HJÆLP, hvad skal jeg gøre ved svigerfamilien?

Eller... hvad ville i gøre?
Det kræver selvfølgelig en beskrivelse af medlemmerne så her kommer de.
Vi kan starte med mig selv: Arbejdsløs men dog med nogenlunde styr på økonomi osv - er da ikke i RKI eller lign.
Resten:
1.
Min kæreste. Har været sammen i snart 10 år, og hun er da også sød osv, MEN: Hun fatter ikke en meter af økonomi. Hun har en eller anden syg idé om at selvom man kun har 1000 kr den 5. i måneden, ja så kan man jo passende bruge dem på flæskesteg! Det resulterer så altid i at enten må hun låne til mad af mig, eller også tager hun de dyre forbrugslån. Det er dog stoppet nu pga RKI-registrering.
Dertil er jeg utilfreds med hendes uddseende og det er hun vidst også selv. Hun er fed. Men til trods for at jeg har købt cykler og bøger om sund madlavning sker der bare intet. Absolut intet.
Dertil er jeg utilfreds med den måde hun opdrager vores nu 4-årige barn. Fx fortæller hun hvis der er en bestemt ret hun ikke selv kan lide, så kan min datter automatisk heller ikke lide den. Derfor står den det meste af tiden på noget så kedeligt som boller i karry eller frikadeller og opbagt sovs, pizza og lign, hvilket vel ikke er det sundeste... Læg der til gerne 2-4 is i døgnet, og masser af sodavand...
Dertil synes jeg en anden ting er underlig: Når jeg skal aflevere datteren i børnehave om morgenen pga mor er på arbejde tidligt, ja så kan hun alt selv: tage tøj på, finde morgenmad frem, rede hår osv, men hvis mor er hjemme så bliver det altid et helvedes hus, det kan tage helt op til 2 timer at få hende klar om morgenen hvis mor er hjemme. Hvorfor det? Det eneste jeg behøver at gøre når det kun er mig er at hælde mælk på morgenmaden, resten klarer hun selv uden problemer....?
Person 2:
Er hendes lillebror. Han er 14 år og dermed i skolealderen. Han går dog ikke i skole, og hverken mig, hans mor, psykologer eller lærere har kunnet finde ud af hvad hans problem er ud over dovenskab. Hvis man sender ham afsted i skole, cykler han blot rundt i byen istedet, anbringer man ham fysisk i skolen stikker han af. Så troede vi en efterskole kunne være godt "ingen steder at stikke af hen", men efter blot 2 uger hentede hans mor ham...
Person 3
Hendes lillesøster. Hun er 21, og allerede gravid med barn nummer 2, med en kæreste hun ikke elsker. Al uddannelse hun har er 9.klasse - og hun har aldrig haft et job siden. Er faktisk temmelig blød i pæren og har et temperament som en bulldog. Desværre har hendes "kæreste" det samme så det giver tit anledning til voldsomme diskutioner. Hvorfor skrider de sociale myndigheder ikke ind? Hun er i øvrigt allerede dybt forgældet med RKI osv...
Person 4
Er hendes mor. Det er længe siden hun kom i RKI. Hun er ligeledes på kontanthjælp, og tilmed hjemløs i øjeblikket - på trods af at hun har en mindreårig søn (igen hvor er de sociale myndigheder?). Hun er typen som mener at har man 500 kr den 5. , ja så er der dømt flæskesteg eller dyre bøffer, og så er det ellers bare med at låne sig frem gennem venner og familie, og det på trods af at hun jo ingen hus- eller elregning har at betale!
Alt det økonomiske roderi ender altid i diskussioner med mig om hvorfor hulen jeg ikke kan låne dem 500 kr (øhhh som arbejdsløs er jeg ikke ligefremt rig selv), og de få gange jeg gør det, endnu større diskussioner når pengene skal indrives igen, og det er jeg mildest talt pissetræt af.
Nu snakker damen gudhjælpe mig om at få barn nummer 2, selvom det ville se håbløst ud økonomisk.
Hvad ville i gøre? flygte?
Jeg elsker hende trods alt stadig, og jeg har heller ikke noget imod de andre som sådan, men økonomisk ligner det Titanic ;/

flygter fra hande, synes jeg hun skulle flygte fra dig?
Det er så satans nemt at klage men du har glemt at skrive hvorfor pokker i overhovedet er sammen...
Jeg kender jo hverken hende eller dig men det lyder ikke som om I passer særligt godt sammen. Du mangler forståelse for hende og hun for dig! I skal VIRKELIG lægge jer i selen begge to hvis det skal komme til at gå. Hvordan i alverden har i kunnet være sammen i 10 år?

Fra starten af gik det sådan set fint også økonomisk, endda på SU, svigermor ejedede endda hus, bil og meget mere, så jeg mistænkte ikke "økonomisk fnidder".
Idag er vi nødt til at have samtlige køretøjer i mit navn, idet fogedretten eller straks ville gøre udlæg i dem, idet jeg er den eneste som ikke er i RKI.
Mht til at flygte. Der er sådan set ingen steder at flygte hen - hverken for mig eller for hende, ingen af os ville have råd til at etablere en husstand på egen hånd.
Det irriterer mig bare grænseløst at de kan præsentere flæskesteg den 10, hvorefter de kommer den 12. og spørger efter penge til benzin XD.
Og så irriterrer det mig at problemet kun ser ud til at blive værre. De tænker åbenbart "hellere flæskesteg end afdrage dyr gæld"...

Ok så problemet er primært økonomisk, sådan som du ser det?
Det tror jeg ikke det er! Vi kan selvfølgelig hurtigt blive enig om at hendes omgang med finanserne er aldeles uansvarlig, men du kan ikke bilde mig ind at hun er så dum, at hun ikke kan regne ud at man ikke skal bruge flere penge end man har.
Jeg kan kun give dig mit syn på sagen og måske er jeg helt forkert på den men prøv at tygge lidt på og overvej om der kunne være noget rigtigt i det.
Du kan ikke forstå at hun ikke gør noget ved sin vægt (du kalder hende fed) det lader til du synes at hendes familiemedlemmer er dovne og uintelligente.
Du må vide at der er en grund til at mennesker eller hele familier ender sådan. Hvis du tænker efter, kan du så ikke finde en grund, måske i deres fælles fortid? Den eneste måde du kan reparere alt dette på, er ved at finde grunden og på den måde få løst problemerne.
Jeg tror ikke (sådan som du omtaler det) at du virker særligt støttende for din kæreste. Det er muligt at du selv mener du er, og virkelig gør dit bedste, men set med hendes øjne så gør du tingene værre. Hun trænger til bekræftelse i at du elsker hende ligemeget hvordan hun ser ud og at du vil være der for hende selv om hun ikke kan styre sin økonomi. For det SKAL du! Hvis man elsker et andet menneske, så elsker man det UANSET HVAD!
Hendes forbrug af penge er et misbrug. Måske er hun også mad-misbruger og er derfor blevet overvægtig. Det er det samme der sker som når folk misbruger foreksempel alkohol eller stoffer. Hun bruger det som et middel til at glemme.
Til at glemme alt det i livet der ikke svært. At have en familie der har det svært og har problemer (det gør ondt hvis mennesker man elsker ikke har det godt), at have en kæreste der ikke kan lide ens udseende og er vred på en fordi man ikke kan styre sine pengesager - det bliver en ond cirkel. Hun er ikke selv stærk nok til at bryde den, men hvis du er, så gør det!
Du synes måske at hele mit indlæg er langt ude og du ville ønske at jeg havde srevet "sig til hende at hun skal tage sig sammen og få styr på sin økonomi!" men jeg skriver alt dette fordi jeg selv var i et forhold hvor jeg havde det dårligt fordi jeg følte mig set ned på. Jeg endte med depression, stress (altså som en lægelig diagnose) og overvægt.
Men jeg var så heldig at slippe up af det og fandt en mand som er i stand til at få slt det bedste frem i mig. Helt automatisk ændrede jeg mine dårlige vaner, næsten uden at jeg selv lagde mærke til det. Tabte næsten 30 kg, blev en glad og smilende pige (hvor jeg ellers havde kort lunte og råbte op når jeg blev vred eller irritetet) jeg fik energi og kunne pludselig overskue meget mere i hverdagen såsom at have gæster, gøre mere rent, ordne have osv. Ting som var en kamp at få gjort før.
Jeg havde ikke mulighed for at bruge flere penge end jeg havde men hvis jeg havde haft det, ville jeg have gjort det, fordi det at shoppe, for kvinder, er noget man bliver "høj af og man glemmer for et øjeblik sine problemer. At købe lækker mad, får en til at føle at man har et liv som "alle andre" (som ser så lykkelige ud)
Det samme gør sig gældende for hendes familie. Hvis du vil blive sammen med hende så er du nød til at indse at det kræver meget af dig. Hvis du virkelig elsker hende så bliver du og hjælper hende. Hvis ikke, så find en pige der ikke har de problemer og få et lettere liv. Men det er kun dig der kender dine inderste følelser.
Held og lykke🙂

Det lyder som om, at det store problem er penge og du ellers ikke er interesseret i et brud med kæresten.
Nu ved jeg ikke, om I har fælles økonomi derhjemme, eller hvordan i gør det.
Men i må have et budget, hvor i hver især indbetaler ligeligt af, hvad der skal sættes til side, til faste udgifter hver måned.
Mad- og husholdningspenge burde I også sætte til et fast beløb hver måned.
De penge der (forhåbentlig) bliver i overskud, fra hver jeres konto, kan I jo så hver især bruge som I har lyst.
Hvis kæresten får brugt alle sine penge d. 5. i måneden, er det jo hendes problem.
Hvis du ikke stopper med, at låne hende penge, oplever hun jo aldrig at mangle penge, og lære fra det.
Mht. svigerfamilien der vil låne penge, må du bare sige nej.
Fortæl at du ikke har mange penge selv, og derfor ikke kan låne ud af dem.
Og iøvrigt gider du ikke, at blive blandet ind i deres økonomi.
Det er muligt de bliver sure over det, men det må du være kold overfor.
Det er ofte en rigtig dårlig idé, at låne penge ud til venner og familie.
Du skal ikke have dårlig samvittighed over det.
Det burde være svigerfamilien, der skulle have dårlig samvittighed
Hvis din kæreste vil låne sin mor penge, så kan hun jo frit gøre det, af sine egne penge hun har til rådighed, efter hun har betalt til jeres fællesbudget.
Mht. jeres barn og jeres madvaner, synes jeg klart du skal slå hårdt ind.
Det er så synd, at se de overvægtige børn der render rundt.
Ofte kan man se, at det stammer fra forældrene.
Nu ved jeg ikke, hvem der laver maden hos jer.
Men du kan jo handle ind til noget sundt mad, som du kokkererer.
Nævn at du synes det er på tide, at I ændrer jeres madvaner og bliver lidt sundere, ikke mindst for jeres barns skyld.
Og hold så fast ved det.
At jeres datter reagerer andeledes overfor dig, end overfor moren, er fordi hun ved at moren gør disse ting for hende, hvorfor skulle hun så gide at gøre det selv.?
Det er din kæreste, der ikke har sat grænser overfor datteren.
Børn er ikke dumme, de ved godt hvem de kan løbe om hjørner med.
Det kunne også lyde som om, at I kunne trænge til, at lave noget sammen.
Så hvad med at tage kæresten og datteren med i svømmehallen engang imellem, og ud på en gåtur og finde edderkopper osv.
Jeg ville overhovedet ikke tænke på barn nr. 2, før i får lidt styr på jeres økonomi og indbyrdes uoverensstemmelser.

Tankevækkende svar.
For mig er problemet mest det økonomiske. Det pisser mig af at se hende købe alt muligt som vi slet ikke har brug for - for derfor alligevel se det ende i skraldespanden før eller siden. Hun smider mange ting ud som ikke fejler noget som helst!
Og jo faktisk hele den gren af familien tror man kan bruge flere penge end man har - og løber man tør ja så låner man blot nogle flere. Det lyder utroligt men sådan er de alle! Engang sad moren i ejerbolig til 1,5 mio, nu kan hun ikke engang leje et hus.
Nu er det jo ikke sådan så jeg render rundt og kalder hende fed eller er nedladende eller noget i den stil, men når der står motionscykel og lene hanson bog parat og det bliver til flæskesvær og sofasidning så....
Jeg ved bare at hun selv er ked af sin vægt og jeg har gjort 1000 ting for at få hende igang men intet hjælper... jo måske i 2 dage så stopper hun igen... Jeg tror jeg stadig elsker hende, men det er hun langsomt ved at ødelægge.
Hun er slet ikke længere den smilende, leende, livsglade, superdejlige pige jeg mødte for 10 år siden (selvom hun også var lidt overvægtig dengang)
Nu er hun derimod sur, tvær, overdrevet pengeforbrugende, børnefikseret, og ja... altså snart pænt usexet, og laver kun skod-pisse-usund mad.
Jeg har endda foreslået at jeg lavede maden (for jeg ved hvordan man laver sund mad) men det kunne jeg godt glemme ...............
Det værste er at ingen kan skride hvis vi ville, idet vi er for økonomisk afhængige af hinanden til at kunne bo 2 forskellige steder, samtidig med at det ville betyde tab af tid med min datter...

og tak for svaret.
Det er længe siden vi havde fælles økonomi, det kunne hun slet ikke styre. Og med alle de afdragsordninger hun kører med alle mulige steder har jeg heller ikke lyst til det. Vi sidder bare hver den 1. og håber der er penge nok til regninger, og er der ikke jamen så må de ligge til den næste...
Jeg er også begyndt at sige nej til lån, fordi jeg er så pissetræt af at have en mega diskussion hver gang de skal retur.
Fortsættes imorgen...

om du har forstået noget af det jeg skrev. Men jeg må sige, baseret på dette svar, at I ikke skal være sammen. Hun har brug for en der kan forstå hende og støtte hende og du har brug for en der gør som du siger...
Prøv at finde en kone i Thailand - de er tynde og er glade for de lommepenge du giver dem!
Du kan ikke have en kæreste hvis du ikke gør noget for at forstå hende, ligesom hun skal prøve at forstå dig! Ellers er der ingen grund til at være sammen!

at lade dig sulte i en periode, så du vender til smagen af flæskesteg?
Flæskesteg er faktisk min livret, så hvis du hellere vel have noget andet at spise, så bytter jeg gerne sæde med dig ved spisetid.
Der er mange måder at tilberede en flæskesteg på, så måske problemet kunne løses hvis du f.eks. lavede den i en kulegrill (her er smagen lidt mere røget, og det smager faktisk himmelsk)
Håber du kan bruge mine råd. Det er aldrig sjovt ikke at kunne spise den gode mad 😉

jeg tror ikke det har så meget at gøre med smagen.
Det har vist noget at gøre med økonomien i at købe flæskesteg, når man ingen penge har og fruen er smældrefed.

Lån ikke flere penge ud. Men forvent heller ikke at få dem tilbage du allerede har ude.
Stop med at have bilerne indregisteret i dit navn. Hvis de mangler penge må de sælge bilerne og tage cyklen. Det er hvad andre fattige gør.
Sæt klare grænser. Meget klare grænser. Også overfor din kæreste. Du gør dem en bjørnetjeneste ved at låne dem penge.
Som en anden har sagt. Læg budget sammen med kæresten, og kræv budgetpengene ind hver den første. De penge er til fælles regninger og mad, og selvfølgelig tøj osv til jeres barn. DU styrer de penge. DU holder de penge. DU køber ind. Din kæreste må stole på dig, og du må slå fast at sådan fungerer det indtil hun er blevet økonomisk voksen.
Har din kommune ikke noget gratis rådgivning? Jeg tænker på din kærestes bror. De må sætte ind. Tror ikke du kan gøre andet end at gå den vej. Ellers må du få fat på skolens kontor...eller nogen andre der kender vejene. Selvom det måske føles som at sladre og gøre tingene værre, bliver det på sigt det bedste du kan gøre. Drengen trænger helt klart til professionel hjælp.
Overskriften var godt nok "tag ansvar". Men i bund og grund er det ikke dit ansvar. Det er ikke dit ansvar hvordan søsteren kommer igennem måneden uden dine penge. Hvis du kan se det går helt galt for hende, så køb en pakke bleer og noget børnemad, så det ikke går ud over barnet.
Det er heller ikke dit ansvar hvordan din kæreste kommer igennem måneden uden penge til sit forbrug. Men tag ansvaret og få hende igennem måneden mht de daglige fornødenheder og fælles regninger.
Når man er så langt ude, er det altså den hårde vej der åbner ens øjne. Man når kun derud fordi velmenende venner/familie har været alt for flinke.

Noget gang er situationer kørt fast og man kan bare ikke se lyset på enden af tunnelen....
Som alle andre vil jeg sige nej til at låne penge ud.
Nu ved jeg ikke hvornår din kæreste kommer hjem fra arbejde, men hvorfor ikke være i gang med maden når hun kommer. Det må der også være en kæmpe aflastning for hende.
Så går du og afmelder samtlige biler som du ikke kører selv med. Det er ikke dit ansvar.
Hendes bror, søster og mor er heller ikke dit ansvar, men den situation er jo nok en af grunde til din kærestes dårlig humør.
Ang. din kæreste synes jeg du skal sidde dig ned med hende og fortælle hende hvor højt du elsker hende og hvor meget du savner den glad pige hun har været.
Måske kan du også lige nævne at du er bange for hendes helbred når hun lever så usunde og at du overhoved ikke kunne overskue at leve uden hende. Hvem kan ikke lide at høre at der er folk der har bruge for en???