Hjemmeplejen.

Kære pensionister!
Jeg høre i tvnyhederne i aften om en ældre der blev glemt af hjemmeplejen og at denne ældre var gået bort af tørst. Der blev så sagt at det sker kun engang, og så må hjemmeplejen se at komme videre i livet, trods de føler skyld.
Jeg tænker især på at sådan noget sker at hvorfor råber ingen op og siger "hvordan kan sådan noget ske" "hvordan kan man glemme en ældre"
Jeg tror samfundes arbejdsliv køre så stærkt som hjemmehjælper der ikke har tid til meget ved hjemmebesøg hos klienter og så troede hjemmeplejen at en ældre var indlagt og ikke hjemme, og så lå denne ældre og tørstede sig bort fra livet. Hvad er det for et samfund vi har fået.
Jeg tænker på når man selv bliver gammel, det er om 20-30 år hvordan ser hjemmeplejen så ud.

Jeg har været ansat i hjemmeplejen i 13 år, og ikke for at undskylde det skete, hvilket er GANSKE forfærdeligt at tænke på, men jeg har bl.a. fornyligt oplevet at Hospitalet "glemte" at fortælle hjemmeplejen at en borger var udskrevet fra sin indlæggelse, og det opdagede vi først da hendes søn ringede og sagde at han kunne se vii ikke havde besøgt hans mor i 2 dage, hun er meget dement, så det behøver ikke altid være hjemmeplejens skyld.

Vi har allesammen en servicerobot, så der er ikke
længere brug for mennesker af kød og blod. Den kan
både vaske tøj, gøre rent, lave mad, skaffe fornødenheder,
støtte dig fysisk og holde dig ved selskab. Så du kommer
aldrig til at dø af tørst!

at der er kommunikationsbris imellem sygehuset der udskriver den ældre og hjemmeplejen.
Vi har oplevet det med min svigerfar, da han levede (døde her i juli) gange udskrevet fra Viborg til hjemmet gange svigtede hjemmeplejen.
Og det selv om ringede til hjemmeplejen dagen før han kom hjem og fortalte at nu skulle de igen besøge ham - men nej.
Håber der arbejdes hård i kommunernes hjemmepleje på at få en bedre kommunikation med sygehusene og selvfølgelig omvendt.

statens ansvar...
I bund og grund..
intet mindre..
Jeg udd. inden for området med ældre på plejehjem og hjemmepleje.
Tog dog en anden udd. efterfølgende da jeg syntes det er mere end opslidende at arb. inden for området..
Hårdt fysisk arb. samt en ´utrolig skyldfølelse hver dag efter arb. netop fordi vi ikke havde tid og overkud til at give de ensomme gamle de har brug for og krav på..
Medmenneskelig kontakt og omsorg..
Dvs: man svigter hverdag mennesker der har brug for en´både fysisk, psykisk og mentalt..
Det er hårdt at arb. under, og jeg har valgt det fra.. og iøvrigt er lønnen alt for lav..!!!!!
Men tilbage..
Det er det, der gør at "DE" kommer til at overse og glemme en gammel.. samt dårlig kommunikation mellen de forskellige instanser, = sygehus, og hjemmepleje,, ´mm
Og tro mig,, hvis ikke staten gør noget, vil det ske oftere og oftere, da ressourcerne og overskudet bliver mindre og mindre..
Hver dag må plejehjemspersonale og hjemmpleje døje og arbejde under manglende personale som sygemelder sig pga. stress og udbrændthed.. og der er altid mangel på personale da vikardækning er mangelfuld pga. økonomi...
Intet mærkeligt i at mange ikke "Orker" at arbejde under disse vilkår, og det er de gamle og syge der er taberene,,
De risikere at dø, fordi resourcerne er alt for mangelfulde..''
Det var såmænd bare li det jeg vil sige...

Det må så være også en glemt kommunikation fra sygehuset, hvor de har så travlt som man jo høre af og til om.
Alligevel er det ikke nogen undskyldning kun at samfundest tempo er ikke menneskeligt!

fejlen er begået, må det ALDRIG ske!!!
Vi ved alle at både sygehusvæsen og hjemmehjælpen er overbebyrdet og har meget travlt p.g.a. manglende recurcer, men INGEN må glemme at melde til hjemmeplejen at en meget syg patient er hjemsendt efter endt behandling på sygehuset.
I dette tilfælde var det ganske forfærdeligt at en gammel 78 årig mand, som INTET selv kunne, skulle have haft hjemmebesøg 6 gange i døgnet, så spørger man sig selv, hvor i al verden er omsorgen for den enkelte dog blevet af?
Han var dehydreret uden vand og mad og havde ingen til at sørge for sin "renlighed".

Min svigermor der nu er alene og godt på vej til at blive senil dement, får besøg af hjemmepleje til de 3 måltider for at sikre at hun får noget at spise + en gang ved 21 tiden for lige at sikre at alt er OK - Hun får medicin til sin morgenmad -troede vi.
Vi blev ringet op ved 11 tiden af hjemmeplejen, der fortalte at min svigermor ikke var hjemme - da min mand spurgte om hun havde været der om morgene, blev der lidt stille, de havde da vist ikke lige været forbi om morgenen (øøøh hendes medicin?)
Heldigvis var det blot hendes svoger der havde hentet hende og de var kørt en tur.
Men poienten er at hjemmeplejen ikke havde været der mellem 8-9 som aftalt, lige siden hun blev alene.
Det betyder at mindst hver anden uge er vi oppe hos hende nogle dage, enten sammen eller på skift og at min svoger er der de andre uger - blot for at sikre at tingene er som de skal være - det er ikke holdbart og vi har seriøst talt om at bygge lidt om, så hun kan bo her hos os.
Vi er så heldige at jeg har kontor og lager sammenbygget med huset, så en af os vil altid være her.
Spørgsmålet er, om vi i det lange løb kan holde til det?

Det er uhyggeligt at tænke på. Jeg selv er en kvinde på 73 og synes jeg har det tæt på.
Da jeg var barn/ung havde man noget der hed husmoderafløser, min mor arbejdede som sådan i mange år. Afløseren var der hele dagen. Og tog sit også af at meddele hvis nogen led nød. Hvordan kan det gå til at man i dag, hvor vi er rigere ikke kan yde samme hjælp.
Det kunne vel heller ikke være dyrt at arrangere tlf. kontakter. Måske kan man ikke orke at ringe flere op. Men en enkelt kunne vi vel hver især overkomme at kontakte hver dag.
Dejligt at nogen tænker på andre.
Hilsen Sisse

Er der stadig nogle, der oplever, at de ældre bliver svigtet? Fx ved at de bliver udskrevet og skal hjem og hjemmeplejen skal genoptages?