hjælp jeg forstår det ikke!

okay, jeg har været sammen med denne her fyr i snart en månede nu, og han gør mig virkelig virkelig lykkelig, jeg er så forelsket i ham, og han forkæler mig på alle måder... han siger hele tiden hvor glad han er for mig og hvor dejlig jeg er.. og det er så dejligt, men alligevel underligt, for det er jeg ikke vantil at få af vide, de forhold jeg har været i har jeg slet ikke fået sådan nogle ting af vide.. og de har faktisk for at sige det rent ud, så har de været ligeglade med mig.. det her føles som første rigtig forelskelse, men det er det ikke jeg har været sammen med en anden fyr som var min første rigtig kærlighed vi var sammen i 2,5 år... men nu hvor jeg har mødt ham her, han gør mig total svimmel.. jeg svæver rundt på lyserøde skyer, men alligevel ikke de sidste 4 dage har jeg tudet helt vildt, ved ikke præcist hvorfor... men så var der lige i går vi stod og holdte om hinanden og så kigger ham mig dybt ind i mine øjne og siger "jeg elsker dig" og jeg går næsten i panik, jeg føler også jeg elsker ham det gør jeg, men kan man elske en anden så hurtigt? men det der er så underligt af det hele er at jeg har flere følelser for ham allerede nu end jeg nogensinde har haft for ham som jeg var sammen med i 2,5 år, og det forvirre mig en del.. jeg føler mig lidt dum faktisk, for så må jeg jo have holdt mig selv for nar i 2.5 år eller? jeg er total forvirret for jeg græder hele tiden, ikke fordi jeg er ulykkelig, men fordi jeg er lykkelig...
hænger det overhovedet sammen at man kan græde så meget over man bliver behandlet som en prinsesse?
og han er den jeg har gået og ledt efter i lang tid, en som kunne fortælle mig hans følelser en som kunne af sig selv komme hen og kysse og holde om mig... men alligevel kan jeg ikke lænde mig tilbage og bare være glad...
er det fordi jeg er bange for noget eller?
jeg forstår det bare ikke alt det her, jeg burde jo ikke sidde og græde når jeg er lykkelig jeg burde da være total lykkelig og i godt humør!
vil ikke være søde og hjælpe mig lidt, og fortælle mig hvad i tror der foregår! og hvorfor jeg græder hele tiden??
hilsen en meget forvirret 19 årig pige!

Der er da ikke noget at sige til at du er lidt småforvirret. Du har jo fundet allertiders kæreste, som er helt anderledes, end hvad du er vant til.
Græd du bare. Så længe det er lykkelige tåre så er det jo godt. Nyd det. Nyd de følelser din kæreste får frem i dig.
Bare tag det roligt. Tingene skal nok falde på plads med tiden. Lige nu er du lidt oprørt, fordi du måske har fundet noget du ikke troede kunne ske for dig?

Det er dog dejligt om at være forelsket.
Jeg er ret gammelt, og kan husker at denne følelse er de mest vidunderligt i livet.
Om denne person du har mødt, er de rette til dig ved ingen, men hans følelser er mener du rigtigt.
Hvad mere kan du spørge for, om et par år er du eller han ikke forelsket mere, men måske, er han/du lykkeligt.
Livet kan kun leves med den erfaring du få, nyd nuet, og være taknemmeligt at der er en du elsker, og som også elsker dig.
Kig ham en gang til dybt i øjnene, og spørg ham om han er villigt til, om at snakke om dine følelser, og omvendt, om han er villigt til snakke om hans virkelige dybe følelser og forventninger om livet
Kan han/du, dette, så mener jeg at livet har givet dig en enestående mulighed.
Held og lykke
vh
Tom

...og så gik JEG og troede jeg var den eneste tosse i byen???😉Jeg har været i samme rutchebane som du! Fandt sammen med en fyr, som jeg havde kendt i 5 år forinden. Og forelskelsen væltede mig fuldstændig omkuld. Jeg kan dårligt huske den første uge, for det var så intenst og fuldstændig vanvittigt eksplosivt, med alle de følelser. Jeg kan huske, vi sad på sengen og bare så hinanden i øjnene og det føltes virkelig som om jeg skulle til at sprænge i luften. På den gode måde😉Forelskelsen var ENORM, så enorm at det føltes som om jeg ikke kunne rumme den.
Og jeg tudede... og ved du hvad, jeg tror sq det er et godt tegn, at tude af lykke. Det er svært at sætte ord på, for gråd og lykke er bare ikke to ord, man ellers ville kæde sammen. Men jeg kan huske en aften vi lå og snakkede, og jeg lå i hans arm. Hele dagen havde jeg følt denne her trang til at græde, men ville ikke græde foran ham. Men da sagde jeg noget i retning af dette til ham "det er ikke fordi jeg er ked af det, men jeg må bare det her" og så randt tårerne ellers... han blev lidt bange først, men da jeg sagde til ham, at jeg græd, fordi han gjorde mig så lykkelig, blev han underligt nok god igen🙂
Jeg synes det er helt fantastisk med forelskelse. Det er den mest vidunderlige ting, og jeg har helt klart lært, hvad ægte kærlighed er. Og at kærlighed virkelig er det mægtigste.
Det er ret pudsigt du skriver, at du var i et forhold tidligere, hvor det bare ikke var det samme.
Jeg har været i et forhold i 2 år og 3 måneder, som slet slet slet ikke kan måle sig med mit nuværende forhold, på NOGEN måder. Jeg kan blive helt flov over at have 'spildt' så lang tid, på noget så lallet, men på den anden side, så blev man vel af en årsag og desuden har man jo lært noget af det.
summa summarum, jeg synes slet ikke det er fjollet, at du græder af lykke. Jeg tror bare det er et tegn på, at følelserne er ægte og meget stærke, og så længe din kæreste giver dig grund til at være forelsket i ham, så NYD det endelig.
Jeg har også grædt, fordi jeg var bange for at miste min kæreste. For nu har man jo endelig fundet den, man skal være sammen med, og så er det faktisk hårdt at give sig selv 100%!
Jeg er ked af at sige det, men her efter 1 år, kan det stadig være svært at give 100% lods.
Vi er ikke nyforelskede længere, men den kærlighed, der er mellem os, er mig virkelig virkelig dyrebar. Jeg er på det stadie, hvor jeg tænker, at hvis jeg - gud forbyde det!!! - skulle miste ham, så vil jeg ikke leve mere. Jeg næres dag efter dag af vores kærlighed (hmmm, pladderromantisk, men sandt), og han er det mest dyrebare i mit liv. Jeg elsker virkelig virkelig ubeskriveligt højt og meget.
Det, at din kæreste allerede har sagt de ord til, synes jeg du skal tage til dig. Hvis du ikke er klar til at sige de ord til ham endnu, så vent endelig. Jeg er sikker på, at han helst vil høre ordene fra dig, når du virkelig mener det, end at du siger det 'bare fordi han siger det'.
Forelskelse er en helt fantastisk ting, og den behøver ikke forsvinde med tiden. Det går op og ned i et forhold, og til tider synes man den anden bare er for irriterende. Men så vågner man en dag og synes personen er det mest fantastiske igen. Og der skal ikke mere end et lille blik til at sætte fut i tingene igen :)
Held og lykke med det hele, lov mig at nyde det, og ikke dvæle for meget med hvorfor du græder. Man har vel lige brug for at få lidt afløb for alle de fantastiske følelser, der farer rundt i kroppen på én :)
Kærlige hilsner
*bekka

for at kunne håndtere det som en moden nordisk pige.

Jeg står selv i samme situation... jeg græder dog ikke. Det hele handler om at du først nu bearbejder at du er blevet behandlet ikke helt fair i dine tidligere forhold. Man ser det jo somregel først når en reel fyr viser sig. Det hele handler om at du pludselig skal erkende at du er kommet videre i livet siden din sidste kærlighed. man tror aldrig man kommer over en eks kæreste, men den eneste kur er TID og AT KOMME VIDERE. så konfronter dine følelser og snak med nogle veninder. Så skal det nok gå over. Og det er okay først at gengive ens partners "jeg elsker dig" når man selv er klar.

er, hvad det er, og så samtidig at du bliver behandlet, som du skal behandles. Han er nået helt ind til dit hjerte. Nyd det! Og hvis du skulle komme til at græde, når han er der, så fortæl ham bare, som det er, at han gør dig så glad, at du må græde lidt af glæde. :-)
Skønt med de smukke følelser!

:) Hvor dejligt.
Jeg tror du måske tuder fordi du ikke helt føler du har fortjent hans kærlighed, eller kærlighed i det hele taget, det tyder dit indlæg lidt på.
Du siger jo at dine andre kærester har været ligeglade med dig, at du valgte at leve med sådan en i 2.5 år.
Hold op med at tude, du HAR fortjent at være lykkelig. Nyd din forelskelse til fulde.
Held og lykke med din nye kærlighed.