Hjælp - Børnene bliver forkælet hos deres far.

Hej Allesammen
Jeg har valgt at skrive et indlæg her inde, i håb om at nogle kan komme med gode råd, eller måske kan skrive om deres oplevelser i en lignende situation.
Jeg bor i eget hus sammen med min kæreste og hendes to drenge på 4 og 7 år.
Drengene har deres dagligdag her hos os, og er ved deres far hver anden weekend, + en hverdag i ugen hvis faderens arbejdstider tillader det. ( Han er chauffør )
Hverdags samværet har dog ikke kunnet lade sig gøre de sidste 2 mdr. ud over en time eller to en eftermiddag.
Problemet ligger i at drengene bliver meget forkælet når de er hos deres far, og derfor tit giver os problemer her hjemme.
Hjemme ved drengenes far har de meget få grænser, og de bliver tilbudt, eller får lov til at spise slik/kage fra de står op til de går i seng.
Aftensmaden bestemmer de, og af selvsyn har vi set at deres madpakke til børnehaven/skolen ofte består af Nutella madder, Oreo kiks samt kys kager.
Faderen har alle de nyeste spillemaskiner, som specielt den store på 7 nyder godt af.
Desuden bliver der tit købt nyt legetøj til drengene.
Noget andet er at han involvere børnene i alt for meget. Det er ting som hans problemer, hans savn til drengenes moder ( min kæreste ) samt gør drengene det klart at han ikke kan lide mig. Han har endda givet mig fingeren nede i byen, i drengenes påsyn.
Manden gør hvad han kan for at manipulere med børnene, og hvad han ellers siger til dem må guderne vide.
Drengene ser meget op til deres far, og gør og siger selvfølgeligt det samme som han gør.
De bander meget og er grove i deres mund, specielt i de første par dage efter at de kommer fra ham af.
Det er ting som ( min far kører jer over med hans bil, - min far slår jer med en økse, - min far skyder bare jeres hus ned..osv.
Til mig bliver der sagt, ¨min far kan ikke lide dig¨ eller ¨min far siger at du har tyv stjålet min mor¨
Flere gange dagligt siger drengene ¨vi vil hjem til far¨ og ¨vi gider ikke at være her¨.
Alt dette gør min kæreste utrolig ked af det, da hun føler sig utilstrækkelig som mor.
Hos os prøver vi på at holde en normal hverdag, med helt almindelige grænser, og en opdragelse som de fleste andre. Vi forsøger med en god tone, bord-skik samt slik om fredagen til Disney sjov. ( selvfølgelig får de en slikkepind / is eller lignende en gang imellem, da de jo er børn, og også skal have lov til at være det )
Vi er hos os enige om, ikke at slække på vores regler her i huset, da det jo kun giver endnu flere problemer senere hen i livet.
Min kæreste snakker meget om drengene når de er hos deres far, og knus elsker dem som en rigtig mor hun skal.
Hun vil gøre alt for sine drenge, og er god til at vise dem kærlighed.
Alligevel giver de hende ikke meget igen på nuværende tidspunkt, og siger tit jeg hader dig, eller du er dum mor, så snart de ikke får deres vilje.
Ved godt at det er meget normalt, at børn bliver lidt ekstra forkælet når de ikke er hos deres far så tit. Men i denne situation aner vi ikke hvad vi skal stille op.
Hvordan kan man få børn i den alder til at forstå at mor kun vil det bedste for dem, og at det er vigtig med en normal og struktureret hverdag, hvor man ikke kun kan overleve med slik, kage og computer spil???
Håber i kan hjælpe mig, eller bare komme med jeres historie.
Skal lige siges at min kæreste har prøvet at snakke med Faderen, men uden resultat.

De kan sagtens fatte, der er forskel på god tone hos far og derhjemme. I holder selvfølgelig fast i, de opfører sig ordentligt hjemme og den med at mor dum og du er grim hvad de ellers kan, den tages da bare, når den opstår og standses.

rolig med ham faderen, der? Det er nok med vilje mange ting, så I får det svært. Han er nok frustreret måske misundelig på Jer og bruger alle metoder gennem børnene... trist.
tror du du kunne tale med ham på en voksen måde, du ved hvad jeg mener ???
hvis moderen ikke kan stoppe dette..
tale osgå med børn om det. Hvad de siger til dig/jer er IKKE i orden. hvor får de det fra? osv. det kunne hjælpe.
...

hvis han næsten aldrig (sidste 2 mdr) er sammen med børnene, så er det vel begrænset hvor meget "skade" han kan gøre. Der er endnu ingen børn der er døde af en nutella mad....

indlægget? Hveranden weekend er vel ikke næsten aldrig. Og børn, der siger, de hader deres mor, og at bonusfar har stjålet hende, er selvfølgelig ikke noget, man dør af - men synes du selv, det er et ikke-problem?

Jeg synes det er en opdragelsesopgave, som ikke skal udføres af weekendforælderen men af de voksne man bor og lever med.

lige som en af dem man kan tale til rette 😮
Jeg ville vedholde de beskrevne rutiner og så sige fra, når børnene skælder på mor eller bonusfar 😖
Løvemor

Hvis moderen forgæves at tale med faderen, er det måske værd at prøve en mail?
Skriv til ham hvormeget det påvirker børnene, at de bliver indblandet i deres forældres dårlige kommunikation og i deres dårlige omtale af hinanden. Lad være med at fordømme hans madpakker, hans opdragelses metoder og alle de andre ting I alligevel ikke kan tillade jer at have en mening om - hold mailen i en tone, hvor det er hensynet til børnene, der er nøgleordet. Mailen skal ikke indeholde hverken skjult eller direkte kritik af faderens måde at gøre tingene på.
Det er ikke sikkert, det har nogen effekt, men det er da et forsøg.
Jeg kan godt forstå at I er frustrerede over de meget forskellige grænser og værdier der er mellem et liv hos moderen og et liv hos faderen. Desværre er der ikke så meget at gøre ved det. Begge parter har et ansvar overfor børnene, men man kan ikke tillade sig at have en mening om den måde, den anden part gør tingene på. Med mindre børnene sirekte vantrives, og det er der ikke noget der tyder på.
Overfor børnene er der ikke andet at gøre end at forsætte med at vise dem, at der er eet sæt regler hos mog (og dig) og eet sæt regler hos deres far. Det kan børn sagtens lære.
Jeg tror ikke børnenes negative ytringer mod deres mor reelt betyder, at det er sådan de tænker og føler omkring hende. Jeg tror mere det er et udtryk for to drenge der trives rigtig dårligt og har nogle problemer. De er frustrerede, og de aner ikke hvad de skal gøre.
I stedet for at fokusere så meget på, at det er faderesn der gør en masse forkerte ting - som I alligelve ikke kan ændre hvis han ikke er samarbejdsvillig - kan I sagtens få drengene til at trives. Det er trods alt jer der ham dem størstedelen af tiden. Jers indflydelse er meget større og meget vigtigere end den week-end hver 14 dag, de er hos deres far.
Har I overvejet at henvende jer til kommunen og få en aftale med en familierådgiver?
Jeg håber I får hele familien til at trives 🙂

Børn siger tit de hader deres forældre og hvis forældrene er skilt, så vil de hellere hjem til den anden.
Det er faktisk et sundhedstegn. Børn der trives og ved hvor de har deres forældre tør godt sige sådan. Børn der er utrygge og kede af det, vil aldrig sige sådan.
Lad være med at spille med faren spil. Lad være med at sige til børnene "det kan godt være at jeres far giver jer nutellamadder hver dag, men her i huset spiser vi sundt". Når I gør det, fortæller I indirekte børnene, at deres far er en idiot - og det skal de nok selv finde ud af en dag. Klager børnene over manglen på junkfood hos jer, så sig bare at I ikke er så glade for kager og sodavand, og eftersom de får det hos deres far, og en anden slags mad hos jer, så får de jo begge dele.
Når børnene oplever, at det kun er deres far der udtaler sig grimt om om jer, og det ikke går den anden vej, så vil tilliden og trygheden vokse i jeres hjem.
Dog skal din kæreste stoppe børnene, når de gentager farens ord om, at du har tyvstjålet deres mor fra deres far. Der må hun simpelthen sætte sig ned og tale med dem, og sige, at uanset om du fandtes eller ej, så ville hun ikke være sammen med deres far. Og hun skal blive ved med at gentage det, indtil børnene ikke længere er i tvivl om, at sådan er det. Børn vil helst se deres forældre sammen, og hvis den ene siger som børnenes far i dette tilfælde, og den anden ikke gør nok for at modsige den påstand - så vil børnene jo tro på, at det er tilfældet.
Og når børnene siger til dig, at deres far ikke kan lide dig, så skal du bare sige at det er da okay. Der er så mange mennesker i verden, og man kan jo ikke lide dem alle. Hvis de så spørger om du heller ikke kan lide ham, skal du bare sige at du jo egentlig ikke kender ham, så det ved du faktisk ikke om du gør. Og tilføj evt. at du rigtig gerne ville lære ham at kende, og syntes det kunne være fantastisk om i 4 gutter kunne lave nogle sjove drengeting sammen engang i mellem.
Held og lykke med det hele.

... det var et langt indlæg, men jeg har læst hver en linje...
Bliv endelig ved med at holde fast i jeres regler, når drengene er hos jer. Det giver dem de faste rammer og den tryghed de har brug for. Tag endelig kampen op, hvis de prøver mors grænser af, for det er bla. også på den måde at de mærker hendes kærlighed bedst på.
Vær aldrig i tvivl, de ved udemærket godt at mor vil dem det bedste, og i værste fald opdager de det en dag.
Børn er utrolig loyale, og det er jo tydeligt at de mærker deres far savner mor, så de er splittet meget mellem mor og far, og tænk dig hvordan det må føles at være 4 og 7 år, og ikke kunne elske den ene uden den anden måske bliver sur eller ked af det.
Når drengene siger at de vil hjem til far, eller vi gider ikke være her, er mit bedste råd at anerkende den følelse de står med. Sig f.eks. at "det er dejligt at du er glad for at være hos far, så er det jo heldigt at du skal hygge med far næste weekend" eller i den stil. Mød dem der hvor de er når den sætning kommer frem, for det er ikke nødvendigvis det de mener.
Tal aldrig grimt om far, uanset hvordan han taler om dig og mor, men hold da fast hvor er det rystende hvis han siger til sine børn at han kører dig over osv...
Børn ved godt hvad de har lyst til, men ikke hvad de har behov for. Derfor er det rigtig godt at de lærer at is, slik og kager ikke den måde i bespiser dem på. De regler der er hos far kan i ikke lave om på, ligesom han ikke kan ændre på den måde i strukturerer jeres hverdag.
Min eks. mangler ikke penge, og når mine børn har været hos ham har de også altid nyt dyrt mærketøj, legetøj, kontanter osv med hjem (men det tager tid at tjene så mange penge, så det er ikke så meget tid han har til at være sammen med dem). Jeg har ofte måtte sluge nogle kameler når de kom hjem med sko og støvler til både 12 og 1400.- kr. men de var jo glade for det de havde fået, og den glæde skal jeg ikke tage fra dem.
Mine børn er 11 og 16 nu, og de har opdaget at hos mor får de kærlighed, omsorg og faste rammer. Hos far får de materielle ting og ikke så meget tid og kærlighed, så det giver helt sig selv. De gider far når de mangler noget, og ellers er mor no. 1, og den situation har han selv sat sig i.
Hold fast i at hos os gør vi sådan som vi gør, og slik er ikke mad..... basta....
Held og lykke med det, jeg har efter 8 år opdaget hvor mine børn søger hen, og det er uanset om jeg kan give dem det samme som far eller ej. Mit hjem, mine regler, mit ansvar og det går strygende.

der lige er blevet givet her.
Jeg er fuldstændig enig i, at i (mor + nye kæreste), skal tage det roligt og opføre jer voksent og værdigt.
Børnene skal nok ændre adfærd og opdage at den mudderkastning ikke er brugbart. Jeres svar til børnene er meget vigtige. Sæt grænser for hvad i vil høre på, uden at bebrejde hverken børn eller far, og tro på at børnene nok skal blive søde og omgængelige igen.
Børn samarbejder i det omfang de kan og i skal hjælpe dem, for det er meget svært at være i deres situation.
Det er i orden at mor bliver ked af det og frustreret over den nuværende situation, men hun kan godt klare de her problemer skal være klar over, dette skal ikke slå hende ud for med et positivt syn på tingene kan børnenes adfærd godt ændres.
Lad far være dum for sig selv og deltag ikke i hans intriger.
Tænk på hvor ubehageligt det faktisk må være børnene at han giver fingeren til den nye kæreste. Selvom de nu i et vist omfang kopierer farens måde at opføre sig på, så er jeg sikker på det kun er midlertidigt. De tilbringer jo mest tid hos moren og hun vil i længden præge dem mere, end faren kommer til at gøre.

at I vil dem det bedste. I skal lade være med at bruge så mange ressourcer på, hvad der sker hos faderen og i stedet koncentrere jer om, hvordan tingen skal være, når de er hos jer. De er jo forvirrede og meget loyale overfor deres far, som de jo godt ved er taberen i dette spil, og derfor fylder det far siger og gør utroligt meget i deres hoveder.
I skal vist bare fortsætte den stil I kører og så snakke med dem om, hvad man må sige og ikke må sige hos jer, og eventuelt bruge timeout, når de bryder reglerne.
Men noget helt andet er jo, hvordan tingene foregik, da du og din kæreste fandt sammen. Stjal du hende vitterligt fra ham og flyttede sammen med hende kort tid efter? Det kan være meget svært for både ex-mand og børn, og måske er tingene foregået i et tempo, hvor det kun var jer to, der kunne følge med, og hvor I måske har glemt at tage hensyn til andres behov. Ellers forstår jeg ikke, hvorfor der er så meget vrede...
Selvfølgelig er det på ingen måde i orden, at han sviner jer til foran sine børn, men det kan jo godt være, at I har trådt på ham i en grad som gør, at han nu har svært ved at fungere som menneske. Skilsmisser kan tage flere år for både børn og voksne, og det må i et eller andet sted lære at acceptere, mens I får jeres hverdag til at fungere...

du har bl.a. fået et råd om at skrive en mail. På sin vis er det et godt råd, men mailen må på ingen måde være med dig som afsender.
Det er hårdt nok at acceptere, at en anden mand til dagligt agerer far, men at han samtidig vil blande sig i, hvordan opdragelsen skal ske hjemme hos en selv, det kan i den grad få bægeret til at flyde over.

papfar skal ikke snakke med faren. Det er mor, der skal det. Det er svært nok, at det er en anden, der er far til daglig. Han skal ikke også blande sig i, hvad der sker hjemme hos ham!!!

Det er også det eneste der rigtig dur til noget.

Der ville kun blive endnu mere splid.
Min søn boede sammen med en dame + hendes børn. Min søn fortalte også, hvor meget der var galt med børnenes far. Jeg advarede ham og sagde, det måske ikke var moderen, der havde ret i det hele.

Det viste sig også senere, han tog fejl. Moderen havde meget stor skyld.
Jeg kan heller ikke se katastrofen er så stor, fordi faderen forkæler dem i den smule tid han har. Hvem ville ikke gøre det.
At de ikke taler pænt til moderen må være hendes egen skyld. Der må være noget forkert i måden, hun behandler dem på.

det kan kun gøres, hvis de holder op med at lade småting ødelægge livet for dem alle.
Hvor kan mennesker dog skabe problemer ud af næsten ingenting.
Som det bliver fremstillet virker det næsten som om børnene lever af kager.
Hvor mon de ved fra, hvad der serveres, den korte stund de er hos deres far.
Tænk, at denne mand dårligt kan unde faderen de få timer. Hvis det var ham selv og det var hans egne børn, så var det sikkert en anden snak. Så skulle de også forkæles, medens han havde dem. Så godt han nu kunne gøre det.

det er jo ikke sikkert, faderen er helt sådan, som han bliver fremstillet.
Altså du skriver børnene opdager selv, deres far er en idiot. Det håber jeg da ikke, han er. 😉

Folk burde lade være med at lave børn...når de alligevel ender som delebørn...
Vi er nogle kraftidioter allesammen... Vi har det simpelthen FOR godt her i DK... Vi har det så godt at vi løber surt i det og går fra hinanden...

Kære bonus-far,
sikke rod. Ked af at høre jeres historie, hvor et menneske får ødelagt det for jer allesammen, inklusive sig selv.
Der er jo ikke noget tvivl om at faren har det dårligt og bruger kløerne for at holde fast i noget han ikke længere har. Det lyder måske lidt tåbelig men jeg har rigtigt ondt af ham, han må ha det rigtig dårlig med sig selv for at komme så lang ud. Det er jo hvad det handler om. Et menneske der ikke føler han er nok, ikke føler han har nok at tilbyde, bare gennem at være der, og derfor overkompenserer. Oveni det er han bitter virker det til, noget man håber forsvinder med tiden men ikke kan regne med. Det må være hans problem. Noget i må isolere. Dvs. aldrig bagtale ham, altid fortælle drengene at deres far elsker dem, altid være positive overfor deres samvær med faren. Bagvend psykologi vil virke og drengerne vil ikke føle de skal "forsvare" sin far (som jo er alene og forladt eller til og med stjålet af en anden mand -dig). Dvs. ALTID være positive omkring far. Dermed ikke sagt at det kan stå på som det gør når de kommer tilbage fra far. Der skal man være benhård, hvis man ikke opfører sig som det forventes i huset (sit ned sammen med børnene og lav en liste 1) man må ikke banne 2) man fjerner sin tallerken efter mad osv.. ) Fortæl også drengene at mor ikke kan blive stjålet -nogensinde, da hun ikke er en "ting", dvs. at mor selv valgt at gå og at far er lidt ked af det. Snakke med dem det så vigtig.. Og næste gang de siger, nu går vi, hjælp dem, sæt skorne ud og sig, ok farvel, mere effekt hvis det er koldt eller regner. Jeg gjort det med min søn EN gang, han forlad aldrig huset og han brugte den aldrig igen.
Ha tålmodighed, elske dem og ha medlidenhed til en mand som ikke synes han har noget at tilbyde. Det kommer blive godt skal i se!

desværre ser man det jo nok ofte, da mange skilsmisser desværre sker alt for hurtigt. Folk skilles uden at begge er blevet enige om følgerne af deres skilmisse. Specielt børnefamilier burde tage sig sammen til en ordentlig skilmisse og aftale a.h.t. børnenes velfærd efterfølgende.Hvis moderen ikke er kommet nogen vegne med samtalen med den tidligere ægtefælle, har det måske ikke været konstruktivt nok. Faderen vil jo også kun det bedste for børnene. At han bruger dem som skyts viser jo bare, at han er umoden.
Måske er det en god idé at skrive et kort og konstruktivt brev til ham, hvor man forklarer, hvordan man oplever hverdagen med drengene efter deres besøg og forklarer ham, at det er man ked af, da man ved, at det ikke er hans hensigt at ødelægge eller forvirre børnene. Man kan så i samme brev foreslå at mødes et neutralt sted f.ex. hos en familierådgiver eller psykolog og få talt ud og aftalt om tingene. At mødes et neutralt sted og have en uvildig tredjepart vil dæmpe på evt. ukontrollable følelser og får en til at se tingene med lidt bredere perspektiv. Håber det vil lykkes jer. Specielt a.h.t. børnene.

Man ser faren i øjnene, det er ikke at se sin far i øjnene men noget der er farligt.

der forlanger at få lov til at opdrage sine børn som han vil...og i kan bare lukke brokkespalten for det er hans børn lisså vel som hendes🙂
Ville gøre nøjagtig det samme hvis det var mig..børn skal ha det godt og forkæles..alt jeres gulerodscrap kan i stikke op et sted der er mørkt..
og dig trådstarter du skal slet ikke åbne munden overfor børnene, du er slet ikke en del af det spil.. du er vel blot en elsker der skal levere penge og derefter overlade opdragelsen til forældrene..
kender de mødre der løber med en anden stodder og tror de ejer børnene...hvem har bildt jer den løgn ind a i skal bestemme en skid når han er hos faderen?
Haan er FAR og bestemmer tempoet når de er hos ham... håber han er urokkelig og forkæler dem med så meget playstation som han lyster...er det fordi du ikke selv har råd til at købe gaver at du ynker?
og klart han klager sig hvis du har stjålet kranen, det ville enhver gøre.
og igen, hvem har fortalt dig at du kan blande dig i andres børn, bare fordi du har dusket den ene part?
nææh du, stik du bare piben ind og pas det du skal og lad FADEREN passe sine børn.
er foraarget over mødre og deres traang til at dominere og bestemme..
men hyg jer med kampene og gråden når i skal ha fodret børnene med gulerødder i hverdagen, hvor de blot drømmer om at hygge med DERES FAR[s]

Tak til jer der er kommet med et konstruktivt, voksent og brugbart svar.
De af jer der er kommet med et knapt så modent svar, i får da også mange tak 😃 Har virkeligt været sjovt at læse hvor uintelligente og patetiske nogle mennesker kan være.
Går ud fra at i et eller andet sted har følt jer lidt ramt, da jeres mindreværdskomplekser og dårlig ¨mundhygiejne¨ har gjort deres indtog.
Er med jeres svar kun blevet bekræftet i, at vi gør det helt rigtige for de to skønne drengene.

har lige læst alle indlæg/svar. Nogle sprang jeg let og elegant over da det kun var en gang gylle fra sure/ramte personer.
1. Bliv ved med at opdrage drengene som i altid har gjort
2. Lad være med at tale dårligt om deres far.
3. Lad drengenes far forkæle dem når de er hos ham og lad være med at kommenterer hans valg af madpakker/aftensmad.
4. Børn elsker altid deres forældrer uanset hvad i den alder. 4 og 7 år Mor er mor og far er far. Og selvom mor og far boede sammen ville de også sige ukvemsord til den der sætter grænser.
5. Lyder som om mor og dig er i et forholdsmæssig nyt forhold og drengene endnu ikke har accepteret dig. Det kommer hvis i IKKE taler dårlig om deres far.
6. Lad mor være MOR og far være FAR og vær den der elsker mor og ungerne og giver dem kærlighed/opdragelse i dagligdagen. Så bliver det hele accepteret hen af vejen.
7. Og sig så lige til mor at hun ikke skal blive ked af det når børnene hellere vil være hos far end hos jer. Sådan er børn og har altid været det :-)
8. Og til sidst børn på 4 og 7 år kan man altså ikke fortælle at sund mad er bedre end slik og sengetider er bedre end computerspil. Sådan er det. De er stadig små børn og skal lære hen af vejen.

Det lyder bestemt ikke som nogen rar situation.
Jeg har også læst mange af indlæggene, - og jeg tror, I overser, hvor belastende det er, at blive talt til på den måde, - også selv om det kun er børn på 4 og 7, der gør det.
Men det er vel en blanding? Det skyldes næppe ren ondskabsfuldhed hos faderen, at han opfører sig sådan; men også at han ganske enkelt ikke magter rollen som en ordentlig far?
Og hvis det altid er moderen, som har sørget for ordentlig mad, ordentlige madpakker og fornuftige grænser m.h.t. sådan noget som spillemaskiner, så er det jo en kombination af, at faderen måske selv har følt sig begrænset, da han levede sammen med moderen, og at det jo kræver mere af ham, at få lavet nogle ordentlige madpakker?
Det lyder meget som om, det også var kvinden, der brød ud af det forhold? Og det er slet ikke uvæsentligt. Hvis manden føler, at han "bare" er blevet forladt - og svigtet, vil han have meget lidt forståelse for hendes nye situation. Samtidig er det vel meget naturligt, at han søger at fastholde børnenes kærlighed - reelt ved at "købe dem" med slik og legetøj?
Måske føler han dybest nede selv, at han ikke magter situationen? Og føler sig utilstrækkelig i forhold til "bonusfaren", som gør alting rigtigt?
Jeg mener også, at kraftudtryk er et udtryk for magtesløshed, - for at man ikke magter situationen. Og ligeså med fingeren. Når man griber til den slags udtryk, er det ofte, fordi man ikke føler, man bliver hørt, eller har mulighed for at få tingene sagt på en ordentlig måde?
Det lyder ikke som nogen nem øvelse. Men det SIDSTE, I skal gøre, er at kritisere faderen! I må væbne jer med tålmodighed og støtte ham i at hitte ud af at være en ordentlig far. Hvis jeg var dig, ville jeg også lægge meget mærke til, hvordan din kæreste taler til børnenes far? For deres samtaler skulle jo helst ikke forstærke den frustration og magtesløshed, som får ham til at opføre sig, som han gør...
Og så vil jeg lige sige til sidst, at børn altså er nogle fantastiske væsner. For samtidig med at de udnytter situationen fuldt ud til deres egen fordel, skal I ikke tro, at de ikke også vurderer, hvem der griber det mest fornuftigt an.
De fleste børn vil - med tiden - lære at sætte pris på en ordentlig opvækst. Men da det jo i de fleste tilfælde ikke er børnene, som synes, skilsmissen er en fremragende idé, vil de reagere på samme måde som faderen. De mukker over adskillelsen i stedet for at se fordelene ved den nye situation.
I er bare nødt til at holde fast og stedse søge dialogen med faderen. I er bare en familie med 3 børn, deraf en udeboende! 😮

Men ikke rigtig nogen at tale med om det.
Moderen hvor drengene vokser op forkæler dem, for egen vindings skyld mere end drengenes.
de er 5 og 11. kommer i seng kl 2230 tidligst begge 2. Den ældste som er meget sårbar bliver mere og mere "syg" han fejler alting og det er vel kun naturligt et sted fordi han har svært ved den skilsmisse, men hun holder ham i det og lader ham blive hjemme fra skole selvom han ikke fejler noget istedet for at få forløst og talt om hvad det er der sker, fordi hun er bitter på min kæreste. MEGET BITTER!. han har jo fundet mig før hun fandt en ny. (det var hende som var utro) som kæreste til en moder eller fader midt i en skilsmisse er jo svær og balancen er ikke fundet endnu. den kommer først når mor og far bliver venner igen om nogen år eller noget ..det er hvad jeg håber på, og et eller andet sted så tænker jeg også at kærlighed er ikke nok. Du har det vel akkurat som jeg. Gid den anden forældre bare ville holde op med at være til .. så ville børnene blive og udvikle sig som man vil have det. et bolche hver anden weekend gør ingen forandring!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!.. det gør din og min indstilling i stedet .. du skal råde hende din kæreste til at kommunikere med børnenes far. De eneste som bliver straffet er børnene og moderens ller faderens nye kærester!!! Jeg er sku godt klar over at dit problem ikke handler en skid om faderens forkælelse det handler om at du ikke kan lide ham fordi han har haft din kæreste før du. få dem til at kommunikere med hinanden mens du er der for du og jeg skal have uretfærdig meget tålmodighed ..

Hvad med du lige slappe af - og begynder at tænke som en mand (og ikke en kvinde) Der er simpel hen for meget drama Queen over dig......

I vore dage staves det faren og moren. Sikkert fordi de nye generationer bliver dårligere og dårligere til at stave.
Jeg snakkede med mit barnebarn om måden at sige Bush'ses hat på, f.eks. Jeg mente det hed Bush's hat. (Jeg skriver det, som det udtales.)
Jeg påstod det var en fejl, når de udtalte det Bush'ses hat i tv.
Men knagme, hun havde ret. Det har de også ændret.

Men det opdager han en dag. 😉 Ærgeligt det lige skal gå ud over børnene først.

store nok, flytter de. Hvem gider have en "bonusfar". Børnene har ikke flere fædre.

skriver du det til. ??

ikke dine børn
få kærsten til at op give de børn og lav en ny familie
det helt sikkert det som koste minse
sogen vil være det støste