Har mødt en fantastisk mand

Men jeg er ikke klar til ham.
Han er 23 år ældre end mig. Jeg synes han er helt vidunderlig, men der er en masse i mig der stejler. Jeg er slet ikke parat til at konfrontere den store aldersforskel. Jeg skal jo både møde hans venner, hans børn som er lidt yngre end mig og så er der lige de biologiske årsager, der åbenbart har ret meget magt her. Jeg tænder på denne mand, men jeg kan ikke se mig selv få børn med ham og jeg vil gerne have børn.

Jeg er totalt forvirret. Hvorfor vil skæbnen, at jeg skal præsenteres for en virkelig dejlig mand og så er jeg slet ikke parat til ham. Jeg ved at han gerne vil mig, men jeg tror det er lettest at være den ældste i den henseende.
Jeg forstår det ikke! Men måske skal man bare ikke forstå alting og nogen gange bare acceptere?
Hvis der er nogen der har stået i lignende sitaution, så skriv endelig, for min stakkels hjerne er ved at brænde sammen, for at finde et svar😕

Læs dit indlæg igen,så finder du selv svaret.

Jeg ved godt jeg har skrevet, at jeg ikke er parat til ham. At det er svaret til at jeg ikke er sammen med ham.

Mit spørgsmål er nok mere flyvsk i retning af, hvordan kan det dog være, at man får serveret en mand, som man slet ikke er parat til?😮🙂 Ved godt det er et lidt højtravende spørgsmål, som der jo som sådan ikke er et svar på, men det kunne være dejligt at høre, hvis andre har stået i samme situation.
Jeg tænker op ham hele tiden og har lyst til at se ham og kontakte ham hele tiden, men så bliver jeg overrumplet af afmagt over alt det jeg nævnte i hovedindlægget...og så trækker jeg i land. Der foregår hele tiden denne magtkamp inde i mit stakkels lille hoved😕

ordsprog siger : Er du i tvilv,skal du ikke gøre det. Sagen er den,at du ikke er parat til denne mand,du finder " fejl "= hans alder osv.Hvis du virkelig elskede ham,som man virkelig elsker,ville du ikke tænke tingene igenem to gange men springe lige ud i det og være sammen med ham i al evighed.Sådan er det at være forelsket.Held og lykke ønsker jeg dig og håber du en dag møder din prins på den hvide hest som jeg ved du gør.Det er altid enten eller.................

Jeg stod selv i samme sitaution...næsten, for 2 år siden.
Han var ikke typen der holdt sig på dydens smalle sti og det er jo ikke lige mig. Jeg forlanger ikke, at folk skal være dydsmønstre, men de skal ihvertfald gøre deres bedste for at opføre sig ordentlgit.
Jeg forelskede mig dybt og inderligt i den her fyr og jeg var næsten villig til, at opgive alt. Han sagde at nogen gange skulle man lade hjertet bestemme, men når hjertet siger mange forskellige ting, er man nødt til, at lade fornuften komme ind og navigere. Så da mit hjerte sagde blindt ja og min mavefornemmelse sagde definitivt nej, så måtte jeg lytte efter min mavefornemmelse.
Det tog mig lang tid, at komme ud af den forelskelse, for jeg var virkelig skudt i ham. Men i dag er jeg glad for, at det var en kortvarig affære jeg havde med fyren. Jeg har set hvordan han er og jeg var blevet ulykkelig sammen med ham, efter forelskelsens var hørt op.
Hvorfor man lige skal rende ind i sådan én, som man ikke er parat til eller som man ved ikke er god for én, ved jeg ikke. Men jeg tror heller ikke rigtig på, at ting sker af en årsag. Jeg tror man må få det bedste ud af det der sker.
Jeg har dog forresten et fint forhold til fyren i dag. Vi kan sagtens mødes til en kaffe eller et par øl uden der er noget. Vi har begge kæreste og nu fungerer det hele fint.
Så det kan altså udmærket lade sig gøre at ses på venneplan bagefter🙂

jeg synes ikke man kan altid kan bruge følelser til at afpresse med.
Jeg er VIRKELIG forelsket i den mand og tænker på ham konstant. Men jeg føler mere, at jeg ikke kan være med på hans "niveau", da han jo er meget ældre og meget vidende om alting.
Jeg vil helst heller ikke have en far til mine børn der er alt for gammel, da jeg selv led under det, som barn. Min far døde da jeg var 9 år allerede.
Ja, der er mange ting der spiller ind. Jeg kan godt et stykke hen af vejen følge den med "hvis du er forelsket nok, eller elsker nok", men jeg vil være meget vovet og kontroversiel og påstå, at den ikke alting kan bruges🙂
Men ellers tak for dit indput. Altid sundt at høre hvad folk har af syn på en sag🙂

Jamen tag det stille og roligt, du kunne evt dyrke lidt uforpligtigende sex med ham.
Det at smelte sammen er dejligt og hvis det ikke bliver til andet, hva så ???
Jamen så havde i en romantisk tid sammen, pludselig er livet slut og man tog ingen chancer....helt ærligt hvad har i at miste ????
Go for it [l][l]

Jeg boede sammen med en mand, der var lige præcis 23 år ældre end mig og 2 år ældre end min mor. HUN syntes godt nok det var en dårlig ide, men vi flyttede altså sammen alligevel. Folk omkring os vidste heller ikke helt, hvilke folder de skulle lægge ansigtet i, men fakta er, at jeg aldrig har haft det så godt og grinet så meget, som jeg gjorde sammen med ham, de første 4 år. Det sidste år, var præget af opbrud og uenigheder og mere opbrud og til sidst flyttede jeg.
Jeg ville da nødig være foruden den tid sammen med ham. Jeg har efterfølgende fået to børn med en jævnaldrende mand, men de to er end ikke sammenlignelige og forholdene heller ikke.

Jeg har også mødt vidunderlige kvinder, og
har også drømt om dem. Men det er kun blevet
til drømmen af forskellige årsager. 😉