2tilføjet af

Hjælp - brug for hjælp.

hej.
jeg er en dreng på næsten 16 år. jeg har det ikke særlig godt i min familie og har ikke haft det de sidste 1½ år ca. Jeg har snakket med nogle af mine bedste venner/veninder om det siden (altså de 1½år) Jeg bliver skældt rigtig meget ud, rettet meget på og bliver snakket meget nedladende til. jeg har det altid godt når jeg ikke er hjemme. Jeg har lige begyndt i 9. klasse her for 3 dage siden og har haft mine venner gennem lang tid og de støtter mig meget...
Så vil gerne høre hvordan man evt. kommer i plejefamilie eller lignende.
BTW. jeg bliver ikke slået, sparket eller får udøvet fysisk vold.
tilføjet af

måske et par ord

Hej.
Først vil jeg sige som forældre altid gør, du er teenager og det giver knas med de gamle.
Jeg er selv mor til en pige på 14, og der er gange hvor hun er til salg og hun bestemt også syntes at bo hos mig er det værste. Men heldigvis er det ikke hverdag.Vi elsker hinanden.
Hvis du virkelig har det dårligt. Er der et par muligheder, talt med vejlederen på din skole eller du kan kontakte kommunen´s PPR.
Har du overvejet om dine forældre ville gå med til at du kommer på efterskole, det kunne også være godt.
Jeg håber at du finder en løsning.
vh, Pia 🙂
tilføjet af

Fra Solveig Ellingsen

Kære Anonym
Det gør mig ondt at læse du ikke har det så godt derhjemme, men jeg er glad for at du vælger at skrive herind om det, og at du har nogle gode venner hos dig. I mit svar går jeg ud fra, at du har forsøgt at tale med dine forældre om det her, men oplevet at det ikke gav noget resultat.
Jeg ved godt hvordan du har det lige nu, for jeg har haft det ligesom du har. Da jeg var i din alder ville jeg heller ikke bo hjemme mere. Og det endte faktisk med, at jeg flyttede hjemmefra lige før jeg fyldte 16 år. Jeg fik min egen lejlighed. Dengang mente jeg det var den bedste løsning, men idag som voksen og mor til en teenagedreng, så tænker jeg, at jeg blev alt for hurtig voksen og at mange teeenager oplever at være vrede på deres forældre på forskellige tidspunkter i den fase. Når man er teenager, så kan forældre være noget dummeste i hele verden med alle deres regler😉
I loven står der, at ingen børn må udsættes for nedværdigende behandling, og det skal forældre også efterleve, men eftersom jeg selv har prøvet at være teenager og føle jeg blev dårligt behandlet og idag selv er mor og derfor kan se det fra den anden side også, så tænker jeg, at det ville være godt for dig at tale med nogen, som virkelig har forstand på det her. Det kan f.eks være en lærer på skolen du har tillid til og som kender både dig og dine forældre, men det kan også foregå anonymt ligesom her, hvis du har det bedre med det.
Du kan kontakte Børne/ungdomstelefonen på 35 55 55 55
Åben mandag-torsdag fra 12-21 og fredag fra 12-19 Jeg vedlægger deres link her, så du kan se mere:
http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge/TopLinks/Kontakt.aspx

Det er helt anonymt og her kan du tale med en voksen person, som ved en masse om det at være teenager og forældre. De taler med unge hver dag, og kender helt sikkert til det du oplever sker hjemme hos dig og hvad du kan gøre. Det er vigtigt at få talt med nogen som kan hjælpe dig, så du kan få det bedre.
Vil du skrive til mig igen og fortælle mig hvordan det er gået med dig?

De kærligste hilsner
Solveig
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.