Her er historien om familien Danmark
Her er historien om familien Danmark, som hver lørdag spiser på samme restaurant.
De får samme menu og prisen er derfor også den samme, nemlig kr. 1.000. Regningen deler de på nogenlunde samme måde, som vi betaler skat i Danmark.
De første 4 (de “fattigste”) betaler ingenting.
Den 5. betaler kr. 10,
den 6. betaler kr. 30,
den 7. betaler kr. 70,
den 8. betaler kr. 120
og den 9. betaler kr. 180.
Den 10. (den “rigeste)” betaler kr. 590.
Alt er fryd og gammen indtil restauratøren en dag beslutter, at de gode faste kunder skal have rabat, og han præsenterer dem derfor for en regning på kr. 800.
Der enighed om at fordele regningen efter de gammelkendte principper, så de 4 fattigste slipper fortsat for at betale, men hvordan skal de resterende 6 dele rabatten på kr. 200? Hvis de deler beløbet med 6 skal den 5. og 6. nu have penge for at spise med, så restauratøren foreslår at man i stedet fordeler besparelsen forholdsmæssigt.
Resultatet bliver at de første 5 spiser gratis, den 6. betaler kr. 20, den 7. betaler kr. 50, den 8. betaler kr. 90 og den 9. betaler kr. 120. Den 10. og rigeste betaler nu kr. 520.
De første 4 spiser fortsat gratis og det samme gør nu den 5. og resten betaler alle mindre end før. Men så er der en i selskabet – lad os kalde ham Villy – der begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet, og så bryder helvedet løs: Den 6. person beklager sig over kun at have fået kr. 10 af den samlede besparelse på kr. 200, og opmærksomheden samler sig om den rigeste, som har “raget en besparelse på kr. 70 til sig”.
De bliver hurtigt enige om at det er helt urimeligt at den rigeste skal forfordeles på den måde. Det minder meget om en ufinansieret skattelettelse siger Villy. Nu vågner de 4. fattigste til dåd, for det går op for dem, at de slet ikke har fået del i besparelsen, og det er da helt urimeligt råber Johanne og Ole – systemet udnytter igen de svageste.
Enden på det hele er at de 9 bliver enige om at give den 10. en omgang tæsk – så kan han lære det kan han. De bredeste skuldre skal løfte de største byrder.
Den efterfølgende lørdag mødes de igen, og de 9 bemærker, at den 10. ikke er mødt op, men de sætter sig alligevel til bords og bestiller den sædvanlige menu. Da regningen kommer opdager de til deres store forbavselse, at der er knas i regnestykket – igen …….. nu mangler de kr. 520.
Kan du genkende moralen?
😃
De får samme menu og prisen er derfor også den samme, nemlig kr. 1.000. Regningen deler de på nogenlunde samme måde, som vi betaler skat i Danmark.
De første 4 (de “fattigste”) betaler ingenting.
Den 5. betaler kr. 10,
den 6. betaler kr. 30,
den 7. betaler kr. 70,
den 8. betaler kr. 120
og den 9. betaler kr. 180.
Den 10. (den “rigeste)” betaler kr. 590.
Alt er fryd og gammen indtil restauratøren en dag beslutter, at de gode faste kunder skal have rabat, og han præsenterer dem derfor for en regning på kr. 800.
Der enighed om at fordele regningen efter de gammelkendte principper, så de 4 fattigste slipper fortsat for at betale, men hvordan skal de resterende 6 dele rabatten på kr. 200? Hvis de deler beløbet med 6 skal den 5. og 6. nu have penge for at spise med, så restauratøren foreslår at man i stedet fordeler besparelsen forholdsmæssigt.
Resultatet bliver at de første 5 spiser gratis, den 6. betaler kr. 20, den 7. betaler kr. 50, den 8. betaler kr. 90 og den 9. betaler kr. 120. Den 10. og rigeste betaler nu kr. 520.
De første 4 spiser fortsat gratis og det samme gør nu den 5. og resten betaler alle mindre end før. Men så er der en i selskabet – lad os kalde ham Villy – der begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet, og så bryder helvedet løs: Den 6. person beklager sig over kun at have fået kr. 10 af den samlede besparelse på kr. 200, og opmærksomheden samler sig om den rigeste, som har “raget en besparelse på kr. 70 til sig”.
De bliver hurtigt enige om at det er helt urimeligt at den rigeste skal forfordeles på den måde. Det minder meget om en ufinansieret skattelettelse siger Villy. Nu vågner de 4. fattigste til dåd, for det går op for dem, at de slet ikke har fået del i besparelsen, og det er da helt urimeligt råber Johanne og Ole – systemet udnytter igen de svageste.
Enden på det hele er at de 9 bliver enige om at give den 10. en omgang tæsk – så kan han lære det kan han. De bredeste skuldre skal løfte de største byrder.
Den efterfølgende lørdag mødes de igen, og de 9 bemærker, at den 10. ikke er mødt op, men de sætter sig alligevel til bords og bestiller den sædvanlige menu. Da regningen kommer opdager de til deres store forbavselse, at der er knas i regnestykket – igen …….. nu mangler de kr. 520.
Kan du genkende moralen?
😃