Herre Jesus, tag imod min ånd
Bibelen er fyldt med steder som identificerer Jesus med jødernes Gud, Jahve. Her er et af dem:
"Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus" 1 Kor 10:1-4
Jesus var altså jødernes Gud, Jahve, som ledte israelitterne over Det Røde hav og fulgte dem i skyen. Jesus var Gud.
Nogle har svært ved at tro på dette, men så kan man jo spørge sig selv, om de første kristne ville bede til en som ikke er Gud?
"Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!«" ApG 7:59-60
Stefanus bad til "Herre Jesus". Ville han have gjort det, hvis han ikke mente Jesus var Gud? Og det var ikke noget enkeltstående tilfælde - faktisk fortæller Bibelen, at de kristne er dem som "påkalder vor Herre Jesu Kristi navn":
"Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted" 1 Kor 1:2
Jesus blev også tilbedt. Lad os se på et enkelt af de mange eksempler:
"Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden" Matt 28:17-18
Jesus blev aldrig sur, når folk tilbad ham. Tværtimod bifaldt han det. Her ved at sige, at han jo har al magt (= er almægtig). Han bifaldt det også, da Thomas kaldte ham Gud:
"Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«" Joh 20:28-29
Jesus er almægtig, de første kristne bad til ham og tilbad ham, de kaldte ham Gud (hvilket han bifaldt), ja jøderne var sure fordi han gjorde sig selv til Gud ved at kalde sig Guds Søn:
"Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig" Joh 5:18
Der er kun en mulig forklaring: De første troede Jesus var Gud. Og det siger Bibelen da også direkte selv. Lad os se et par eksempler:
"For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod" Kol 2:9
Jesus er altså Gud som menneske (kød og blod). Præcis samme tankegang forklarer Johannes Evangeliet:
"Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen" Joh 1:14
Jesus har herlighed fra Faderen, fordi Jesus er Faderens Søn. Jesus har Faderens guddomsfylde, ligesom min søn er et menneske ligesom jeg er. Jesus og Faderen er to forskellige personer, men de er lige meget Gud.
Kort fortalt var Jesus Gud før han blev menneske, og nu efter sin død er han igen Gud. Det er præcist indholdet i denne "salme" fra Det Nye Testamente:
"han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære" Fil 2:6-11
Når man har Guddomsfylden, når man er Guds lige, når man bliver tilbedt fordi man er almægtig, når de troende beder til en, så er man Gud. Og det er jo også præcist indholdet i dette berømte citat:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er" Joh 1:1-3
Ordet (Jesus) var selv Gud. Nuvel, som regel omtaler vi Faderen som Gud og Jesus som Guds Søn (det gør det lettere at adskille de to forskellige personer som begge er Gud), men almindelig logik siger, at Guds Søn selv er Gud, ligesom min søn selv er et menneske, fordi jeg er et menneske. Gud er et fællesskab, ligesom en familie er et fællesskab bestående af flere personer. Bibelen beskriver ting om Jesus, som kun kan gælde for Gud.
Her er et sted som viser, hvordan de første kristne omtalte Jesus:
"Men for os er der kun én Gud, Faderen;
fra ham er alle ting, og vi til ham.
Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
ved ham er alle ting, og vi ved ham" 1 Kor 8:6
Faderen kaldes almindeligvis Gud, medens Jesus neten kaldes Guds Søn eller "Herre". Men der er et catch her: "Herre" er nemlig lige nøjagtigt det Bibelen kalder jødernes Gud, Jahve. Effektivt står der altså her, at Faderen kaldes Gud og Jesus kaldes Jahve - for Jesus var jo klippen, Jahve, jødernes Gud. Derfor kan vi også se steder, hvor Jesus kaldes Gud, tilbedes eller hvor der bedes til Ham - fordi Herren selv er Gud.
Jesus var et menneske da Han gik på jorden. Han var ikke en slags halvgud eller Gud. Han var Gud, blev menneske, døde og blev igen Gud (jvfr citatet ovenfor Fil 2:6-11). Så da Han var menneske var Faderen naturligvis hans Gud. Når han alligevel tillod tilbedelse af sig, skyldes det naturligvis, at han var fyldt af Faderens herlighed - han var nok et menneske, men et menneske fyldt med Guds herlighed.
JV er nødt til at lave alle mulige ændringer i deres oversættelse for at slippe af med en masse uheldige steder i Bibelen, som gør Jesus til Gud. Det må de om - jeg tager gerne en debat med ftg om lødigheden af hans påstande om, hvad den bedste oversættelse af diverse steder er. Men lad mig lige slutte af med et klassisk eksempel på den slags "ulovlige" oversættelser JV laver. Først deres egen oversættelse:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud" JV oversættelse af Joh 1:1
"Ordet var Gud" er blevet erstattet af "Ordet var en Gud". Somom der her var en ubestemt artikel, hvilket der ikke er (der findes slet ingen ubestemt artikel på græsk). Derfor får de reduceret Ordet til en slags halvgud. Men skulle man endeligt oversætte stedet i overensstemmelse med den græske grammatik skulle det lyde:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Guden, og Ordet var Gud" Alternativ oversættelse af Joh 1:1
Nu blev der sat en bestemt form på det første "Guden" som der egentligt står. Og der er en verden til forskel på de to oversættelser, som man røver at erstatte ordet "Gud" med ordet "familie" (husk at både ordet familie og ordet Gud betegner et fællesskab). Først JV oversættelsen:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos familie, og Ordet var en familie" alternativ JV oversættelse af Joh 1:1
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos familien, og Ordet var familie" JV oversættelse af Joh 1:1
JV's oversættelse er noget vrøvl- en person kan ikke være et fællesskab. Den korrekte oversættelse giver derimod fuldstændig mening: Man kan både være hos sin familie og selv være familie. Ordet kan både være hos Gud og selv være Gud.
"Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus" 1 Kor 10:1-4
Jesus var altså jødernes Gud, Jahve, som ledte israelitterne over Det Røde hav og fulgte dem i skyen. Jesus var Gud.
Nogle har svært ved at tro på dette, men så kan man jo spørge sig selv, om de første kristne ville bede til en som ikke er Gud?
"Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!«" ApG 7:59-60
Stefanus bad til "Herre Jesus". Ville han have gjort det, hvis han ikke mente Jesus var Gud? Og det var ikke noget enkeltstående tilfælde - faktisk fortæller Bibelen, at de kristne er dem som "påkalder vor Herre Jesu Kristi navn":
"Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted" 1 Kor 1:2
Jesus blev også tilbedt. Lad os se på et enkelt af de mange eksempler:
"Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden" Matt 28:17-18
Jesus blev aldrig sur, når folk tilbad ham. Tværtimod bifaldt han det. Her ved at sige, at han jo har al magt (= er almægtig). Han bifaldt det også, da Thomas kaldte ham Gud:
"Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«" Joh 20:28-29
Jesus er almægtig, de første kristne bad til ham og tilbad ham, de kaldte ham Gud (hvilket han bifaldt), ja jøderne var sure fordi han gjorde sig selv til Gud ved at kalde sig Guds Søn:
"Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig" Joh 5:18
Der er kun en mulig forklaring: De første troede Jesus var Gud. Og det siger Bibelen da også direkte selv. Lad os se et par eksempler:
"For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod" Kol 2:9
Jesus er altså Gud som menneske (kød og blod). Præcis samme tankegang forklarer Johannes Evangeliet:
"Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen" Joh 1:14
Jesus har herlighed fra Faderen, fordi Jesus er Faderens Søn. Jesus har Faderens guddomsfylde, ligesom min søn er et menneske ligesom jeg er. Jesus og Faderen er to forskellige personer, men de er lige meget Gud.
Kort fortalt var Jesus Gud før han blev menneske, og nu efter sin død er han igen Gud. Det er præcist indholdet i denne "salme" fra Det Nye Testamente:
"han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære" Fil 2:6-11
Når man har Guddomsfylden, når man er Guds lige, når man bliver tilbedt fordi man er almægtig, når de troende beder til en, så er man Gud. Og det er jo også præcist indholdet i dette berømte citat:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er" Joh 1:1-3
Ordet (Jesus) var selv Gud. Nuvel, som regel omtaler vi Faderen som Gud og Jesus som Guds Søn (det gør det lettere at adskille de to forskellige personer som begge er Gud), men almindelig logik siger, at Guds Søn selv er Gud, ligesom min søn selv er et menneske, fordi jeg er et menneske. Gud er et fællesskab, ligesom en familie er et fællesskab bestående af flere personer. Bibelen beskriver ting om Jesus, som kun kan gælde for Gud.
Her er et sted som viser, hvordan de første kristne omtalte Jesus:
"Men for os er der kun én Gud, Faderen;
fra ham er alle ting, og vi til ham.
Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
ved ham er alle ting, og vi ved ham" 1 Kor 8:6
Faderen kaldes almindeligvis Gud, medens Jesus neten kaldes Guds Søn eller "Herre". Men der er et catch her: "Herre" er nemlig lige nøjagtigt det Bibelen kalder jødernes Gud, Jahve. Effektivt står der altså her, at Faderen kaldes Gud og Jesus kaldes Jahve - for Jesus var jo klippen, Jahve, jødernes Gud. Derfor kan vi også se steder, hvor Jesus kaldes Gud, tilbedes eller hvor der bedes til Ham - fordi Herren selv er Gud.
Jesus var et menneske da Han gik på jorden. Han var ikke en slags halvgud eller Gud. Han var Gud, blev menneske, døde og blev igen Gud (jvfr citatet ovenfor Fil 2:6-11). Så da Han var menneske var Faderen naturligvis hans Gud. Når han alligevel tillod tilbedelse af sig, skyldes det naturligvis, at han var fyldt af Faderens herlighed - han var nok et menneske, men et menneske fyldt med Guds herlighed.
JV er nødt til at lave alle mulige ændringer i deres oversættelse for at slippe af med en masse uheldige steder i Bibelen, som gør Jesus til Gud. Det må de om - jeg tager gerne en debat med ftg om lødigheden af hans påstande om, hvad den bedste oversættelse af diverse steder er. Men lad mig lige slutte af med et klassisk eksempel på den slags "ulovlige" oversættelser JV laver. Først deres egen oversættelse:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud" JV oversættelse af Joh 1:1
"Ordet var Gud" er blevet erstattet af "Ordet var en Gud". Somom der her var en ubestemt artikel, hvilket der ikke er (der findes slet ingen ubestemt artikel på græsk). Derfor får de reduceret Ordet til en slags halvgud. Men skulle man endeligt oversætte stedet i overensstemmelse med den græske grammatik skulle det lyde:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Guden, og Ordet var Gud" Alternativ oversættelse af Joh 1:1
Nu blev der sat en bestemt form på det første "Guden" som der egentligt står. Og der er en verden til forskel på de to oversættelser, som man røver at erstatte ordet "Gud" med ordet "familie" (husk at både ordet familie og ordet Gud betegner et fællesskab). Først JV oversættelsen:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos familie, og Ordet var en familie" alternativ JV oversættelse af Joh 1:1
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos familien, og Ordet var familie" JV oversættelse af Joh 1:1
JV's oversættelse er noget vrøvl- en person kan ikke være et fællesskab. Den korrekte oversættelse giver derimod fuldstændig mening: Man kan både være hos sin familie og selv være familie. Ordet kan både være hos Gud og selv være Gud.