39tilføjet af

Her er hjælp til mange :o)

Nu er jeg bare total træt af folks groteske formuleringer.
Her er lidt hjælp til de mest alm. fejl:
At få, jeg får, jeg har fået. Det hedder derfor ikke "Jeg for" men "jeg får", hvis man modtager noget.
Ad anvendes bl a., når man passerer noget, eks. en døråbning. Man går ud ad døren. Af er, hvis man har været inde i selve døren, hvilket ikke virker sandsynligt.
Når man hører noget, får man det at vide, ikke af vide.
Udsagnsord er dem, man kan sætte jeg eller at foran.
I nutid hedder det eks. jeg kører, ikke jeg køre.
Det er muligt, nogen finder dette indlæg latterligt.
Så markér venligst jeres overskrift med tre store LLL, så er det let at se. Jeg synes blot, det er rystende, så dumme og/eller ligeglade, folk er med sproget og dets betydning.
Det var bare det, jeg ville sige - hej
Caine :o)
tilføjet af

okey

Hej jeg synes det er en sej mail, du der har skrevet! Jeg er ikke god til hverken at stave eller gramatikken, men jeg giver dig ret.
tilføjet af

BRAVO

Det her har jeg ventet på. Jeg elsker det danske sprog, og finder det lemfældigt hvordan vi omgåes med det. Hvorfor jeg ikke selv har bragt det på bane? Det har jeg, bare ikke i dette forum.
Dit bud på "ved" og "hos"? Kan alzå ikke klare det når jeg hører "jeg var henne ved min kammerat" Ja, var vedk der, eller var han der ikke? ;o)
tilføjet af

ikke latterligt

men helt på sin plads - jeg selv prøver at ignorere det, når jeg falder over stave/skrive/komma-fejl, men mange gange springer det lige i øjnene. Ikke at jeg er bedre til dansk end mange andre, men jeg har øje og øre for sådanne fejl. Jeg er ikke en gang dansklærer eller lignende - bare ganske almindelig arbejdsmandssøn, der har flair for sproget og dets mange finurligheder. Så tro mig, Caine. Jeg forstår dig og dine synspunkter. Det værste, jeg har været ude for, var et skilt i et center :
"BILLIGE BØRNE-RESTER"
DET kan man da ikke skrive!!! Eller dette, som jeg ikke selv har set men læst i et eller andet blad:
"SJÆLEN AF LÆGER TIL SALG"
Det skulle have været:
"SJÆLDEN AFLÆGGER TIL SALG"
Mange har "lagt" i solen eller har "ligget" bogen på bordet. Og nogen har "en hus" til salg med "en grøn tag" og "en kæmpe-kastanjetræ" ude i gårdspladsen.
Og een kunne blive ved i samme skure ...........
tilføjet af

alzå

Det hedder altså ALTSÅ ............. *g*
tilføjet af

Hurra!

Godt indlæg herfra.
Lige en tilføjelse:
Hvis man er i tvivl om nutids-"r", så sæt ordet prøve / prøver ind istedet. Det er da smart!
tilføjet af

Med fuldt overlæg?

Hahaha...der fik du mig! Men, kan du forestille dig at jeg skrev alzå med fuldt overlæg?
Som sagt er jeg ret glad for det danske sprog, og det piner mig at høre en kommentator som Erik Rasmussen ved diverse fodboldkampe. "Nu er det Graversen som der har bolden". Det er rent "fyld" at bruge både "der" og "som", og det ødelægger rytmen i sproget.
tilføjet af

Til jer allesammen :o)

Tak for den gode respons :o)
Ja, jeg hører altså til de gammeldags, der skriver allesammen i et ord ;o)
Jeg vil lige komme med en tilføjelse til mit indlæg.
Jeg har DYB respekt for ordblinde og beklager meget, hvis nogen af dem føler sig sårede.
De kan faktisk anvende noget af det konstruktivt, hvis det skulle ønskes :o)
Miss C - det er jo heller ikke en konkurrence, lidt omhu og indsats kan gøre underværker :o)
Viggo - der må jeg vist erkende, jeg er sat til vægs, med ved og hos. Måske der er nogle årvågne semantikere iblandt os?
Jeg VED, jeg får høvl af Pingu med hittet: "SJÆLEN AF LÆGER TIL SALG", men jeg kan ikke dy mig; hvem har den groveste? Jeg troede ellers, at ny i stand sat var grov, men man bliver jo klogere....
"Man lære jo jo mere man for af vide selv om man har lagt længe på sofanen. Selv ligger jeg der hver fjortnes dag det er helt af helveds til. Men der er af lige vel ikke nogen der har flere bidler til bage.." ;o)
Anonym - ja, den var lidt smart, også lidt symbolik i den. Fatter blot ikke, nogen kan komme i tvivl :o)
Caine
tilføjet af

LÆKKERT!!!!

Jeg var ved at være bange for at jeg var den eneste tilbage i det danske samfund, der sad og krummede tæer ca. hver anden gang jeg læste et indlæg på denne, ellers udmærkede, deabt.
Det er ikke for at pege fingre, men læser man Nick´s indlæg om "DSB til grin", forstår man min pointe. Jeg kan nogle gange få tårer i øjnene over en sådan respektløs omgang med vort skønne og unikke sprog.
Jeg er heller ikke hverken dansklærer eller noget i den retning, og jeg skal med ydmyghed indrømme at mit kendskab til kommatering til tider kunne være bedre.
Jeg vil heller ikke på nogen måde forlange et perfekt dansk, men at undlade mellemrum efter komma/punktum eller fx den grumme håndtering af udsagnsordenes bøjning som i føromtalte indlæg... Sådanne fejl kan altså gøre mig ked af det og give "de kloge" ret i at danskernes kundskaber ikke er på rette kurs i denne sammenhæng og at der bør tages hånd om dette problem.
For hvor ender vi, hvis danskere ikke har de basale kundskaber som skrivning/formulering og stavning.
Mange tror måske at dette er en forstokket holdning at have, men det skal siges at jeg er blot 23 somre. Det er altså ikke kun "gamle, støvede professorer", der står for dette synspunkt!!
Med venlig hilsen Ann.
tilføjet af

NAAAAIIII

Ingen siger da vel "som der har bolden"???
Grotesk.... Medmindre det er en asiat, som der hedder Som Der ;o)
Caine
tilføjet af

Dacapo

Dacapo ven, for at bruge et godt gammelt danks ord.
Det piner en som mig, at læse "jeg har svært ved at lærer". Eller: "Den bil var rar at kører i". Jeg skriver meget, læser meget, og jeg er bestemt ikke perfekt. Men man kan da godt irriteres over sådanne grammatiske fejl. Det irriterer mig fordi det ødelægger rytmen i det jeg læser.
Godt indlæg.
tilføjet af

ØV ØV og trefoldigt ØV

Nej for den, det er bare for meget. Det hedder altså "dansk" og ikke "danks". Beklager dybt!!
tilføjet af

Erik Rasmussen

Jo Caine, det er der nogen der siger.
Erik Rasmussen spillede for Brøndby IF. Jeg har selv boet i Brøndby Stand, og der har de nogle sprogblomster som spotter enhver forestilling om et korrekt dansk.
Prøv at lyt når han næste gang er med-kommentator ved en landskamp. Det tager mit fokus væk fra det som sker på banen HELE tiden!! Det er muligt at jeg er hysterisk på det punkt, men jeg elsker vort sprog og føler at det næsten bliver voldtaget.
tilføjet af

Heisan :o)

Næh, nej, du er ikke alene. Jeg er påvisligt ixoid, vil mange påstå ;o)
Jeg er bare vant til at blive haglet ned, det var derfor, jeg tog mine forholdsregler.
Årsagen, eller en af dem i hvert fald, til at det falder mig for brystet, er denne:
Ord er ikke blot lyde til at beskrive virkelighed med, de skaber også virkelighed, der er en vekselvirkning imellem de to begreber.
Nå, en afledning, Ann - men tak for din opbakning :o)
Caine
tilføjet af

Vil da forsøge

Ja, jeg fandt den også som en af de bedre, den med salg af læger.
Jeg så engang i et vandre-tivoli (hvilket de vist iøvrigt alle er) "Skelettet af en ung pige". Jeg troede de tider var forbi med den slags freakshows. Men det de ville ramme, ramte de også hos mig - min nysgerrighed. Min næse blev lang og længere, da jeg så en ung pige lette på en ske!!!
tilføjet af

Hører dig højt og tydeligt

Jeg hører dig højt og tydeligt. Jeg kunne til tider også gå et par numre ned i skostørrelse, af bare krummen tæer når jeg lægger ører/øjne til den lemfældige omgang med det danske sprog.
Til Caine, som jeg endnu engang vil takke for dette oplæg. Som du, ønsker jeg bestemt ikke at den/de ordblinde iblandt os føler sig trådt over tæerne. Det ligger mig fjernt at såre disse mennesker.
Jeg har levet forskellige steder i kongeriget, og jeg er den første til at se at sproget ofte er egnsspecifikt. I det mitdjyske oplevede jeg at man blandede rundt på "kønnene". "Den bord".."det tallerken" osv osv. Men jeg græmmede mig igen og igen når man brugte "lagde, ligger, lægger" i én eneste stor pærevælling.
Tak for et godt initiativ Caine!!
tilføjet af

Måske...

Hej Ann
Jeg læste lige Nick´s indlæg om "DSB til grin", og og det er ikke sikkert at det er en gang respektløs omgang med vort skønne og unikke sprog som du skriver. Det kunne jo være at han er ordblind har du tænkt på det?.
Vh
HEN
tilføjet af

Jeg havde nu godt gættet det

, at det var en slåfejl. Jeg går på en videregående uddannelse pt. Hvis du så staveevnerne der, ville du gå i graven. Det er helt, helt ved siden af.
Af de gode kan nævnes et kopi, syndes (synes), trælst, videnskabs teori (Jeg kender ikke ham Videnskab ;o) )
europærer (det lyder sundt, men er dog ej en frugt) Det var lige nogle gyldne klassikere -GGG-
Scott
tilføjet af

Kig lige her

Hej allesammen
I skulle kigge ind på www.fiduso.dk. Det er for sådan nogen som os. Der er en masse grelle eksempler på hvordan sproget misbruges. Tja man ved snart ikke om man skal grine eller græde når man ser nogle af de eksempler der er derinde. God fornøjelse. :-)
tilføjet af

Så UNDLAD at se

Thomas Bo Larsen i TDC-reklamer, hvor han i tv får Flemming Leth på besøg... Så skal de nemlig se bidler.... Om de er taget med et folgrafiapparat, ved jeg ikke. ;o)
Caine
tilføjet af

Tak for tippet

Tak for dit tip. Vil da besøge siden, og se om det bør meldes til "dansk sprognævn". Nej, det var en spøg. ;o)
tilføjet af

Selv tak - og lur den her :o)

Stort, grimt skilt mod vejsvin, opsat langs de danske veje... "Ud af vinduet er ikke væk" Jo jo jo, vel er det da så - såfremt jeg har termoruder og der ligger noget mellem lagene ;o)
Caine
tilføjet af

SMS

Kors i hytten hvor jeg morer mig over dine indlæg.
Den med "alzå" har jeg et argument, men ingen undskyldning for. Jeg tekster (læs SMS-ser) meget med mine håbefulde poder (12 og 14 år) og det er ikke kedelig læsning. Sommetider morer jeg mig så godt over deres "påfindsomhed".*GG* Jeg anede ikke at "fænomenastisk" var en kombination af "fænomenalt og fantastisk". Men tro det eller lad være, jeg bruger den selv nu..*GG* Eller "glimragende". Gæt selv hvilke superlativer der kombineres her.
tilføjet af

TAAAAAARK :oD

DET er da en fed side... Jeg troede, jeg var den eneste i DK, der var ved at gå op i limningen, når folk laver orddelinger, der er helt ude i sovsen....
I følge, hjemme lavet aftens mad, haj finne suppe osv.
Caine
tilføjet af

:o)

Sproglige finurligheder som fænomenastisk, glimragende og kolofebrilsk er jo også fremrende ;o)
Det kan man bare ikke sige om ord delinger og ordvendt omstilling :o)
Caine
tilføjet af

Et hylende morsomt eksempel

Jeg er enig med vores initiator der. Den side er hysterisk morsom. Tak til tipgiveren. Her er et eksempel:
"Man kunne i en notits læse: 'Gammel brun inder dør', og så tænkte man at det var da synd, men måske havde han alderen til det - det viste sig dog at det bare var en inderdør som skulle afsyres."
Jeg troede også indledningsvis at der var tale om en dødsannonce. Men langt langt forbi..*GG*
tilføjet af

Hov hov, Viggo ;o)

Ikke flere af dem med brune indere... Jeg var nær faldet ned af stolen af grin, da jeg så det :oD
Caine
tilføjet af

Ditto..men kan ikke love noget..

Ditto Caine, men jeg kan ikke love noget..*GG*
Hvordan har du det med "kigge" "kikke"? Eller ryg og ryk? Tre ryg og en aflevering?.hehehehe
tilføjet af

Åh, nej dog :oD

Jeg skulle lige komme mig over en led bus, tvær summen og en grov smed... Tak for kaffe -ggg-
Ryg og ryk - det er der vel ikke nogen, der bytter rundt på???
Det rykker i min ryg, når jeg kigger på sådan noget ;o)
Sidst jeg kikkede i ordbogen, kunne man bruge dem begge.
Mine indlæg er nok mest præget af kiggeriet :o)
Caine
tilføjet af

hehehehe

Det er sommetider svært at bevare en seriøs tone når man ser misbrugen af vort (ellers) skønne sprog.
I en anden debat fik jeg dette svar på en forespørgsels fra en pige om et job hun kunne have sideløbende med skolen:
"Det skal lige siges at du sagtens kan sidde i kassen, gjorde det selv da jeg var 16/17 år. Du kan også søge job som servicemedarbejder i et supermarked, der har de næsten altid brug for nogle. Men hvis du ik vil have det skal gå udover din skole, så tag weekendvagter. Jeg går selv i 3.g og kender kun alt for godt det der med at man ik har tid eller overskud til et job, men man skal have pengene. Så jeg arbejder i en bager. Det er kun om lørdagen, men hvis du også studerer får du jo også SU. Så SU plus 1.000 kr. løn er vel fint til en måned?! Sådan klarer jeg mig i hvert fald, men held og lykke."
Jeg kunne ikke dy mig for at spørge vedk om hvor hun mon gjorde af pengene, når hun "sad i kassen". Og jeg blev da lidt bekynmret for den stakkels bager som hun nu "arbejder i"??
tilføjet af

Oprette en "group"?

Caine, som du ser befinder jeg mig som en fisk i vandet i denne debat. Debat og debat, jeg finder det nærmest underholdende. Måske er det en grim brist hos mig at more mig over andres "utilstrækkelighed".
Jeg mener dog ikke at disse debatindlæg bør gå tabt fordi vi på et givent tidspunkt ikke længere vil kunne finde emnet her.
Kunne du forestille dig at vi åbner en såkaldt "group", evt med titlen "Group for bevarelsen af en rent dansk (sprog". Eller "Group for danske sprogblomster - og andre genvordigheder"?
Vil bare gerne høre din/jeres stemning?
tilføjet af

Jeps...

Ja, jeg vil da godt være med til den stiftende general for samling, hvis det skal være... I er da dybt underholdende... ;-D
mvh Ann
tilføjet af

Jeg er klar -

Ja, jeg vil nærmest sige, jeg er helt transparent :o)
Hvem skal så være general for samlingen?
Jeg kunne ikke dy mig ;o)
Bare sig til.
Caine
tilføjet af

Let´s do it then....

ØH...det var det danske sprog vi ville sætte i hovedsædet.
Det var ikke for at profilere mig frem til en generalspost jeg foreslog sådan en Group. Aner heller ikke hvordan man opretter en sådan.
Men da du Caine, initierede dette emne, hvorfor så ikke lade dig føre "scepteret"? HA!!!!
tilføjet af

Jo jo

lad os komme i hak :o)
Det var som udspring af, at Ann skrev General for samling, jeg skrev det.
Jeg er ikke nogen ørn til grupper osv, men jeg kan vel lære det :o)
Jeg har e-mail adressen tagestilling@hotmail.com
Caine
tilføjet af

Sig bare til..

Så er jeg med. Er sikker på det kan blive sjovt. Jeg aner heller ikke hvordan det fungerer, så der må jeg fralægge mig ethvert ansvar. Desværre...
Håber på at høre mere, tjekker ind løbende.
Mvh Ann
P.S. Den med generalen var helt bevidst! Ville også lige selv prøve. :-)
tilføjet af

Hallöjsan

Du er velkommen til at sende mig en mail.
Har du styr på grupper osv.?
Så er jeg mere rolig ang. generalen :o)
Venlig hilsen Caine
tilføjet af

Ikke så god

Jeg er rent ud sagt ikke så god til alt det her med grupper og alt det.
Hvad er din mail, så kan vi da lige finde ud af noget?
tilføjet af

Jeps

Det er tagestilling@hotmail.com :o)
Venlig hilsen
Caine
tilføjet af

I har kigget kan jeg forstå :-)

Hej allesammen
Jeg kan forstå der er andre end mig der kan få lidt sjov ud af at kigge på fiduso. :-) Der er også nok at kigge på efterhånden.
Jeg synes også det er en god ide med sådan en forening som I skriver om her. Selvom det kun er et par dage siden jeg skrev sidst, havde jeg svært ved at finde tråden igen. Regn mig med hvis I får startet noget. :-)
Mvh Mistski
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.