerne.
Det er MEGET svært at vide om lykkepiller gavner den enekelte. Nogle er ganske enkelt født med for lidt serotonin i bestemte områder af hjernen. Det er meget få, men her hjælper lykkepiller virkeligt. For alle andre er det en helt forkert behandling.
MVH
Megaprofilos

[quote="Megaprofilos" post=2545240]Hej
Jeg kunne godt tænke mig at høre, om DU eller EN DU kender, har fået lykkepiller( SSRI/SNRI=antidepressiva) Her er et par spørgsmål, som du ikke behøver svare på, du kan blot svare det du finder relevant.
[/quote]
Fino :)
Selvom jeg egentlig ikke bryder mig om udtrykket lykkepiller.
[quote]
Hvordan går/gik det?
[/quote]
Det er ikke noget jeg er på mere.
Det gik fint, men jeg kom over på et kopiprodukt af efexor på et tidspunkt, fordi lykkepillerne holdt op med at virke.
[quote]
Havde du mange bivikninger i starten? og hvilke? evt selvmodstanker?
[/quote]
Nope. Ikke en enete.
Jeg fik dog bivirkninger af at komme på de andre piller, der er depotmedicin, og ikke "lykkepiller". Det er første gang i mit live jeg har oplevet bivirkninger fra piller.
Men med "lykkepillerne" gik det fint :)
[quote]
Hvor lang tid gik der før de virkede? (typisk går der 3-5 uger)
[/quote]
Det kan jeg faktisk ikke huske. Men jeg mener det gik ret hurtigt.
[quote]
Tager du dem fast, for at forebygge en ny depression?
[/quote]
Nej, og sådan bør man heller ikke tage antidepressiv medicin, med mindre man har en psykisk lidelse.
Målet må helt klart være at komme igennem, og kunne fungere uden medicin.
[quote]
Føler du at du bliver lettere manisk af dem?
[/quote]
Nej, ikke af "lykkepillerne".
Jeg havde en periode på mit efexor kopi præparat hvor jeg havde voldsomt meget overskud, og havde det super, men egentlig manisk blev jeg nok ikke.
[quote]
Har du problemer med døgnrytmen og/eller ændringer i dine spisevaner?
[/quote]
Jeg kan ændre min døgnrytme som det passer mig, og har altid kunnet det. (Også derfor jeg aldrig har lidt af jetlag, og var mange år om at gennemskue hvad folk snakkede om, mht. jetlag)
Nej, ingen spise ændringer.

Tak for dit svar!
Et kopipræperat af efexsor er også lykkepiller. Beklager.
Det du beskriver er blot Efexor retard(forlæget virkning=depot).
Jeg er helt ening med dig i, at medmindre man har en MEGET alvorlig psykisk lidelse, så skal man ikke fortsætte med at tage disse "lykkepiller".
Du beskriver meget fint, hvordan du havde en periode hvor du havde voldsomt mere overskudl. Man kan vælge at anskue det som et "tilgodehavende" eller man kan kalde det for hvad det nok var, nemlig en MANISK fase.
Dejligt og forunderligt at høre at det ikke har påvirket din døgnrytme. Det er normalt det samme center der styrer "lykken", som også styrer døgnrytmen.

MVH
Megaprofilos

Jeg ved godt at DF vil have at alle tager lykkepiller, men er det ikke at gå for vidt??

Mega

Lige noget uddybende.
Jeg har rendt til psykolog i rigtig mange år, før jeg kom på piller.
Min læge var meget tilbageholdende, og ville faktisk ikke sætte mig på antidepressiver, men da jeg begyndte at se skygger og konstant havde de her "film" i hovedet med hvordan jeg kunne tage livet af mig selv, blev det for meget, og jeg kom på nogle piller.
Det hjalp helt enormt meget.
Jeg gik fra at ligge i min seng, og være fuldstændigt ugidelig, til faktisk at kunne fungerer.
Efter rigtig mange år med dårligt humør, var det enormt hård pludselig ikke at være konstant nedtrygt, fordi det var en tryghed, i og med at det var blevet det normale.
Senere, da de ikke virkede, og jeg røg på venlafaxin, (efexor produkt), var det som om jeg fik det skub, sammen med samtaleterapi, der skulle til for at jeg kom ud over tingene.
Ifølge min kæreste, blev jeg mere voldelig af at være på dem.
Men det har nok mere været sådan, at der har været længere mellem mine "udbrud", og når de så endelig er kommet, har de været meget voldsommere end tidligere, hvor de har været der oftere.

Pillerne har givet mig muligheden for at arbejde med mig selv, så jeg kan undvære piller.
Uden pillerne, tror jeg ikke at jeg ville have haft mulighed for at have den indsigt og det overskud der skulle til, for at ændre en række tankemønstre.

Tak for dit uddnybende svar!! Du kan roligt regne med at det ikke kun er mig, der drager gavn af dine svar. Du hjælper mange andre, der står og skal tage valget.
Selv om mit svar kan virke kort, så skal du virkelig tage det bogstaveligt.
Pillerne har ganske enkelt sat DIT INDRE DYR løs!!
DU blev DIG SELV i en periode, og det havde du brug for. Det var HELT på sin plads!!
MVH
Megaprofilos

PS Den_radikale = DF

Mega

så forstå det da!

Jeg synes da heller ikke at jeg reklamerer for dig "Den_radikale"=DF

Du er jo en sød lille bitter DF´er

Mega

SOL har fået den toltalt TÅBELIGE ide at dele debatterne op i side 1,2,3 osv.
Derfor skal du være opmærsom på om dit svar havner på side 2,3,4 osv.
Da der ikke er mulighed for at se, hvad du har svaret på, fra side 1, kan du ikke forvente svar fra mig!
SOL DEBATTEN har lavet endnu en TÅBELIG ting med opdeligen af side 1,2,3 osv
SKAM JER SOL!!!!!!

Megaprofilos

Mig og Anklageren er måske ikke politisk enig med dig, men vi er meget enig med hinanden og hvis ikke det var fordi han er gift med en anden mand, skulle man næsten tro vi var gift...så enige er vi altid om alting.

Efexor der er depotmedicin, plejer ikke at ryge med ind under "lykkepille" navnet.
Det er som regel lidt mere mildt medicin.
Men stadig, jeg bryder mig ikke om udtrykket "lykkepiller".
Det er misvisende, og egentlig bare et mediepåfund. For en ting som en pille der bringer lykke, findes helt enkelt ikke.
Der findes derimod medicin, der kan gå ind og påvirker kemiske reaktioner i hjernen, så hjernen fungerer som den skal.
Man galder heller ikke gips for "lykke knogle", selvom det holder knoglen på plads, til den kan klare sig selv igen.
Men jeg tror et langt stykke hen af vejen, at mange der oplever voldsomme bivirkninger, er dem der bliver smidt på medicin, uden andre muligheder er afprøvet først, og uden der bliver fulgt ordentligt op på det.
Vores læger er alt for glade for bare at smide medicin efter folk.

😃 😃 😃
Megaprofilos

Jeg må lige undskyde, at det ser ud til at mange af os er enige om at lægerne skyder for mange antidepressiv medicin efter patienterne, vel vidende om at patienterne vil have bedre af terapi.
Når det er sagt, tror jeg altså det handler meget om at det er dyrt at kaste henvisninger afsted til psykologbehandling.
Hvis en psykolog koster 700 kr. i timen, og staten betaler ca. 400 af dem, så ville det blive meget meget dyrt, hvis alle dem som åd lykkepiller skulle have dette tilskud af staten til terapi.
Så det er jo så meget lettere at kaste lykkepiller efter folk.
Jeg syntes personligt at kun en psykiater må afgøre om patienten skal have medicin, og hvilken medicin. Syntes slet ikke at de praktiserende læger er kompetente nok til at afgøre det. Der er ganske enkelt for meget på spil, som lægen ikke er uddannet til at vurdere.
Jeg tror i øvrigt også at staten samtidig klapper i hænderne, over de mange penge den får i kassen når der bliver solgt piller. Afgifterne er jo super skønne.

Jeg må lige undskyde, at det ser ud til at mange af os er enige om at lægerne skyder for mange antidepressiv medicin efter patienterne, vel vidende om at patienterne vil have bedre af terapi.
Når det er sagt, tror jeg altså det handler meget om at det er dyrt at kaste henvisninger afsted til psykologbehandling.
Hvis en psykolog koster 700 kr. i timen, og staten betaler ca. 400 af dem, så ville det blive meget meget dyrt, hvis alle dem som åd lykkepiller skulle have dette tilskud af staten til terapi.
Så det er jo så meget lettere at kaste lykkepiller efter folk.
Jeg syntes personligt at kun en psykiater må afgøre om patienten skal have medicin, og hvilken medicin. Syntes slet ikke at de praktiserende læger er kompetente nok til at afgøre det. Der er ganske enkelt for meget på spil, som lægen ikke er uddannet til at vurdere.
Jeg tror i øvrigt også at staten samtidig klapper i hænderne, over de mange penge den får i kassen når der bliver solgt piller. Afgifterne er jo super skønne.

Tak for dit svar!
Der er ikke noget enkelt svar på det du skriver.
Jeg tror ikke der er nogen tvivl om, at lægerne er "tvunget" til at udskrive antidepressiva frem for samtaleterapi, da det er langt billigere.
Vi mener alle, at netop Vores problem, kræver samtaleterapi. Men det er næppe tilfældet for flertallet. Det er ganske enkelt for dyrt.
MVH
megaprofilos

Jeg vil så lige pointere at der FINDES gratis "samtale-terapi-tilbud". Det behøver ikke nødvendigvis være en privat-betalt psykolog, for jo det er temmelig kostbart. Især for den gruppe som typisk ikke har ret mange penge i forvejen... ;/
Men de fleste kommuner tilbyder et eller andet gratis. Hvis man fx misbruge alkohol, så er der en misbrugskonsulent som man kan besøge gratis og anonymt, har man mistet en nærtstående så er der sorggrupper, er man nybagt mor og søger kontakt med andre nybagte mødre i nærheden (fødselsdepression) så har de også en gruppe til det, og det kræver kun at man møder op.
Der også steder som "kig ind"... som dog er irrelevant for mig da min tidligere voldsmand går der og jeg har absolut ikke lyst til at møde ham igen, får panikangst bare ved tanken...
Endelig er der lægen man kan TALE med og sige nej til. Og endelig er der de frivillige telefonlinier som fx livslinien. Jeg har flere gange været tæt på at gøre noget virkeligt dumt, men de talte mig fra det...!
Så der er masser af muligheder også selvom man måske ikke har tonsvis af penge til en privat psykolog...

Hej igen.
Du får da lige et eksempel mere på en temmelig mislykket behandling med lykkepiller/antidepressiver:
Jeg gik i 4. klasse, var altså en 10-11 år da der kom en ny pige i klassen.
Hun var hvad jeg kalder en rigtig "heste-pige", glad, smilende, og jo hun vejede da 5-10 kg for meget, men det gjorde jo kun at
Hun i løbet af et par år fik de største bryster i klassen og blev vældigt populær blandt drengene. Jeg synes hun var så skøn
At jeg en dag rent faktisk købte nogle blomster og cyklede de 5 km hjem til hvor hun boede med dem, men faren afviste mig i døren ;/
Nå men EFTER folkeskolen så bliver folk ligesom splittet, fordi den ene vil på gymnasiet, den anden på handelsskole, og den tredie på teknisk og en i millitæret osv.
Jeg så hende så tilfældigt i toget 10 år senere. Hun havde fået lykkepiller som led i at hun skulle tabe sig.
Det var gået fuldstændig over gevind. Fra at være 5-10 kilo overvægtig og ja... havde former... var hun nu en splejs på blot 40 kilo - og nu var hun altså 26 år...!
Hun meldte sig ind i den berømte "Club 27" da hun ganske enkelt døde af underernæring året efter.
Hun var altså også meget langt fra "hestepigen med former" da jeg mødte hende 10 år efter, hun lignede nærmere "narkoluder fra vesterbro!" som ikke har mad.
Det komiske var at hun forsøgte med stort og poset tøj at skjule hvor spinkel hun i virkeligheden var, men man kunne jo se det i ansigtet på hende.
Så ja hun døde sgu af det. Om det direkte er lykkepillernes skyld kan jeg naturligvis ikke sige, men de har i al fald spillet en rolle.
Og igen derfor er jeg ekstremt påpasselige med at takke ja når min læge foreslår at jeg skal tage dem ;/

Jeg bliver faktisk en anelse sur på kommunen.
De er nogenlunde gode til at tage var på børn/unge til den dag de fylder 18. Gratis tandbehandling, skole osv osv.
Men den dag de fylder 18 - værsgo stå på egne ben...!
Nogle kan så også godt det. En mellemgruppe er alligevel dybt afhængige af sine forældre til de er midt i 20-erne, og den sidste gruppe, som måske har ikke-resource-stærke forældre, falder til jorden, og ingen gør noget ved det!
Jeg har ikke engang tal på mere hvor mange jeg har set fylde 18 i håbet om at "jaaaa nu er jeg endelig voksen og kan gøre hvad jeg vil uden at sige det til min mor!".... for så at falde ned i et hul af misbrug eller kriminalitet - eller begge dele...!
Jeg synes faktisk at disciplinen "bo for dig selv" burde være på skemaet i de ældste folkeskoleklasser - alt fra at styre en privatøkonomi til hvordan man vasker tøj, og hvorfor det er ti gange nemmere at vaske gryden lige efter man har brugt den fremfor at lade den stå 1 uge eller 2 til man skal bruge den igen ;/
Alle dem jeg kender kan sagtens gange 13 med 17, men de har ingen anelse om hvordan man renser afløbet i badet, eller renser trævlesien i vaskemaskinen, hvordan man hvidter et kalket hus, hvordan man lapper en cykel, hvordan man skifter en pære...!
De tilkalder seriøst hjælp blot for at sætte et køleskab i stikkontakten... og betaler for det... ;/ Hvor uintelligent kan man blive ;)

Sjovt nok så undlader i med alle jeres fine forklaringer om symtomer at nævne den bivirkning som lykkepiller også har, nemlig manglende sexlyst.... Det er næsten det værste... 😮 😖 😖

Ok vi kan da godt snakke lidt om sex-lyst - eller mangel på samme.
Det er nemlig meget forskelligt fra mænd til kvinder - også selvom de har været i et fast forhold i årevis!
Eksempel:
Jeg ligger med en lungebetændelse og har virkeligt ikke krafter til noget som helst - i al fald ikke sex, ikke lige nu. Æder piller og det hele.
Hun: Måske kan jeg opmuntre ham lidt med noget sex...! (altså hun sagde det ikke med tænkte det!)
Mig: Ej jeg kan altså ikke bolle lige nu, jeg er syg... altså....
Hun: Tænker så okay, han synes ikke mere jeg er sexet, der er noget galt med min krop, måske er jeg for fed, eller mine bryster er for små (og lige den her pige havde ikke små bryster med i F-størrelsen uden at være fed!)...
Så jeg sagde... nej jeg er bare syg, det har intet med din krop at gøre... men det blev så langsomt begyndelsen til enden. Og hun har ikke fundet en diller på den størrelse lige siden. Jeg kan ikke engang købe en silikonevagina i en passende størrelse, det findes ikke, hvilket også forklarer hvorfor jeg i min tidlige seksualitet havde stort besvær med at finde en pige hvor min diller rent faktisk kunne komme ind i, men det er en helt anden historie ;)

Er jo totalt misvisende.... [(:] 😉

Sjovt nok så undlader i med alle jeres fine forklaringer om symtomer at nævne den bivirkning som lykkepiller også har, nemlig manglende sexlyst.... Det er næsten det værste... 😮 😖 😖

Hej debatsvin
Nej, det hører ind under de bivikninger der rammer mange, og har været debatteret.
Du må forstå, at der er en meget stor forskel på kvinder og mænd her. Kvinder oplever ikke de sexuelle forstyrrelser som svære, mens mænd oplever dem som yderst vanskelige. Dertil kommer partnerne til de kvinder der får SSRI, som også bliver påvirket af kvindernes manglende sexlyst.
Det er ganske enkelt logisk, at en pille der påvirker det parasympatiske nervesystem og dermed på virker spisevaner og søvn, også påvirker sexlysten.
Sex er IKKE ALT, og det skal du nok lære at forstå!
MVH
Megaprofilos

Navnet "lykkepiller" er brugt af pressen. Alle der modtager dem, kalder dem for antidepressiva. Det er SSRI og SNRI. Sådan!

MVH
Megaprofilos

Det er et lidt sludret indlæg du kommer med!
MEN du bringer noger vigtigt på banen. Nemlig sexlysten.
Det er meget forskelligt fra mænd og kvinder.
For mænd har SSRI omfattende betydning for sexlysten. De mister den ganske enkelt. Det gælder ikke alle, men meget tyder på at det gælder flertallet.
MVH
Megaprofilos

PS
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at selv om man ikke er født med, eller senere udvikler, for lidt serotonin i hjernen, så betyder det ikke at man ikke kan få gavn af "lykkepillerne"(antidepresiva).

MVH
Megaprofilos

De hjalp da ikke stort meget, på den unge mand som begik selvmord, 11 dage efter han var blevet ordineret disse såkaldte lykkepiller. 😕 😕

PS Jeg vil gerne tilføje at det med sexlysten altså også gælder for kvinder. Blot for at man som mand har lidt forståelse for hvorfor hun måske ikke lige "gider" den aften.

MVH
Megaprofilos