8tilføjet af

Hej Sol, nogle der kan hjælpe her???

Jeg skriver her i dag, vor at se om jeg kan hjælpe en veninde der føler sig svigtet af systemet.
Sager er som følger:
Min veninde og hendes mand er skilt for mange år siden. Drengen bor hos sin mor og datter hos faderen. De har forældermyndighed over de børn de har boende.
Datteren vil imidlertid ikke bo hos sin far og for 5 mdr siden stak hun af og løb hjem til sin mor, hvor hun har været lige siden. Hun er 14 år gammel og kan selv bestemme hvor hun vil bo.
Pigen er gentagende gange afhørt af politiet - der ikke vil gribe ind - og har været til mange samtaler i Statsamtet, der ligeledes ikke har påbudt hendes mor at sende hende hjem, men sagt at de skal i retten. Deres hjem kommune ved alt om at pigen er hos sin mor, men kan intet gøre for at hjælpe, så længe faderen har forældremyndigheden. Dette medfører bl.a. at pigen ikke må gå i skole i den kommune hvor hun nu opholder sig. Der kan intet ske for hende før sagen har været for retten.
Sagen ligger nu i Statsamtet på 3. måned hvor den synes at være gået i stå. Dette medfører, at min veninde intet kan gøre for sin datter. Hun modtager intet økonomisk hjælp til datteren, og alt det tøj pigen har er noget hendes mor har købt nu. Faderen er også stoppet med at betale børnepenge til drengen som jo bor hos sin mor. Han nægter at udlevere nogle af datterens ting. Hans måde at løse dette på er at de kan bytte børn, men som min veninde siger "Vi spiller jo ikke ludo her, det handler om børnene" så det har hun afvist.. men økonomi er selvfølgelig en belastning her..
Det jeg vil høre jer sol-debaterer om nu, er om I ved hvordan min veninde evt kan få hjælp til en advokat der kan hjælpe hende videre. En der evt kan ruske op i Statsamtet så sagen kan komme for retten og blive afgjort.

På forhånd tak og god søndag til alle
En mor
PS. Jeg vil lige fortælle at jeg overhovedet ikke kender faderen her, men ikke i mit hjerte kan have at en pige på 14 år skal gå rundt på denne måde og føle at hele verden er ligeglad med hende og hendes skæbne. så mit budskab er for pigens skyld ;0)
min veninde ved selvfølgelig også at jeg skriver her, hun har ikke selv en computer med adgang til internettet...
tilføjet af

Magtkamp mellem forældre

går ud over børnene...
Her ser det ud til at far'en har et kæmpe problem med at erkende overfor sig selv,at datteren bare ikke vil bo hos ham!
Din veninde bør kunne få gratis Advokatbistand...hun gør klogt i at finde en Advokat der har flere af disse sager bag sig.Det koster ikke penge at ringe/tale med Advokat.
Du kan hjælpe hende ved at se på nettet for der skriver de forskellige Advokater om deres speciale.
(på google.dk- Advokater for forældre)
Statsamtet går ikke ind i sager som de gjorde i gamle dage.
Og man skal ikke forvente hjælp i kommunerne og slet ikke fra sagsbehandlerne.
(Det ville måske hjælpe din veninde at selve sagen kom på forsiden af en lokalavis,hun kan vælge at være anonym)
Held og lykke til din veninde og hendes børn :-)
tilføjet af

prøv mødrehjælpen

måske de kan hjælp i den retning.
Det er trist med det statsamt og endnu værre er det blevet efter komunesammenlægningerne.
Sagerne hoper sig op og trækker i langdrag.
Der er ingen hensyn til det menneskelige.
tilføjet af

Indledningsvis skal hun flytte pigens folkeregisteradresse

- Hun er nemlig pligtigt til at oplyse at hun opholder sig dér. Det har intet med forældremyndighed at gøre.
- når folkeregisteradressen er hos moderen er moderens kommune også pligtigt til at udbetale "schlutter-pengene" dertil. Det var så lidt af det.
- Faderens bidrag kan hun få forskudsvis udlagt, hvis hun har bidragsresolutionen.
- Og så skal du hjælpe hende med at finde en advokat. Har hun en indboforsikring er der formentlig retshjælp deri. Er hun mindre bemidlet kan hun få fri proces, også selvom hun er sagsøgeren.
tilføjet af

hej Dulkis

Er det ikke ulovligt at flytte hendes adresse hjem til moderen, når faderen har forældremyndigheden???
Ellers vil det jo gøre problemet om skolegang meget nemmere, undrer mig bare over at hjem kommunen ikke har foreslået det..
På forhånd tak
En mor
tilføjet af

så længe han har forældremyndigheden

så kan hun selvfølgelig ikke flytte adressen, det har du ret i.
Er du gal en konflikt der vil være over hele landet, hvis forældre uden forældremyndighed kunne flytte børns adresser....sikke et kaos...
tilføjet af

øv øv øv

Men som jeg skrev i mit indlæg, ved alle at hun er hos sin mor. Og de har fred fra alt offetnligt. Men det virker som om at Deres hjem kommune er bange for at tage kampen op med faderens hjem kommune. Det skal lige bemærkes at faderen selv er jurist og kender loven rigtig godt, samtidig har ham rigtig mange penge. Så for ham er sagen helt anderledes end for min veninde, der jo rent økonomisk, måske kan være nød til at opgive.
Hun vil ikke opgive, hun er ikke en opgiver, men lige nu ser det rigtig sort ud ;-( for den lille familie....
Bare der var en måde at man midlertidig kunne rygge pigens adresse??? Så kunne hun da komme i skole end til sagen kommer for retten..
Tak for hjælpen
tilføjet af

Jo hun kan

I henhold til
Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister
LBK nr 1134 af 20/11/2006 (Gældende)

§ 8. Kommunalbestyrelsen skal registrere et barn, hvis forældre ikke har samme bopæl, med bopæl hos den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, uanset hvem af forældrene der har forældremyndigheden.
Stk. 2. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, skal kommunalbestyrelsen registrere barnet hos den af forældrene, som har forældremyndigheden, medmindre forældrene ved deres underskrift erklærer sig enige om, at barnet skal registreres hos den anden. Har forældrene fælles forældremyndighed, skal kommunalbestyrelsen registrere barnet hos den af forældrene, som disse ved deres underskrift erklærer sig enige om.
Stk. 3. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, som på trods af fælles forældremyndighed ikke er enige om registreringen, skal barnet forblive registreret på den adresse, barnet havde, før uenigheden opstod, såfremt denne adresse er en af de angivne adresser.
Er han utilfreds må han protestere og kan så i sidste ende fastholde hendes adresse fra før stridigheden, men så har hun tvunget en sag ned i halsen på de to kommuner, og så er de piskede til at gøre noget i stedet for at lade barnet flyde mellem to stole.
tilføjet af

;-)

tusind tak, det var en super en at kende
fortsag god søndag
En mor
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.