Heltedåd på sindsygehospitalet
Jan og Mona var begge patienter på den lukkede.
En dag, da de sammen spadserede forbi det stedlige svømmebassin, sprang Jan pludselig og ganske umotiveret ud i den dybe ende. Han sank øjeblikkelig til bunds, og der blev han.
Mona sprang resolut efter ham og fik med lidt besvær bjærget ham tilbage i sikkerhed.
Da overlægen hørte om denne heltedåd, satte han straks i værk, at Mona skulle sluses tilbage til den ydre verden.
Da han opsøgte Mona for at fortælle de gode nyheder, sagde han,
"Mona, jeg har en god, men desværre også en dårlig nyhed at fortælle dig. Den gode er, at du med stor sandsynlighed snart vil blive udskrevet. Din handlekraft viser, at du vil være i stand til at klare dig i samfundet udenfor.
Den dårlige nyhed er, at Jan, den patient du reddede, er død. Han hængte sig kort efter i snoren fra sin badekåbe."
Hertil svarede Mona, "Han hængte ikke sig selv. Jeg hængte ham op, så han kunne tørre."
En dag, da de sammen spadserede forbi det stedlige svømmebassin, sprang Jan pludselig og ganske umotiveret ud i den dybe ende. Han sank øjeblikkelig til bunds, og der blev han.
Mona sprang resolut efter ham og fik med lidt besvær bjærget ham tilbage i sikkerhed.
Da overlægen hørte om denne heltedåd, satte han straks i værk, at Mona skulle sluses tilbage til den ydre verden.
Da han opsøgte Mona for at fortælle de gode nyheder, sagde han,
"Mona, jeg har en god, men desværre også en dårlig nyhed at fortælle dig. Den gode er, at du med stor sandsynlighed snart vil blive udskrevet. Din handlekraft viser, at du vil være i stand til at klare dig i samfundet udenfor.
Den dårlige nyhed er, at Jan, den patient du reddede, er død. Han hængte sig kort efter i snoren fra sin badekåbe."
Hertil svarede Mona, "Han hængte ikke sig selv. Jeg hængte ham op, så han kunne tørre."