Hjælp hundeeksperter hvordan lærer jeg hvalpen at være rolig indenfor
Vi har været så heldige at få den dejligste labradorhvalp. En sød og kærlig glad tillidsfuld hvalp.
Han er 14 uger gammel idag.
Han er på mange måder så nem. Han har fra 1 nat sovet alene i sin kurv i bryggerset, som han æælsker at blive puttet i.
Han kan være alene hjemme, uden problemer - han sover.
Han bliver luftet sidste gan omkring kl 22,30 og sover så til kl 6 morgen, uden uheld ! ( ja jeg er jo ligeså stolt, som en mor )
Han spiser godt, vokser godt - bliver en stor vovse.
Han bider ingenting i stykker, endnu da.
Han har lært at dække, sitte, og tisse på komando - har kun få uheld indenfor.
Om dagen går han i vores have, som er forsvarligt indhegnet, så han ikke kan komme derfra, han har frisk vand, og jeg ligger hans mad på græsplænen som han så selv skal finde. Han har tæppe at ligge på, masser af legetøj, og vi leger og spiller bold osv ofte, flere gange om dagen. ( jeg arbejder hjemme )
Problemet er, ( og han er jo lille, det ved jeg godt ) at han SPÆNER rundt som en skoldet skid, konstant når han er herinde, især om aftenen. Vi nusser ham gerne - han har lært at han skal sidde roligt når han vil snakkes med. Vi går tur med ham, og han leger i haven om dagen ( sover også meget endnu ) Men om aftenen når vi skal se tv, så løber han rundt i hele huset, og det er her at han har uheld, han tisser små tårer rundt omkring.
Nu er vi begyndt at have ham i snor, for at lærer ham at dække og være rolig når han er herinde.
Men er det det rigtige vi gør ?
Vi knuse æælsker den lille hund, men vi har ikke haft hund før - har dog læst bøger, og på nettet. Vi vil ham jo det bedste, men efter omkring kl 20 ville det være dejligt om han kunne slappe lidt af.
Hundevenner hjælp mig 🙂
tilføjet af nightnurse
Hvor mange ture om dagen
får hvalpen?
Altså ikke at blive lukket ud i haven, men rigtige gåture, hvor han kan snuse, socialiseres med andre hunde og mennesker?
Går I til hvalpetræning med ham?
Hvor mange udfordringer oplever hvalpen sammen med Jer?
tilføjet af Magnus mor
Det er lidt forskelligt
Har læst mig til at hans hofter ikke kan klarer at gå lange turer endnu, at han skal være ældre.
Men vi går nogle små turer dagligt - han er begyndt at besørge både stort og småt når vi går ture, ( så han har selvtillid har jeg læst mig til )
Hundetræning kan vi først tilmeldes til når han er 6 mdr gammel. Vi har nogle venner der også har hund, og de elsker at lege, så han er tit sammen med en anden hund.
Jeg vil lige tilføje, at når han er i snor om aften ligger han sig ned og sover stille og roligt - det er når han ikke er i snor han drøner rundt.
tilføjet af nightnurse
Har du prøvet på
at have et tæppe som er hans eller noget andet, som han kan ligge på lige ved sofaen?
M.h.t. gåture - det er ikke spørgsmål om længden (tiden, eller afstanden) - det er mere spørgsmål om han møder andre hunde og/eller mennesker og derved trættes oppe i hovedet.
Som jeg forstår det, du skriver, har din hvalp overskud af energi, blandet med noget forvirrethed, når I er hjemme og vil slappe af.
Hvem er overhund hos Jer?
tilføjet af min hvalp er 11år
labrador
tillykke med jeres hvalp .......den forbliver hvalp hele livet
vi har haft en del held med at aktivere deres næse det er de bygget til spred maden ud morgen middag og aften .......kode ordet er "søg"
man kan evt gå til træning hos dch (dk civilhudefører forening)
men frem for alt tillykke
tilføjet af Magnus´s mor
vi er overhunden :)
Vi er meget påpasselige med at vise at det er os der er lederen, og ikke menneskeliggøre hunden.
Han må feks ikke være i sofaen, kun på gulvet, ikke i senge, og han får intet at spise i køkkenet, ej heller når vi spiser - så er han i et andet rum med børnegitter for så han kan se os, men ligger pænt.
Når han tigger på opmærksomhed, får han intet, før han holder op med at pive og der er gået 2 min tid.
Ja du læser mig ret - han virker lidt forvirret, MEN vi har tre katte, som han synes er så søde og meget sjove at jagte :)
Og det kan jeg jo godt forstå - men det må han altså IKKE.
Kattene gider ham ikke, men de gør ham intet.
Vi har faktisk hans tæppe og et tyggeben med ind på gulvet ved siden af sofaen, og når han er i snoren, og vi Ligesom påtager os det ansvar at bestemme hvad han skal lave slapper han også af - jeg synes bare det virker så forkert at have ham i snor.
Men om det er det, ja det ved jeg ikke ??????
tilføjet af Magnus´s mor
Tak skal du have :)
Jeg bruger også hans foder på den måde - men min mand gør dog ikke, det må han til !
Han gør i stedet det at det er min datter på 9 år der giver ham maden, for derefter at tage den igen efter 1 min, og så give ham det igen, og sige værsgod.
Det er et tip vi har fået, fra en der har forstand på hunde - for at vise ham at han er nederst i hirakiet.
Men er det mon korrekt ?
Han er så sød og kærlig, og siger intet til hun tager maden.
Vi skal starte til hvalpetræning når han bliver 6 mdr.
tilføjet af Mountain unlogget
Leg kun udenfor.
Det er mit råd så burde han osse for sig rolig indenfor. Derudover ikke for kastelege, max 2 gange ugentligt. Husk han kan osse blive overstimuleret.
tilføjet af grit
hvorfor
først når han bliver 6 mdr.man må da begynde når de er færdigvaccineret det er med at starte så hurtig som mulig.
tilføjet af Magnus´s mor
vi leger
vi leger kun udenfor med ham - har vi hele tiden gjort.
tilføjet af anonym1
Jamen
han er jo bare en lille hvalp. ;-))
Det er helt normalt adfærd. Men det er en rigtig god idé, at stoppe det, inden det tager overhånd. Pas på med, at lege for vildt med ham. Lav istedet nogle sporsøg med ham, og lav evt. en lille hjemmelavet agilitybane til ham. Det kan laves af nogle pæle han skal gå zig zag igennem, en pæl på jorden han skal gå over osv. Han må selvfølgelig ikke springe, når han er så lille. Dette kunne din datter måske også synes, var sjovt at lave med ham. Kast ikke bolde og pinde til ham hver dag. Nogle hunde bliver stresset af det.
Men da han er en jagtrace, skal han have lov til, at apportere engang imellem.
Køb evt.også en aktivitetsbold, han skal trille maden ud af.
Nu skal han så bare finde ud af, at man skal slappe af, når man er inde i huset.
Der har du fundet en fin løsning, ved at have ham i snor.
Det brugte jeg selv, da min hund var hvalp og temmelig vild indenfor. Det virkede.
Husk, at I selv skal forholde jer rolige, når I er i huset. Ikke noget med børn, der løber rundt i huset og har flagrende armbevægelser. Det opfatter han som leg, og hidser ham op.
Jeg forstår ikke, hvorfor I skal vente med at gå til træning, til han er et halvt år.?
Hvalpe kan starte fra de er 8 uger gamle. De kan sagtens begynde, at lave sporarbejde, sit, dæk og stå, når de er i den alder. Det foregår selvfølgelig i et roligt og legende tempo.
Du skriver at han ikke er i seng og sofa pga. han skal vide han er underhunden.
Der skal du vide, at det er en forældet holdning. Hunde bliver ikke mere overhunde, fordi de er i sofa og seng. Fra naturens side, ligger de altid tæt sammen med overhunden. Men rent hygiejnisk, bliver du glad for, at han ikke opholder sig i seng og sofa. :-)
Jeg bryder mig ikke om, at I giver ham mad, for derefter at tage den væk igen 1 min. efter. Når først han har fået mad, skal han have lov til at spise den i fred og ro.
Det eneste du opnår ved det, er at han vil blive opsat på, at få spist maden hurtigst muligt, inden den bliver taget fra ham igen. Han vil forsluge sig.
Lav istedet nogle "ja" og "nej" øvelser med ham.
Læg en godbid på gulvet og sig "nej". Prøver han at tage godbidden, sætter du foden over godbidden og siger "nej" igen. Når han så sætter sig ned, flytter du foden og siger "ja".
Så må han tage godbidden. De plejer hurtigt at finde ud af, hvad der er ja og nej, på denne måde. Også noget din datter kan træne med ham.
Mht. at han småtisser når han løber rundt, så er det helt normalt, når hvalpen er aktiv. Det går over når han lærer at være rolig.
Håber du kan bruge rådene, og husk at nyd ham imens han er lille. De bliver så hurtigt store. :-)
tilføjet af Hundeven
Ganske normalt
Hvalpe i den alder får en del flip hvor der bare skal brændes noget energi af her og nu. Det vokser han fra. Det samme med uheldene. Og det er, efter min mening, noget man må ta' med når man har hvalp. Hvis det bliver helt ekstremt, så kan I måske se om han er med på nogle stille søgelege indendøre.
Ud fra dine svar, så synes jeg I er lidt for om jer mht. til dominans, lydighed og rangorden. Han er først lige indenfor den sidste uges tid begyndt at gå ind i den første rangordningsfase. De fleste hunde er ikke stræbere efter lederskabet og har det fint med ikke at være den der bestemmer.
Pas også på med ikke at lære ham alt for meget, for hurtigt. Går man for hurtigt frem, så risikerer man at få en stresset hund, der har svært ved at slappe af. Tænk på alt det han rent faktisk har lært inden for de først 1 1/2 måned hjemme hos jer ud over at dække, sitte og tisse på kommando. Han har faktisk også lært ikke at bide ting i stykker, at sidde roligt når I snakker med ham, hans navn og garanteret også utallige regel, som I måske ikke lige tænker over at det er noget tillært. Ud over det, så har han skulle vænne sig til at undvære sin mor og søskende, samt at lære en hel ny flok at kende, inklusiv andre kæledyr. Det er en ordentlig mundfuld i løbet af 6 uger.
Noget der falder mig i øjnenen er socialisering. Så vidt jeg kan se vil I ikke begynde hundetræning inden hvalpen er 6 måneder gammel (husk på at han sandsynligvis går i teenage alderen omkring 6-7 månder og at træning kan være vanskelig i denne periode). Sørger I for at få ham socialiseret ordentligt ellers?
Hunde bruger oplevelser i hvalpeperioden som reference i sit voksne liv og jo flere positive oplevelser I kan give jeres hvalp, desto bedre rustet bliver han som voksen hund til at takle forskellige situationer. Vi får selv hvalp om 10 dage og vores liste om hvad hun skal ud og opleve ser nogenlunde sådan her ud:
- Gå på grus, fortov, vej, græs, sand, jord, fliser, trægulv, gulvtæppe.
- Gå på trapper, prøve rulletrapper og elevator.
- Køre i bil, tog, bus, sejle i båd.
- Se hav og sø, skov, mark og by.
- Gå tur i gågaden, på en stille dag til at begynde med og så til sidst på en lørdag formiddag.
- Møde masser af mennesker (babyer, børn, gamle mennesker, mennesker med en anden hudfarve, mennesker med sjove briller, hatte, hår.)
- Møde katte (vi har selv to indekatte og 6 gårdkatte), hvalpevenlige voksne hunde i forskellige størrelser, andre hvalpe, heste, får, kaniner.
- Derudover kommer ture til dyrlæge og hvalpetræning.
Det største socialiseringsvindue er faktisk allerede lukket for jeres hvalp (8-12 uger), så hvis I ikke har været opmærksomme på alt dette med socialiseringen, så er det med at komme igang hurtigst muligt.
Held og lykke med ham. :)
tilføjet af Magnus´s mor
tak for alle dine svar
puha bliver helt ked af det, og må da lige overveje om vi gør det godt nok, han kommer jo ud og gå dagligt, er ofte med når vi tager nogle steder hen og vi besøger også sndre hunde med ham, så han kan lege. Hundetræning hos os, her hvor vi bor starter først når hunden er 6 mdr gammel - noget der faktisk også har undret mig meget.
Men som sagt, vi har ikke haft hund før, og ved ikke andet end hvad vi har læst grundigt på nettet i bøger og spurgt om ved dyrelægen.
Tak for hjælpen
tilføjet af Magnus´s mor
åh 1000 tak for alle rådende
var så bange for at det var synd at have ham i snor inde.
Vi er meget påpasselige med ikke at være vilde ( min datter ) herinde. Desværre har hun 1 enkelt dag leget med ham, hvor hun synes det var sjovt at han hoppede op og bed i hendes arme og tøj.
Det hænger desværre ved, deres relation er at være vild og hoppe op og snappe. Hun hviner og ignorerer, vender ryggen til og det hjælper i øjeblikket - men han gør det meget ofte.
Vi vil lade være med at tage maden fra ham - åh hvor er det svært, værrer end at blive mor, der er så mange menninger om opdragelsen af en hvalp :)
Han ligger nu og snork sover og har gjort det hele aftenen - i snor, på hans tæppe, ja så virker det som om hanved hvad han skal.
Jeg er ked af hvis vi virker for dominerende over for hunden - har bare haft nogle meget grimme oplevelser med flere hunde mine forældrer havde der bed mig, og en veninde så slem hun kom på sygehuset.
Men det var mine forældrer der ikke kunne opdrage hundene, min mor behandlede dem som babyer, med småkager, mad på en stolen ved bordet med familien, og sengene - min far var modsat og kunne godt finde på at slå og råbe.
Hundene vi have var en puddel, som var helt skør, og bed et barn på en slæde + mig utallige gange samt min far, den anden var en tysk ruhåret jagt hund, som blev brugt til jagt. Den bed min veninde slemt.
Åh hvor ville jeg være ulykkelig hvis sådan noget skete, og kunne aldrig finde på at slå eller råbe af hunden, eller lade den spise ved bordet :)
Vi har set alle de hunde udsendelser fra England med hende victoria og prøver at huske alle hendes fif.
Vi er meget glade for hunde, og vil den og os der bedste.
Hvalpetræning her hvor vi bor starter,til vores store forundring føste når hvalpen fylder 6 mdr.
Og vi kan ikke køre med ham - han bliver køresyg og kaster op :(
Tak for din tid og hjælp endnu engang - sikke nogle brugbare råd, tak :)
tilføjet af Hundeven
Det var ikke meningen...
...at gøre dig helt ked af det. Jeg er sikker på, at I er gode hundeejere. Der er meget, som skal læres som førstegangshundeejer og bare det, at du er opsøgende og villig til at lære er så godt. :)
Man kan godt socialisere en hvalp udenfor hvalpetræning, så der kan I faktisk gå i gang med det samme. Jeg kan godt forstå du undrer dig over at hundetræning hos jer først starter når hunden er 6 mdr. gammel. Hvor i landet bor du?
tilføjet af Magnus´s mor
Det er helt i orden :)
Jeg er glad for at folk vil hjælpe🙂
Vi bor 8983 Ø. Tørslev, på landet mellem Randers og Hadsund🙂
Han er vant til fremmede mennesker - folk kommer jo og vil snakke med ham når vi går tur, og han leger med andre hunde. Han er ikke længere bange for biler og cykler, eller traktore som kører meget herude. Der går køer på en mark der går til vores baghave - den elsker han at studere :)